● Region Nordjylland - Thisted Kommune
● Adresse: Boddum Bisgårdvej 2, 7760 Hurup Thy
● Ejer: Michael Riis, Søren Krabbe Riis
● 107 ha
● Hovedbygningen er opført 1821
I middelalderen hørte Boddum Bisgaard under Børglum-bispen. Boddum
Bisgaard har bl.a. været ejet af adelsslægten Skeel. Sidst i 1700-tallet var
Boddum Bisgaard en kort periode en del af stamhuset Todbøl.
Den gamle bindingsværksbygning fra 1753 blev i 1821 afløst
af en ny hovedbygning i grundmur.
Hovedbygning
I 1753 opførte Niels Andersen Sommer en trefløjet
bindingsværksbygning. Den blev dog afløst i 1821 af en ny hovedbygning i
grundmur, der blev opført under Lars Toft Kjærulfs ejerskab. Den ligger mod
vest ned til den gamle have og har frontspids mod øst ud mod gårdspladsen. Den
er dækket med tegl. Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Boddum Bisgård har tre sammenbyggede avlslænger. Den sydlige
længe har tag af cementsten. Den indeholdt tidligere bl.a. garage, værelser til
folkene og hestestald. Den nordlige, som er opført i 1926, var oprindeligt
tækket med pandeplader og blev brugt til kostald. Fra den nordlige længe udgår
to mindre fløje, hvor den vestlige var svinestald - opført i 1923, mens den
østlige havde plads til søer. Begge fløje har tag af cementsten. Den østlige
længe blev brugt som lade og har tag af pandeplader.
Syd for gården blev der i 1918 opført en bygning, der bl.a.
rummede maskiner og hønsehus. Avlsbygningerne er ikke fredet.
Omgivelser
I 1861 blev Ny Boddum Bisgård oprettet som afbyggergård til
Boddum Bisgård af den daværende ejer Poul S. Breinholt. Den blev i 1923 solgt
til Statens Jordlovsudvalg, der på gårdens jord oprettede 15
husmandsbrug.
Ejere af Boddum
Bisgård
( -1361) Børglum Kloster
(1367-
) Kronen
( -1537) Henrik Stampe
(1537-
) Thomas Galskyt
(1568- )
Christoffer Galskyt
( -1621)
Anne Sehested, gift Lunge
(1621-
) Sophie Steensdatter Brahe, gift Lunge
( -1659)
Christen Skeel
(1659-
) Otte og Mogens Skeel
( -1694) Mogens Skeel
(1694-1698) Helle Helene Rosenkrantz, gift Skeel
(1698-1707) Helvig Rosenkrantz, gift Thott
(1707-1732)
Oluf Thott
(1732-1732)
Heinrich de Lassen
(1732-1739)
Christiane Dorothea v. Rheder, gift Lassen
(1739-1745) Anne Lasson
(1745-1746) Ernst Hjelm Andersen Hviid
(1746-1789) Niels Andersen Sommer
(1789-1804) Peder Severin Fønns
(1804-1804) Hans Hansen
(1804-1850) Lars Toft Kjærulf
(1850-1884) Poul S. Breinholt
(1884-1893)
N. Buch
(1893-1895)
Poul S. Breinholt
(1895-1915)
N.L. Bruhn
(1915-1917) G.A.H. Stender
(1917-1944) Carl C. Sørensen
(1944-1956) Enken efter C.C. Sørensen
(1956-1960) Jens Krabbe
(1960-1997) Preben Riis
(2007-20xx) Michael Riis og Søren Krabbe Riis