Næsholm
• Nordvestsjælland, Odsherred, 3 km vest for Nykøbing 5.
• Adresse: 4500 Nykøbing Sjælland. Telefon: 28 10 50 96
• Offentlig adgang til borgruin. Informationstavle
• Opført i 1240'erne. Ombygninger og tilføjelser i 1270'erne
og omkring 1320
Voldstedet Næsholm få km vest for Nykøbing S. blev udgravet
af Vilh. la Cour i 1950'erne. På det 70x75 m store voldsted stod et svært
teglstenstårn i centrum omgivet af en række træbygninger. Borgholmen, der er en
kunstigt omdannet ø i den tidligere sø, var beskyttet af en voldgrav hele vejen
rundt. Beliggenheden i en nærmest utilgængelig sump hørte med til borgens
forsvarsindretning.
Borganlægget dateres ved hjælp af møntfund til 1240'erne,
idet de ældste mønter fundet på borgbanken er fem Erik Plovpenning-mønter, der
formentlig kun anvendtes i denne konges regeringstid 1241-1250. Til borgen
ledte en 50 m lang pælebro igennem den utilgængelige sump. Der er endnu bevaret
synlige stolperester fra broen. Ved dendrokronologi er broen dateret til 1278
med en delvis fornyelse i 1320. Broen må således have haft en forgænger.
Næsholm er et interessant eksempel på arkæologernes og
historikernes uenighed om borgens funktion og datering. Næsholms første
udgraver, Vilh. la Cour. placerede, trods manglende fund fra perioden, anlægget
til Valdemarstiden. Borgen tolkede han som en kongelig fogedborg. En senere
udgraver, Nils Engberg, har lagt mest vægt på dendrokronologien og dateret
borgen til perioden 1278-1320. I hans opfattelse er Næsholm en stormands
privatanlæg i de borgerkrigslignende tider i slutningen af 1200-tallet. Over
for dette står den numismatiske datering til 1240'erne. Medmindre man
accepterer muligheden af, at ikke mindre end fem ubrugelige Erik Plovpenning-mønter
har ligget i de opfyldningslag, som blev ført til Næsholm andetstedsfra, så må
borgen tolkes som en strategisk beliggende kongelig fæstning til opkrævning af
afgifter i det nordligste Odsherred. I de skriftlige kilder er borgens
eksistens ikke dokumenteret.
Næsholm Borgruin, Odsherred.
Imellem Nygård og Højby, på Troldebjerggårds jorder, en
kilometer øst for Borren, lå et andet og senere borganlæg, nemlig Næsholm.
Borgen blev undersøgt i 1800-tallet, og udgravet i 1950-erne, og ud fra
møntfund har man dateret den til perioden 1240 til 13340. Også denne borg lå på
en lille ø, omgivet af Nygård sø. Søen stod via Paje Sø i forbindelse med
Kattegat, og man har formentlig på det tidspunkt borgen blev opført, kunnet
sejle hertil. Borgen kendes imidlertid kun fra udgravninger, ikke fra
optegnelser.
"Ikke i et eneste bevaret brev, ikke i nogen jordebog,
og ikke i nogen tradition, som kan tillægges historisk værdi, møder vi Næsholms
navn", skrev arkæologen Vilhelm la Cour i sit værk om borgen.
Borgen har været forbundet med land ved en halvt hundrede
meter lang pælebro, hvis inderste fag har været en vindebro, som kunne hejses
op under angreb.
Selve borgen har bestået af 6-8 bygninger, enkelte i to
stokværk med fogedens bolig som den anseeligste. I Borggården har været et par
dybe spærregrave med småbroer, som kunne afbrydes om nødvendigt, og bag disse
et solidt tårn i fire-fem stokværk, godt ti gange ti meter i udvendigt mål, og
med mere end tre meter tykke mure.
Dette anlæg har sikkert tilhørt kronen, og er sikkert opført
i et af Valdemar IIs sidste år. Dets beskedne størrelse tyder på at Næsholm
ikke har været tiltænkt forsvarsmæssige opgaver overfor ydre fjender, men
snarere har skullet varetage kronens interesser, og sørge for fredens og lovens
opretholdelse. Den kongelige foged på borgen har ikke mindst haft til opgave at
inddrive skatter og afgifter.
Fra 1280-erne til 1308 blev Nykøbing Sjælland gentagne gange
plyndret og nedbrændt af Marsk Stigs krigsfolk og hans allierede norske flåder,
og fogeden har været magtesløs overfor denne huseren. I 1332 blev rigets
forvaltning overtaget af holstenerne, og Næsholm fik nye herrer, indtil
Valdemar Atterdags hær omkring 1340 stormede, nedbrændte og erobrede borgen og
fordrev holstenerne. Fem hundrede år senere fandt man lænkede skeletter efter
fanger i borgens kælder.
Valdemar IVs tilknytning til gården Nygård er ikke
usandsynlig. Da det jo var kongens hær der ca. 1340 stormede, erobrede og
nedbrændte Næsholm tæt ved, hvor Holstenerne efter alt at dømme havde sat sig
fast, da landet i 1332 var blevet pantsat til dem.
Og som erstatning for det ødelagte Næsholm erhvervede
Valdemar IV af ridderen Johan Esben Krumpen en nærliggende gård, som han kaldte
Nygård. Den lå et par hundrede meter fra den gamle borg, og nævntes allerede
1354.
Det er således muligt at kongen indtil sin død i 1375 kan
have anvendt gården Nygård som jagtgård, når han opholdt sig i Odsherred.
1955 den 24. november er dr. phil. Vilh. la Cour færdig med
udgravningerne på Næsholm - bortset fra nogle moseundersøgelser - og 1956 vil
Nationalmuseet opsætte en tavle med beskrivelse og kort over borgens
beliggenhed.
I øvrigt har Turistforeningen lade opsætte en egetræslåge med
portal over indgangen til ruinområdet, som er fredet.