Skærsø blev i 1500-tallet ejet af den velhavende og
magtfulde rigshovmester Mogens Gøye, der var "landets rigeste herre på
børn og gods".
Gården indgik i 1722-1806 i stamhuset Skærsø, der var
oprettet af adelsslægten Benzon.
Godset har 50 ha ager, 80 ha eng, 40 ha skov, 7 ha mose, 3
ha park/have og 7 ha sø, i alt 187 ha.
Skærsø
Skærsø Skovvej 1
8400 Ebeltoft
Region Midtjylland - Syddjurs kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Jørn Thorbjørn Christensen
40 20 53 52
Godsets størrelse: 187 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Høgholm
Hovedbygning
Eline Gøyes Jordebog fra 1500-tallet bemærker, at Mogens
Gøye i sin ejertid opførte et stenhus på gården.
Den tidligste kendte hovedbygning på Skærsø er Mogens Gøyes
stenhus fra 1500-tallet, som ikke er bevaret. I løbet af 1600-tallet og
1700-tallet havde ejerfamilierne blot en sporadisk tilknytning til Skærsø, der
ikke var deres hovedbesiddelse og der er ikke registreret noget byggeri i denne
lange periode.
Falk Gøyes store ladeanlæg fra 1500-tallet blev revet ned i
begyndelsen af 1800-tallet, og materialet blev solgt for at skaffe midler til
gården.
I 1823, da Laurids Ulrik La Cour overtog gården, var det
vanskelige tider for landbruget, først i 1853 var der derfor økonomi til at
opføre en ny hovedbygning på stedet. I 1853 lod La Cour opføre den nuværende
hovedbygning. Det er et trefløjet anlæg i bindingsværk, hvis korte sidefløje
åbner sig mod avlsgården. Anlægget er i en enkelt etage, og hovedfløjen er
opført som en gennemgående frontspids. En inskription på frontspidsen bærer
hans og hustruens initialer og årstallet 1853.
Bygningen, der har rødt tegltag, er blevet renoveret i flere
omgange i det 20. århundrede.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Mogens Gøyes barnebarn, Falk Gøye, interesserede sig meget
for Skærsø og opførte i sin ejertid flere driftsbygninger på gården. Mest
bemærkelsesværdig var en stor ladebygning, der i 1800-tallet bev afmonteret
stykke for stykke for at skaffe midler til den betrængte gård.
La Cour udvidede, efter han havde overtaget Skærsø,
avlsgården betragteligt og opførte bl.a. en ny lade.
Den eksisterende avlsgård, der er et stort trelænget anlæg i
mursten, er dog opført i 1890'erne og senere udbygget i 1900-tallet.
Fredningsstatus 2013: Anlægget er ikke fredet.
La Cour opførte i 1830 en endnu bevaret beboelsesbygning -
muligvis en forvalterbolig - på Skærsø.
Fredningsstatus 2013: Boligen er ikke fredet.
Omgivelser
Skærsø ligger i et englandskab og har en stor have.
Allerede tilbage til midten af 1500-tallet hørte der en
mølle til Skærsø. Den nuværende mølle er opført af La Cour i 1833. Møllen
ligger sydøst for Feldballe, ved en mølledam i forbindelse med Ulstrup Å.
Møllebygningen med tilhørende mølleværk med vandhjul og stemmeværk er opført i
1833 og fungerede oprindelig som kornmølle.
Fredningsstatus 2013: Møllen er fredet.
I La Cours tid blev der på Skærsø anlagt et teglværk. Dette
eksisterer ikke længere.
Ejerhistorie
Kilderne til Skærsøs tidlige historie er sparsomme.
Herregården blev dog omtalt to gange på Valdemar Atterdags tid (1321-1375),
hvor den blev ejet af henholdsvis Jens Mogensen og senere af Inger Pedersdatter
Basse.
I sidste del af 1400-tallet indgik Skærsø i det gods, som
Otto og Erik Rosenkrantz opbyggede omkring deres hovedbesiddelse, det nuværende
Høgholm. Ved Erik Rosenkrantz' død i 1503 overtog svigersønnen, rigsmarsk
Eskild Gøye, Skærsø. Eskild Gøye døde imidlertid allerede i 1506, og det var
sønnen Mogens Gøye der da arvede Skærsø.
Mogens Gøye var en af tidens mest velhavende og
indflydelsesrige adelsmænd, og det var bl.a. ham, der - på Christian II's
(1481-1559) vegne - blev viet til den senere dronning Elisabeth i 1514. Gøye,
der tidligere havde været loyal mod Christian II, støttede fra 1523 valget af
Frederik I (1471-1533), og han blev som belønning udnævnt til rigshovmester -
rigets vigtigste og mest magtfulde post. Ved sin død i 1544 var Mogens Gøye en
af Danmarks rigeste godsejere: 12 herregårde og 1500 bøndergårde blev ved hans
død fordelt mellem hans børn.
Skærsø tilfaldt en af de yngre sønner, Falk Mogensen Gøye,
der formodentligt boede på gården. Senere arvede Falk Mogensens søn Falk
Falksen gården. Falk Falksen sluttede sig - hjemvendt fra sin dannelsesrejse -
til kredsen omkring Tycho Brahe, før han blev udnævnt til lensmand på Bornholm.
I kraft af sine intellektuelle interesser såvel som sin administrative
løbebane, står Falk Falksen som en repræsentant for det dannelsesideal, der
prægede den danske renæssance og som bevirkede, at mange udenlandske gesandter
ofte blev imponeret af den viden og de kundskaber, som den danske adel besad.
Falk Falksen interesserede sig også for Skærsø, som han
udvidede og forbedrede. Denne interesse blev imidlertid ikke nedarvet til
sønnen. Sønnen, der som faren hed Falk Falksen, blev først født i 1540 efter
farens død. Han måtte i 1623 lade Skærsø overgå til sine mange kreditorer.
Mellem 1623-1679 var gården delt på en række forskellige ejerlodder.
I 1679 blev Hans Madsen Benzon fra Randers imidlertid
eneejer af Skærsø. Benzon, der var søn af Randers' borgmester, forstod til
fulde at udnytte de muligheder, som enevælden gav borgerskabet. Ikke blot købte
han Skærsø, men han lod sig også adle samme år og gik derefter i gang med at
forøge Skærsøs jordtilliggende.
Hans Benzons søn overtog i 1717 Skærsø, som han i 1722
oprettede som stamhus for den Benzonske familie. Slægten beholdt Skærsø igennem
1700-tallet, men satte ikke et stort præg på gården: Enten opholdt ejerne sig
primært i København - tæt på hoffet og centraladministrationen - eller også
ejede de gården i så korte perioder, at de ikke satte sig varige spor.
I 1804 overtog Jacob Ludvig Fischer Skærsø. Han lod sig adle
under navnet Fischer-Benzon - og søgte derefter tilladelse til at ophæve
stamhuset. I 1806 fik han tilladelse til at sælge Skærsø mod at oprette et
fideikommis på 150.000 rigsdaler som erstatning for stamhuset. Jacob Ludvig
Fischer-Benzon gik straks i gang med at frasælge fæstegods og udparcellere
hovedgårdsjorden, inden han i 1812 solgte resterne af stamhuset til et
konsortium.
Statsbankerotten i 1813 slog benene væk under konsortiet.
Det var i perioden efter statsbankerotten ikke længere muligt at tjene penge på
at udstykke godser, og konsortiet gik fallit. I 1823 overtog staten gården som
betaling for skatterestancer. I 1825 købte den blot 25-årige Laurids Ulrik La
Cour Skærsø. La Cour havde en fortid som forvalter på Rugaard og var en dygtig
og initiativrig landmand. Han forstod at udnytte de gode konjunkturer og nye
driftsformer til at skabe fremgang på Skærsø.
La Cours efterkommere ejede Skærsø indtil 1933, hvor gården
blev solgt til Ejnar Schmit-Jensen. Gården har i det 20. århundrede haft en
række skiftende ejere og var i 2011 ejet af Jørn Thorbjørn Christensen.
Ejerrække
(1343- ) Jens Mogensen
(1371- ) Inger
Pedersdatter Basse
( -1503) Erik Rosenkrantz
(1503-1506) Eskild Gøye
(1506-1544) Mogens Eskildsen Gøye
(1544-1554) Falk Mogensen Gøye
(1554-1594) Falk Falksen Gøye
(1594-1623) Falk Falksen Gøye
(1623- ) Eske Brock
(1623- ) Claus Pogwisch
( - )
Henning Pogwisch
(1636- )
Henrik Rantzau
( -1646) Just Høg
(1646-1679) Jørgen Høg
(1679-1704) Hans Mathias Benzon
(1704-1717) Christine Glud, gift
(1717-1730)
Christian Benzon
(1730-1754)
Sophie Benzon, gift Rosenpalm
(1754-1756)
Ulrik Christian Nissen
(1756-1763)
Christian Siegfried Nissen-Benzon
(1763-1804)
J.L. Wauvert-Benzon
(1804-1812)
Frederikke Christiane Wauvert-Benzon, gift Fischer
(1804-1812) Jacob Ludvig Fischer-Benzon
(1812-1815) Hans Fønss
(1812-1823) Jens Klitgaard
(1823-1825) Staten
(1825-1873)
Lauritz Ulrik la Cour
(1873-1898)
Jørgen Carl la Cour
(1873-1933)
J. la Cour
(1898-1933)
Enkefru la Cour
(1933-1964) E. Schmit-Jensen
(1964-1965) K. Kaae Sørensen
(2001- )
Jørn Thorbjørn Christensen
(2001- )
Jacob Thorbjørn Christensen
(2001- ) Rikke Thorbjørn Christensen