Logo

Nørager Gods

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Nørager Gods

  

Navnet Nørager kommer muligvis fra, at gården oprindeligt var en mark tilhørende en sydligere liggende gård, antageligt herregården Vedbygaard.

Nørager blev først oprettet som selvstændig herregård omkring 1630.

Hovedbygningen på Nørager er bygget i italiensk villastil ved arkitekt Henning Wolf.

Hovedbygningen er opført som et trefløjet anlæg med en hovedfløj i to etager samt to sidefløje i en etage.

 
Nørager Gods
Nøragervej 23
4291 Ruds Vedby
Region Sjælland - Kalundborg kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Anne Mette og Thomas Voss
Telefon 58 25 04 25
Godsets størrelse: 806 ha + 232 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Forbindelser: Aagaard (Jylland), Vedbygaard

 


 
Nørager Gods

 
Hovedbygning
Hovedbygningen på Nørager blev opført af daværende ejer Adam Georg Ernst Moltke mellem 1868 og 1873 ved arkitekt Henning Wolf. Bygningen er i italiensk renæssancestil og består af et trefløjet anlæg, der åbner op mod syd med en midterfløj samt to små sidefløje. Midterfløjen er i to etager, mens sidefløjene er i én etage. Alle fløjene står med hvide mure og et mørkt, stærkt udhængende og fladt skifertag. I det sydøstlige hjørne ved en af sidefløjene står et lille tårn.

 
Omkring 1758, hvor Peder Kraft ejede Nørager, bestod hovedbygningen på Nørager af bindingsværksbygninger. Omkring 1800 blev så en ny hovedbygning opført. Denne blev nedrevet mellem 1868 og 1873 og erstattet af den nuværende hovedbygning opført ved Henning Wolff i italiensk renæssance – villastil.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 
Andre bygninger
Avlsbygningerne på Nørager ligger lidt syd for hovedbygningen. De blev bygget mellem 1867 og 1869 og senere genopført efter en brand i 1914.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 
Omgivelser
Rundt om både Nøragers hovedbygning og avlsbygningerne strækker sig en have. Nord for hovedbygningen er denne anlagt i naturlig stil og rummer flere små søer.
En stor park, der blev omlagt i 1939, indrammer gården mod nord og øst. Stengærder omgiver park, skove og agre og løber langs godsets veje.

 
Ejerhistorie
Nørager nævnes første gang i forbindelse med en byttehandel i 1429 mellem Kronen og Jørgen Rud. Nørager var på dette tidspunkt ikke en selvstændig herregård, men lå derimod under herregården Vedbygaard. Navnet Nørager kommer muligvis også fra, at gården oprindeligt var en nordligt beliggende mark tilhørende Vedbygaard.

 
Omkring år 1630 blev Nørager dog oprettet som selvstændig herregård af Jørgen Gruppe. Hans to døtre, Mette og Margrethe Grubbe, arvede efter ham Nørager. Gården kom derfor til deres ægtemænd, Ebbe Ulfeldt og Steen Hohendorff, hvoraf førstnævnte døde i 1664. Hans enke, Mette Grubbe, overtog herefter hans part.

 
Steen Hohendorff kom fra en tysk adelsslægt og gjorde karriere i den danske finansadministration som bl.a. rentemester, senere overrentemester, samt medlem af gehejmerådet, hvilket var et officielt råd, der rådgav kongen. Hans økonomiske forhold var dog dårlige, og han blev derfor nødt til at sælge mange af sine godser, heriblandt Nørager i 1674.

 
I 1674 købte Carsten Hansen Atke af borgerlig stand Nørager. Hans navn er gået over i litteraturhistorien, da Thomas Kingo skrev digtet 'Karsten Atkes Afsked fra Løve Herred' om ham. I Carsten Hansen Atkes ejertid var Nørager dog en lille herregård med kun en begrænset mængde fæstegårde under sig. Efter Carsten Hansen Atkes død overtog enken Johanne Munksgård Nørager indtil 1694.

 
Herefter var Nørager kendetegnet ved en række hurtige ejerskift. I 1720 købte Jacob Hjort Nørager, og han fik i 1722 tilladelse til at lægger seks gårde i Nørager by ind under hovedgården. Herefter skiftede Nørager igen ejer med korte mellemrum.  I 1776 blev den købt af Claus Plum, der var medlem af krigsrådet, hvilket var et råd, der rådgav kongen i sager vedrørende hæren. Claus Plum havde derudover tjent en formue ved at være købmand i Rusland. Hans datter, Agnete Plum, blev i 1785 gift med Iver Quistgaard, hvorefter dennes far, Peder Iversen Quistgaard købte Nørager fra Claus Plum, så det unge ægtepar kunne bo på gården. Iver Quistgaard døde dog ung, hvorefter Agnete Plum i 1796 overtog Nørager fra sin svigerfader.

 
I 1799, efter Agnete Plums død, købte Joachim Barner Paasche Nørager. Efter flere køb og salg af gården blev Nørager overtaget af Peder Jensen Giersing i 1806. Han overdrog dog hurtigt Nørager til sin søn, Niels Giersing. Han solgte Nørager i 1823, da han her fik stilling ved det nyoprettede Institut for Agerdyrkning og Skovkultur ved Sorø Akademi. Niels Giersing drev dog ikke dette nye institut særlig vellykket, hvorfor det lukkede ned efter få år.

 
I 1823 købte Claus Christian Bang Nørager fra Niels Giersing. Dette køb skete under den store landbrugskrise, der hærgede i Danmark på dette tidspunkt, hvorfor Claus Christian Bang kunne købe gården meget billigt. Krisen vendte dog herefter, hvorved Claus Christian Bang kunne sælge gården i 1837 med stor fortjeneste. Her blev Nørager erhvervet af Carl Emil Moltke, hvorefter gården forblev i slægten Moltkes eje de næste hundrede år. Carl Emil Moltke havde først gjort karriere i flåden, men blev senere diplomat, hvor han bl.a. var gesandt i både Stockholm, Haag og London. Ud over Nørager ejede Carl Emil Moltke også herregårdene Aagaard og Conradineslyst.

 
I 1837 blev Nørager købt af ejeren af Ågård, grev Carl Emil Moltke, der også erhvervede Conradineslyst. Han solgte Ågård i 1865, men Nørager og Conradineslyst var i slægtens eje i de følgende hundrede år.

 
Efter Carl Emil Moltkes død i 1858 overtog sønnen Adam Georg Moltke Nørager. Han var i sin ejertid agtet og afholdt for sin retsindighed og sit store velgørenhedsarbejde. I 1865 solgte han Aagaard, hvorefter en stor del af dennes fæstegårde blev lagt ind under Nørager. Efter at både Bertha Marie Louise Moltke, Otto Moltke samt dennes enke havde ejet Nørager, blev gården i 1939 solgt til godsejeren Frode Hansen, og gården gled således ud af slægten Moltkes hænder.

 
I 2000 overtog Peter Kjær fra Aunsøgård forpagtningen med købsret til Nørager Gods. Der har været rekreationshjem og plejehjem (Anne Marie Hjemmet) samt herregårdspension på Nørager.
Nørager er i 2013 ejet af Peter Kjær og fra august 2021 af Anne Mette og Thomas Voss. 

 
Nørager Gods

 
Ejerrække
(   før 1428) Kronen
(1428-1429) Jørgen Rud
(1429-1461) Mikkel Rud
(1461-1505) Jørgen Rud
(1505-1511) Otto Rud
(1511-1554) Knud Rud
(1554-1571) Jørgen Rud
(1571-1620) Knud Rud
(1620-1630) Lene Knudsdatter Rud gift Grubbe
(1630-1654) Mette Grubbe gift Ulfeldt / Margrethe Grubbe gift (1) Bech (2) Hohendorff
(1654-1674) Steen Hohendorff
(1674-1694) Karsten Hansen Atke
(1694-1699) Christian Paludan
(1699-1715) K. Bartholin
(1715-1730) L. Bornemann
(1730-1743) John Lehn
(1743-1748) Peter West
(1748-1766) O. Borthuus
(1766-1785) Claus Plum
(1785-1785) Peder Iversen Quistgaard
(1785-1790) Iver Pedersen Quistgaard – Jens Korsgaard
(1790-1799) Agnete Clausdatter Plum gift (1) Quistgaard (2) Korsgaard
(1799-1804) Joachim von Barner Paasche
(1804-1806) Adam Frederik greve Trampe
(1806-1806) Peder Jensen Giersing
(1806-1823) Niels Pedersen Giersing
(1823-1837) Claus Christian Bang
(1837-1858) Carl Emil greve Moltke
(1858-1896) Adam Georg Ernst Henrik greve Moltke
(1896-1908) Bertha Marie Louise grevinde Moltke
(1908-1937) Otto greve Moltke
(1937-1939) Dødsboet efter Otto Moltke
(1939-1953) Frode Hansen
(1953-1980) Gorm Hansen
(1980-2000) Lizzie Gorm Hansen
(2000-2021) Peter Kjær
(2021-20xx( Anne Mette og Thomas Voss

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (9 stemmer)
Siden er blevet set 7.566 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her