• Region Midtjylland, Ulfborg, Holstebro Kommune, 22 km vest
for Holstebro
• Adresse: Vembvej 35, 7570 Vemb. Telefon: 97 48 48 97
• Adgang til hovedbygning og park. Restaurant og
selskabslokaler. Borgruiner i omgivende naturområde
• Direktør Henrik Haubroe
• 216 ha
• Hovedbygningen, østfløjen, opført omkring 1550.
Tilføjelser omkring 1640, 1750, 1790 og 1838. Restaureret 1950-60, og 1976-80
Nørre Vosborg, tidligere stavet Wosborg, er blandt Jyllands
mest stemningsfulde herregårde. Det firfløjede anlæg, der er omgivet af et
mægtigt avlsgårdskompleks med en særegen portbygning, markerer sig storslået i
det flade marsklignende landskab ved Storås udmunding i Nissum Fjord.
Herregården er et ejendommeligt sammensat bygningsværk, hvor
hver fløj repræsenterer sit århundrede fra 1500- til 1800-tallet.
Nørre Vosborg blev grundlagt på det nuværende sted omkring 1575
og omfatter et firefløjet anlæg med tilhørende avlsgård. Hovedgårdens bygninger
stammer fra de fire århundreder fra 1500-tallet til 1800-tallet. Til gården
hører 216 hektar land. Herregården blev i 2004 erhvervet af ejendomsselskabet Realea
A/S og restaureret. Restaureringen blev afsluttet i april 2008. Nørre Vosborg
er nu indrettet som hotel og kultursted med herregårds-restaurant og -cafe samt
kursus- og festlokaler.
Herregården Nørre Vosborg omkring 1867
• Bygningen
Nørre Vosborgs firfløjede kompleks er opført over fire
århundreder. Hver bygning har så at sige sit århundrede, selvom byggestilen på
ingen måde entydigt svarer dertil. Ældst er den to etager høje østfløj der er
opført omkring 1550. Den rejser sig som et gotisk stenhus. Den massive, ret
korte, men høje bygning peger stilmæssigt bagud mod senmiddelalderen. Østfløjen
fremtræder som anlæggets hovedfløj. Bygningen, der rejser sig over en sokkel af
tilhuggede syldsten, er to etager høj. hvidkalket med et rødt teglhængt
sadeltag og kamtakkede gavle med spidsafsluttede vinduesblændinger.
Etageadskillelsen markeres med en dekorativ udkraget rundbuefrise.
Nr. Vosborgs unikke portbygning er opført i 1790 efter
hollandsk forbillede.
Det smukke enkle bygningsværk er i tidens løb blevet udsat
for flere ombygninger. Bygningen har oprindelig haft portgennemkørsel. Denne
blev omkring 1790 lukket og omdannet til en havestue. I stedet rejstes den
dekorative skråtstillede port mellem øst- og nordfløjen. Porten fremtræder i
klassicistisk stil med en smuk profileret trekantet overbygning.
På østfløjens gårdside stod et trappetårn, der formentlig
allerede i begyndelsen af 1700-tallet blev nedrevet. Østfløjens præg af
1700-tals ændringer søgtes »afhjulpet" i den historiske stilblandingstid i
anden halvdel af 1800-tallet. Gavlene blev forsynet med gotiske kamtakker og
cementpudsede blændinger, og i 1868 påsattes midt på taget et firkantet
udsigtstårn med kreneleret overbygning. Pudsigt og meget middelalderligt så det
ud, men aldeles uklædeligt på det gamle stenhus. Ved restaureringen i 19S0'erne
under ledelse af Hans Henrik Enggvist blev tårnet nedtaget og cementpudset
afrenset, mens de gotiske gavle bevaredes. Et lykkeligt kompromis.
Nørre Vosborgs tre øvrige fløje underkaster sig helt den
dominerende østfløj. Den lave nordfløj i sort optrukket bindingsværk under et
rødt halvvalmet tegltag er opført omkring 1642. Den østvendte gavl blev
grundmuret i begyndelsen af 1800-tallet, og bindingsværket er blevet rettet op
ved 1950'ernes restaurering, men ellers fremtræder bygningen som et sjældent
bevaret eksempel på det spinkle vestjyske bindingsværk.
Vestfløjen er opført i midten af 1700-tallet. Det lave
grundmurede hus har erstattet et stenhus fra lS00-tallet. Bygningen under et
rødt halvvalmet tegltag fremtræder i røde mursten mod haven, mens facaden mod
gårdspladsen er hvidkalket. Det rundbuede indgangsparti er omsat med pilastre
og nås via en velformet muret dobbelttrappe. Bygningens to øvrige døre er
ligeledes markeret med charmerende »hjemmestrikkede« trappeanlæg.
Endelig sydfløjen, der er opført 1838 efter nedrivning af en
bindingsværksbygning magen til nordfløjen. Sydfløjen er som de øvrige fløje i
et plan og fremstår hvidkalket under et rødt teglhængt halvvalmet tag.
Bygningen markeres med midtstillet gennemgående risalitagtigt kvistparti med
profileret trekantfronton. Her findes anlæggets hovedindgang vendt mod
gårdspladsen. Sydfløjen blev i 1868 forlænget mod øst med en nygotisk 1½ etage
høj gennemgangsbygning til østfløjen.
Efter en forfaldsperiode i første halvdel af 1900-tallet er
Nørre Vosborgs bygninger blev underkastet gennemgribende restaureringer i 1950'erne
ved H.H. Engqvist og i 1970'erne ved Peer Haubroe.
• Interiør
Hovedbygningen blev i 1982 åbnet for offentligheden. Under
temaet Herregårdshjem gennem 400 år præsenteres ved rundvisninger gårdens velbevarede
interiører. Sydfløjens indretning stammer fortrinsvis fra Tangfamiliens ejertid
i 1800-tallet. Rummene ligger her en suite fra opholdsstuer i øst til køkken og
dobbeltlokummer i vest. Den gamle østfløjs stueetage fremtræder ligeledes med
indbo fra 1800-tallet, mens man på første sal finder den kønne og relativt
velbevarede riddersal i hele bygningens bredde. I de tilstødende nordvendte rum
spores enkelte fragmenter af tidlige 1500-tals kalkmalerier i form af
bladranker eller draperier.
I nordfløjen, hvor den gamle bageovn med tilhørende »røgeri«
er bevaret, er indrettet en rar restaurant.
• Omgivelser
Nørre Vosborgs firfløjede hovedbygning ligger på et meget
rummeligt voldsted omgivet af et voldgravssystem med dobbelte volde.
Voldstedets store have er berømt for sine rhododendron. Haven er dog også et
besøg værd uden for den korte blomstringssæson for denne fremmedartede busk. En
hemmelighedsfuld, tæt bevokset have omgivet af vand og volde med krogede
trolletræer, eg og elm og tætte buske. Desværre er »Moskapellet«, et herligt
lysthus fra omkring 1800 beklædt med strå og mos, styrtet sammen og forsvundet
en gang i 1960'erne.
Øst for voldstedet flankeres tilkørselsvejen af det store
avlsgårdskompleks i røde mursten under mægtige stråtage. Ældst er nordlængen,
som er opført 1786. Helt unik er porttårnet opført 1790. Tårnet er modelleret
efter en hollandsk byport, som bygherren, købmand Peter Tang, havde set på sine
handelsrejser til Nederlandene. Det i det flade landskab meget markante og
fremmedartede tårn er i tre etager med kuppeltag. Porttårnet med urværk er
udsmykket med hvidkalkede pilastre og profilerede gesimser. Ved indgangen syd
for porttårnet ses endvidere aftægtsvillaen Vosborglille, opført i 1853 i de
daværende ejeres foretrukne gotiske borgstil.
I engarealerne vest for Nørre Vosborg ved åudløbet i Nissum
Fjord spores rester af det oprindelige middelalderlige voldsted, der efter
traditionen blev ødelagt ved en stormflod i 1532.
Nr. Vosborg er et meget stemningsfuldt sted. Her et blik mod
øst fra adgangsvejen til herregårdens store avlsgårdskompleks.
VIGTIGE ÅRSTAL
Ca. 1290 Osborg tilhørende kongehuset.
Ca. 1340 Privatborg tilhørende Niels Bugge.
1359 Valdemar Atterdag inddrager Niels Bugges gods efter
hans død.
1375 Margrethe 1. overdrager det forbrudte adelsgods til
private ved regeringsskiftet.
1548 Knud Gyldenstjerne påbegynder opførelsen af den
nuværende østfløj.
1786 Bondesønnerne Tang fra Vestjylland overtager Nørre
Vosborg.
1790 Porttårnet opføres efter hollandsk forbillede.
1950 H.H. Engguist indleder restaureringen af Nr. Vosborg.
1981 Nr. Vosborg tildeles som den løste danske herregård Europa
Nostra-prisen.
• Historie
Nogle af rigets største navne i middelalderen knyttes til
Nørre Vosborg. Det vidner om, at Vestjylland havde en mere fremtrædende
økonomisk betydning i højmiddelalderen. Osborg, borgen ved os- (= å-)
mundingen, tilhørte i 1200-tallet kongehuset. Siden kom den, formentlig i den
kongeløse tid i 1330'erne, i hænderne på den magtfulde Niels Bugge til Hald.
Man kan gætte på, at fjendskabet mellem rigets genrejser Valdemar Atterdag og
Niels Bugge havde rod i strid om ejendomsretten til Osborg. Som leder af den
jyske stormandsopposition mod kong Valdemar blev Niels Bugge myrdet i
Middelfart i 1359 på hjemvejen fra et møde med kongen. Valdemar fralagde sig
ansvaret, men folket og dettes røst, folkeviserne, var ikke i tvivl om, hvem
der stod bag.
Valdemars datter, Margrethe 1., leverede da også efter
faderens død i 1375 en del af det konfiskerede adelsgods tilbage til
efterkommere af de myrdede, for »kongens sjælefreds skyld«.
(V)Osborg var omkring 1400 kommet i hænderne på en af de
konge- eller rettere dronningetro mænd, Predbjørn Podebusk. Podebuskfamilien,
en Rugensk adelsslægt, var kommet til Danmark som rådgivere for Valdemar Atterdag
i midten af 1300-tallet. Rigsråd Predbjørn Podebusk d.y. døde i 1541, hvorefter
borgen med hans datter Jytte tilfaldt svigersønnen, den ved reformationen 1536
»fyrede« Odensebiskop Knud Henriksen Gyldenstierne. Formentlig var det den
frafaldne biskop, der genopførte Nørre (V)Osborg i mere betryggende afstand fra
havet. Og det var formentlig den pæne mands erfaringer fra borgerkrigen, der
fik ham til at beskytte borgen med det omfattende voldgravssystem.
Gyldenstiernerne og deres efterkommere ejede borgen frem til 1674.
Efter svenskekrigene og med enevældens indførelse kom Nørre
Vosborg i borgerlige hænder i 1687. 100 år senere, i 1786, blev den gamle
herreborg købt af bondesønnerne Søren og Peder Tang fra godsets gamle fæstegård
Nr. Tang. Peder Tang, der havde arbejdet sig op ved studehandel fra sin
forretning i Ringkøbing, overtog efterhånden hele godset. Ringkøbingkøbmanden
overdrog Nr. Vosborg til sin søn Niels Kjær Tang, og fra denne passerede
herregården videre til Peder Tangs sønnesøn Andreas Evald Meinert Tang i 1824.
Etatsråd Andreas E.M. Tang udbyggede i sin mere end 40 år lange ejertid,
1824-1868, Nr. Vosborg til et firfløjet anlæg. Sydfløjen og de nygotiske
ombygninger skyldes etatsrådens virkelyst.
Den nuværende ejer er en efterkommer af »fæstebonden fra
Tang-gården«.
EUROPA NOSTRA-PRISEN
Nørre Vosborg blev i
1981, som den første herregårdsbygning herhjemme hædret med Europa
Nostra-prisen. Prisen gives for særlig vellykkede restaurerings- og
bevaringsarbejder. Overrækkelsen fandt sted den 25. marts 1982 i forbindelse
med åbningen af Nørre Vosborg som herregårdsmuseum.
H.C. ANDERSEN PÅ NØRRE VOSBORG
H.C. Andersen (1805-1875) foretog i 1859 en sommerrejse til
Jylland. Her blev det bl.a. til et godt tre uger langt ophold på Nørre Vosborg,
hvor digteren var indbudt af familien Tang.
Om opholdet har H.C. Andersen givet en morsom beskrivelse i
sin dagbog. Andersen var kommet med postvognen fra Herning til Holstebro.
Kusken var »en skikkelig jyde, der dog ikke var ganske at forstå«.
I Holstebro blev han hentet af etatsråd A.E.M. Tang, i hvis lukkede
vogn de kørte til Nørre Vosborg. Her blev digteren indlogeret i den gamle
østfløj. Dagen efter ankomsten valgte H.C. Andersen at læse sin historie om den
fallerede herremand Valdemar Daa højt for værterne, husets børn og
tjenestefolk. Så var de da advaret om, at lykken hurtigt kunne vende for
herregårdsfolk.
Det blev til flere udflugter i omegnen. En af turene gik
naturligt nok til Vesterhavet ved Husby Klint. I den anledning måtte pigerne på
Nørre Vosborg i al hast sy et strandtelt, da den »upasselige« digter hverken
kunne tåle den stærke sol eller den skarpe vind. Eventyret En historie fra Klitterne er inspireret af det daglange ophold ved
Vesterhavet. I øvrigt fremvises på Nørre Vosborg et telt, der efter traditionen
skulle være det i 1859 sammenflikkede hvide lærredstelt.
H. C. Andersen fik også rig lejlighed til at besøge egnens
»bøndergårde, der var store og vel indrettede, prægtige folk ... Vi fik kognak,
syltetøj, punsch, vin og det to slags, og da jeg ikke kunne med det, løb konen
og bragte chokolade, jeg måtte skulle drikke og spise ... «. Og sådan blev det
ved.
Ikke underligt at H.C. Andersen fik indtryk af et rigt
Vestjylland. Samtalerne drejede sig ofte om et af Andersens yndlingsemner,
jernbanen, og dermed tidens debat om man skulle foretrække en jysk længdebane
mellem østkystens byer eller en tværbane med henblik på ophjælpningen af
Vestjylland og det engelske marked. Ligeledes blev hedesagen diskuteret. hvor
Hedeselskabets skovplantning ville afløse hedens store fåreflokke. På sin Jyllandsrejse
skrev H.C. Andersen Jyllands »nationalhymne« Jylland mellem tvende have. Digtet blev skrevet på rejse i en
dagvogn, og især vers fire skal være inspireret af samtalerne under opholdet på
vestjyske Nørre Vosborg: »Mellem rige bøndergårde / snart dampdragen flyve vil.
/ Nu hvor Loke sine hjorde / drive, skove vokse til. / Britten flyver over hav,
/ gæster her prins Hamlets grav«.
Englænderen, der kom »flyvende« og ville se oldtidshøjen
kaldet »Hamlets Grav« i Nørre Vosborgs nærhed, var en broder til forfatteren
Frederick (Kaptajn) Marryat (1792-1848), berømt for sine drengebøger Børnene i
Nyskoven og Peter Simple.
Meryat, som H.C. Andersen kalder ham, var rejsebogsskribent.
Nogen stor hjertelighed var der dog ikke mellem digteren og den nyankomne
forfatter. Andersen var ikke længere det selvfølgelige midtpunkt på
herregården, og »Aftensbordet blev stift og kedeligt over de ny fremmede
gæster, og det ville ikke gå med sprogene«. Andersen gik til sengs, fik snue og
tog få dage senere en tårevædet afsked med familien Tang og Nørre Vosborg. Der
blev udbragt flere skåler og råbt hurra, og digterens Jyllandsrejse fortsatte.