Solvigs ejerforhold kan spores tilbage til slutningen af
1300-tallet, hvor gården var blandt adelsslægten Sappis besiddelser.
Gården har siden 1884, hvor Hans Schack overtog den, haft
samme ejer som Schackenborg.
Solvigs nuværende hovedbygning er et enetages murstenshus i
barokstil.
Til Solvig hører en smuk staldbygning fra 1585, der er en af
Danmarks ældste, bevarede avlsbygninger.
Solvig
Aabenraavej 28
6270 Tønder
Region Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Tønder kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Schackenborg Fonden
https://schackenborg.dk/
Telefon: 74 73 82 08
Hovedgård: 352 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Solvig hører under Schackenborg Gods. Se Schackenborg
Hovedbygning
I sin tidligste historie bestod Solvig af en træborg, der
var opført på fire holme. Oprindeligt var der et tårn på den sydøstligste holm,
der dog ikke findes længere. I midten af 1500-tallet bestod hovedbygningen af
et hvidkalket, grundmuret hus i to etager, der var omgivet af grave. Denne
bygning, som var opført på et nyt voldsted, blev muligvis ombygget under
Melchior Rantzaus ejerskab.
I 1622 hærgede et stort uvejr på Solvig, og i 1638 brændte
hele gården efter et lynnedslag, hvor kun hovedbygningen kunne genopbygges. I
tiden under de gottorpske hertuger fremstod Solvig ikke som en imponerende
herregård, men dog var den omgivet af en vold samt rester af en tilvokset grav.
Den hovedbygning, der står i 2014, fik sit nuværende
udseende i 1851, da daværende ejer Johan Ludolph Outzens kraftigt ombyggede en
hovedbygning fra 1700-tallet. Bygningen fremstod herefter som et énetages
murstenshus i en fløj i barokstil med halvt afvalmet stråtag og på en sokkel af
granit- og kampesten. Bygningen er opført på samme sted som Melchior Rantzaus
borggård og placerer sig således sydvest for gårdens avlsbygninger. Nord for
hovedbygningen findes en åben gårdsplads.
Fredningsstatus 2014: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Til Solvig hører en smuk staldbygning fra 1585, der
antageligvis er Danmarks ældste avlsbygning. Stalden er opført i renæssancestil
i mursten med stråtag på en granit- og kampestenssokkel. Den er i en fløj, har
rundbuede vinduer og er udsmykket med friser.
Fredningsstatus 2014: Stalden er fredet.
Omgivelser
Haven på Solvig placerer sig på flere sider af
hovedbygningen og rummer bl.a. mange store træer.
Solvig er beliggende tæt ved Arnåen. Ca. 1 km nordøst for
gården ligger en vandmølle, som blev nedlagt i 1924. Dens bygninger stammer fra
omkring 1770.
Ejerhistorie
Herregården Solvig har eksisteret siden middelalderen, hvor
gården var ejet af Peter Eriksen fra den sønderjyske adelsslægt Sappi. Peter
Eriksen Sappis datter, Anna Petersen Sappi, blev gift med Mads Gjordsen, der
således blev Solvigs nye ejer. Hans søn, Claus Gjordsen, overtog efter sin
faders død gården, som han herefter ejede frem til sin død omkring 1460. Her
blev den overtaget af Erik Sture, der sandsynligvis var gift med Claus
Gjordsens datter. Erik Sture har næppe været eneejer af Solvig, da også Claus
Gjordsens søn, Eggert Gjordsen, nævnes til gården i 1481.
Eggert Gjordsen var en energisk herre, der var ivrig efter
at forøge Solvigs fæstegårde samt forsvare godsets rettigheder. I 1500 faldt
Eggert Gjordsen på det store togt mod ditmarskerne, hvorefter enken Anna
Eriksdatter Fasti med stor energi begyndte at sikre godset for sine fire sønner
og to døtre. Den ældste søn, Claus Gjordsen, var domprovst i Ribe, men blev i
1523 kansler for Frederik I (1471-1533). Indtil sin død i 1532 ledede han
Danske Kancelli, det centrale regeringsorgan i kongeriget, med stor dygtighed.
To af Claus Gjordsens brødre døde tidligt, og da Claus
Gjordsen døde i 1532 blev broderen Mads Gjordsen eneejer af Solvig. Ved Mads
Gjordsens død overgik Solvig til datteren Anna Gjordsen, der som bare syvårig
var blevet trolovet med Hans Pogwisch. Anna Gjordsen nægtede imidlertid at
gifte sig med ham, da hun blev voksen, hvilket kostede hendes far en stor
pengesum, og han måtte bede om tilgivelse på et møde i Kolding i 1547, hvor
både kongen, dronningen samt flere af rigets fornemste mænd var samlet. Senere
blev Anna Gjordsen gift med Erik Lange, der døde i 1572, hvorefter hun giftede
sig på ny, denne gang med Albert Galskyt. I 1579 overgik Solvig til sønnen Erik
Lange.
I 1583 solgte Erik Lange Solvig med alle sine fæstegårde til
Frederik II (1534-1588). Gården havde på dette tidspunkt forøget sin størrelse
betragteligt, og den stærke koncentration af fæstegårde gjorde, at herremanden
havde gode muligheder for at udnytte bøndernes arbejdskraft gennem hoveri.
Hoveri var det pligtarbejde, som bønderne skulle yde som betaling for
fæstegården. Frederik II beholdt dog kun Solvig ganske kort, da han allerede
efter en måned byttede gården til Melchior Rantzau mod Tovskov.
Som mange andre af tidens unge adelsmænd havde Melchior
Rantzau været i udlandet for at studere. Han blev herefter i 1588 dansk
hofjunker, altså ung adelsmand, der gjorde tjeneste ved hoffet. Efter hans død
blev Solvig overtaget af Melchior Rantzaus enke, Dorothea Rantzau, som i 1601
solgte gården til hertug Johan Adolf af Gottorp, hvilket betød, at den blev et
hertugeligt domæne. Efter i en tid at være blevet drevet for hertugens regning
gik man over til at bortforpagte Solvig, hvilket også skete med andre kongelige
og hertugelige domæner.
I 1681 blev Solvig solgt til Frederik Ahlefeldt og hans
brødre, som i 1693 solgte gården og godset til godsets fæstebønder. Bønderne
blev således deres egen herremand, men selve driften af hovedgården var
bortforpagtet til Johan Jensen. Hertug Carl Frederik af Gottorp købte
imidlertid Solvig tilbage i 1706, hvorefter fæstegårdene blev skilt fra. I den
følgende lange periode blev Solvig bortforpagtet, indtil Georg Outzen i 1768
fik arvefæste på gården, ligesom han i 1777 fik han tilladelse til at sælge
noget af jorden fra.
Hans søn, Johann Ludolph Outzen, overtog i 1789. Hans
efterfølger blev barnebarnet Johann Ludolph Outzen, der blev slægtens sidste
mand på gården. I 1884 solgte Johann Ludolph Outzen nemlig Solvig til Hans
Schack, der i forvejen var ejer af Schackenborg. Hans Schack gennemførte store
forbedringer på Solvigs bygninger og opdyrkede et stort engareal. Han blev
efterfulgt af først sin søn, Otto Didrik Schack, og dernæst sit barnebarn, Hans
Schack.
Solvig er i 2014 ejet af Hans Kongelige Højhed Prins
Joachim, og gården har således stadig samme ejer som Schackenborg.
Ejerrække:
( -1353)
Valdemar 4. og sønnen Abel Valdemarsen Sappi
(1353- ) Erik Halk
( -1381) Erik
Abelsen Rynd Sappi (-1381)
(1381-1390) Cathrine Sappi, f. Eriksdatter Urne
(1390-1409) Peder Eriksen Sappi
(1409-1443) Mads Eggertsen Gjordsen
(1443-1463) Claus Madsen Gjordsen
(1463- ) Anne
Gjordsen, f. Eriksdatter Rød
( - ) Erik
Pedersen Sture
(1481-1500) Eggert Clausen Gjordsen
(1500-1519) Anne Gjordsen, f. Eriksdatter Skram Fasti
(1519-1561) Mads Eggertsen Gjordsen
(1561-1572) Erik Eriksen Munk Lange
(1572-1573) Anne Munk Lange, f. Madsdatter Gjordsen
(1573-1586) Erik Eriksen Munk Lange
(1586-1586) Kronen
(1586-1589) Melchior Henriksen von Rantzau
(1589-1601) Dorothea Christophersdatter von Rantzau
(1601-1601) Hertugerne af Slesvig-Holsten-Gottorp
(1601-1616) Johan Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp
(1616-1659) Frederik 3. af Slesvig-Holsten-Gottorp
(1659-1681) Christian Albrecht af Slesvig-Holsten-Gottorp
(1681-1693) Frederik Frederiksen Ahlefeldt
(1693-1706) Fæstebønderne
(1706 1764) Hertugen
(1764-1884) Georg Outzen-slægten / Johan Outzen
Greve Hans von Schack på Schackenborg købte 1884 Solvig
hovedgård, som siden har hørt under Schackenborg Slot.
(1884-1905) Hans von Schack
(1905-1949)
Otto Didrik Schack
(1949-1978)
Hans Schack
(1978-1993) Kongefamilien
(1993-2014) Hans Kongelige Højhed Prins Joachim
(2014-20xx) Schackenborg Fonden