Hartvig Kaas, der var ejer af Ulstrup i slutningen af
1600-tallet, deltog som oberstløjtnant i slaget ved Lund (1676). Ulstrup
tilhørte op til 2005 familien Houe, der var kommet i besiddelse af gården i
1912.
Ulstrups nuværende hovedbygning blev opført i 1819 efter at
den gamle trefløjede hovedbygning var brændt ned.
Ulstrup
(Nordjylland)
Røde Anes Vej 10
7700 Thisted
Region Nordjylland - Thisted kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Leo Skydt Jørgensen
Godsets størrelse: 113 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Eskjær (Nordjylland)
Hovedbygning
Ulstrups hovedbygning var i 1700-tallet et trefløjet anlæg i
bindingsværk, der var tækket med strå. Efter en brand i 1818 blev den gamle
hovedbygning erstattet af gårdens nuværende hovedbygning.
Ulstrups nuværende hovedbygning er bygget af røde mursten og
består af en fløj i en etage. Bygningen har en høj kælder, er hvidpudset og med
tegltag. Gavlene er kamtakkede.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
I 1780 opførte Ulstrups ejer, Peder Mortensen, en ny lade i
østersøtømmer. Laden er en del af den trefløjede avlsgård, hvor øvrige
bygninger er fra 1880. Avlsgården er delvist bygget i bindingsværk og delvist i
grundmur.
Fredningsstatus 2013: Avlsgården er ikke fredet.
Omgivelser
Til Ulstrup hører en have med stengærde mod vest. Gården har
et stort område med ager og et mindre med eng.
Ejerhistorie
I 1400-tallet tilhørte Ulstrup slægten Bagge. Jens Lauridsen
Bagge nævnes som gårdens ejer i 1453. Senere blev Ulstrup arvet af sønnen Jep
Bagge, efter hvis død enken, Marine Jensdatter Kall, sad som gårdens
ejer. Der eksisterer dog kun spredte informationer om gården fra denne
periode.
I 1500-tallet kom en ny ejerfamilie til Ulstrup, da gården
kom i hænderne på Niels Høeg, der også var ejer af den nærliggende herregård
Eskær. Han var gift med Karen Steensdatter Gøye, og i 1568 blev gården delt
mellem efterkommere fra hendes første ægteskab: brødrene Frands og Otte Banner.
Som mange andre herregårde i 1400- og 1500-tallet blev Ulstrup ramt af talrige
arvedelinger, som fordelte gården på mange hænder. Disse arvelodder kunne
nedarves gennem generationer (og atter deles i fjerdedele, ottendedele eller
endog 24-dele) eller sælges som pantelodder.
Således også Ulstrup, som i begyndelsen af 1600-tallet var
delt i flere anparter, hvoraf nogle var i hænderne på Falk Gøye og Jørgen
Grubbe, der begge var i familie med Frands og Otte Banner. Begge solgte deres
part i gården til Iver Kaas, som fra ca. 1630 må regnes for at være blevet
eneejer af gården.
Iver Kaas, der i 1636 også blev ejer af nabogården
Faddersbøl, tog del i skudehandlen i Norge, hvor man solgte dansk smør, mel og
korn mod norsk tømmer og metal. Sammen med hustru Sophie Mogensdatter Krag,
skænkede Iver Kaas en udskåret altertavle til Jannerup kirke. Ægteparret blev
senere begravet i Hundborg kirkes kor.
Efter Iver Kaas død i 1662, udkøbte sønnen Hartvig Kaas sine
medarvinger af både Ulstrup og Faddersbøl. Hartvig Kaas, der havde gjort
karriere inden for militæret, deltog som oberstløjtnant i slaget ved Lund 1676.
Inden sin død i 1704 formåede Hartvig Kaas at oprette Ulstrup som en komplet
herregård, hvorved Ulstrup blev bevilget skattefrihed for hovedgårdsjorden.
Efter Hartvig Kaas' død i 1704 sad enken Sophie Rothkirch
som ejer af de to gårde. Da der ingen arvinger var til at overtage gårdene,
solgte Sophie Rothkirch i 1709 Ulstrup, men blev boende på Faddersbøl.
Ulstrup blev købt af gårdens hidtidige forpagter, Peder
Mortensen Selle. Ved hans død i 1720 blev gården delt mellem døtrene Anne
Christine og Helvig Brockenhuus Selle. Anne Christine overdrog sin andel af
gården til søsteren, der året efter bragte Ulstrup ind i sit ægteskab med Peder
Mads Jensen. Efter Peder Mads Jensens død i 1737, giftede Helvig Brockenhuus
sig kort efter med Jørgen Christian Poulstrup, der var by- og herredsfoged i
Thisted. Jørgen Christian Poulstrup beholdt sit embede indtil 1744 og blev året
efter udnævnt til kancelliråd. I 1751 døde han, og Helvig Brockenhuus blev
derved enke for anden gang. Helvig Brockenhuus sad således som eneejer af
Ulstrup indtil 1776, hvor hun solgte gården til Peder Mortensen.
I 1780 opførte Peder Mortensen en ny lade, bygget af
østersøtømmer. I 1783 solgte han gården til Adolph Christian Bruun, der i sin
tid som ejer af Ulstrup, foretog flere forbedringer på gården. Blandt andet
opsatte Adolph Christian Bruun jorddiger omkring dele af gårdens marker. Dog
foretog han ikke en udskiftning af landsbyfællesskabet, som mange andre
godsejere i denne periode, men lod fæstegårdene fortsætte med at lade jorden
dyrke i fællesskab.
Adolph Christian Bruun døde i 1800. Få måneder efter hans
død, blev sønnen Malthe Conrad Bruun dømt til landforvisning ved højesteret.
Malthe Conrad Bruun, der var fortaler for religions- og ytringsfrihed, havde
kritiseret den danske regering. Få år senere blev Trykkefrihedsforordningen af
1799, der indførte en streng censur i Danmark, vedtaget, og hammeren faldt over
Malthe Conrad Bruun, der tilbragte resten af sit liv i Paris. Hans mor Anna
Christine Hoff solgte derfor gården i 1804.
Ulstrup blev købt af Hans Jakob Lindahl, der var en af
tidens kendte godsslagtere. Han medvirkede til opløsningen og udstykningen af
mindst 14 herregårde i Jylland. Fremgangsmåden var hver gang den samme. Først
blev fæstegårdene solgt fra til bønderne, som herved blev selvejerbønder.
Dernæst opdeltes selve hovedgårdens i mindre parceller og solgt til
højestbydende. Hans Jakob Lindahl var effektiv og efter kun et år var
udstykningen gennemført, og han kunne sælge hovedparcellen - med Ulstrup -
tilbage til Jens Jacob Bruun, som var søn af den tidligere ejer.
Det skete ofte, at konsortier eller spekulanter solgte
hovedparcellen tilbage til tidligere ejere. Spekulanterne havde opnået en
hurtig profit, mens ejerne havde fået realiseret ejendommens værdier og kunne
fortsætte driften på den reducerede, men ofte fortsat betydelige, hovedgård.
Jens Jacob Bruun opførte i 1819 gårdens nuværende
hovedbygning efter en brand. I slutningen af 1820'erne solgte Jens Jacob Bruun
Ulstrup til Niels Bjerregaard Neergaard, der døde i 1851.
Ulstrup blev overtaget af Rasmus Faurschou, der dog allerede
i 1855 solgte gården til Poul Knudsen, der restaurerede hovedbygningen og
foretog en nybygning af avlsgården. I 1912 blev Ulstrup blev solgt til P. Houe,
der døde i 1930. Efter hans død, sad enken M. Houe i en kort periode som
gårdens ejer, men sønnen Folmer Houe overtog Ulstrup i 1933.
I 2005 solgte Poul Henrik Houe Ulstrup til Heine
Christiansen, der i 2008 solgte gården videre til Leo Jørgensen, som foretog en
ombygning og istandsættelse af gården.
Ejerrække
(1453-1469) Jens Lauridsen Bagge
(1469-1493) Jep Bagge
(1493-1503) Marine Jensdatter Kall, gift Bagge
(1503-1524) Niels Høeg
(1568-1575) Frands Banner
(1568-1586) Otte Banner
(1586- ) Falk
Gøye
( -1626) Jørgen Grubbe
(1626-1662) Iver Kaas
(1662-1704) Hartvig Kaas
(1704-1709) Sophie Rothkirch, gift Kaas
(1709-1720) Peder Mortensen Selle
(1720-1720) Anne Christine Brockenhuus Selle
(1720-1721) Helvig Brockenhuus Selle, gift 1) Jensen, 2)
Poulstrup
(1721-1737) Peder Mads Jensen
(1737-1738) Helvig Brockenhuus Selle, gift 1) Jensen, 2)
Poulstrup
(1738-1751) Jørgen Christian Poulstrup
(1751-1776) Helvig Brockenhuus Selle, gift 1) Jensen, 2)
Poulstrup
(1776-1783) Peder Mortensen
(1783-1800) Adolph Christian Bruun
(1800-1804) Anna Christine Hoff, gift Bruun
(1804-1805) Hans Jakob Lindahl
(1805-1828)
Jens Jakob Bruun
(1828-1851)
Niels Bjerregaard Neergaard
(1851-1855)
Rasmus Faurschou
(1855-1888)
Poul Knudsen
(1888-1912)
Julius Nicolai Secher
(1912-1930)
P.Houe
(1930-1933)
M. Houe
(1933- )
Folmer Houe
( -2005) Poul Henrik Houe
(2005-2008) Heine Christiansen
(2008-20xx) Leo Skydt Jørgensen
Leo Skydt Jørgensen købte i 2008 den 500 år gamle Ulstrup
Hovedgård nær Hundborg i Thy.
Da Leo Skydt Jørgensen i 2008 købte den mindst 500 år gamle
Ulstrup hovedgård i Thy, var hovedhuset allerede et ømt punkt.
Gården kan spores mindst 500 år tilbage, og har været en
stor arbejdsplads og vigtig del af lokalområdet. Derfor satte Leo Skydt
Jørgensen håndværkere til at vurdere, om bygningen kunne reddes.
Og det kunne den. Men for 10 millioner kroner, og det er
penge Leo Skydt Jørgensen ikke havde eller har.
Derfor har han nu været nødt til at rive bygningen ned.
Inden da havde han dog inviteret det lokale museum ud for at fotografere,
dokumentere og måske endda finde noget i forbindelse med nedrivningen.
”Jeg har længe sagt, at når vi vælter stuehuset kommer
skatten frem. Det gjorde den så ikke. Men det er ikke noget jeg ærgrer mig gul
og grøn over. Huset var ikke bevaringsværdigt, og vi har dokumenteret hvad der
skulle dokumenteres”, siger Leo Skydt Jørgensen.
Han fortæller at huset der blev revet ned kun var fra
1800-tallet, hvor man byggede ovenpå den gamle sokkel da det gamle hus
brændte.
Soklen lever videre
Og netop den gamle sokkel var grunden til at det ikke var
forsvarligt at have bygningen stående længere.
”Soklen kunne dateres til 1400-tallet, og jeg har gemt den
største af de huggede granitsten der var en del af fundamentet. Den skal være
en flagstangsfod og på den måde leve videre på gården”.
Foruden hovedbygningen er der også en gammel svinestald og
en lade på matriklen. Laden er stadigvæk brugbar, blandt andet til Ulstrup
Rock, som Leo Skydt Jørgensen holder for tredje år i år.
Svinestalden er også endnu i rimelig stand, og kan
reddes.
”Jeg har masser af ideer, men pengene mangler. Så hvis der
er nogen der vil være med til at renovere den til brug for kulturelle
arrangementer, så er jeg klar”, siger Leo Skydt Jørgensen.
Ved siden af de kulturelle arrangementer på Ulstrup
Hovedgård driver han landbrug, hvor han årligt leverer 1100 stykker
slagtekalve, og passer 180 hektar planteavl.