Mariager Kloster

Mariager Kloster blev oprettet som birgittinerkloster i 1446. Ved Reformationen i 1536 kom klosteret under Kronen. 

Mariager Kloster

Klosterstien 12

9550 Mariager

Region Nordjylland - Mariagerfjord kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Mariager Kirke

Klostrets størrelse: Ingen oplysninger

Administration for Mariager Kirke

Hovedbygning

I 1721-1724 blev nonneklosteret revet ned, mens munkeklosteret blev revet ned i begyndelsen af 1800-tallet. Den gamle klosterkirke blev opført i 1460-80 som en flot gotisk kirke. Størstedelen af klosterkirken blev revet ned i 1788-89.

Oprindeligt var nonnegården og munkegården adskilt fra hinanden. Uden om de gamle bygninger lå en del mindre huse af forskellig art. Selve anlægget var afgrænset af en mur, og klosterets ladegård befandt sig uden for denne. Til klosteret hørte også abildgårde og urtehaver.

Foruden kirken er kun én bygning bevaret af det gamle Birgittinerkloster. Den er i to etager og opført i gule munkesten. Bygningen har et ottekantet trappetårn med en bevaret spindeltrappe i egetræ.

Bygningen blev istandsat i 1724 af Severin Benzon. Ved Statens overtagelse i 1891 blev bygningen gennemgående restaureret, bl.a. blev der igen indsat gule sten i murværket og tårnet blev fornyet.

Bygninger anvendes i 2013 som administrationsbygning for Mariager Kirke

Fredningsstatus 2013: Mariager Kloster er fredet.

Andre bygninger

Sydvest for Mariager Kloster findes avlsgården, som i dag udgør et selvstændigt landbrug. Avlsgårdens stuehus er opført 1876.  

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningen er ikke fredet. 

Omgivelser

Haven på Mariager Kloster befinder sig på flere sider af hovedbygningen og rummer bl.a. en sø.

I Omgivelseret nær Mariager Kloster findes flere fredede oldtidsminder, bl.a. to høje på markjorderne. 

Ejerhistorie

Mariager Kloster blev oprettet som et birgittinerkloster for både nonner og munke i 1446. Navnet Mariager betyder egentlig Marias Ager - byen voksede siden op omkring birgittinernes kloster. Mariager Kloster voksede hurtigt til en rig stiftelse, der blev styret af en abbedisse med hjælp fra en skriftefader. Klosteret modtog store gaver og jordegods fra adelen, som ønskede sig sjælefred samt ville sikre sine ugifte døtres eksistens. Mariager Kloster blev derved en af de godsrigeste i Danmark.

Ved Reformationen i 1536 kom klosteret under Kronen. Birgittinerklostrene var dog de klostre, som overlevede Reformationen længst, og Mariager Kloster fortsatte under den gamle styrelse. Helt indtil 1570'erne fortsatte Mariager Kloster som verdsligt kloster og opholdssted for ugifte, adelige kvinder. Tilgangen var dog ringe, og i 1588 blev klosteret lukket. Allerede i 1540'erne var klosterets styrelse overgået til en kongelig lensmand. Disse lensmænd kom typisk fra Danmarks store adelsslægter, bl.a. Rud, Rosensparre og Bille.

Ved nedlæggelsen af klosteret i 1588 blev klosterbygningerne omdannet til en avlsgård for det kongelige len. Klosterets hidtidige avlsbygninger var forfaldne og blev nedrevet.

I 1660'erne solgte Kronen ud af sit gods for at dække sin kolossale gæld efter mange krige - og nederlag - med Sverige. Således blev en fjerdedel af fæstegårdene under Mariager Kloster solgt fra, og i 1664 blev selve Mariager Kloster overdraget til Leonhard Marselis og arvingerne efter Albert Bernt, som betaling for gæld.

I 1680 blev ejerfællesskabet ophævet, og Mariager Kloster blev overtaget af Frands Ludvig von de Wiele, der døde samme år. Hans enke, Anna von de Wiele, solgte derefter Mariager Kloster i 1683 til svigersønnen Andreas Pauli von Liliencron. Andreas Pauli von Liliencron var en hård herre over for sine bønder, og han forsøgte ofte at forøge bøndernes afgifter. Han fik i 1684 Mariager Kloster oprettet som komplet herregård, der gav en række privilegier - bl.a. skattefrihed.

Efter Andreas Pauli von Liliencrons død i 1700 blev Mariager Kloster overtaget af hans enke og arvinger, som i 1713 solgte Mariager Kloster til Kronen. Ved auktion i 1720 blev Mariager Kloster solgt til M. Thebring og P. Spørring, der fire år senere solgte Mariager Kloster til Severin Benzon, hvis enke i 1726 solgte gården til Mathias Thestrup. Mathias Thestrup havde tidligere været rektor ved katedralskolen i Ålborg, men senere skiftede han denne stilling ud med en stilling som landsdommer. I 1749 blev han tillige optaget i adelstanden.

Ved Mathias Thestrups død i 1769 blev Mariager Kloster overtaget af sønnen Frands Thestrup, der i 1796 døde som slægtens sidste mand. Frands Thestrup var meget optaget af klosterets historie, som han nedskrev og publicerede.

Efter hans død blev Mariager Kloster solgt på auktion til et konsortium bestående af F.R.C. Bülow, E.C. Müller, Peter Severin Fønss og P. Abel. Konsortiet fik i 1798 tilladelse til at sælge fæstegårdene, uden at selve herregården, dvs. hovedgårdsjorden, mistede sin skattefrihed. Efter frasalget af fæstegårdene var det dog vanskeligt at drive hovedgårdens marker, og i 1804 gaves derfor tilladelse til at udstykke selve herregårdens marker i 32 parceller. 

I 1807 solgte konsortiet hovedparcellen med hovedbygning og avlsbygninger til Frederik Christian Poulsen. Der var fortsat tale om et stort landbrug, der blev i familiens eje indtil slutningen af 1800-tallet. I 1875 solgte Poulsens døtre Mariager Kloster til Joachim Melchior Grevenkop-Castenskiold.

Hans enke solgte i 1891 gårdens hovedbygning til Staten. Bygningen, der er den sidste resterende fløj af det middelalderlige Mariager Kloster, var meget medtaget og blev ved Statens overtagelse stærkt restaureret. Gennem 1900-tallet har bygningen været indrettet som byens dommerkontor, indtil Mariager Kirke overtog den i 2008. Bygningen blev taget i brug i 2011 og fungerer nu som sognegård med præstekontor, konfirmandstue og mødelokaler.

Efter frasalget af hovedbygningen i 1891 blev avlsgården fortsat drevet som landbrug. I 1907 blev en del af jorderne udstykket som husmandsbrug.

Ejerrække

(       -1536) Mariager Kloster

(1536-1664) Kronen

(1664-1664) Leonhard Marselis

(1664-1680) Arvinger efter Albert Baltser Bernt

(1680-       ) Frands Ludvig von de Wiele

(1680-1683) Anna Berens, gift von de Wiele

(1683-1700) Andreas Pauli von Liliencron

(1700-1713) Elisabeth von de Wiele, gift Liliencron

(1700-1713) Arvinger efter Andreas Pauli von Liliencron

(1713-1720) Kronen

(1720-1723) M. Thebring

(1720-1724) P. Spørring

(1724-1726) Severin Benzon

(1726-1726) Anne Kjærulf, gift Benzon

(1726-1769) Mathias Thestrup

(1769-1796) Frands Thestrup

(1796-1798) Boet efter Frands Thestrup

(1798-1807) Konsortium

(1807-1833) Frederik Christian Poulsen

(1833-1862) Helene Glassau, gift Poulsen

(1862-1875) Døtre efter Frederik Christian Poulsen

(1875-1878) Joachim Melchior Grevenkop-Castenskiold

(1878-1891) Enke til Joachim Melchior Grevenkop-Castenskiold

(1891-2008) Staten

(2008-20xx) Mariager Kirke

Middelalderens klosterordener kom som regel til Norden sydfra, men i 1300-tallet fik Norden sin egen orden, som blev stiftet af den svenske adelsfrue Birgitta af Vadstena. Birgitta mente, at klostrene var blevet for slappe, og mange blev begejstrede for hendes nye strengere klostertanker. I Danmark blev der oprettet to birgittinerklostre, der hvor Maribo og Mariager ligger i dag. Byerne opstod omkring klostrene, og de er begge opkaldt efter jomfru Maria. Selvom de nye birgittinerklostre var meget strenge, afveg de fra de fleste samtidige klostre ved både at have nonner og munke. De levede dog skarpt adskilt i bygninger på hver sin side af kirken, og det var nonnerne, der var i centrum. De arbejdede blandt andet med afskrivning af bøger.

Mariagers Klosterkirke og kloster

Et besøg i Mariager bør også omfatte et besøg i byens prægtige Klosterkirke. Den er et imponerende syn – set både udefra og inde.

Så snart du kommer til Mariager, vil du se kirkens tårn rage op over de høje træer. Den imponerende kirke ligger smukt og malerisk omgivet af en lille sø, majestætisk høje træer og de smukke rester af det, der engang var et imponerende kloster. Sammen vidner det om Mariagers historiske storhedstid.

Kirken er åben fra solopgang til solnedgang og kan altid besøges – medmindre der er arrangement i kirken.

Aubutin-orgelet kom til Mariager 

Inde i kirken mødes du af et overvældende syn. Kirken er ikke bare i sig selv overvældende stor, men også kirkens orgel er imponerende. Stort og smukt – helt rigtigt til den smukke og historiske Klosterkirke.

I 2010 kom det nye orgel til Mariager Kirke – et fransk og meget imponerende orgel. Orgelet er bygget af Bernard Aubertin og hans 12-14 medarbejdere, der har brugt to år på at bygge det. Orgelet er tegnet i samarbejde med arkitekt Svend Madsen, Hadsten.

Ideen om at Mariager skulle have et nyt og fransk orgel har været 10 år undervejs. Mariager Kirke var den første kirke i Skandinavien, der fik et Aubertin-orgel. Det gamle orgel, der reelt var for lille til Mariager Kirke, var fra 1971 og blev solgt til Gamtofte Kirke på Fyn. Det nye orgel består af 3400 piber og 45 stemmer og prisen var 12 mio. kr. Orglet kom til Danmark i tusindvis af småstykker. Det tog en uges tid for de 6 franske orgelhåndværkere med Aubertin i spidsen at samle puslespillet igen. 

Kirken og klosterets opførelse

Ved Mariager Kirkes opførelse i 1446 var kirken meget større end det er tilfældet i dag - faktisk 4 gange større! Kun en mindre del af kirken - den vestlige del - undgik nedrivning ved en større ombygning i 1788-1789-tallet – og er i dag det, der udgør kirken.

Mariager Kloster og klosterkirke er opført i 1400-tallet i en tid, hvor de danske bisper havde større magt end nogensinde før, og i en tid, hvor kongemagten var i færd med at forøge sin magt i forhold til adel og gejstlighed.

Birgittiner-ordenen, der stiftede klostret, var den sidste af middelalderens klosterordner, der oprettede klostre i Danmark. Det skete i Maribo i 1418 og i Mariager i 1446. Ordenens moderstiftelse, der fortsat er bevaret, ligger i byen Vadstena i Sverige. Den Hellige Frelsers Orden, Birgittinerordenens korrekte benævnelse blev grundlagt i 1300-tallet af Den Hellige Birgitta, der var af svensk højadel. 

Du kan se mere om Mariager Kirke, Kloster, Birgittiner-ordenen og Mariagers historie på Mariager Museum.

Mariager Kloster og kirke

Mariager Kloster er en datterstiftelse af Maribo Kloster. Den hellige Birgitta beskrev helt detaljeret, hvordan klosteret skulle bygges.

Det skulle opføres således, at munke og nonner ikke havde mulighed for nogen fysisk kontakt, men stadig kunne leve i et åndeligt og spirituelt fællesskab inden for klosterets mure. Desuden skulle der være en sø vest for ethvert Birgittinerkloster, så i Mariager måtte man anlægge en sø. Denne sø leverede vand til klostermøllen, som lå, hvor Egepladsen er nu.

Birgittinerklosteret får en relativ kort levetid, da reformationen i 1536 – kun 90 år efter etableringen, sætter punktum for klosterlivet.

Kongen overtager klosteret men klosterets munke og nonner får lov at leve deres tid ud i klosteret i Mariager. Efter reformationen videreføres klostret som en slags forsørgelsesanstalt for adelens ugifte døtre frem til 1588.

Herefter ombyggede Christian IV klosterbygningerne til avlsgård og nedrev størstedelen af klosteret – lige på undtagelse af den klosterbygning, som stadig ligger overfor kirken i dag.

Klosterkirken blev ved samme lejlighed overdraget til Mariager by som sognekirke. Det lille sogn kunne, trods økonomisk støtte, imidlertid ikke klare vedligeholdelsen af den mægtige bygning, og den forfaldt gradvis i de følgende 100 år. Derfor nedrev man størstedelen af den forfaldne kirke og ombyggede det resterende, til den kirke, vi ser i dag.

Den resterende del af klosteret var landbrugsbygninger. De blev anvendt til landbrug frem til 1891, hvor staten købte dem. Bygningerne var meget medtaget og blev ved statens overtagelse restaureret. Den sidste rest af klostret, har i nyere tid frem til 2008 været indrettet som byens dommerkontor, indtil Mariager Kirke da overtog den og renoverede den endnu engang. Bygningen har siden 2011 fungeret nu som sognegård med præstekontor, konfirmandstue, mødelokaler mm.

Efter klostertiden

I 1788-89 blev de fire østlige kirkefag nedrevet, og kirken fik derefter form af en kors-kirke. I 1931-33 blev den seneste opbygning foretaget bl.a. fik koret samme højde som den øvrige kirke.

I 1994-95 blev der foretaget en omfattende restaurering af kirkebygningens indre. Inden for kirkedøren ser man til venstre et malet våbenskjold og indskrift over en bidragyder til klostret. Mange adelsslægter har haft gravsted i kirken, og her kan fx nævnes Otto Krumpen fra Trudsholm, der ledede felttoget mod Svenskerne i 1520.

Ligstenene over Otto Krumpen fra Trudsholm med to hustruer og hans gejstlige broder, Stygge Krumpen, er gennedlagt i kirkens gulv. Stygge Krumpen var den sidste biskop i Børglum.