• Herregården
Pederstrup (Reventlow Museet) på Lolland.
• Lolland, Lolland Kommune, 14 km nordøst for Nakskov
• Pederstrupvej
124, 4913 Horslunde, 54 84 44 00 , www.aabne-samlinger.dk
• Hovedbygning indrettet som Reventlow-Museet. Park
• Den selvejende institution Statsminister C. D. F
Reventlows Minde /Museum Lolland-Falster
• Avlsgården Johannes Erik Nielsen
• 205 ha (avlsgården)
• Opført 1813-1822. Ombygget 1858-60. Restaureret og ført
tilbage til oprindeligt udseende 1938-40. Renoveret 1985-87
VIGTIGE ÅRSTAL
1340 Ved drosten Laurids Jonsen Panters død overlades hans
gods i Pederstrup til Halsted Kloster.
1354 Valdemar Atterdag overtager Pederstrup, der oprettes
som kronlen.
1576 Ved mageskifte med Fr. 2. tilfalder Pederstrup
adelsslægten Venstermand.
1725 Grev Chr. Ditlev Reventlow til Christiansborg
(Christianssæde) erhverver Pederstrup.
1813 C.F. Hansen begynder opførelsen af den nuværende
hovedbygning.
1858 Ferd. Meldahl udvider og ombygger hovedbygningen.
1938 Viggo Sten Møller gendanner C.F. Hansens bygningsværk.
1940 Reventlowmuseet på Pederstrup åbner,
1997 Kulturminister Ebbe Lundgaard overvejer at fratage
dette et af Danmarks nationale klenodier sin statsstøtte.
Pederstrups smukke enkle hovedbygning står som et værdigt
mindesmærke over to af Danmarkshistoriens store mænd omkring år 1800: Bygningen
er opført af klassicismens ypperste arkitekt herhjemme, C.F. Hansen
(1749-1845). Bygherren er statsminister Christian Ditlev Frederik Reventlow
(1748-1827), hvis navn er uløseligt knyttet til stavnsbåndets ophævelse og de
store landboreformer i 1700-tallets slutning.
• Bygningen
Som landejendom betragtet er Pederstrup vor fornemste
repræsentant for klassicismens empirestil. Den 13 fag lange hovedbygning står
på en høj sandstenssokkel i fem skifter. Hvide mure under et blåglaseret
tegltag. Det kraftigt fremspringende midtparti med trekantsfronton og
karakteristisk tandsnitsmønster fremhæver bygningens sandstensindfattede
klassiske hovedindgang.
Pederstrup blev opført 1813-1822 og er »byarkitekten« C.F.
Hansens eneste danske herregårdsbyggeri. Empirehuset blev rejst over et ældre
herregårdsanlæg fra 1686. Under det meste af hovedbygningen er bevaret hvælvede
kældre fra 1600-tallet, og bygningens ydre omfang og stueetagens rumfordeling
adskiller sig ikke nævneværdigt fra den i det tidligere barokhus. Byggeriet
blev igangsat i 1813, da bygherren C.D.F. Reventlow trak sig tilbage fra
statsministerposten. På grund af de vanskelige tider i kølvandet på
statsbankerotten samme år trak arbejdet ud, og først ni år senere kunne Reventlow
lade indsætte en sandstenstavle over den nye hoveddør, som forkyndte: »GUDS
FRED HVILE HER OVER STORE OG SMAAE. HUSET FORNYEDES 1822«.
Statsministerens
kønne, beskedne og enkle hus, der mere havde karakter af et landsted end en
traditionel dansk herregård, fik ikke lov til at stå uberørt i mange år. Som en
af de første herregårde i Danmark blev Pederstrup udsat for historismens
stilopfattelse i den periode, der er blevet kaldt »mørketiden« for vore
herregårde.
Statsministerens barnebarn grev Ferdinand Reventlow arvede
Pederstrup i 1851 og lod i 1857-60 den anerkendte modearkitekt Ferdinand
Meldahl udvide Pederstrup. Bygherren betingede sig dog heldigvis, at C.F.
Hansens bygning både i det ydre og indre forblev urørt. Meldahl opførte derfor
ganske behændigt to tværstillede fløje med kraftige runde hjørnetårne, mens C.F.
Hansens bygning til overflod blev forsynet med kviste og spir. Resultatet blevet
tidstypisk mægtigt »Loire-inspireret« fransk renæssanceslot.
Efter lensgreve Chr. Einar Reventlows død i 1929 valgte hans
enke ansporet af lensloven af 1919 at afhænde sine lollandske besiddelser til
fordel for familiens fynske hovedgods Brahetrolleborg. I 1938, symbolsk nok i
150-året for stavnsbåndets ophævelse, lykkedes det for den nyoprettede
institution »Statsminister C.D.F. Reventlows Minde« at erhverve Pederstrup på
gunstige vilkår Under ledelse af arkitekten Viggo Sten Møller blev hovedhuset »befriet«
for Meldahls tilbygninger, spir og andre ny-renæssanceelementer. Finansieret af
Carlsbergfondet og nådige gaver fra Reventlow-familien blev Reventlow-Museet
skabt 1938-40. Få måneder efter besættelsen kunne man, den 21. juli 1940, åbne
dette nationale monument for, med historikeren Erik Arups ord, »den ædleste
statsmand, Danmark har fostret«.
Havestuen på Pederstrup, kaldet »Thorvaldsensalen«.
• Interiør
Husets indre harmonerer smukt med det ydre. Museet er på en
gang overskueligt og samtidig stilfuldt og enkelt indrettet. I husets velmalede
stuer findes en lang række fornemme vidnesbyrd om Reventlows virke på Lolland
og i Danmarkshistorien under de store landbrugsreformer i slutningen af
1700tallet.
Samlingerne består af malerier, skulpturer, kobberstik,
tegninger, litografier, landkort, keramik, porcelæn, jernovne og møbler samt
C.D.F. Reventlows mere personlige ejendele og ordner.
Til den fine samling hører f.eks. ni værker af lens Iuel,
herunder de kendte portrætter af Chr 7. og Reventlows kollega i Den store
Landbokommission, juristen Chr. Colbiørnsen (1749-1814). Statsministerens eget
portræt er malet af Hans Hansen (1769-1828), mens maleren Nicolai Wolff
(1762-1813) har skildret den lykkelige minister omgivet af hustru, amme og otte
børn. I den omfattende kunstsamling er næsten alle tidens store navne
repræsenteret.
Møblementet er fra tiden, rokoko og især Louis seize, og en
væsentlig del stammer fra Pederstrup og andre af Reventlowfamiliens
besiddelser, mens det øvrige inventar er erhvervet ud fra kendskab til
indretningen af Pederstrup på Reventlows tid. Statsministerens rejseskrin. hans
raffinerede tegnebord og hans fornemme ordener, skrivesager, lommeur, stokke og
kikkert hører til de bevarede personlige ejendele.
Sammen med Holberg-museet på Tersløsegård ved Sorø og H.C.
Andersen-museet i Odense er Reventlow-museet et af de få danske
kulturhistoriske museer, der er viet til en enkelt persons virke. Skønt
beskedent af omfang hører det til blandt Lollands fornemste seværdigheder.
• Omgivelser
Det hvide hus med det blå tag er omgivet af en grøn frodig
åben park. En alle minder om stedets tidligere barokhave, men ellers fremstår
parken som et romantisk, landskabeligt haveanlæg med mindehøj. havehus og
statuer kranset af høje gamle bøgetræer og Pederstrup Sø vest for hovedbygningen.
Pederstrup
Slot i begyndelsen af 1900-tallet inden det blev tilbageført.
• Historie
Pederstrup var, som navnet antyder, oprindelig en landsby
fra vikingetiden. I 1320'erne og 30'erne tilhørte landsbyen med en hovedgård
drosten Laurids Jonsens omfattende besiddelser på Lolland. For sin frelses
skyld testamenterede drosten Pederstrup til Halsted Kloster i 1340, men få år
senere kom godset i Valdemar Atterdags besiddelse under hans generobring af
riget. Herefter tilhørte Pederstrup kronen frem til 1576, hvor Fr 2.
mageskiftede godset med den falsterske adelsslægt Venstermand. En senere ejer,
rentemester Peter Brandt (1644-1701), lod i 1686 de middelalderlige bygninger
afløse af en større gård i bindingsværk i to etager. Husets grundplan og
rumfordeling svarer nøje til det nuværende Pederstrups.
Brandts søn solgte i 1725 Pederstrup til general Chr. Ditlev
Reventlow (1671-1738), og hermed indgik Pederstrup i den store, magtfulde
Reventlow-slægts besiddelser de næste godt 200 år. I 1729 oprettes grevskabet
Christiansborg, fra 1741 kaldet Christianssæde. med udgangspunkt i slægtens
hovedgård af samme navn nord for Rødby: Indtil 1813 var Christianssæde Reventlowernes
hovedsæde på Lolland. Men da generalens barnebarn, reformpolitikeren C.D.F.
Reventlow i 1813 trak sig tilbage fra sine offentlige gøremål, blev Pederstrup
det foretrukne opholdssted især om sommeren. Ved ombygningen 1813-1822 fik
herregården da også mere karakter af et landsted, et sommerhus beregnet til det
gode liv.
Pederstrup
omkring 1870.
Ejere af Pederstrup
(før 1340) Laurids Jonsen Panter
(1340-1354) Halsted Kloster
(1354-1576) Kronen
(1576-1587) Lauge Venstermand
(1587-1606) Knud Venstermand
(1606-1610) Morten Venstermand
(1610-1610) Anne Galt gift (1) Venstermand (2) Brahe
(1610-1625) Falk Brahe
(1625-1625) Holger Rosenkrantz
(1625-1626) Hans Grabow
(1626-1645) Joachim Grabow
(1645-1657) Johan Grabow
(1657-1673) Hans Wilhelm von Harstall
(1673-1680) Detlev von Rumohr
(1680-1684) Henrik von Stöcken
(1684-1701) Peter Brandt
(1701-1725) Henrik Brandt
(1725-1738) Christian Ditlev greve Reventlow
(1738-1775) Christian Ditlev greve Reventlow
(1775-1827)
Christian Ditlev Frederik greve Reventlow
(1827-1851)
Christian Ditlev greve Reventlow
(1851-1875) Ferdinand greve Reventlow
(1875-1929) Christian Einar greve Reventlow
(1929-1935) Christian Einar greve Reventlows dødsbo
(1935-1938) Slægten Reventlow (hovedbygningen)
(1938-2009) Reventlow-Museet, Pederstrup
(2009-20xx) Museum Lolland-Falster
Avlsgården
(1935-1965) Johannes Erik Nielsen (avlsgården)
(1965-1985) Familien Nielsen (avlsgården)
(1985-20xx) Johannes Erik Nielsen (barnebarn) (avlsgården)
C.D.F. REVENTLOW
Christian Ditlev
Frederik Reventlow (1748-1827) var søn af »den gode greve« på Christianssæde,
Chr. Ditlev Reventlow (1710-1775). Efter uddannelse i Altona, Sorø og den obligatoriske
tre år lange dannelsesrejse indgik Reventlow 25 år gammel i statsstyrelsen i
1775 Efter at den konservative regeringsleder Ove Høeg-Guldberg i 1784 var
blevet væltet, ikke mindst i kraft af modsætningsforholdet til den unge
Reventlow, kom Reventlow til at indtage en central rolle i den følgende
reformperiode. Nøglebegreberne er Den lille Landbokommission, 1784, der
regulerede udskiftningen og udflytningen fra landsbyfællesskabet, og Den store
Landbokommission, 1786, der stod bag forordningerne om fæstevæsenet,
hoveriafløsningen og bedst kendt forordningen om stavnsbåndets ophævelse den
20. juni 1788. Endelig deltog Reventlow i Kommissionen for De danske Skolers
bedre Indretning, 1789, hvis arbejde lå til grund for forordningen om
almueskolevæsenet i 1814. I 1789 udnævntes Reventlow til præsident for
Rentekammeret (dvs. finansminister). I 1797 indgik han i statsrådet og fik
reelt posten som statsminister.
»Gud lade mig se
sværdene blive forvandlede til plovjern«, skrev Reventlow i et brev 1809 som en
kommentar til de for Danmark så ulykkelige krige med England 1801 og 1807.
Udgangen på Danmarks engagement i Napoleonskrigene blev statsbankerotten 1813
og tabet af Norge 1814. Reventlows syn på udenrigspolitikken var anledningen
til hans fratræden fra embedet i 1813. Han døde den 11. oktober 1827 efter at
have brugt sine sidste år på forbedringer af landvæsenet på de lollandske
godser og udbygningen af Pederstrup. Statsmanden er begravet i Horslunde Kirke
på Vestlolland.