Inden oprettelsen af Maribo Ladegaard tilhørte jorderne
Maribo Kloster og senere Kronen.
I perioden 1714 til 1926 var Maribo Ladegaard en del af
grevskabet Knuthenborg.
Stuehuset på Maribo Ladegaard er opført i 1870'erne ved
arkitekt F.V. Tvede.
Maribo Ladegaard
Erikstrupvej 5 (Knuthenborgvej 2)?
4930 Maribo
Region Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Maribo Ladegård ApS
Telefon 54 78 80 89
Hovedgård: 122 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Knuthenborg
Maribo Ladegård er en del af Knuthenborg Gods. Se
Knuthenborg
Maribo Ladegaard, Maribo postkort dateret 1906 viser
stuehuset set fra haven.
Maribo Ladegaard, Maribo postkort dateret 1916 viser
stuehuset set fra haven.
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning på Maribo Ladegaard er opført i
1870'erne efter tegning af arkitekten F.V. Tvede. Bygningen er opført i en
fløj.
Syd for hovedbygningen findes en have, mens der nord for
hovedbygningen er en stor åben gårdsplads med et grønt areal i midten.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Maribo Ladegaards tre-længede avlsbygninger placerer sig på
nord-, øst- og vestsiden af den store gårdsplads med hovedbygningen mod syd.
De ældste dele er opført i 1890'erne, mens andre dele er
kommet til senere. Tilsammen udgør de tre længer og gårdspladsen et
forholdsvist symmetrisk anlæg.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Haven på Maribo Ladegaard er placeret syd for stuehuset og
rummer bl.a. mange store træer. Langs tilkørslen til Maribo Ladegaard findes en
allé.
Maribo Ladegaard ligger få kilometer fra Maribo.
Maribo Ladegaard er del af Knuthenborg Gods.
Ejerhistorie
Som noget meget usædvanligt har herregården Maribo Ladegaard
i hele sin levetid været i samme slægts eje. Maribo Ladegaard oprettedes som
herregård i 1694 af Eggert Christopher Knuth og indgik i grevskabet
Knuthenborg, som han enke oprettede i 1714. Grevskabet opløstes først i 1926,
men Maribo Ladegaard indgår fortsat i slægten Knuths besiddelser.
Selve gården har dog en historie, der går længere tilbage.
Fra 1300-tallet kendes middelalderborgen Grimstrup, der var ejet af slægten
Ahlefeldt, hvorefter den i 1396 kom i dronning Margrethe I's besiddelse
(1353-1412). I begyndelsen af 1400-tallet blev det imidlertid besluttet at
omdanne Grimstrup til Maribo Kloster. Efter Reformationen blev Maribo Kloster i
1556 omdannet til et adeligt jomfrukloster, hvor adelens ugifte kvinder kunne tage
ophold.
Maribo Klosters indtægter hvilede på indtægter fra store
godsmængder, herunder seks 'marker' rundt om Maribo - tre 'indre' og tre 'ydre'
marker. Da klosteret nedlagdes 1621, overgik jorderne til Sorø Akademi, men da
akademiet nedlagdes i 1665 kom godset kom under den danske krone.
Markerne blev herefter forpagtet af borgere Maribo købstad,
men i 1685 besluttedes det at oprette en kongelig ladegård, dvs. en avlsgård,
ud af alle seks marker. Forpagtningen blev opsagt, hvilket dog medførte stærke
protester fra fæstebønderne. Efter en lang kamp med områdets bønder om, hvem
der retmæssigt måtte forpagte ladegårdsmarkerne, måtte planen til slut opgives.
Dette førte til oprettelsen af Maribo Ladegaard. Der blev
gennemført et kompromis, hvor de tre 'inderste' marker fortsat skulle forpagtes
af borgerne i Maribo, mens de tre 'yderste' blev forpagtet af Eggert
Christopher Knuth på Knuthenborg. Han forpagtede markerne i 1692.
I 1693 fik Margrethe Wilders skøde på jorderne samt ret til
at oprette en hovedgård med tilliggende fæstegårde. Dette skete utvivlsomt
efter forudgående aftale, for allerede efter få ugers ejerskab videresolgte hun
godset til Eggert Christopher Knuth. Han oprettede hovedgården og gav den
navnet 'Nye Ladegaarden for Mariboe'.
Eggert Christopher Knuth var en tysk adelsmand, der blev en
stor dansk godsejer. Dels ved køb og dels ved kongelige gaver lykkedes det
Eggert Christopher Knuth at udvide sit gods betydeligt. Han gjorde desuden
strålende karriere ved hoffet, hvor han modtag mange fremtrædende embeder.
Efter Eggert Christopher Knuths død i 1697 fortsatte hans enke, Søster Lerche,
energisk sin afdøde mands bestræbelser på at udvide godset.
I 1714 lykkedes det således for Søster Lerche at få oprettet
grevskabet Knuthenborg og få sønnen Adam Christopher Knuth ophøjet i
grevestanden. Et grevskab var et såkaldt majorat, der bevirkede, at godset
hverken kunne pantsættes, deles eller sælges, og det medførte også visse
skatteprivilegier. Derudover fik Knuthenborg ved grevskabets oprettelse også oprettet
et særligt birk, Knuthenborg birk. Derved blev godset en selvstændig retskreds,
hvor godsejeren kunne udnævne og aflønne dommerne. Ved grevskabet Knuthenborgs
oprettelse blev Maribo Ladegaard indlemmet deri, og gården forblev en del af
grevskabet indtil overgangen til fri ejendom i 1926.
Adam Christopher Knuth fulgte i sin fars fodspor og
fortsatte udvidelserne indtil sin død i 1736, hvorefter enken Ide Margrethe
Reventlow fortsatte ad samme spor. Ide Margrethe Reventlow kunne derfor oprette
baroniet Conradsborg for sønnen Conrad Ditlev Knuth og baroniet Kristiansdal
for sønnen Christian Frederik Knuth. Den ældste søn, Eggert Christopher Knuth,
overtog grevskabet Knuthenborg.
Indtil 1926 blev grevskabet Knuthenborg nedarvet blandt
mandlige medlemmer af slægten Knuth. Af de mest betydningsfulde ejere kan den
senere udenrigsminister Frederik Marcus Knuth nævnes. Frederik Marcus Knuth
arvede Knuthenborg i 1818, da han var fem år gammel, hvorfor grevskabet kom
under administration, indtil hans egentlige overtagelse i 1837.
Under Frederik Marcus Knuths dygtige ledelse gik det fremad
for godset, der tidligere havde kæmpet med økonomien på grund af de generelt
vanskelige vilkår for landbruget. Derudover blev Knuthenborg i Frederik Marcus
Knuths tid som ejer et samlingspunkt for datidens store frihedsvenner, kunst-
og videnskabsinteresserede samt store mænd fra den grundtvigske kreds. Sønnen
Eggert Christopher Knuth var stærkt betaget af engelsk kultur og skabte
grevskabets enorme landskabelige park.
I 1925 arvede Frederik Marcus Knuth grevskabet, der året
efter overgik til fri ejendom i forbindelse med loven om lensafløsning fra
1919. Der blev ikke afgivet jord fra selve Knuthenborg, men fra andre af
hovedgårdene under det tidligere grevskab, således udstykkedes dele af Maribo
Ladegaard. Frederik Marcus Knuth fortsatte som ejer af Maribo Ladegaard efter
overgangen til fri ejendom.
I 2013 er gården ejet af Maribo Ladegaard ApS, som er et
selskab under Knuthenborg Gods.
Ejerrække
(1359-1360) Benedict Ahlefeldt
(1360-1388) Benedict Ahlefeldt
(1388-1396) Conrad Cort Moltke
(1396-1408) Dronning Margrete
(1408-1621) Maribo Kloster
(1621-1665) Sorø Akademi
(1665-1693) Kronen
(1693-1694) Margrethe Wilders gift Werdelman
(1694-1697) Eggert Christopher von Knuth
(1697-1714) Søster Corneliusdatter Lerche gift von Knuth
(1714-1736) Adam Christopher lensgreve Knuth
(1736-1747) Ide Margrethe Reventlow gift Knuth
(1747-1776) Eggert Christopher lensgreve Knuth
(1776-1802) Johan Henrik lensgreve Knuth
(1802-1818) Frederik lensgreve Knuth
(1818-1856) Frederik Marcus lensgreve Knuth
(1856-1876) Eggert Christopher lensgreve Knuth
(1876-1888) Adam Wilhelm lensgreve Knuth
(1888-1920) Eggert Christopher lensgreve Knuth
(1920-1967) Frederik Marcus lensgreve Knuth
(1967-1970) Frederik Marcus lensgreve Knuth / Adam Wilhelm
Josef greve Knuth
(1970-1997) Adam Wilhelm Josef lensgreve Knuth
(1997-2001) Adam Wilhelm Josef lensgreve Knurh / Charlotte
Birgitte Bille-Brahe-Selby
lensgrevinde
Knuth
(2001-2006) Adam Wilhelm Josef lensgreve Knuth / Charlotte
Birgitte Bille-Brahe-Selby
lensgrevinde Knuth / Adam
Christoffer greve Knuth
(2006-20xx)
Adam Christoffer greve Knuth - Maribo Ladegaard Aps.