Inden Reformationen i 1536 var Christiansdal et benediktinerkloster
med navnet Dalum Kloster.
Ejeren Christian Benzons slægt kom til at besidde
Christiansdal i mere end 100 år.
Til Christiansdal hører en have på ca. 7 tdr. land.
Sydfløjen på Christiansdal er opført i 1812-1818. Siden 1907 har stedet atter haft navnet Dalum Kloster.
Christiansdal (Fyn)
Dalumvej 105
5250 Odense SØ
Telefon: 66 17 86 20
Hovedbygning
Det oprindelige Dalum kloster var opført som et firfløjet
anlæg, hvor klosterkirken udgjorde nordfløjen. I slutningen af 1600-tallet var
kun kirken tilbage, og i kirkens sydmur kan man endnu se sporene af
hvælvingsfagene, der forbandt kirken med klostergården. I slutningen af 1600-tallet
bestod hovedbygningen af et vinkelanlæg i to fløje i to stokværk.
Den nuværende hovedbygning på Christiansdal fremstår som et
stort trefløjet anlæg. Den nordre fløj indeholder dele af et middelalderligt
bygningsværk. Hovedbygningens sydfløj er opført i 1812-1818, mens vestfløjen
blev udvidet i 1832. I 1957-1958 blev hovedfløjen udvidet og istandsat ved
arkitekt Jakobsen-Lunderman, og i 1961-1962 blev der opført et anneks ved
arkitekt Erichsen.
Det nuværende Christiansdal fremstår således som et trefløjet
anlæg med kirke og tilbygninger. Bygningerne fremstår hvidpudsede med tegltag
med kamtakkede gavle. Øst for hovedbygningen findes kirken, mens der findes en
stor have vest for hovedbygningen. I midten af hovedbygningens tre hovedfløje
findes en åben gårdsplads med grønne arealer.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne nedbrændte i 1832.
Omgivelser
Haven på Christiansdal placerer sig hovedsageligt vest for
hovedbygningen. Haven rummer mange gamle træer.
Ejerhistorie
Herregården Christiansdal hed oprindeligt Dalum Kloster og
var et benediktinerkloster for nonner, som ofte var af adelig slægt. I spidsen
for klosteret stod en priorinde, mens der var en prior til at tage sig af
administrationen, og som nogle gange fungerede som præst. Ved gaver og
testamenter blev der skænket store godsmængder på Fyn og på Lolland-Falster til
Dalum Kloster. I middelalderen havde klosteret flere stridigheder med især de
fynske adelsmænd om klosterets besiddelser.
Ved Reformationen i 1536 overgik Dalum Kloster til Kronen
sammen med landets øvrige klostergods. Dalum Kloster blev derved et kongeligt
len, men allerede tidligere havde klosterets prior haft karakter af at være en
kongelig lensmand. Allerede fra 1529 havde Johan Friis haft lenet i sin
besiddelse, og han blev efterfulgt af en række lensmænd fra danske
adelsslægter, bl.a. fra Hardenberg, Rosenkrantz og Rantzau.
I 1620 kom Ellen Marsvin i besiddelse af lenet Dalum
Kloster. Ellen Marsvins datter, Kirsten Munk, var gift med den danske kong
Christian IV (1577-1648), og selv om Ellen Marsvin ejede flere store godser,
var det Dalum Kloster, der blev hendes hjem. Her blev den kendte Leonora Christine
og kong Christian IV's øvrige børn med Kirsten Munk opdraget, og kongen kom
ofte på herregården.
I 1662 blev Dalum Kloster solgt til Jens Lassen, der også
fik birkeret til godset. Godset var således en selvstændig retskreds, hvor Jens
Lassen kunne udnævne og aflønne dommerne. I 1680 blev Jens Lassen imidlertid
dømt for forræderi mod Kronen, og da han skulle tilbagebetale en stor gæld,
gjorde man udlæg i bl.a. Dalum Kloster. To år senere solgte Kronen Dalum
Kloster til Diderik Schult, der fik kongens tilladelse til at kalde herregården
for Christiansdal.
I 1704 døde Diderik Schult, hvorefter enken Ermegaard Sophie
Gabel overtog godset. Inden sin død i 1719 havde hun indgået en aftale med
staten om, at Christiansdal skulle sælges til ryttergods, hvilket arvingerne
gik med til i 1722. Ryttergods var krongods, der skulle bruges til at forsørge
hærens rytterregimenter. Rytterdistrikterne eksisterede i mindre end 50 år, og
i 1764 blev det fynske ryttergods sat på auktion for at skaffe midler til
Kronens trængte økonomi. Køberen var Christian Benzon, hvis slægt kom til at
besidde Christiansdal i mere end 100 år.
Christian Benzon købte Christiansdal umiddelbart efter, at
han var blevet afskediget som oberstløjtnant. Da Christian Benzon arvede en
betydelig pengesum i 1775, søgte han tilladelse til at ophæve stamhuset
Cathrinebjerg-Rugård for at oprette Christiansdal som stamhus i stedet for. Et
stamhus var et såkaldt majorat, der båndlagde godset således, at det ikke
længere kunne sælges, pantsættes eller deles. Ved Christian Benzons død i 1801
overgik stamhuset til sønnen Jakob Benzon, som i 1804 fik ophævet stamhuset og
erstattet med en fideikommiskapital. En fideikommiskapital var en båndlagt
formue, som skulle sørge for slægtens fremtidige underhold. Christian solgte
stamhuset til sin bror, Peter Ulrik Frederik Benzon, mod en fideikommiskapital.
Efter at have solgt fæstegodset fra blev Peter Ulrik
Frederik Benzon efterfulgt af sønnen Christian Friderich Otto Benzon, der fik
Christiansdal som fri ejendom. Derudover oprettede Christian Friderich Otto
Benzon forpagtergården Dalumgaard, inden det stærkt reducerede Christiansdal i
1882 blev solgt til Frederik Herman Christian de Falsen Zytphen-Adeler.
Frederik Herman Christian de Falsen Zytphen-Adeler solgte i 1891 hovedbygningen
til Christine Rump, hvis arvinger i 1906 solgte gården til den katolske Skt.
Hedevigsorden, som indrettede et rekreationshjem. I 1903 blev der tilmed opført
et katolsk kapel, og gården fik atter sit gamle navn Dalum Kloster.
I 2013 blev Christiansdal ejet af Dalum Kloster Hvilehjem.
Ejerrække
(1197-1536) Dalum kloster / Benediktinernonnekloster
(1536-1662) Kronen
(1662-1681) Jens Lassen
(1681-1682) Kronen
(1682-1704) Diderik Schult
(1704-1719) Ermegaard Sophie Gabel, gift Schult
(1719-1722) Arvingerne efter Ermegaard Sophie Gabel, gift
Schult
(1722-1764) Kronen
(1764-1801) Christian Benzon
(1801-1804) Jakob Benzon
(1804-1840) Peter Ulrik Frederik Benzon
(1840-1875)
Christian Friderich Otto Benzon
(1875-1882)
Boet efter Christian Friderich Otto Benzon
(1882-1891) Frederik Herman Christian de Falsen
Zytphen-Adeler
(1891-1902) Enke Fru Christine Lange gift Rump
(hovedbygningen)
(1902-1906) Enke Fru Christine Langes dødsbo
(hovedbygningen)
(1906-20xx) Skt. Hedvigsordenen (hovedbygningen)
Christiansdal SV 1867
Om fredning
Hovedbygningens nordfløj (middelalderlig, ombygget ca.
1800). F. 1918. Delvis ophævet 2017
Beskrivelse:
Dalum Kloster ligger ca. 4 km syd for Odense Centrum. Dalum
var tidligere en selvstændig landsby, men udgør nu et villakvarter i Odenses
sydlige udkant. Lige over for klosteret, på østsiden af Dalumvej, ligger Dalum
Kirke og Dalum Papirfabriks vældige anlæg. Odense Å løber øst og syd om
klosteret, ikke langt derfra.
Klosterbygningerne former tilsammen et stort F.
Fløjene mod nord (fredet), syd og vest ligger symmetrisk omkring gårdspladsen
med indkørsel fra østsiden (Dalumvej).
Fra nordfløjens nordøstlige hjørne udgår den vinkelrette mellembygning, der
forbinder klosteret med den katolske kirke (1930). Anlægget er mod syd og øst
lukket af lavt nybyggeri, således at der dannes et gårdrum. Bygningerne
omkranses mod nord, vest og syd af den gamle herregårdspark.
Bygningsanlægget har – formentlig kort efter den katolske søsterordens
overtagelse i 1906 – gennemgået en større ombygning, hvor det fik sit nuværende
ensartede præg med sammenhængende tagflader og kamtakkede gavle. Murværket er
pudset og hvidmalet med sorttjæret sokkel. De røde tegltage brydes af
adskillige ovenlysvinduer og på nordfløjen tillige af to kviste. Der er ikke
bevaret nogen skorstenspiber. Vinduerne er af mange forskellige typer, og
hovedparten er af nyere dato.
Nord- og vestfløjen indeholder primært beboelsesværelser, mens fællesfunktioner
som spise- og opholdsstuer samt køkken er samlet i sydfløjen.
Der er ikke mange synlige vidnesbyrd om nordfløjens middelalderlige oprindelse.
Vigtigst er et kælderrum med flade krydshvælvinger i den vestligste ende af
bygningen. En fladbuet døråbning i sydmuren, skjult af vestfløjen, fører ned
til kælderen, og på bygningens nordside ses to lysskakte umiddelbart over
terræn. Et rum i stueplan (”kartoffelkælder”) umiddelbart over den hvælvede
kælder indeholder ligeledes middelalderligt murværk i en kombination af
munkeforbandt (to løbere, en binder) og polsk forbandt (en løber, en binder).
Omfanget af bevaret middelalderligt murværk kendes ikke, men ydermurenes
tykkelse indicerer, at bygningen som helhed er middelalderlig, ligesom der
sandsynligvis er bevaret skillevægge fra middelalder og/eller renæssance.
Endelig er der, især på den sydlige langside, store syldsten, som pga.
overtjæringen ikke træder tydeligt frem.
Bygningshistorie:
Dalum Klosters historie går tilbage til middelalderen, men
er kun sporadisk belyst. Ingen af de nuværende bygninger er opført til
klosterformål. Nordfløjen, som rummer middelalderlige dele, har oprindelig hørt
til klosterets økonomianlæg. De øvrige fløje er i al væsentlighed opført i
1800-tallet. Fra reformationstiden i 1500-tallet og frem til 1906 fungerede
bygningsanlægget som kongeligt len og herregård, fra 1682 under navnet
Christiansdal. En katolsk søsterorden har siden 1907 drevet rekreationshjem på
stedet.
Omkring år 1200 flytter benediktinernonneklosteret, der lå på Nonnebakken i
Odense, ud til Dalum syd for byen. Det middelalderlige kloster lå øst for den
moderne Dalumvej og var et firfløjet anlæg, hvori den nuværende Dalum
sognekirke udgjorde nordfløjen.
Til klosteret hørte et økonomianlæg vest for Dalumvej. Det er sandsynligt, at
den nuværende nordfløj i middelalderen var bolig for klosterets prior eller
præst.
Ved reformationen 1536 blev Dalum Kloster krongods og kongeligt len med
skiftende lensmænd. Det var klosterets vestlige økonomi-bygninger, der blev
centrum i det verdslige gårdsanlæg. De tre klosterfløje i forbindelse med
kirken forfaldt derimod hurtigt og synes helt forsvundet i løbet af
1600-tallet. Nonnerne havde dog fået lov at blive boende, og den sidste døde
angiveligt i 1580. Rester af klosterets vestfløj er påvist arkæologisk sydvest
for kirketårnet .
I 1662 kom Dalum Kloster med tilhørende gods på private hænder. Med en ny ejer,
Diderik Schult, fik herregården i 1682 navnet Christiansdal opkaldt efter
Christian 5.
I en årrække, 1722-64, tilhørte Christiansdal igen kongen. Derefter fulgte en
lang periode, 1764-1882, hvor herregården var i den samme familie Benzons eje,
og hvor der gennemførtes væsentlige bygningsændringer. I 1812-18 blev den
tofløjede hovedbygning udbygget med en grundmuret sydfløj, og vestfløjens
midterfag blev forhøjet med en kvistetage. Da alle avlsbygningerne i den
sydlige del af anlægget brændte 1832, blev der til erstatning opført en
forpagtergård, Dalumgaard, vest for Christiansdal. Samtidig forlængede
hovedbygningens vestfløj, der var blevet brandskadet, med en tolvfags
grundmuret tilbygning mod syd. De bevarede dele af klassicistisk interiør
stammer utvivlsomt fra Benzon-familiens ombygninger.
Efter nogle år med forskellige ejere købte den katolske Sct. Hedvigs
søsterorden Christiansdal i 1906. Bygningsanlægget fik sit gamle navn, Dalum
Kloster, igen og har under søstrene gennemgået store ombygninger og udvidelser.
I 1930 blev der nord for den østlige ende af nordfløjen opført en lille katolsk
kirke i røde sten samt en mellembygning, der forbinder kirken med nordfløjen.
Kirke og mellembygning er ikke fredede. 1950 fornys taget på nordfløjen, og der
indrettes værelser i tagetagen. I 1957-58 forlænges vestfløjen med yderligere
en toetages tilbygning mod syd. Der er endvidere opført adskillige nye
bygninger mod syd og øst på grunden.