Nøragergaard tilhørte biskoppen i Viborg, indtil den efter
Reformationen i 1536 blev krongods.
Nøragergaard blev i 1807 udstykket, men gården blev atter
samlet i 1816.
Hovedbygningen brændte i 2005, hvorefter den nye
hovedbygning, som stod færdig i 2011, blev opført.
Nøragergaard
Solhøjvej 7
9610 Nørager
Region Nordjylland - Rebild kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Carsten Palvig
Godsets størrelse: Parken og den omliggende skov er på 12,15
ha.
Funktion: Ingen oplysninger
Forbindelser: Højriis Slot
Hovedbygning
Nøragergårds oprindelige hovedbygning lå omtrent 300 meter
nord for den nuværende hovedbygning på et firkantet voldsted.
Omkring 1614 valgte daværende ejer Anne Nielsdatter Lykke at
flytte gården til dens nuværende placering. Her anlagde hun et nyt voldsted,
hvor hun lod en hovedbygning opføre. Lykkes bygning var et enkelt, grundmuret
hus i to etager med hvælvede forrådskældre. Bygningen havde et trappetårn
midtfor og to hjørnetårne, som alle havde vælske gavle med
sandstensudsmykninger.
Marcus Gerhard Londemann Rosencrone lod hovedfløjen ombygge
i 1780, men i 1822 lod den daværende ejer Jens Bisgaard størstedelen af den
gamle hovedbygning nedrive. En sidefløj blev bevaret og blev omdannet til en ny
hovedbygning. Fløjen var i 1780 blevet ombygget i barokstil.
Den enkeltlængede bygning var i én etage og havde et
tværstillet pavillonlignende gavlparti i to etager. Mod haven var en lav
mezzanin, hvor vinduesfagene var indrammet af store rundbuede blindarkader. I
bygningens tid som sidefløj var der en port gennem bygningen. Samtidig havde
bygningen rummet boliger for godsforvalter og avlsforvalter. Hovedbygningen
blev fredet i 1932, men brændte i 2005. Opførelsen af en ny hovedbygning blev
påbegyndt i juni 2009 og den stod færdig i 2011. Den nye hovedbygning er opført
med forbillede i den nedbrændte bygning og består som denne af en hovedfløj,
der afsluttes af to pavillonlignende gavlpartier.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Anne Nielsdatter Lykke opførte en ny avlsgård samtidig med
hovedbygningen. Den nye avlsgård lå syd for hovedbygningen. Lykkes avlsanlæg
var et trelænget anlæg, der åbnede sig mod hovedbygningen.
Daværende ejer Johan Henrik Ahnfeldt Kjeldsen solgte i 1922
avlsbygningerne til S.S. Borresen. I 1939 blev det nuværende trelængede anlæg
opført. Det store anlæg åbner sig mod hovedbygningen og er i 2013 ejet af
Nørager Kommune, hvor det bruges som kommunal materialgård.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Anne Nielsdatter Lykke lod hovedbygningen og ladegården
opføre på et voldsted, som blev omgivet af vandgrave i syd, vest og nord.
Til gården hører der en stor have i tidlig barokstil. Haven
rummer en lindeallé, hvor to murede broer fører over gravene i vest og nord.
Ejerhistorie
Nøragergaard tilhørte oprindeligt den katolske kirke,
nærmere bestemt Viborg Bispestol, og gården var blot en stor bondegård. Ved
Reformationen i 1536 tilfaldt bispegodset Kronen, og Nøragergaard blev således
krongods.
Kronen beholdt gården frem til 1551, hvor Christian III
(1503-1559) mageskiftede gården med Hans Stygge. Hans Stygge tilhørte ikke en
af tidens fremtrædende adelsslægter, men formåede alligevel at opnå flere
embeder som kongelig lensmand. Da han overtog Nøragergaard, havde han således
været lensmand i både Silkeborg, Skanderborg, Tvillum Kloster og Holbækgaard. I
1548 var han blevet udnævnt til lensmand på Dronningborg ved Randers - et
embede han beholdt til sin død frem til 1559. Stygges mange embeder medførte,
at han ikke tilbragte meget tid på Nøragergaard, men han formåede dog at forøge
jordtilliggendet betragteligt i sin ejertid.
Efter Hans Stygges død i 1568 overgik gården til sønnen
Niels Stygge, der bosatte sig på gården. Også han udvidede gårdens
jordtilliggende markant, men han fik i slutningen af 1500-tallet økonomiske
problemer. I 1590 solgte han derfor gården til sin bror Mourids Stygge, der dog
allerede i 1604 solgte den videre til Claus Maltesen Sehested.
Sehested var mellem 1595 og 1612 statholder på den estiske ø
Øsel, som den danske konge havde købt i 1560, ligesom han foruden Nøragergaard
også ejede herregården Højriis på Mors. Ved hans død i 1612 sad enken, Anne
Nielsdatter Lykke, tilbage med 11 børn og to godser. Hun viste sig at være en
dygtig administrator af godserne, hvis jordtilliggender hun udvidede. Hun købte
desuden den nærliggende herregård Rørbæk i 1616, ligesom hun opførte nye
bygninger på Nøragergaard.
I 1620 overtog sønnen Hannibal Sehested gården, som han i
1640 solgte til sin bror Mogens Sehested. Hans to døtre Sophie og Margrethe
Sehested arvede Nøragergaard, som blot få år senere tilfaldt broren Axel
Sehested. Han solgte i 1705 gården til Adam Ernst von Pentz.
I 1730 blev Nøragergaard på en tvangsauktion overtaget af
Edvard Londemann. Londemann var født på Island som søn af en embedsmand, men
blev som barn sendt til København for at gå i skole. Senere blev han præst og
professor i filosofi ved Københavns Universitet. To år efter købet af
Nøragergaard rejste han til Norge, hvor han købte godset Rosendal og med tiden
blev biskop. Få dage før sin død i 1749 blev han adlet under navnet Rosencrone.
Londemanns søn, Hans Christoffer Rosencrone, overtog
Nøragergaard allerede i 1741, og efter hans død i 1774 overgik den til
halvbroren Marcus Gerhard Rosencrone. Rosencrone, der havde tilbragt meget af
sin barndom på Nøragergaard, blev som voksen en anset diplomat og i 1780
udenrigsminister. Efter statskuppet i 1784 - hvor kronprinsen, den senere
Frederik VI (1768-1839), overtog magten - blev han sammen med det øvrige
statsråd afskediget. Rosencrone solgte i 1800 Nøragergaard til Christian
Tolstrup og Johan Conrad Schuchardt.
Schuchardt overtog hele gården i 1801 og valgte i 1807 at
udstykke noget af hovedgårdsjorden. Den resterende hovedgård delte han i to
parceller. Hovedparcellen fik navnet "Overgaarden", mens den
resterende del fik navnet "Nedergaarden". Jens Bisgaard købte i 1807
først Nedergaarden og genforenede ejendommen, da han 1816 erhvervede sig
Overgaarden.
I 1839 arvede sønnen Frederik Bisgaard således en samlet
Nøragergaard, som i 1872 overgik til hans søn R. Bisgaard. Han solgte
imidlertid allerede tre år senere gården til Th.N. Hjort, som i 1888 afhændede
den til Johan Henrik Ahnfeldt Kjeldsen.
I 1912 solgte Johan Henrik Ahnfeldt Kjeldsen avlsbygningerne
og en del af jordegodset til S.S. Borresen. Kjeldsen beholdt dog selv
hovedparcellen, som i 1928 blev overtaget af hans enke Johanne Holst. I 1939
overgik gården til svigersønnen Erik Andreas Carl Kinch.
Nøragergaard var i 2013 ejet af Carsten Palvig.
Ejerrække
(1404-1536) Viborg Bispestol
(1536-1551) Kronen
(1551-1568) Hans Stygge
(1568-1590) Niels Hansen Stygge
(1590-1604) Mourids Nielsen Stygge
(1604-1612) Claus Maltesen Sehested
(1612-1620) Anne Nielsdatter Lykke, gift Sehested
(1612-1640) Hannibal Clausen Sehested
(1640-1657) Mogens Clausen Sehested
(1657-1689) Sophie Mogensdatter Sehested
(1657-1689) Margrethe Mogensdatter Sehested
(1689-1693) Arvinger efter Sophie og Margrethe Sehested
(1693-1705) Axel Mogensen Sehested
(1705-1713) Adam Ernst von Pentz
(1713-1723) Niels Arctander
(1723-1724) Boet efter Arctander
(1724-1730) Iver Nicolai Sehested
(1730-1741)
Edvard Londemann
(1741-1774)
Hans Christoffer Londemann Rosencrone
(1774-1800)
Marcus Gerhard Londemann Edvardsen Rosencrone
(1800-1801)
Christian Tolstrup og Johan Conrad Schuchardt
(1801-1807) Johan Conrad Schuchardt
(1807-1816) Jens Bisgaard (Nedergården)
(1807-1816) Forskellige ejere (Overgården)
(1816-1839) Jens Bisgaard (Gården atter samlet)
(1839-1872) Frederik Bisgaard
(1872-1875) R. Bisgaard
(1875-1888) Th.N. Hjorth
(1888-1928) Johan Henrik Ahnfeldt Kjeldsen
(1928-1939) Johanne Holst, gift Kjeldsen
(1939-1975)
Erik Andreas Carl Kinch
(1975-1980)
Caroline Kjeldsen, gift Kinch
(1980-1983) Boet efter Caroline Kjeldsen, gift Kinch
(1983-1990) Erik Palvig
(1983-20xx) Carsten Palvig