Logo

Nørre Holmgaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Nørre Holmgaard


Adelsslægten Sehested har ejet Nørre Holmgaard gennem flere generationer.

Sophie Gyldenstjerne, enke efter Jens Sehested, var berygtet som en hård frue over for bønderne.

Hovedbygningen på Nørre Holmgaard er brændt ned både i 1589 og 300 år senere i 1888.

Voldgravene fra den oprindelige borggård kan stadig anes i gårdens have.

 
Nørre Holmgaard - Nr. Holmgaard
Holmgårdvej 49
7660 Bækmarksbrovej
Region Midtjylland - Lemvig kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Mads Houe
Godsets størrelse: 154 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og boligudlejning

 


 
Hovedbygning
Oprindeligt lå Nørre Holmgaards hovedbygning et stykke fra den nuværende placering. Den gamle bygning var en borggård, der blev opført efter en brand i 1589. Borgen bestod af fire huse, hvoraf det ene var grundmuret og med et blytækket tårn. Borggården stammer fra adelsslægten Sehesteds tid på gården.
Den nuværende hovedbygning på Nørre Holmgaard er bygget i villa-stil i to etager efter en brand i 1888. Bygningen har gennemgående frontspids og små spir. Der er kviste mod både gård og have. Den er bygget i røde sten med skifertag. Bygningen er opført under Ditlev Hansens ejerskab.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.

 
Andre bygninger
Avlsgården på Nørre Holmgaard er en stor trefløjet og grundmuret bygning med pladetag. Den er opført år 1888 og ombygget ad flere omgange.
Der er bygget til gården i løbet af 1900-tallet.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 
Omgivelser
På gårdens jord kan voldgravene fra den gamle borggård stadig ses. Nørre Holmgaards have er omgivet mod tre sider at vandfyldte grave.
Nær gården ligger Holmgaards knopper: en række mindre høje, der efter sagnet skulle være grave for engelske krigere.
 
Ejerhistorie
Nørre Holmgaard er nævnt i kilder tilbage fra 1400-tallet, hvor den tidligst kendte ejer var Anders Pig, der ejede gården i 1449. Herefter var gården indtil 1500-tallet ejet af medlemmer fra slægten Juel.

 
Gården kom til adelsslægten Sehested, da Malte Juels datter blev gift med Jens Thomsen Sehested. De følgende 175 år var gården i slægten Sehesteds eje. Sehested var en af de mest fremtrædende adelsslægter i 1500- og 1600-tallet. Ejerne på Nørre Holmgaard gjorde tjeneste ved hoffet både som embedsmænd og soldater og blev særdeles velhavende.

 
Malte Sehested, der var ejer 1555-1592, forøgede gårdens jorder betydeligt. Han opkøbte mange fæstegårde, der blev lagt under herregården, og drev efter sigende gården godt.

 
Senere blev Mogens Sehested ejer. Han var ikke bosat på Nørre Holmgaard, men gjorde militær karriere, indtil han blev skudt i højre arm i 1629. Herefter fortsatte han sin karriere som befalingsmand ved Københavns Slot, senere general-krigskommissær, og han endte med at blive slået til ridder.

 
Mogens Sehesteds yngste søn Jens Sehested overtog gården, og efter ham hans hustru Sophie Gyldenstjerne, som blev boende på gården. Det siges, at hun drev gården med hård hånd og inddrog bøndernes ejendele, hvis de ikke kunne betale deres landgilde - en årlig ydelse til godsejeren. De inddragne ting blev sat på loftet, og først under Peder Dinesens ejerskab fra 1754 kunne bønderne få deres ting igen. Sophie Gyldenstjerne døde i 1730 og blev den sidste Sehested på Nørre Holmgaard.

 
Boet efter Sophie Gyldenstjerne solgte Nørre Holmgaard til Christian de Linde, søn af den hovedrige købmand Christian Linde, som foretog en række spekulationskøb af herregårde og endte som en af landets største godsejere. Han ejede Nørre Holmgaard 1731-1753, hvorefter den blev solgt til førnævnte Peder Dinesen. Hans enke giftede sig igen, men gården arvedes alligevel af en søn fra første ægteskab Dines Dinesen.

 
Ved hans død i 1794 solgtes gården til et konsortium bestående af tre spekulanter. Som mange andre vestjyske herregårde blev Nørre Holmgaard i løbet af få år fuldstændigt opsplittet. Fæstegårdene blev solgt fra herregården, hvorefter selve herregårdsjorden blev udstykket og solgt i parceller.

 
På Nørre Holmgaard gik det særligt hårdt for sig. Gentagne udstykninger reducerede gårdens jorder, og allerede i år 1800 blev også hovedbygningen nedrevet. Senere igen blev også gårdens besætning solgt.

 
Denne reducerede gård blev købt i 1861 af A.N. Hansen, som bragte den noget på fode igen, men allerede da hans sønner solgte den i 1877, gik det igen stærkt. Jorden frasolgtes igen af spekulanter, og i perioden op til 1930'erne skiftede gården ejer mere end ti gange.
I 2014 blev gården overtaget af Ramme Mink A/S, som driver landbrug.
Nørre Holmgaard har desuden rideskole med undervisning for handicappede.


Nørre Holmgaard

Storken Kjeld har forladt det vestjyske. I stedet har han bygget sig endnu en rede på den nærliggende herregård Nørre Holmgaard, og det er her, han i øjeblikket opholder sig det meste af tiden. (april 2024)

Vestjysk stork er flyttet på herregård - TV 2

 
Ejerrække
(1449-       ) Anders Pig
(       -       ) Jens Juel
(1476-1508) Malte Juel
(1508-1515) Maren Pedersdatter Bomøve, gift Juel
(1515-1555) Jens Thomesen Sehested
(1555-1592) Malte Jensen
(1592-1611) Steen Sehested
(1611-1612) Claus Sehested
(1612-1628) Jens Sehested
(1628-1630) Anne Brahe, gift Sehested
(1630-1657) Mogens Sehested
(1657-1661) Boet efter Mogens Sehested
(1661-1685) Jens Sehested
(1685-1730) Sophie Gyldenstjerne gift Sehested
(1731-1753) Christen de Linde
(1753-1754) Chr. de Linde
(1754-1761) Peder Dinesen
(1761-1763) Boet efter Peder Dinesen
(1763-1763) Mette Christiane Rømer, gift 1) Dinesen og 2) Colding
(1763-1773) Jacob Johan Colding
(1773-1773) Mette Christiane Rømer, gift 1) Dinesen og 2) Colding
(1773-1776) Boet efter Mette Christiane Rømer
(1776-1794) Dines Pedersen Dinesen
(1794-1795) B. Low
(1794-1795) Hartmann
(1794-1798) H. J. Lindahl
(1795-1797) Morten Chr. Aggersborg
(1798-1808) Christen Aggersborg
(1798-1808) Jørgen Donnerup
(1798-1808) Knud Møller
(1808-1808) Jacob Tetens
(1808-1808) Fr. Chr. Schønau
(1808-1808) N. Schønau
(1808-1820) Christen Wolder
(1820-1854) Mathias Nødskov
(1854-1861) Forskellige ejere
(1861-1873) A. N. Hansen
(1873-1877) Octavius Hansen
(1873-1877) V. Hansen
(1877-1880) P. Kjær
(1880-1882) M. N. Holm
(1882-1887) Vilhelm Reichert
(1887-1889) Ditlev Hansen
(1889-1912) G. E. Eriksen
(1912-1918) Th. P. Therkildsen
(1918-1918) P. Rasmussen
(1918-1919) N. B. Bach
(1919-       ) Hans Jensen
(       -1921) Aage Nellemann
(1921-1923) A. C. Hansen
(1923-1933) S. M. Madsen
(1933-1935) Vest- og Sønderjysk Kreditforening
(1935-       ) Peder Hilligsøe
(1990-2014) Michael Tetzlaff
(2014-20xx) Mads Houe

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 3.297 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her