• Nordjylland, Vendsyssel, Hirtshals Kommune, 6 km sydøst
for Hirtshals
• Allingdamvej 50, 9850 Hirtshals, 98 97 15 22. Asdal.dk
• Ingen offentlig adgang, men kan ses fra vej. Fredet borgbanke
• Gårdejer Jens Peter Lunden JPII Holding A/S
• 175 ha
• Opført 1895
Asdal var i 1300-1400-tallet Vendsyssels formentlig
stærkeste privatborg under slægterne Panter og Banner. Det var adelsfolk, der
ofte stod i spidsen for den jyske herremandsopposition mod den til enhver tid
siddende konge.
Umiddelbart vest for den i 1895 opførte langstrakte
hovedbygning ligger Asdal Voldsted, hvis mægtige dimensioner er vidnesbyrd om
den kraftfulde borg. Borgbanken, der omgives af næsten udtørrede grave, er 11 m
høj. Flademålet er 63x37 m. Adgangen har været fra en sydvendt bro. På
borgbanken har stået et trefløjet murstenshus med to kraftige tårne. Borgen
blev delvis nedrevet i 1700-tallet.
Ruinen skal være »skudt i sænk« under Englandskrigene
omkring 1807.
I en niche over hovedindgangen til den nuværende beskedne
hovedbygning hænger en lille indtørret skinke, »Karl Pølses flæsk«. Der er tale
om et stykke vildsvineskinke, som allerede i 1700-tallet omtaltes som flere
hundrede år gammelt. Efter traditionen blev nabogodsejerne på Asdal og Odden
uenige om, hvem der havde nedlagt et vildsvin. Man delte derfor byttet, og den,
hvis del rådnede først, havde uret. Der hænger ikke en tilsvarende
vildsvineskinke på Odden, hvis hovedbygning til gengæld er bedre bevaret end
Asdals.
Asdal er en tidligere hovedgård beliggende ca. 6 km sydøst
for Hirtshals i Asdal Sogn, Vennebjerg Herred, Hjørring Amt.
Gårdens historie begynder i 14. århundrede, da ridderen
Niels Ovesen (Panter) og hustru Johanne Andersdatter (Stenbrikke) ejede den;
herefter gik i arv til deres søn væbneren Anders Nielsen (Panter) (senest
1406), som 1393 skrev sig af gården og som var gift 2. gang med fru Ide
Lydersdatter (Holck). Sidstnævnte skriver sig 1406 til Asdal og da hun siden
ægtede ridderen Lyder Kabel (tidligst 1440) til Fuglsang skrev også denne sig
1415 til den.
Asdal Gods er på 526 hektar med Gammeljord og Saxtrupgård.
Adressen er: Allingdamvej 50, Adsal, 9850 Hirtshals. Websted www.asdal.dk
Asdals Borgplads, som ligger halvanden mil nord for
Hjørring, er et af vore mest imponerende voldsteder. Den nærmeste omegn er en
højslette som gennemskæres af en snæver dal, hvori Kjul Å har sit løb. Borgen
er anlagt ved bredden af åen på et lille næs. Borgpladsen er helt omgivet af
brede og dybe grave. Særlig har den østlige, der afskærer næsset fra den øvrige
højslette meget betydelige tværmål: den er 30 fod dyb og fra 120 til 180 fod
bred. De øvrige er mindre, med dog anselige, eftersom de er fra 80 til 100 ford
brede. Bunden af disse grave ligger højt over Kjulåens nuværende vandspejl og
er følgelig tør, men i Middelalderen var forholdet et andet thi dengang var der
dæmninger tværs over dalen som fik åen til at stige så betydelig, at den flød
ind i gravene. Vandet gik da også op i tværdalene syd for dæmningerne og
dannede et net af søer og sumpe, der forhindrede fjender i at trænge frem fra
syd og vest. Søerne skal have dækket flere tusinde tønder land. Som vidnesbyrd
om den udstrækning anføres, at en eng på 100 tønder land, der ligger inde i
nabosognet, hører til Asdal, fordi dæmningerne i sin tid har sat den under
vand. Størst var den vestlige dæmning, der var 80 fod bred og 25 høj. Den tvang
åen til at løbe hen imod den sydlige del af voldstedet. Her blev vandet
standset af en dæmning og stemmet op så det kunne løbe ind i gravene. Fra disse
flød det ud i en lille sø vest for Borgen. Over en tredje, som lå et stykke mod
nord, løb åen ud i sit naturlige leje. Asdals borgplads hæver sig 36 fod over
bunden af gravene. Den er firkantet ligesom Halds, Hjelms, Brattingsborgs og
mangfoldige andre danske borges. Firkantformen som ofte træffes i ældre
grundplaner, er efter al sandsynlighed gammel i Norden.
Tidligere ejere af
Asdal
(1387-1387) Niels Ovesen Panter(o.1330 Asdal-før1419) gift o.1359
m Johanne Andersdatter Eberstein
(1387-1393) Johanne Andersdatter Stenbrikke gift Panter
(1393-1405) Anders Nielsen Panter
(1405-1415) Ida Lydersdatter Holck
(1415-1415) Lyder Kabel
(1415-1422) Johanne Andersdatter Panter
(1422-1450) Niels Eriksen Banner
(1450-1479) Johanne Andersdatter Panter
(1479-1486) Anders Nielsen Banner
(1486-1554) Erik Eriksen Banner
(1554-1585) Otto Eriksen Banner
(1585-1604) Ingeborg Skeel
(1604-1611) Karen Eriksdatter Banner
(1611-1613) Karen Eriksdatter Banners dødsbo
(1613-1622) Gert Bryske
(1622) Sofie Ulfstand
(1622-1630) Frederik Rantzau / Otto Christensen Skeel
(1630-1645) Frederik Rantzau
(1645-1685) Ida Ottosdatter Skeel
(1685-1719) Otto Frederiksen Rantzau
(1719-1726) Frederik Ottosen Rantzau
(1726-1771)
Christian Ottosen Rantzau
(1771-1793)
Carl Adolph Christiansen Rantzau
(1793-1801) Søren Hillerup
(1801-1803) Arent Hassel Rasmussen og Peder Baltzersen
(1803-1804) Morten Madsen
(1804-1806) Christen Jensen
(1806-1849) Thomas Jensen
(1849-1868) Peder Jensen
(1868-1914) Ole Christen Olesen
(1914-1915) Niels Olesen
(1915-1916) Eva Marie Lawaetz
(1916-1916) Jesper Jørgen Jespersen / Th.Jørgensen
(1916-1917) Peder Simonsen
(1917-1918) Hansen / Sørensen / Johansen
(1918-1925) Anders Meland / Eyvind Viker / August Hansen /
Andreas Meland
(1925-1934) Anders Meland
(1934-1977) Jens Andreasen og Anton Jørgensen
(1977-1989) Knud Andreasen
(1989-20xx) Jens
Peter Lemmergård Lunden