Søbo er opkaldt efter Søbo Sø, som herregården ligger ned
til. Gården var i mange år sæde for adelsslægten Reventlow, hvis medlemmer har
haft stor politisk indflydelse op igennem historien.
Søhelten Peder Skram havde en del af sin opvækst på Søbo
efter, at hans mor Anne Knudsdatter Reventlows død i 1507.
Søbo Gods ApS
Søbovej 12
5683 Haarby
Region Syddanmark - Fyn og øer - Assens kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Steen Haustrup, Susanne Haustrup
Godsets størrelse: 201 ha + andet 6 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Hovedbygning
Søbo blev oprindeligt opført i 1442 af Joachim Henriksen
Reventlow.
Den nuværende hovedbygning er fra første halvdel af
1700-tallet.
Der vides ikke noget om Joachim Reventlows hovedbygning,
andet end at den blev ombygget af Anders Bille mellem 1648-1656.
I 1722 gennemførte Johan Eskild de Falsen efter overtagelsen
af Søby en gennemgribende renovering og ombygning. Projektet kunne gennemføres,
fordi Johan Eskild de Falsen i 1730 blev gift med den formuende Johanne
Tommerup.
de Falsens hovedbygning var oprindeligt et trefløjet anlæg i
én etage over en høj kampestenskælder. På hovedfløjen markerer en gennemgående
frontspids midteraksen. Den ene sidefløj er senere blevet revet ned, men
bortset herfra har bygningen ikke ændret sig nævneværdigt siden Johan Eskild de
Falsens tid.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
I 1593 blev der opført en avlsgård på Søbo.
Under Johan Eskild de Falsen blev avlsgården ombygget.
Kernen i det nuværende avlsanlæg blev opført i 1928 af
godsejer H. Larsen. Det uregelmæssige anlæg, der er blevet udvidet i det 20
århundrede, er opført i kampesten og i grundmur.
Da Sophus R. W. Paulsen købte Søby i 1855 for 80.000
rigsdaler, blev der foretaget synsforretning, hvoraf man kan se, at
hovedbygningen ud over at være indrettet til beboelse på dette tidspunkt også
var indrettet til mejeri.
Derudover er der en forvalterbolig i røde sten, som antages
at være fra 1800-tallet.
Fredningsstatus 2013: Avlsgården og de øvrige bygninger er
ikke fredede.
Omgivelser
Søbo er opkaldt efter Søbo sø, og blev oprindeligt bygget på
en holm gravet ind i søbredden. De kanaler, der sammen med søen omgav
voldstedet, voksede dog til allerede i 1742.
En kastanjeallé leder hen til Søbo.
Paulsen solgte i 1862 gården til Christian V. Barner,
der drænede jordtilliggendet og udbyggede vejnettet.
Sagnet fortæller, at vandet i Søbo sø i en periode hvert år
bliver grønt, da der er en lindorm som bor inde under Søbo Hovedgård, der her
vandrer ud i søen og vasker sig.
Ejerhistorie
Joachim Henriksen Reventlow opførte i 1442 Søbo i Jordløse
sogn på den sydvestlige del af Fyn. Søbo blev familiens sædegård, dvs. deres
primære hjem i næsten 100 år. Søbo gik i arv fra far til søn hos
Reventlow-slægten indtil Jacob Reventlows død i 1564. Jacob Reventlow havde
studeret i Leipzig og Wittenberg i Tyskland, da reformationen brød ud, og i
Danmark blev han kannik i Roskilde i 1561 - flere årtier efter at reformationen
var kommet til Danmark.
Ved Jacob Reventlows død overgik hans arvelod til hans tre
søstre Anne, Magdalene og Margrethe Reventlow. Mens Anne Reventlow forblev
ugift, var søsteren Margrethe Reventlow gift med en af tidens magtfulde
adelsmænd, rigsrådsmedlemmet Erik Krabbe, der havde stor indflydelse i
statsadministrationen frem til sin død i 1564.
Efter søstrene Reventlow døde, overtog Erik Krabbes datter
Karen Krabbe gården. Karen Krabbe var som Anne Reventlow ugift, og ved hendes
død i 1613 blev gården atter delt på flere hænder. Herefter fulgte nogle år,
hvor ejerrækken er usikker. Blandt de nye ejere var i hvert Edele Jacobsdatter
Rosenkrantz, hvis mand i 1642 solgte gården til Anders Bille. Anders Bille, som
samme år blev rigsmarsk, dvs. landets øverste militære leder, ejede i forvejen
herregården Damsbo som lå i samme område.
I 1722 solgte Billes svigersøn Steen Bille Søbo på auktion
til Johan Eskild de Falsen, som var medlem af Kommercekollegiet, der var den
del af statsadministrationen, der tog sig af finansielle sager. Ved Falsens
overtagelse blev Søby takseret til 27 tdr. htk, og gården hørte derved til
blandt de mindre herregårde i perioden.
Johan Eskild de Falsen døde i 1758 og gården gik til hans
datter og svigersøn. Svigersønnen var den tysk-russiske kaptajn Carl Leopold v.
Scherewien, der blev major i den danske hær. Efter hans død giftede Margrethe
Marie de Falsen sig med den højt ansete Johan Andreas Cramer. Johan Andreas
Cramer havde studeret teologi i Leipzig og var i 1754 blevet hofprædikant på
foranledning af den kendte tyske digter Klopstock. Johan Andreas Cramer og især
Margrethe Marie de Falsen arbejdede målrettet på at forbedre bøndernes vilkår.
Denne indsats lå i forlængelse af en generel reformvelvilje i samtiden, men
bevirkede ikke desto mindre, at folk fra Søbo og nærmeste omegn helt op til det
20. århundrede samledes til sommerfest på Margrethe Marie de Falsen fødselsdag.
Efter Margrethe Marie de Falsens død i 1795 blev Søbo solgt
på auktion for 88.100 rigsdaler til postmester Brandt fra Middelfart og Rasmus
Ejlersen i Svendborg. De nye ejere gik i gang med at frasælge en del af Søbos
fæstegods, hvilket skete på mange herregårde i denne periode.
I 1800-tallet delte Søbo vilkår med en række andre mindre
herregårde, idet den blev handlet hyppigt og havde en række skiftende ejere
inden, godsejer H. Larsen købte gården i 1927. I 1952 arvede sønnen Kai Larsen
herregården efter faderens død.
Ejerrække
(1442-1460) Joachim Henriksen Reventlow
(1460-1460) Alhed Evertsdatter Moltke gift Reventlow
(1460-1486) Knud Joachimsen Reventlow
(1486-1503) Jacob Knudsen Reventlow nr1
(1503-1535) Anders Jacobsen Reventlow
(1535-1553) Sidsel Nielsdatter Lange gift Reventlow
(1553-1564) Jacob Andersen Reventlow nr2
(1564-1606) Margrethe Andersdatter Reventlow gift Krabbe
(1606-1613) Karine Eriksdatter Krabbe
(1613-1640) Forskellige Ejere
(1640-1640) Edele Jacobsdatter Rosenkrantz gift Laxmand
(1640-1642) Gabriel Laxmand
(1642-1657) Anders Bille
(1657-1657) Karen Andersdatter Bille
(1657-1686) Steen Bille
(1686-1722) Anders Rosenkrantz
(1722-1758) Johan Eskild de Falsen
(1758-1779) Carl Leopold von Scherewien
(1779-1781) Margrethe Marie Johansdatter de Falsen, gift 1)
von Scherewien og 2) Cramer
(1781-1788) Johan Andreas Cramer
(1788-1795) Margrethe Marie Johansdatter de Falsen, gift 1)
von Scherewien og 2) Cramer
(1795-1811) Jens Brandt og Rasmus Eilersen
(1811-1829) N. H. Haugsted
(1829-1855) W. Stannius
(1855-1862) Sophus R. W. Paulsen
(1862-1872)
Christian von Barner
(1872-1875)
Gregers Christian Raben
(1875-1927) L.C. Petersen
(1927-1952) H. Larsen
(1952-1980) Kai Larsen
(1980-1993)
Georg Vind
(1993- ) Steen Haustrup
(2012-20xx)
Steen og Susanne Haustrup