Søllestedgaard har to gange tilhørt Kronen. Siden 1810 har Søllestedgaard
været ejet af familien Jørgensen.
Den nuværende hovedbygning er opført i 1859-1960 af murermester
Christian Peder Wienberg. Hovedbygningen er opført i nyrenæssance stil.
Til Søllestedgaard hører en stor have.
Søllestedgaard
Søllestedgårdvej 4
4920 Søllested
Region Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland kommune
Offentlig adgang: Kan ses fra vej
Ejer: Ulrik Theophil Jørgensen
54 94 10 18 og 54 94 11 99
Godsets størrelse: 560 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og
boligudlejning
Hovedbygning
Hovedbygningen ligger omgivet af voldgrave mod nord, øst og
syd. Det er en symmetrisk, trefløjet bygning opført i nyrenæssancestil i
slutningen af 1800-tallet.
Hovedfløjen er i to etager over en høj kælder, der kan føres
tilbage til en tidligere hovedbygning. De korte sidefløje, der åbner sig mod
vest, er ligeledes i to etager.
Anlægget er opført i mursten og inspirationen fra
renæssancen ses bl.a. i de svungne gavle, der pryder alle gavle. Et højt tårn
med løgkuppel står midt for hovedfløjens vestfacade, mens der mod øst er opført
en frontspids.
Hovedbygningen er opført af Lauritz Jørgensen i 1859-1860,
idet den tidligere hovedbygning på det tidspunkt var stærkt forfalden.
Den oprindelige hovedbygning var opført af Inger Oxe, der
lod opføre en anseelig borg i to stokværk med tårn og dybe grave. Under Adam
Christopher Knuth blev Oxes hovedbygning renoveret, da den var stærkt
forfalden. I kælderen under hovedfløjen findes endnu spor af Oxes bygning.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Vest for hovedbygningen ligger avlsgården. Det er et
asymmetrisk anlæg, der i alt overvejende grad ligger syd for den gårdsplads,
som hovedbygningen afgrænser mod øst.
De ældste bygninger stammer fra 1857, hvor arkitekten J.
Holck lod opføre en ny avlsgård i bindingsværk og grundmur. Anlægget er løbende
blevet udvidet.
Vest for hovedbygningen og gårdspladsen findes en gammel
smedje.
Fredningsstatus 2013: Ingen af ovennævnte bygninger er
fredede.
Omgivelser
Haven på Søllestedgaard placerer sig syd og øst for
hovedbygningen. Haven rummer bl.a. et lindelysthus og en lindeallé, som er
plantet af Adam Christopher Knuth omkring 1759. Derudover findes en bro over
graven.
Ejerhistorie
I 1400- og 1500-tallet tilhørte Søllestedgaard den
lollandske adelsslægt Graa. Slægtens sidste ejer var Jørgen Graa, som i 1530
overdrog gården til Kronen. I 1550 solgte kong Christian III (1503-1559)
Søllestedgaard til Jørgen Brahe, som var farbror til den kendte Tycho Brahe.
Parret havde ingen overlevende børn og ved sin død i 1565 overlod Jørgen Brahe
Søllested til sin enke Inger Oxe, der lod gården ombygge.
I slutningen af 1500-tallet arvede søstrene Pernille og
Jytte Gyldenstjerne Søllestedgaard. Det var vanskelige tider på Søllestedgaard
og familien var økonomisk trængt, men søstrene havde begge indgået gode
ægteskaber med henholdsvis Jacob Rosenkrantz til Kærstrup og Eiler Urne til
Aarsmarke - det nuværende Knuthenborg. I 1629 blev Søllestedgaard imidlertid
solgt til Erik Steensen og den følgende tid blev en glansperiode for
Søllestedgaard, hvor der blev holdt stort hus med flotte fester og jagter. Erik
Steensen fik tilmed opført et ligkapel ved Søllested kirke, hvor ti af slægtens
medlemmer er begravede.
Ved Erik Steensens død i 1653 overtog sønnerne Hans og Erik
Steensen Søllestedgaard. Hans Steensen solgte dog hurtigt sin anpart, der havde
en række skiftende ejere, inden Henning Ulrik von Lützow i 1690 overtog hele
gården. Von Lützow var én blandt de mange tyske adelsmænd, der i denne periode
indvandrede til Danmark. Efter den gamle danske adels fald i Danmark kom mange
af disse indvandrede tyske adelsmænd i gunst hos den danske enevældskonge. Det
gjaldt også von Lützow, der havde gjort karriere ved hoffet, inden han senere
blev amtmand på Lolland.
I 1691 mageskiftede, dvs. byttede, von Lützow Søllestedgaard
med Christian V (1646-1699). Gården tilhørte Kronen indtil Frederik IV
(1671-1730) i 1719 solgte Søllestedgaard til Christian Felthuusen. Hans enke kom
i økonomiske vanskeligheder, og i 1730 solgte hendes kreditorer Søllestedgaard
på tvangsauktion til Hendrik Brandt. Allerede i 1736 blev gården, der nu var
både udpint og forarmet, solgt på auktion, denne gang til Karen Pedersdatter
Holm. Den nye godsejer, der var enke efter købmanden Andreas Riegels, var en
kapitalstærk kvinde og i 1741 overlod Karen Pedersdatter Holm Søllestedgaard
til sin søn, Hans Riegelsen, som i 1757 solgte gården til Ide Margrethe Knuth.
Ide Margrethe Knuth, der ejede flere store godser på
Lolland, døde imidlertid samme år og efterlod Søllestedgaard til sønnen
Christian Frederik Knuth. Han var imidlertid en ødsel herre, der satte det
meste af sin formue over styr. Hans søn Adam Christoph Knuth havde derimod en
anden tilgang til godsdriften og i hans tid som ejer blev den forfaldne
hovedbygning renoveret, bøndergodset blev udskiftet og moderne dyrkningsmetoder
blev indført. I 1805 solgte Adam Christopher Knuth Søllestedgaard til Jacob
Bølle, der allerede fem år efter mageskiftede gården mod Vintersborg til Jørgen
Jørgensen.
Ved Jørgen Jørgensens død i 1827 var landbruget præget af
dårlige tider, men forholdene blev forbedret en smule under enken Karen
Margrethe Elisabeth Kølles ejerskab. I 1836 kunne hun derfor overdrage
Søllested til sin søn Lauritz Jørgensen uden de store gældsforpligtigelser og
under hans ejerskab blev godset forbedret på mange områder, bl.a. fik han
opført en ny hovedbygning.
Lauritz Jørgensens efterkommere ejede endnu Søllestedgaard i
2011.
Ejerrække
(1462-1490) Anders Graa
(1490-1506) Gertrud Mogensdatter, gift Graa
(1506-1530) Jørgen Graa
(1530-1550) Kronen
(1550-1565) Jørgen Brahe
(1565-1591) Inger Oxe, gift Brahe
(1591-1592) Henrik Gyldenstjerne
(1592-1596) Mette Rud, gift Gyldenstjerne
(1596-1616) Jacob Rosenkrantz
(1596-1629) Eiler Urne
(1616-1629) Pernille Gyldenstjerne, gift Rosenkrantz
(1629-1653) Erik Steensen
(1653-1669) Erik Eriksen Steensen
(1653-1665) Hans Eriksen Steensen
(1665-1667)
Jacob Gewecke
(1667-1690)
Jean Andreas Timpf
(1690-1691)
Henning Ulrik von Lützow
(1691-1719) Kronen
(1719-1729) Christian Felthuusen
(1729-1730) Margrethe Sidenborg, gift Felthuusen
(1730-1733) Hendrik Brandt
(1733-1736) Eleonore Margrethe Knuth, gift Brandt
(1736-1741) Karen Pedersdatter Holm, gift Riegels
(1741-1757) Hans Riegelsen
(1757-1757)
Ide Margrethe Reventlow, gift Knuth
(1757-1782)
Christian Frederik Knuth
(1782-1805) Adam Christopher Knuth
(1805-1810) Jacob Bølle
(1810-1827) Jørgen Jørgensen
(1827-1836) Karen Margrethe Elisabeth Kølle, gift Jørgensen
(1836-1873)
Lauritz Jørgensen
(1873-1912)
Lauritz Theophil Christian Jørgensen
(1912-1936) Theophil Jørgensen
(1936-1937) Ebba Jørgensen
(1937-1975) Lauritz Theophil Jørgensen
(1975-2002)
Claus Christian Jørgensen
(2002-2006) Claus Christian Jørgensen / Ulrik Theophil
Jørgensen
(2006-20xx) Ulrik Theophil Jørgensen