Hovedbygningen fra 1747 blev revet ned i 1972, og erstattet
med en moderne bygning
Sæbygaard kendes helt tilbage fra 1200-tallet, hvor gårdens
første ejer, Esbern Snare, her led en uheldig skæbne.
Sæbygaard var fra 1664 til 1682 ejet af den berømte og
berygtede rentemester Henrik Müller.
Hovedbygningen fra 1770 stod i omkring 300 år, men blev i 1972
revet ned og erstattet af et moderne murstenshus.
Svenskekrigene i
1600-tallet var meget ødelæggende for Sæbygaards bygninger.
Sæbygaard Gods (Sjælland)
Sæbygårdsalle 1
4270 Høng
Region Sjælland - Kalundborg kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: I/S Sæbygaard, Else W Lehmann
Godsets størrelse: 408 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Frihedslund
Sæbygård ligger i Sæby Sogn, Kalundborg Kommune, Løve
Herred, Holbæk Amt. Det er en hovedgård, der er kendt tilbage fra 1200-tallet,
hvor den siges at have tilhørt Esbern Snare. Den har været hjemsted for
Sæbygård Len, der lagde navn til det senere Sæbygård Amt.
Hovedbygning
Det er uvist, hvordan Sæbygaards oprindelige bygninger så
ud, eller hvor de lå placeret. Fra 1600-tallet beskrives Sæbygaard som værende
i temmelig dårlig stand. Bygningen måtte således støttes af stolper både
udvendigt og indvendigt. Den bestod her af en enkelt længe i bindingsværk.
Bygningerne led også alvorligt under svenskekrigene, og det fortælles, at mange
vinduer var slået i stykker, ligesom avlsbygningerne var usikre og havde fået
store huller i tagene.
Omkring 1770 nedrev grevinde Sophie Hedevig Levetzau den
gamle hovedbygning, hvorefter hun lod en ny hovedbygning i klassicistisk stil
opføre på samme sted. Bygningen blev opført i tre fløje, hvoraf den midterste
fløj var i to etager oven på en høj kælder og med afvalmet tag. Til hver side
var en lidt lavere sidefløj. Bygningen var enkelt udsmykket med midtrisalit.
Senere blev tilført en lille forbygning foran hovedindgangen.
I 1972 blev den gamle hovedbygning revet ned, hvorefter en
ny blev opført ved arkitekt Hemmeth. Bygningen er et enetages hus opført i
mursten med tegltag.
Fredningsstatus 2013:
Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
I første halvdel af 1700-tallet istandsatte Lars Benzon avlsbygningerne
og opførte dem i grundmur. Omkring 1880 opførtes nye avlsbygninger, som fortsat
står i dag.
I haven stod der indtil 1965 et lysthus af bindingsværk med
stråtag oven på en iskælder af kampesten.
Fredningsstatus 2013:
Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
I B.S. Ingemanns roman om Valdemar Sejr kan man læse hans
malende beskrivelser af Sæbygaards smukke omgivelser.
Hovedbygningen fra 1770
fuldendte en gennemtænkt plan for kulturmiljøet omkring gården. Der kunne
trækkes en akse fra hovedbygningens indgangsdør til den midterste ladeport og
derfra videre til et vandbassin i haven og helt ned til Sæby Kirke på stranden.
Fra 1700-tals haven, som var i engelsk stil, er lindealléer bevarede.
Ejerhistorie
Sæbygaard kendes helt tilbage fra 1200-tallet og gården tilhørte
dengang Esbern Snare, som var kriger, men som er mest berømt for at være broder
til biskop Absalon, der grundlagde København. Esbern Snare levede på Sæbygaard,
men led her den uheldige skæbne at miste livet ved at falde ned af en trappe og
knække halsen på en møllesten. I sin berømte roman om Valdemar Sejr har B. S.
Ingemann digtet om Esbern Snares tid på Sæbygaard og fortællingen rummer
malende beskrivelser af både stedet og personerne.
Hvor det oprindelige Sæbygaard lå vides ikke, ligesom
gårdens tidlige historie er temmelig sløret. Men i 1379 erhvervede dronning
Margrethe I (1353-1412) sig gården, og den forblev herefter i Kronens eje helt
frem til 1664.
Hverken Margrethe I eller de efterfølgende konger boede på
Sæbygaard. I stedet blev gården gennem hele perioden pantsat til lensmænd, som
i praksis fungerede som ejere. I størstedelen af denne periode hørte Sæbygaard
til Kalundborg len. I perioden fra 1379 til 1664 kendes 23 lensmænd, som alle
satte større eller mindre præg på Sæbygaard.
I 1658 blev Henrik Müller lensmand på Sæbygaard. Henrik
Müller var ikke adelig, men var blevet en velhavende mand som kongens
rentemester og ved at udlåne penge til Kronen under Første og Anden Karl
Gustav-krig mellem 1657 og 1660. I 1664 blev han også den egentlige ejer af
Sæbygaard, da han købte den af Kronen. Henrik Müller endte dog selv stærkt
forgældet og grundet en kombination af manglende skattebetalinger og en dom for
bedrageri, måtte han igen afstå flere af sine herregårde. Heriblandt Sæbygaard,
som i 1682 blev overtaget af en af hans hovedkreditorer, den portugisiske,
jødiske købmand Manuel Texeira.
Den 71-årige enke, grevinde Sophie Hedevig Lentzau, købte
Sæbygaard i 1761 og det var formentlig hende, der opførte den hovedbygning, der
stod helt frem til 1972. Sophie Hedevig Lentzau havde tidligere boet i et af de
fire Amalienborgpalæer, men flyttede ind på Sæbygaard, da hun købte gården.
I 1779 købte Arnoldus Falkenskiold gården og gjorde et stort
arbejde for at forbedre landbrugsdriften. Han deltog ivrigt i de
landboreformer, der prægede tiden, og stod selv for at uddanne landbrugselever.
Han indførte desuden engelske svin, som skulle indgå i forædlingen af de danske
svin, og han skrev adskillige artikler til landbrugsvidenskabelige
tidsskrifter.
Op gennem 1800-tallet havde Sæbygaard mange skiftende ejere,
og flere af dem var spekulanter, der intet gjorde for gårdens drift. I
slutningen af 1800-tallet brændte store dele af avlsbygningerne, og da A. E. V.
Nygaard købte gården i 1881, iværksatte han reparationer og moderniseringer af
gårdens bygninger.
Sæbygaard tilhører i 2013
Else W. Lehmann, som driver landbrug på gården.
Ejere af Sæbygård
(? -1204) Esbern
Snare
(1370-1379) Albert Pedersen Brok
(1379-1664) Kronen
(1664-1682) Henrik Müller
(1682-1688) Manuel Texeira
(1688-1708) Johan Fincke
(1708-1719) Drude Johansdatter Fincke / Sophie Johansdatter
Fincke
(1719-1720)
Frederik Christian von Adeler
(1720-1741)
Lars Benzon
(1741-1761)
Niels Benzon
(1761-1772)
Sophie Hedevig Rantzau gift (1) Skeel (2) Levetzau
(1772-1779)
Frederik Sophus Rantzau
(1779-1785)
Arnoldus von Falkenskiold
(1785-1786)
Henrik Bolten
(1786-1797)
Arnoldus von Falkenskiold
(1797-1799)
Joachim Barner Paasche
(1799-1799)
Christian Ditlev Carl Rantzau
(1799-1806)
Haagen Christian Astrup
(1806-1821)
Frederik Hoppe
(1821-1836)
Christian A. Lerche
(1836-1877)
Julius Busch
(1877-1881)
Enke Fru Busch
(1881-1908)
A.E.V. Nygaard
(1908-1911)
Gustav Elias Grüner
(1911-1913) Thor Gustav Emil Grüner (søn)
(1913-1961) Mogens Thomas Ludvig Gustav Grüner (fætter)
(1961-1996) Torben H.W. Dahl
(1996-20xx) Else W. Lehmann
en række sagn, spøgelseshistorier og andre
folkeminder fra Sæbygaard