• Midtjylland, Horsens Kommune, 4 km nordøst for Horsens
• Adresse: Bygaden 70, 8700 Horsens. Telefon: 75 65 80 18
• Ingen offentlig adgang. Ses fra vej
• Godsejer Henrik Ahlefeldt-Laurvig .381 ha
• Opført 1692-93. Tilbygninger 1867 og 1943
Stensballegård på nordsiden af Horsens Fjord er Midtjyllands
første barokanlæg. Bygherren var baron Frederik Krag, der var gift med den
faldne enevoldspolitiker Griffenfeldts datter Charlotte Amalie. Tilmed havde
han overtaget gården efter den fallerede, svindelagtige rentemester Henrik
Muller, der fortrinsvis kendes fra sine spekulationer i vestsjællandsk krongods
efter 1660 (Ledreborg, m.fl.)
På denne lidt kedelige baggrund måtte det næsten blive et
alvorsfuldt hus, som baronen i 1692 lod bygmesteren Ernst Brandenburger rejse.
Stensballegård er opført i to etager, hvidkalket med et helvalmet rødt tegltag,
ni fag lang med en tre fag bred frontispice. Til hovedbygningen føjer sig to
lave, nærmest uanseelige sidefløje, opført 1693. Disse er siden blevet udvidet
med en nordlig tværfløj i 1867 og en sydlig i 1943.
Hovedbygningen indgår i et aksefast symmetrisk opbygget
anlæg. Bevaret er den 1 km lange lindealle. der løber i en lige linie fra
hovedbygningens midtstillede frontispice til det 75 m høje udsigtspunkt Kragehøj
ved Horsens Fjord. Bygherren var så tilfreds med sin arkitekt, at han
anbefalede Brandenburger til storkansler Reventlow på Clausholm. Her opførte
Brandenburger den prægtige hovedbygning fra 1693 til 1699.
I kølvandet på lensafløsningsloven 1919 var Stensballegård
tæt på at blive opløst som gods. I 1928 lykkedes det imidlertid greve Hans
Benedikt Ahlefeldt-Laurvig at erhverve gården for slægten, som fortsat ejer den
interessante barokbygning i udkanten af Horsensforstaden Stensballe.
Stensballegård er en gammel hovedgård, der nævnes første
gang i 1341 og ligger i den sydlige del af Stensballe. Gården ligger i Vær Sogn
i Horsens Kommune. Hovedbygningen er opført i 1692-1693 ved Ernst Brandenburger,
tilbygget i 1867-1943. Stensballegård Gods er på 381 hektar.
Stamhuset Stensballegaard var et dansk stamhus, oprettet 3.
november 1748 af to mostre til lensbaron Jens Krag-Juel-Vind til baroniet
Juellinge (1724-1776). Stamhuset omfattede bl.a. Stensballegård. Stamhuset
ophørte med lensafløsningen 1920.
Ejere af Stensballegård
(1361-1400) Troels Jonsen Benderup
(1400-1437) Troels Jonsen Benderups dødsbo
(1437-1457) Timme Nielsen Rosenkrantz
(1457-1480) Niels Timmesen Rosenkrantz
(1480-1523) Axel Nielsen Rosenkrantz
(1523-1586) Folmer Axelsen Rosenkrantz
(1586-1600) Gert Folmersen Rosenkrantz
(1600-1628) Anne Albertsdatter Friis gift Rosenkrantz
(1628-1650) Christoffer Pax
(1650-1661) Hilleborg Bille gift Pax
(1661-1674) Henrik Müller
(1674-1685) Karen Hansdatter Nansen gift Griffenfeldt
(1685-1690) Charlotte Amalie Pedersdatter Griffenfeldt gift
von Krag
(1690-1728) Frederik baron von Krag
(1728-1751) Edele Kragh gift von Krag
(1751-1771) Vibeke Cathrine Kragh / Charlotte Amalie Kragh /
Ide Helle Margrethe Kragh
(1771-1776) Jens baron Krag-Juel-Vind
(1776) Sophie Magdalene von Gram gift Krag-Juel-Vind
(1776-1855) Jens Carl baron Krag-Juel-Vind
(1855-1858) Jens Holger baron Krag-Juel-Vind
(1858-1866) Frederik Siegfried baron Krag-Juel-Vind
(1866-1867) Sophie Cathrine Jensdatter baronesse
Krag-Juel-Vind
(1867) Preben baron Krag-Juel-Vind
(1867-1896) Christian Emil lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs
(1896-1923) Mogens Christian lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs
(1923-1927) Helle Mogensdatter komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs
(1927-1928) Axel Høyer
(1928-1951) Hans Benedikt greve Ahlefeldt-Laurvig
(1951-1972) Ditlev greve Ahlefeldt-Laurvig
(1972-2007) Henrik greve Ahlefeldt-Laurvig
(2007-20xx) Jannik greve Ahlefeldt-Laurvig