Buderupholm

● Region Nordjylland - Rebild Kommune

● Adresse: Buderupholmvej 44, 9530 Støvring

● Ejer: Hanne Dall

● Ikke offentlig, Kan ses fra vej - offentlig adgang til omgivende skov

● 25 ha

● Hovedbygningen er opført 1731

Buderupholm er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1268. Gården ligger i Buderup Sogn, Hornum Herred, Ålborg Amt, Rebild Kommune. Buderupholm er en trefløjet bindingsværksgård ved Lindenborg Å.

Af gårdens oprindelige inventar er en trappe og nogle smukt udskårne døre med messingbeslag bevaret. Buderupholm har hyppigt skiftet ejere.

I sidste del af 1700-tallet blev der anlagt et sæbesyderi på gården. 

Hovedbygning

Thøger Benzon opførte i 1730-31 den nuværende hovedbygning. Det er en trefløjet bindingsværksbygning i én etage. Oprindeligt havde bygningen stråtag, men dette blev senere erstattet af tegltag.

I statens regnskaber i forbindelse med restaureringen i 1828 kan man læse, at midterfløjen var indrettet til beboelse, mens der i de to sidefløje var køkken, spisekamre, mælkestue, borgestue m.m.

Hovedfløjen rummede oprindeligt en gennemkørselsport, hvis akse fortsatte ud i haveanlægget mod syd og et nu forsvundet avlsanlæg. Hovedfløjens gennemgående frontspids er bevaret, men tilsvarende frontspidser på de to sidefløje er forsvundet i forbindelse med en senere renovering. Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger

I 1730 blev der anlagt en trelænget avlsgård over for hovedbygningen. Jorden under Buderupholm var dog meget sumpet og kunne ikke bære bygningens vægt. I 1795 måtte Niels Bjørns enke Ida Cathrine Lassen derfor forny hele trækonstruktionen i avlsgården.

En ny avlsgård blev opført efter en brand i 1909. I 1933 blev dette anlæg revet ned, og i dag er blot bevaret en enkeltstående længe fra 1927 nordøst for hovedbygningen. Avlslængen er ikke fredet.

Tidligere har der ligget et sæbesyderi, et teglværk og et kalkværk på grunden. Et tidligere bomhus er ligeledes forsvundet. 

Omgivelser

Buderupholm ligger ved Lindenborg Å, ved foden af en stejl bakke. Gården er desuden omgivet af resterne af en konturgrav. Niels Bjørns enke Ide Cathrine Lassen kultiverede engene, så de kunne bruges til landbrug.

Udsigtstårn ved Buderupholm

Ejerhistorie

De første oplysninger om Buderupholm stammer fra 1268, hvor Gro Vind testamenterede gården til sin søster Bodil Vind. Hun måtte dog dele gården med andre ejere: Stuehuset mod vest blev således skænket til Aalborg Fruekloster, og gårdens østlige hus blev givet til Hundslund Kloster.

Derefter fulgte en lang periode, hvor gården ikke blev omtalt i de bevarede kilder. Buderupholm dukkede således først op i skriftlige kilder igen i 1500-tallet, hvor den tilhørte familien Lykke, der købte flere gårde til godset. Det er angiveligt en af ejerne i denne periode, en Christopher Lykke, der var ansvarlig for at flytte gården til dens nuværende placering i ådalen.

Omkring 1614 købte Johan Brockenhuus Buderupholm, og efter hans død i 1619 fulgte en periode, hvor skiftende ejere hyppigt måtte sælge gården på grund af økonomiske problemer: Anne Høg Banner arvede gården efter sin mand og søn, men måtte i 1634 sælge den til sin bror, Mogens Høg Banner, fordi kreditorerne krævede penge. Han var dog en af gårdens mere heldige ejere, for han kunne sælge gården til sin steddatter, Anne Lykke, for en god pris.

En tid gik det bedre økonomisk, men da enken Anna Tecla von Baumgarten overtog Buderupholm i 1677, måtte hun pantsætte gården for at kunne betale sin afdøde mands gæld. Enkens pengeproblem var dog tydeligvis ikke løst: I 1687 lånte hun yderligere 300 rigsdaler, i 1690 fik hun annulleret halvdelen af sin skattegæld, og samtidig blev hun bevilget tre år til at indkøbe nok fæstegods til at gøre gården komplet, og dermed skattefri. Allerede året efter søgte hun dog igen om eftergivelse af flere skatter, fordi hun var 'ganske forarmet'.

I 1692 overtog hendes svigersøn Mikkel Suhr Buderupholm, men med gården fulgte de økonomiske problemer. Mikkel Suhr måtte pantsætte gården, men Buderupholm blev dog først solgt videre efter hans død i 1726. Det var forvalteren Christen Sørensen, der købte gården for 9.000 rigsdaler, men endnu en gang fulgte pengeproblemerne med: Hans kreditorer solgte godset på auktion i 1728 og fik ikke deres tilgodehavende dækket.

Køberen, den nyadlede Thøger Benzon, var en initiativrig herre, som udvidede gårdens jordtilliggende betragteligt. Benzon opkøbte således så meget jord til gården, at den ved hans død var en komplet herregård, dvs. at godset inden for en afstand af 15 km fra hovedgården omfattede mere end 200 tdr. hartkorn.

Benzon oprettede i 1746 desuden et sæbesyderi på Buderupholm, og blot tre år efter kunne han så sælge gård og bøndergods videre til Pieter de Lange van Bergen for hele 30.000 rigsdaler. Sæbesyderiet gik dog ikke så godt. Eftersom det lå på landet, gjorde transportudgifterne, at det dårligt kunne konkurrere med de større værker i byerne. Derfor bortforpagtede Niels Bjørn, der i 1758 havde købt gården, sæbesyderiet til sæbesyderen i Aalborg i 1768: Denne lod produktionen på Buderupholm standse og forhøjede så prisen på sæbe.

Niels Bjørns og hans hustrus arvinger solgte i 1820 Buderupholm, men allerede i 1826 måtte staten imidlertid overtage gården, som den beholdt indtil 1842. Staten gennemførte i sin ejerperiode ophævelsen af hoveriet. I 1842 overtog et interessentskab gården, og i 1847 overtog en af interessenterne - en F.A.B. Dahl - hele gården. Dahls efterkommere ejede gården indtil 1914.

I 1933 blev den sidste del af jorden solgt til Jordlovsudvalget, mens hovedbygningen med park og have blev solgt til en bagermester i Aalborg, Thomas Jacobsen. I 2013 var gården ejet af Hanne Dall. 

Ejere af Buderupholm

(1250-1268) Esbern Vognsen

(1268-1268) Gro Vind, gift Vognsen

(1268-1268) Bodil Vind, gift Krog

(1268-1280) Niels Krog

(1280-1525)Forskellige ejere

(1525-1541) Joachim Lykke

(1541-1555) Iver Lykke

(1555-1609) Christopher Lykke

(1555-1580) Iver Juel

(1609-1614) Iver Lykke

(1614-1619) Johan Brockenhuus

(1619-1623) Axel Rosenkrantz

(1623-1626) Niels Rosenkrantz

(1623-1634) Anne Høg Banner, gift Rosenkrantz

(1634-1640) Mogens Høg Banner

(1640-1660) Anne Lykke

(1660-1667) Jørgen Lykke

(1667-1677) Peiter Risler

(1677-1692) Anna Tecla von Baumgarten, gift Risler

(1692-1726) Mikkel Suhr

(1726-1726) Margrethe Horn, gift Suhr

(1726-1728) Christen Sørensen

(1728-1749) Thøger Benzon

(1749-1758) Pieter de Lange van Bergen

(1758-1770) Niels Bjørn

(1770-1816) Ida Cathrine Lassen, gift Bjørn

(1816-1817) Boet efter Ida Cathrine Lassen og Niels Bjørn

(1817-       ) Christen Rothe og Andreas Frederik Beyer

(1816-1820) Boet efter Ida Cathrine Lassen og Niels Bjørn

(1820-1826) Christen Rothe

(1826-1842) Den danske stat

(1842-1847) M. F. Rübner

(1842-1863) F. A. B. Dahl

(1863-1914) F. Dahl

(1914-1915) J. Jespersen

(1915-1916) A. K. Øllegaard

(1916-1918) F. C. Overgaard

(1918-1920) Martin Iversen

(1920-1933) Viggo Schjerup

(1933-1967) Thomas Jacobsen

(1967-1980) Vagn Larsen

(1980-2009) Hans Dall og Hanne Dall

(2009-20xx) Hanne Dall