Logo

Søgaard (Nordjylland)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Søgaard (Nordjylland)

 

I 1745 blev Søgaard delt op i to dele, der i den efterfølgende periode gik under navnet Øster Søgaard og Vester Søgaard

I 1810 blev Søgaard atter samlet med Chr. Holt som gårdens eneejer.

Søgaards nuværende hovedbygning blev bygget i 1858 og er opført dels af grundmur og dels af kampesten.

 

Søgaard (Nordjylland)

Søgård Mark 6

7700 Thisted

Region Nordjylland - Thisted kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: I/S Oddershede v/Lars og Esben Oddershede

Telefon 97 98 12 79

Godsets størrelse: 439 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

 


 

Hovedbygning

Søgaards nuværende hovedbygning er en enkelt-fløjet bygning nord for avlsgården. Bygningen er opført i 1858, under P. Holsts tid som ejer. Bygningen har tag af cementsten og er opført dels af grundmur og dels af kampesten.

 

Søgaards middelalderlige bygninger har formentlig været opført på gårdens nuværende placering, idet pladsen er karakteristisk for senmiddelalderlige gårdanlæg.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

De ældste dele af avlsgården dateres til 1858.

Der er bygget nye avlsbygninger i 1970'erne og 1990'erne

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Nær Søgaard findes spor af gamle grave. På marken er der to fredede gravhøje, hvoraf den såkaldte Asserhøj er meget kendt. 

 

Ejerhistorie

Søgaard var i 1482 ejet af Laurids Johansen Rød. Efter hans død sad enken Anne Ovesdatter som gårdens ejer sammen med sønnerne Johan og Ove Lauridsen Rød, samt datteren Anne Rød gift med Erik Spend.

 

Denne deling synes at være gået i arv til næste generation: I 1540 var Søgaard i hænderne på Anne Rød's søn Anders Spend, ligesom hans fætre Hans og Laurids Ovesen Rød, havde del i gården. Mange herregårde i 1500-tallet blev på denne måde opdelt i mange arvelodder, som kunne nedarves gennem generationer og evt. atter deles eller sælges mellem mange arvinger. Ofte ville gården for en tid atter blive samlet gennem opkøb og byttehandler, de såkaldte mageskifte.

I 1609 var Christian Prip kommet i besiddelse af Søgaard, sandsynligvis som eneejer. Sønnen Iver Prip solgte i 1625 Søgaard til Otte Lunov, men købte den tilbage to år senere, for igen at sælge gården i 1629 til Christoffer Gersdorff, der beholdt gården til sin død i 1635. Efter hans død, blev Søgaard overtaget af sønnen Peder Gersdorff samt Erik Juel og Hans Lykke.

 

Hans Lykke døde 1648, hvorefter enken Birgitte Sehested sad som gårdens ejer til sin død i 1655. Gården var nu samlet, men blev delt mellem sønnerne Niels Lykke og Jørgen Lykke. Niels Lykke valgte straks at sælge sin anpart i gården til broren.

 

Efter Bertel Langballes død i 1744 blev Søgaard sat på auktion og solgt til svogrene Poul Bertelsen og Christen Jensen Dige. De to købere delte gården imellem sig; Poul Bertelsen oprettede Øster Søgaard, mens Christen Jensen Dige blev ejer af Vester Søgaard.

 

Poul Bertelsen var ejer af Øster Søgaard indtil 1760, hvor svigersønnen Jeppe Thomas Jepsen overtog gården. I 1765 overtog hans tre børn gården, men herefter fortaber historien sig indtil Øster Søgaard atter sammenlægges med Vester Søgaard i 1810.

 

Vester Søgaard var ejet af Christen Jensen Dige til hans død i 1756. Efter hans død var gården ejet af enken Anne Nielsdatter Vestergaard og sønnen Jens Christensen Dige. Senere overtog Jens Christensen Diges søn, Christen Jensen, gården.

 

Christen Jensen udstykkede og frasolgte gårdens jorder, mens hovedparcellen gik til Chr. Holst på Øster Søgaard. Han døde i 1813 og Søgaard gik i arv til sønnen P. Holst, der beholdt gården indtil 1883, hvor gården gik videre til sønnen Christen S. Holst.

 

Christen S. Holst byttede Søgaard med Jens Nielsen, der kort efter skiftet solgte Søgaard til O. Lykke, som i 1896 solgte den videre til Nis Nissen Hagensen og Svend Boyer.

Under Første Verdenskrig handledes gården blandt mange forskellige ejere, der brugte gården som ejendomsspekulation.

J.P. Larsen overtog Søgaard i 1926. Han solgte den til et udstykningskonsortium i 1936, men købte straks hovedparcellen på 79 hektar tilbage.

 

Ejerrække

(1482- ) Laurids Johansen Rød

(1516- ) Anne Ovesdatter, gift Rød

(1516- ) Johan Lauridsen Rød

(1516- ) Ove Lauridsen Rød

(1516- ) Erik Spend

(1536- ) Anders Spend

(1540- ) Anne Rød, gift Spend

(1572- ) Hans Ovesen Rød

(1584- ) Laurids Ovesen Rød

(1609- ) Christian Prip

( -1625) Iver Prip

(1625-1627) Otte Lunov

(1627-1629) Iver Prip

(1629-1635) Christoffer Gersdorff

(1635- ) Peder Gersdorff

(1635- ) Erik Juel

(1635-1648) Hans Lykke

(1648-1655) Birgitte Sehested, gift Lykke

(1655-       ) Niels Lykke

(1655-       ) Jørgen Lykke

(1681-1683) Rasmus Andersen

(1683-1686) Henrik Jørgensen

(1686-1701) Mette Olufsdatter, gift Jørgensen

(1701-1719) Peder Nielsen Hvidberg

(1719-1724) Martha Andersdatter Lyngby, gift Hvidberg

(1724-1744) Bertel Langballe

(1744-1745) Boet efter Bertel Langballe

(1745-       ) Poul Bertelsen

(1745-       ) Christen Jensen Dige

 

Øster Søgaard

(1745-1760) Poul Bertelsen

(1760-1763) Jeppe Thomas Jepsen

(1763-1765) Karen Poulsdatter Nordentoft, gift Jepsen

(1765-       ) Arvinger efter Karen Poulsdatter Nordentoft

(       -1813) Christian Holst

 

Vester Søgaard

(1745-1756) Christen Jensen Dige

(1756-1759) Anne Nielsdatter Vestergaard, gift Dige

(1756-       ) Jens Christensen Dige

(       -1810) Christen Jensen

(1810-1813) Christian Holst

 

Søgaard

(1813-1883) P. Holst

(1883-1887) Christen S. Holst

(1887-       ) Jens Nielsen

(1887-1896) O. Lykke

(1896-       ) Nis Nissen Hagesen

(1896-1914) Svend Boyer

(1914-1914) Konsortium

(1914-1919) Forskellige ejere

(1919-1924) Vilhelm Poulsen

(1924-1926) Christian Helleberg

(1926-1936) J.P. Larsen

(1936-1936) Konsortium

(1936-       ) J.P. Larsen

(2008-       ) Lars Oddershede

(       -       ) Oddershede I/S v/Lars og Esben Oddershede

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.111 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her