● Region Syddanmark - Fyn og øer - Langeland
Kommune
● Adresse: Faarevejle Allé 4, 5900 Rudkøbing
● Ejer: Inge Merete Rasmussen, Niels Rasmussen
● Ikke offentlig, Kan ses fra vej
● Hovedgård 435, gods 678 ha landbrugsdrift/skovbrug
● Opført 1868-71
En række af landets større adelsslægter har ejet denne gård,
men kun få af dem har boet her.
Faarevejle var omkring 1800 Langelands største
landbrugsbedrift.
Faarevejles hovedbygning er karakteriseret af svungne gavle,
røde mure og et tårn med spir. Trods sine renæssancetræk er hovedbygningen
opført i 1870'erne.
Hovedbygning
Faarevejles hovedbygning er opført i 1870'erne. Det er et
trefløjet anlæg, hvis sidefløje, der åbner sig mod øst, er meget korte.
Såvel hovedfløj, sidefløje som kviste er udstyret med
svungne gavle, ligesom også det røde murværk brydes af vandrette bånd af
cementsten. Disse træk understreger, sammen med det ottekantede tårn, der
pryder hovedfløjen mod øst, bygningens inspiration fra renæssancens arkitektur.
Bygningen, hvis fløje alle er i én etage, er opført af
arkitekt A. H. Klein. Hovedbygningen er
ikke fredet.
Andre bygninger
Den nuværende avlsgård ligger øst for hovedbygningen. Det er
et uregelmæssigt anlæg bestående af mange enkeltstående længer, der fordeler
sig omkring en rektangulær gårdsplads.
Mod nord ligger en beboelseslænge parallelt med
gårdspladsen. Den lange grundmurede bygning er opført i 1827, og har mod nord
to udløberlænger.
Mod syd ligger to fritstående store længer parallelt med
hovedbygningen, dvs. at blot gavlene ligger op til gårdspladsen. De grundmurede
længer er opført 1852 efter en brand.
Alle avlsbygningerne er i 2013 kalket i gult.
Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Faarevejle lå før på en ø, inden dæmningerne og drænene blev
lagt. Fra 1580'erne var området nærmest hegnet ind af voldene til forsvar af
gården og dens bygninger. Under svenskekrigene kom dette til begrænset nytte,
og voldene blev sløjfet midt i 1800-tallet.
Historie
Tidligere var dette område på Langelands vestkyst brudt af
fjordarme, der borede sig ind i kyststrækningen, og på en holm mellem dem lå
Faarevejle, der tidligere hed Farthevethla eller Fjordveile. Nu ligger
herregården lavt ved en eng, hvor der tidligere var vand.
Den første slægt, der var knyttet til Faarevejle var
Brock'erne. Niels Brock, der ejede gården omkring 1300, hørte til den kreds af
stormænd, der i 1326 jog Christoffer II (1276-1332) ud af landet, og senere
beseglede Valdemar Atterdags (1320-1375) håndfæstning.
Niels Brocks barnebarn, Eske Jensen Brock, hvis
hovedbesiddelse var den jyske herregård Essendrup (nuværende Gammel Estrup),
arvede Faarevejle i 1372. Han var en af Margrethe I's (1353-1412) betroede
mænd, og var bl.a. med til det berømte unionsmøde i Kalmar i 1397, hvor
Danmark, Norge og Sverige indgik en personalunion under Erik af Pommern
(1382-1459).
Eske Jensen Brock sad i rigsrådet og i sine sidste dage var
han lensmand på Aalborghus. Han faldt i 1441 under et slag mellem Christoffer
III af Bayern (1416-1448) og nogle oprørske bønder. Bønderne havde et særligt
godt øje til Eske Brock, der efter sigende havde været dem en streng herre.
Sagnet fortæller, at vendelboerne huggede hans lig i syv dele, og sendte et til
hver af herrederne nord for Limfjorden.
Hans enke bragte Faarevejle med ind i ægteskabet med Corfitz
Rønnow, så efter hendes død kom Faarevejle og op mod 50 tilknyttede bondegårde
til denne familie. Det var datteren Anne Rønnow der senere arvede Faarevejle,
som hun medbragte til sin mand Erik Hardenberg. Han deltog dog kort efter i
kong Hans' (1455-1513) togt mod de oprørske bønder i Ditmarsken i 1500 og døde
der.
I den efterfølgende tid er ejerrækken mere uklar, men
muligvis har slægterne Hardenberg og Rønnow i fællesskab ejet Faarevejle,
indtil den magtfulde Markvard Rønnow fra Sydfyn tog over. Han var ridder,
rigsråd og deltog i flere krige i kongens tjeneste. Rønnow havde en voldsom
strid med den fynske biskop Jens Andersen. Det drejede sig dels om et økonomisk
mellemværende, men også om et overfald på en af kirkens mænd. Biskoppen endte
med at bandlyse godsejeren, der reagerede ved at belejre bispens borg. Først
ca. 20 år efter Markvard Rønnows død sluttede hans enke Mette Hardenberg fred
på sin mands vegne.
Efter hendes død overtog sønnerne Faarevejle. Joachim Rønnow
var den sidste katolske biskop i Roskilde, og Eiler Rønnow var fra 1536 den
egentlige ejer af gården. Han ejede også Hvidkilde og Lykkesholm og var dermed
en af de største jordbesiddere på Sydfyn. Sidst men ikke mindst blev han i 1533
optaget i rigsrådet.
Trods brorens position som katolsk biskop synes han at have
støttet reformationen, og med tiden blev han rådgiver for Christian III
(1503-1559) og senere Frederik II (1534-1588). Dermed blev han en af landets
mest betydningsfulde mænd. Ved flere lejligheder lånte han også kongerne penge:
Han havde tilsyneladende nok af dem. Selv om Hvidkilde var Eiler Rønnows
hovedbesiddelse, forsømte han ikke Faarevejle, hvis jordtilliggende han
udvidede gennem mageskifter og opkøb
Hans barnebarn Mette Brahe bragte Faarevejle med ind i
ægteskabet med Peder Marsvin. Deres søn, Jørgen Marsvin, og hans kone, Anne
Helvig, bosatte sig faktisk fast på Faarevejle, indtil de solgte gården i 1648,
der her for første gang blev handlet.
Den nye ejer var Christian IV's (1577-1648) svigersøn
Hannibal Sehested, der dog hurtigt solgte gården til Christoffer Urne. Under
svenskekrigene blev gården brugt som fæstning og yderligere forstærket med fire
kanoner. Den faldt dog alligevel uden modstand til svenskerne, der udplyndrede
området.
Gennem nok et par ægteskaber kom Faarevejle 1729 til Holger
Skeel fra Birkelse og Mullerup. I hans tid hærgede kvægsygeepidemien på
Langeland, og det kostede også Faarevejle dyrt. Han var kendt som en human
godsejer, der byggede et skolehus i Vindeltorp til bøndernes børn, selv om det
var svært at finde en egnet lærer.
Skeels sønner solgte Faarevejle til Jørgen Hansen, der var
forpagter på Lykkesholm. Hans søn Niels Hansen var berømt for sit gode mejeri
og Faarevejle var på dette tidspunkt øens største landbrugsbedrift. Hans søn
påbegyndte udskiftningen af fæstegårdene, men det var en bekostelig affære, og
under de vanskelige tider i begyndelsen af 1800-tallet knækkede han halsen på
det. Han blev således så forgældet, at Kronen overtog gården i 1820.
I 1826 solgte Kronen Faarevejle videre til den dygtige,
tyske landmand Ludvig von Cossel, der drænede og kultiverede engene, så gården
fik mere dyrkbar jord. Han drev gården helt uden hoveri, og alle tiender blev
betalt i penge: Her florerede pengeøkonomien for alvor.
I 1842 købte Peter Johansen de Neergaard Faarevejle, og
fortsatte arbejdet med at opdyrke og inddæmme engene. I 1860'erne blev
fæstegodset solgt, og nu ændrede gården for alvor udseende: Han sløjfede
størstedelen af voldene og fyldte gravene med jord. Da sønnen Peter Poul
Ferdinand de Neergaard i 1872 overtog Faarevejle, rev han den gamle
hovedbygning ned og opførte en ny. Han og hans søn fortsatte
inddæmningsarbejdet og lagde mere jord til gården. Økonomien gik strygende på
Faarevejle, der blev beskrevet som en af de bedst drevne gårde på øen. Ejeren
Wenzel Flach de Neergaard sad 1906-1918 i Folketinget for partiet Højre.
I løbet af 1900-tallet blev gården købt og solgt flere
gange, inden den i 1947 kom til Ove Nielsen, hvis efterkommere stadig ejede
gården i 2011.
Ejere af Faarevejle
(1326-1356) Niels Brock
(1356-1372) Eske Nielsen Brock
(1372-1372) Johanne Nielsdatter Brock, gift Jensen
(1372-1408) Jens Andersen Jensen
(1408-1441) Eske Jensen Brock
(1441-1472) Ellen Henriksdatter Gyldenstierne, gift 1)
Brock, 2) Rønnow
(1472-1494) Corfitz Tønnesen Rønnow
(1494-1500) Erik Hardenberg
(1500-1502) Anne Corfitzdatter Rønnow, gift Hardenberg
(1505- ) Margrethe Corfitzdatter
Rønnow
(
-1506) Markvard Rønnow
(1506-1526) Mette Hardenberg, gift Rønnow
(1526-1544) Joachim Markvardsen Rønnow
(1526-1565) Eiler Markvardsen Rønnow
(1565-1604) Erik Hardenberg
(1604-1609) Anne Rønnow, gift Hardenberg
(1609-
) Axel Brahe
(
-1622) Peder Marsvin
(1622-1648) Jørgen Pedersen Marsvin
(1648-1648) Hannibal Sehested
(1648-1653) Christoffer Urne
(1653-1553) Lisbet Christoffersdatter Urne, gift 1) Friis,
2) Urne
(1653-1654) Gregers Friis
(1654-1693) Lisbet Christoffersdatter Urne, gift 1) Friis,
2) Urne
(1693-1705) Knud Urne
(1705-1707) Anna Beate Valkendorff, gift 1) Urne, 2) Skeel
(1707-1729) Erik Skeel
(1729-1764) Holger Skeel
(1764-1767) Regitze Sophie Gyldenkrone, gift Skeel
(1767-1767) Jørgen Erik Skeel og Mathias Vilhelm Skeel
(1767-1774) Jørgen Hansen
(1774-1806) Niels Hansen
(1806-1810) Henricha Christina Wilhelmina Schalck, gift
Hansen
(1810-1820) Johan Otto Nielsen Hansen
(1820-1826) Kronen
(1826-1842) Ludvig von Cossel
(1842-1872) Peter Johansen de Neergaard
(1872-1878) Peter Poul Ferdinand de Neergaard
(1878-1892) Vendela Flach, gift de Neergaard
(1892-1919) Wenzel Carl Peter Frederik Flach de Neergaard
(1918-1918) Jacobine Estrup, gift de Neergaard
(1918-1924) Jacob de Neergaard
(1924-1940) Jørgen L. Hansen
(1940-1946) Enken efter Jørgen L. Hansen
(1946-1947) J. Faurskov Laursen
(1947-1970) Ove Nielsen
(1970-1990) Mie Nielsen, gift Andersen
(1970-1990) Bente Nielsen
(1970-
) Inge Merete Nielsen, gift Rasmussen
(1990-
) Niels Rasmussen