Nielstrup har eksisteret siden middelalderen. Fra 1814 til
1924 var Nielstrup en forpagtergård under grevskabet
Hardenberg-Reventlow.
Nielstrup
(Lolland)
Nielstrupvej 21
4990 Sakskøbing
Region Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: R.G. Reventlow-Grinling, (Tlf. 40 14 63 64) P.
Reventlow-Grinling
Hovedgård: 283.00 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Christiansdal, Frisenvold, Krenkerup, Rosenlund
og Sæbyholm
Nielstrup er en del af Krenkerup Gods, der også omfatter
hovedgårdene Christiansdal, Krenkerup, Rosenlund og Sæbyholm og har et samlet
areal på 3700 ha.
Hovedbygning
Allerede i middelalderen skulle Nielstrup have været en
befæstet borg med dobbelte voldgrave og et kraftigt tårn med vægtergange og
skydeskår.
I 1575 opførte ejeren Albert Oxe et nyt porthus. Rester af
sandstensornamenter fra bygningen, der ikke længere findes, vidner om, at
porthuset var opført i overdådig renæssancestil. Bygmesteren bag har muligvis
været den nederlandske bygmester Herkules Midov.
Udover porthuset bestod gården af flere bygninger, hvoraf i
hvert fald én vides at være opført i bindingsværk, rummende gårdens økonomirum,
f.eks. bryggers, køkken og stegers, mens en anden skulle have været i fuldmur
med tårn og vægtergange.
Oxes hovedbygning blev sandsynligvis renoveret i 1606, og i
slutningen af 1600-tallet nedrev Cornelius Pedersen Lerche dele af Oxes gamle
anlæg, bl.a. den gamle bygning med tårn og vægtergange.
I begyndelse af 1700-tallet brændte store dele af
hovedbygningen. Christian Lerche genopførte anlægget i et beskedent udtryk.
Beskrivelser af gården fra første halvdel af 1800-tallet efterlader indtryk af
et jævnt byggeri, hvor kun dele af avlsgården var opført i fuldmur.
I forbindelse med fornyelsen af grevskabets forpagtergårde
fra midten af 1800-tallet og frem blev også Nielstrup underlagt en større
ombygning, der bl.a. medført opførelsen af nye staldlænger og en ny
hovedbygning.
Den nuværende hovedbygning er opført i 1856 af røde mursten
i en etages højde med en frontspids i to etager. Hovedbygningen er opført på en
sokkel af kampesten. I 1982 blev hovedbygningen indrettet som et opholdssted
for børn og unge.
Fredningsstatus 2012: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Til Nielstrup hører i dag alene to udlænger, mens resten af
det tidligere meget spredte byggeri er nedrevet. I anden halvdel af 1900-tallet
forsvandt det gamle kornmagasin, der med sine to etager mindede om det endnu
bevarede og fredede kornmagasin på Priorskov.
Ankomsten til gården sker i dag gennem den en af udlængerne,
der flankere hovedbygningen og lukker anlægget af mod ankomstvejen.
Fredningsstatus 2012: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Der kan fortsat ses dele af de gamle voldgrave.
Ejeren Henrik de Flindt anlagde i slutningen af 1700-tallet
en have med frugttræer, alléer og store bede.
På gårdspladsen på Nielstrup findes et stort kastanjetræ.
I tilknytning til gården er bevaret en række dobbelte
arbejderhuse opført i gule sten fra omkring år 1900. Arbejderhusene er
identiske med lignende huse ved det tidligere grevskabets andre gårde.
Ejerhistorie
Den første ejer af Nielstrup, som man kender navnet på, var
Peder Hoseøl, der ejede stedet i slutningen af 1200-tallet. Formentlig er
gården omkring dette tidspunkt blevet oprettet af en landsby. Der vides ikke
meget om gårdens indehavere før 1400, hvor Nielstrup blev ejet af brødrene
Peder og Tyge Basse, hvis efterkommere ejede gården i mere end 150 år.
Blandt gårdens ejere indtil reformationen var flere
fremtrædende adelsmænd, f.eks. Johan Oxe. Oxe blev i 1523 medlem af rigsrådet
og var gift med den magtfulde Mogens Gøyes datter, Mette Gøye. Ægteskabet satte
en stopper for en langvarig strid mellem slægterne Gøye og Oxe, der skyldtes
uenighed om en skånsk herregård.
Ved Johan Oxes overtagelse omkring 1474 forblev Nielstrup i
lige mandslinje i Oxe-slægtens eje i de følgende 100 år. Albert Oxe blev den
sidste af Johan Oxes direkte efterkommere på Nielstrup. Da han døde uden børn i
1577, overtog nevøen Johan Barnekow Nielstrup. Johan Barnekow døde allerede fem
år efter overtagelsen af Nielstrup, og gården blev efter en periode med
skiftende ejere solgt til Cornelius Pedersen Lerche i 1664. Blot fire år
tidligere var Cornelius Pedersen Lerche blevet adlet af den danske konge for
tro tjeneste i det enevældige system.
Ved Cornelius Pedersen Lerches død i 1681 blev Nielstrup
delt mellem hans fire børn, men samejet var upraktisk, og sønnen Christian
Lerche endte med at overtage Nielstrup. I 1716 nedbrændte hovedbygningen, som
Christian Lerche derfor lod genopføre i en langt mere beskeden udgave. Hans søn
Cornelius Johan Lerche overtog således i 1721 en nyopført Nielstrup efter sin
far. Vilkårene for landbruget var dog generelt dårlige i denne periode, og
allerede i 1732 måtte Cornelius Johan Lerche sælge Nielstrup på grund af dårlig
økonomi.
Køberen af Nielstrup var Jakob Flindt, der ved sin død i
1750 overlod gården til sin søn Henrik de Flindt. I 1790 døde Henrik de Flindt,
og sønnen Christian Christoffer de Flindt overtog Nielstrup. Blot ni år senere
valgte Christian Christoffer de Flindt at sælge Nielstrup for 116.ooo rdl. til
Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow, der i forvejen ejede stamhuset
Krenkerup på Lolland og det substituerede stamhus Frisenvold i det jyske. Som
garanti for den frigivne kapital ved salget af det jyske stamhus blev Nielstrup
med to andre lollandske herregårde, Sæbyholm og Christiansdal, udlagt. Fra da
af kom Nielstrup til at fungerer som forpagtergård, idet Krenkerup fungerede
som bolig for herskabet.
Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlows køb blev
startskuddet til en ny tid for Nielstrup, idet gården i 1814 blev indlemmet i
det nyoprettede grevskab Hardenberg-Reventlow, bestående af syv herregårde på
Lolland.
I henhold til lensafløsningsloven fra 1919, hvor majorater
overgik til fri ejendom, blev dele af Nielstrups gods udstykket til
selvstændige brug og tillægsparceller i 1924.
I 2011 ejes Nielstrup af R.G. Reventlow-Grinling og P.
Reventlow-Grinling.
Ejerrække
( -1298)
Peder Nielsen Hoseøl
(1298- ) Kronen
( -1309) Bernhard von Plessen
(1309-1317) Niels Herlufsen Rani
(1317- ) Skiftende ejere
( -1392) Peder Steensen Basse
(1397-1403) Tyge Steensen Basse
( - ) Maren Tygesdatter Basse, gift Lunge
( -1451)
Ove Jacobsen Lunge
(1451-1458) Maren Tygesdatter Basse, gift Lunge
(1458-1458) Sidsel Ovesdatter Lunge, gift Bille
(1458-1465) Torben Bille
(1465-1473) Sidsel Ovesdatter Lunge, gift Bille
(1473- ) Inger Torbensdatter Bille, gift Oxe
( -1491) Johan Pedersen Oxe
(1491-1491) Inger Torbensdatter Bille, gift Oxe
(1491-1534) Johan Johansen Oxe
(1534-1536) Mette Mogensdatter Gøye, gift Oxe
(1536- ) Peder
Johansen Oxe
( -1577) Albert Johansen Oxe
( -1559) Mette Oxe, gift Barnekow
(1577-1579) Sidsel Jørgensdatter Urne, gift 1) Oxe, 2) Hobe
(1579-1597) Frederik Hobe
(1597-1598) Sidsel Jørgensdatter Urne, gift 1) Oxe, 2) Hobe
(1598-1603) Johan Hansen Barnekow
(1603-1605) Anne Pedersdatter Bille, gift Barnekow
(1605-1605) Sophie Barnekow, gift Gyldenstierne
(1605-1624) Eiler Gyldenstierne
(1624-1628)
Sophie Barnekow, gift Gyldenstierne
(1628-1663)
Christoffer Urne
(1663-1664)
Christian Urne
(1664-1681)
Cornelius Pedersen Lerche
(1681-1720)
Christian Lerche
(1720-1721)
Sophie Ulrikke von Reichou, gift Lerche
(1721-1732)
Cornelius Johan Lerche
(1732-1750) Jacob Flindt
(1750-1790) Henrik Jacobsen Flindt
(1790-1799) Christian Christopher Flindt
(1799-1840) Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow
(1840-1841) Ida Augusta Hardenberg-Reventlow gift 1) von
Holck 2) Gersdorff3)D`Almaforte
(1841-1846) Christian Ludvig Johan Dormund
Gersdorff-Hardenberg-Reventlow
(1846- ) Ida Augusta Hardenberg-Reventlow gift 1) von
Holck, 2) Gersdorff,3)D'Almaforte
( -1864) Simon Dominici D'Almaforte-Hardenberg-Reventlow
(1864-1867) Ida Augusta Hardenberg-Reventlow gift 1) von
Holck, 2) Gersdorff,3)D`Almaforte
(1867-1885)
Carl Ludvig August Rudolph Holck-Hardenberg-Reventlow
(1885-1888)
Curt Ulrich Heinrich Haugwitz-Hardenberg-Reventlow
(1888-1903)
Prinsesse Lucie Schönaich-Carolath gift Haugwitz
(1903-1921)
Heinrich Berhard Carl Poul Georg Curt Haugwitz-Hardenberg-Reventlow
(1921-1970)
Heinrich Ludvig Erdmann Georg Haugwitz-Hardenberg-Reventlow
(1970-2003)
Rubert Gorm Reventlow-Grinling
(2003- )
Rubert Gorm Reventlow-Grinling / Patrick Reventlow-Grinling