Logo

Moesgård

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Moesgård

 

• Region Midtjylland, Århus Kommune, 8 km syd for Århus

• Adresse: Moesgård Allé 15, 8270 Højbjerg. Telefon: 87 39 40 00

• Adgang til museum og park. Omgivet af skov. Restaurant

• Århus Amt/Den selvejende inst. Forhistorisk Museum, Moesgård

• 324 ha

• Opført 1780-84

 

Moesgårds oprindelige hovedbygning blev afbrændt under svenskekrigene. Først omkring 1780 blev det egentlige herregårdkompleks genrejst i klassicistisk stil ved arkitekten Chr. Joseph Zuber. Moesgård med tilhørende avlsgård og udenoms arealer rummer i dag det betydelige Forhistorisk Museum med tilhørende universitetsafdelinger.

 

Moesgård

• Bygningen

Moesgårds bygherre var baron Chr. Frederik Gyldencrone, der valgte en af tidens førende arkitekter til projektet, bygmesteren C.J. Zuber. Zuber havde i 1760'erne gennemført ombygningen af Glorup efter N.H. Jardins tegninger, og han var i det hele taget stærkt inspireret af den Jardinske palæ-klassicisme og barokkens lukkede slotsplads. Begge dele kommer til udtryk på Moesgård, opført omkring 1780.

Hovedfløjen på Moesgård fremtræder som et to etager højt, 13 vinduesfag langt gråpudset hus under et rødt teglhængt valmet tag. Hovedbygningens facade markeres med en tre fag bred midtrisalit mod gårdspladsen, mens havesiden prydes af et halvrundt fremspringende midterparti med balustrade, kopieret efter læremesteren Jardins Bernstorff Slot. Facadens hjørnerisalitter er refendfugede og slutter sig til to lave krumme sidefløje, der rækker frem mod avlsbygningerne. Gårdrummet omsluttes af delvist fornyede avlsbygninger, men man kan godt genkende arkitekten Zubers Amalienborginspiration. Zubers bedste ladegårdsanlæg er og bliver dog Rosenfeldt ved Vordingborg.

 

Moesgård

Moesgård, hovedbygningen. Renoveret i 2009.

 

• Interiør

Hovedbygningen blev i 1964-70 indrettet til universitetsinstitut for Århus Universitet. De pæne gamle rum huser nu museets og universitetets stab. Bygningen, der er istandsat af kgl. bygningsinspektør CF Møller, rummer endnu et stort bibliotek samt inventar og rumudsmykning fra den sidste private familie på Moesgård, familien Dahl, der ejede gården fra 1838 til 1960.

 

Forhistorisk Museums udstillinger er primært indrettet i ladebygningerne på nordsiden af gårdspladsen. Her vises permanente udstillinger fra Danmarks oldtid, dvs. fra jægerstenalderen til vikingetid. Desuden arrangeres jævnligt omfattende arkæologiske og etnografiske særudstillinger.

 

Moesgård

Moesgaard set fra haven

 

• Omgivelser

Barokhaven på hovedbygningens østside er anlagt med terrasser ned mod Moesgårds Sø af C.J. Zuber omkring 1780. Parken er flankeret af lindealléer. I den landskabelige del af haven finder man en pavillon, søer med træbroer, kunstige oldtidshøje og familien Dahls mausoleum.

 

Forhistorisk Museum har naturligt nok inddraget det kuperede, skovrige landskab omkring Moesgård i virksomheden. Foruden den idyllisk beliggende skovmølle med restaurant og flere »rigtige« gravhøje rummer arealet rekonstruerede huse fra stenalder, jernalder og vikingetid samt en såkaldt »monumentpark«

 

VIGTIGE ÅRSTAL

Ca. 1550 Godset ejet af adelsslægten Ulfeldt.

1780 Opførelsen af den nuværende herregård begyndes af arkitekten C.J. Zuber.

1964 Indrettet som museum for den jyske oldtid.

 

Moesgård

Moesgård Museums gamle hovedbygning.

 

• Historie

Moesgård blev først oprettet som hovedgård i midten af 1500-tallet Gården blev fuldstændig ødelagt under svenskekrigene, og ejeren, Mogens Friis, solgte i 1662 brandtomten til den indvandrede hollandske finansmand Gabriel Marselis. Den for sine forretningsmetoder ilde berygtede Marselis opkøbte i 1660'erne en hel række fallerede ejendomme omkring Århus.

 

Moesgård blev først genopført som fornemt herresæde omkring 1780 af lensbaron Chr. Frederik Gyldencrone. Sønnen, stiftamtmand Fr. Julius Chr. Gyldencrone, måtte i kølvandet på statsbankerotten i 1813 lade Moesgård gå på tvangsauktion i 1822. Staten overtog godset, men afhændede atter Moesgård i 1838 til kompagnonerne Møller og Dahl. Senere stiftamtmand Th. Chr. Dahl blev eneejer i 1844. Efter hans død i 1872 forblev Moesgård i familiens besiddelse til 1960, hvor Århus Amt erhvervede godset og lod det indrette til museum.

 

Ejere af Moesgård

(1396-1410) Erik Nielsen Gyldenstierne

(1410-1425) Niels Eriksen Gyldenstierne

(1425-1455) Erik Nielsen Gyldenstierne

(1455-1463) Erik Nielsen Gyldenstiernes dødsbo

(1463-1473) Peder Eriksen Gyldenstierne

(1473-1504) Oluf Pedersen Gyldenstierne

(1504-1550) Oluf Pedersen Gyldenstiernes dødsbo

(1550-1560) Lene Olufsdatter Gyldenstierne

(1560-1563) Jost Andersen Ulfeldt

(1563-1565) Anne Nielsdatter Kaas

(1565-1591) Anne Nielsdatter Kaass dødsbo

(1591-1623) Edel Jostsdatter Ulfeldt / Helvig Jostsdatter Ulfeldt / Kirsten Jostsdatter Ulfeldt

(1623-1638) Helvig Jostsdatter Ulfeldt

(1638-1648) Johan Kjeldsen Brockenhuus

(1648-1651) Niels Friis

(1651-1662) Mogens Nielsen Friis

(1662-1673) Gabriel Marselis

(1673-1683) Vilhelm lensbaron Güldencrone nr1

(1683-1692) Regitze Sophie Vind

(1692-1701) Christian baron Güldencrone / Jørgen baron Güldencrone / Vilhelm baron Güldencrone nr2

(1701-1746) Christian baron Güldencrone

(1746-1747) Vilhelm baron Güldencrone nr3

(1747-1753) Matthias baron Güldencrone

(1753-1788) Christian Frederik baron Güldencrone

(1788-1822) Frederik Julius Christian baron Gyldenkrone

(1822-1838) Statskassen

(1838-1844) Torkild Christian Dahl / Peder Jacob Møller

(1844-1872) Torkild Christian Dahl

(1872-1911) Emilie Andersen Dahl

(1911-1952) Bothilde Torkilsdatter Dahl

(1952-1960) Bothilde Torkilsdatter Dahls dødsbo

(1960-1964) Århus Amt

(1964-) Forhistorisk Museum

 


 


Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 9.071 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her