• Adresse: Øster Voldgade 4A, 1350 København. Telefon: 33 15
32 86
• Livgarden http://forsvaret.dk/LG/Vagtkompagniet/Vagt/Rosenborg%20Slot/Pages/default.aspx
• Museum for Kongehuset: De Danske Kongers Kronologiske
Samlinger Skiftende udstillinger Cafe og omgivende park: Kongens Have
• Opført 1606-1634; udvidet i 1613-1615, 1616-1624 og igen i 1633
Rosenborg er ensbetydende med Chr. 4. Slottet er et af de
arkitektoniske mesterværker fra byggekongens tid, Rosenborg var Chr. 4.'s
sommerhus. Her levede han i fest og glæde i begyndelsen, siden med vrøvl i
ægteskabet med Kirsten Munk og drukgilder på voldgravens kant, og her døde han
i 1648. På Rosenborg opbevares kronregalierne. Siden 1700-tallet har slottet
været indrettet til kongehusets eget museum.
VIGTIGE ÅRSTAL
1606 Opførelsen af »lysthuset« Rosenborg begyndes.
1632 Chr. 4. og Københavns statholder Frands Rantzau falder
i voldgraven, statholderen drukner.
1634 Byggeriet afsluttes med opførelsen af trappetårnet
1833 Kongehusets museum med det kongelige skatkammer
oprettes på Rosenborg.
Rosenborg slot blev udvidet i 1613-1615, 1616-1624 og igen i
1633 blev det det pragtslot, vi kender i dag, og som var bolig for kongerne
frem til 1710. Det er opført i nederlandsk renæssancestil, der var moderne på
den tid.
I dag er det et kulturhistorisk museum, De Danske Kongers
Kronologiske Samling, der fortæller de danske kongers historie gennem 300 år
fra Christian 4. omkring 1600 til Frederik 7.s død 1863 og udstiller de danske
kronregalier og kronjuveler.
Rosenborg slot er en del af Parkmuseerne.
• Bygningshistorie
Rosenborg Slot blev anlagt i 1606-07 sammen med en lysthave
uden for Københavns snærende volde. Bygherren var Danmarks store, folkekære
byggekonge Chr. 4. Nok tabte han sine krige, men han byggede smukt, og kongen
stod selv for projekteringen af Rosenborg. Sommerslottet blev opført samtidig
med, at de store byggerier på faderens Frederiksborg fandt sted. Den hollandske
arkitekt-familie van Steenwinckel opførte Frederiksborg, og det er nærliggende,
at pege på Hans van Steenwinckel d.y som mester for det endelige bygningsværk.
Rosenborg er opført i den stil, der karakteriseres som hollandsk renæssance:
Røde danske mursten med alle dekorative elementer fremhævet af sandsten.
Sjællandske Vallø og Lystrup samt lollandske Berritsgård er eksempler på denne
stil i herregårdsbyggeriet De er alle opført 25-30 år før Rosenborg i Fr. 2.'s regeringstid,
den pragtlystne konge, der for alvor bragte renæssancen til Danmark.
Rosenborgs endelige udformning med tre kobbertækkede tårne
med lanternespir foregik først i perioden 1616-24. Det noget lavere, kantede
indgangstårn med en tilhørende men siden fjernet dobbelttrappe blev tilføjet i
1634. Rosenborg er et af periodens mest betydningsfulde og indtagende
bygningsværker. Det lange smalle hus med sine spirklædte tårne og svungne
sandstensprofilerede gavle fremtræder i det ydre stort set uændret siden Chr.
4.'s tid.
Ud over Chr. 4. benyttede kun Fr. 3. og Chr. 5.
sommerslottet Fr. 4., konge 16991730, søgte længere væk, når det gjaldt de
rekreative sommerophold uden for den beklumrede hovedstad. Omkring 1710 blev
Rosenborg opgivet som kongelig residens. Det har betydet, at slottet også i det
indre er bevaret som Danmarks mest autentiske kongeslot fra den tidlige
enevælde.
Marmorgemakket
• Interiør
Allerede i 1838 åbnede museet på Rosenborg. Her udstilles de
danske kongers samlinger i et kronologisk opbygget museum. Stueetagen er
helliget mindet om Rosenborgs egentlige brugere; Chr. 4.'s skrivestue,
vinterstue, arbejdsrum og sovekammer. Dertil Fr. 3.'s to gemakker og Chr. 5.'s
sal. I første sals mange rum skildres fortrinsvis 1700-tallet med hovedvægt på
Fr. 4. og hans søskende samt de følgende konger Chr. 6., Fr. 5. og Chr. 7.
Endelig har de tre sidste oldenburgske konger Fr. 6., Chr. 8. og Fr. 7. fået
tildelt hvert sit rum på første sal.
Anden sal domineres fuldstændig af den pragtfulde festsal
kaldet »Den lange sal«, med stukloft, marmorering og enevældens kongetroner
omgivet af tre mægtige sølvløver. I de tilstødende tårnværelser findes smukke
porcelæns- og glassamlinger herunder det enestående Flora Danica-stel på knapt
2.000 dele fra 1790'erne.
Kronregalierne opbevares i et særligt skatkammer med adgang
gennem slottets kælder. De centrale dele, nemlig Chr. 3.'s sværd fra 1551, Chr.
4.'s og de følgende konge- og dronningekroner blev først udstillet i 1922. I
kælderens såkaldte Grønne Kabinet findes fornemt kunsthåndværk fra 1400-tallet
til 1700-tallet tilhørende kongehuset Endelig besidder Rosenborg en fornem
dragtsamling med hovedvægt på 1600-tallet
• Omgivelser
Kongens Have er anlagt samtidig med opførelsen af Rosenborg
i 1606-07. Den blev anlagt efter tidens symmetriske principper som en
italienskinspireret renæssancepark med et firkantet stinet, der stadig
genkendes. Den kongelige pryd- og nyttehave blev omlagt i barokstil i begyndelsen
af 1700-talet Hofarkitekten J.C. Krieger, der på samme tid opførte Fredensborg
for Fr. 4. stod bag havens regulering. Alleer, statuer og orangeri stammer fra
omlægningen.
Herkulespavillonen fra begyndelsen af 1700-tallet er
ombygget i klassicistisk stil af C.F. Harsdorff i 1773: Herkulesfiguren stammer
fra Fr. 4.'s Italiensrejse 1706. De øvrige pavilloner i klassicistisk stil ved
Kronprinsessegade og Gothersgade er opført 1802-04.
Rosenborg set over Livgardens eksercerplads. Her lå
oprindeligt Fr. 4. 's parterrehave tegnet af havearkitekten J. C Krieger i
1720'erne.
Livgarden fejrer 350-års jubilæum. Her et luftfoto fra
Kongens Have og Gothersgade Kaserne