Logo

Lyngballegaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lyngballegaard

  

Lyngballegaard er en gård nær Sabro ved Århus og var i middelalderen ejet af Århus Domkirke.

Fra sidste halvdel af 1600-tallet og frem til starten af 1900-tallet var gården en del af grevskabet Frijsenborg. 

 

Lyngballegaard

Lyngballevej 35

8471 Sabro

Region Midtjylland - Favrskov kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Bendt Wedell

Hovedgård: 164 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Frijsenborg, Ristrup

Lyngballegård er en del af Frijsenborg & Wedellsborg Land- og Skovbrug. Se Frijsenborg

 


 

Lyngballegaard

 

Hovedbygning

Lyngballegaards hovedbygning er en hvidpudset enetages længe, som efter en brand blev opført i 1846. På en signalklokke på gården er der indskrevet, at den forrige hovedbygning blev opført i 1778, da lynild havde ødelagt den eksisterende hovedbygning. Gården har tegltag.

 I 1913 blev bygningen udvidet med en midterpavillon over fire fag i to etager og med højt og spidst fransk tag. På denne midterpavillon hænger et stort ur, som vender mod nord.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Avlsbygningerne består af 3 længer, hvoraf de 2 fritliggende har trætrimpel og skifertag. Den vestlige længe er forbundet med hovedbygningen ved en mur i vinkel, hvorigennem der er indkørsel til gårdpladsen.

Efter en brand blev der i 1932 bygget endnu en længe i 3 afdelinger ved siden af en af de eksisterende.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredet.

 

Omgivelser

Til Lyngballegaard hører der en have. Gården er delvist omgivet af skove, som hører under Frijsenborg. 

 

Ejerhistorie

Alle gårdene i landsbyen Lyngballe blev i 1327 erhvervet af Domkapitlet i Aarhus, der på et tidspunkt oprettede Lyngballegaard som en hovedgård med underliggende fæstegårde. Ved Reformationen i 1536 kom gården under Kronen, der ved at inddrage kirkeligt gods i hele landet fik enorme godsrigdomme. Kronen var herefter landets største godsejer. Kronen mageskiftede, dvs. byttede, Lyngballegaard i 1584 til Hans Rostrup til Sjelleskovgaard.

 

Efter forskellige ejere blev Lyngballegaard i 1632 solgt til grev Valdemar Christian, som var søn af Christian IV og dennes hustru fra 1615 Kirstine Munk. Valdemar Christian mageskiftede igen Lyngballegaard tilbage til Kronen i 1646. I 1650 indgik gården endnu engang i en byttehandel og overgik denne gang til Caspar Christoffer Gjersdorff.

 

Efter flere nye ejere var Lyngballegaard en af de gårde, som Mogens Friis oprettede grevskabet Frijsenborg af i 1672. Frijsenborg blev med tiden blandt landets allerstørste grevskaber.

Selve Lyngballegaard havde i 1662 en produktion på sine egne jorden svarende til 16 tønder hartkorn, hvilket ikke har været stort for en selvstændig herregård på denne tid. I 1850 var hovedgården vokset til 29 tønder hartkorn for herregårdens egne jorder og dertil 311 tønder hartkorn fra de underlagte fæstegårde.

 

I 1919 opløstes alle grevskaber, baronier og stamhuse ved lov og skulle overgå til at være fri ejendom. I den forbindelse skulle betales en afgift til staten. Grevskabet Frijsenborg var nødsaget til at udskille store arealer fra dets godskompleks, og Lyngballegaard blev solgt til Troels N. Ravn, som i 1926 solgte den videre til sin svoger, J. Bech-Jensen.

 

Efter Anden Verdenskrig blev gården dog generhvervet af familien Wedell og indgår i 2013 i godset Frijsenborg & Wedellsborg Land- og Skovbrug.

 

Ejerrække

(1400-1536) Domkapitlet i Aarhus

(1536-1584) Kronen

(1584-1597) Hans Rostrup

(1597-1615) Familien Friis

(1615-1632) Lauritz Ebbesen Udsen

(1632-1640) Valdemar Christian Gyldenløve

(1640-1650) Kronen

(1650-1653) Caspar von Gersdorff

(1653-1660) Oluf Parsberg

(1660-1661) Anna Cathrine Olufsdatter Parsberg

(1661-1662) Otto Pogwisch

(1662-1672) Mouritz von Rønne

(1672-1675) Mogens Nielsen Friis

(1675-1699) Niels Mogensen Friis

(1699-1763) Christian Nielsen Friis

(1763-1763) Christine Sophie Christiansdatter Friis

(1763-1786) Erhard von Wedell-Friis

(1786-1786) Elisabeth Sophie Christiansdatter Rosenkrantz

(1786-1799) Jean Henri Desmercières

(1799-1799) Sophie Magdalene Carlsdatter von Gram

(1799-1815) Frederik Carl Krag-Juel-Vind-Friis

(1815-1849) Jens Christian Krag-Juel-Vind-Friis

(1849-1882) Christian Emil Krag-Juel-Vind-Friis

(1882-1923) Mogens Christian Krag-Juel-Vind-Friis

(1923-1924) Inger Mogensdatter Krag-Juel-Vind-Friis gift von Wedell

(1924-1926) Troels N. Ravn

(1926-1945) J. Bech-Jensen

(1945-1952) N.J. Bech-Jensen

(1952-1957) Julius Carl Hannibal von Wedell

(1957-1982) Charles Bendt Mogens Tido von Wedell

(1982-20xx) Bendt Tido Hannibal von Wedell

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.729 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her