Lundsgaard 2012
• Region Syddanmark, Nordøstfyn, Kerteminde Kommune, 2 km
sydøst for centrum
• Adresse: Lundsgårdsvej 6, 5300 Kerteminde, Telefon 20 32 10
96. rudolf@lundsgaardgods.dk
• Ingen offentlig adgang. Hovedbygning ses fra landevej 165.
Tilgængelig skov umiddelbart nord for Lundsgård
• Hofjægermester
Hans Henri Rudolf Juel
• 529 ha
• Opført 1767
Den nuværende hovedbygning er en afløser for en ældre to
etager høj bindingsværksgård, der nedbrændte i 1763. Den hvidkalkede
hovedbygning er opført i 1767, to etager over en høj kælder med øverste etage
under et dominerende mansardtag af sorte glaserede tegl. Det 15 vinduesfag
lange hus er en god repræsentant for overgangstiden mellem senbarokkens
rokokostil mansardtaget og indgangsportalen og klassicismen.
Bygherren er kammerherre, etatsråd Jens Juel, en sønnesøn af
helten fra Køge Bugt og bror til Niels Juel d.y. på Valdemars Slot. Jens Juel,
der havde ejet Lundsgård siden 1747, valgte efter brandkatastrofen i 1763
arkitekten G.D. Tschierscke som bygmester. Han må have kendt Tschiersckes
kvaliteter fra broderens slot på Tåsinge, hvor Tschierscke i 1754-55 stod bag
udformningen af rokokoanlægget omkring den ældre hovedbygning. Ti år senere på
Lundsgård er Tschierscke ved at udvikle sin bygningskunst i klassicistisk
retning, men detaljerne er stadig rokokoens. bl.a. den karakteristiske
slyngornamentik omkring hovedindgangen.
Lundsgård ejes stadig af Juel-slægten, efterkommere af
Danmarks sidste store søkriger. Slægtens bevidsthed om stamfaderens dåd i 1677
understreges af et par mægtige malerier i Lundsgårds hall med motiver fra
slaget i Køge Bugt.
Lundsgård omkring 1900
Lundsgård er en gammel hovedgård, som nævnes i 1435. Gården
ligger i sydøst for Kerteminde, i Revninge Sogn, Bjerge Herred, Kerteminde
Kommune. Hovedbygningen er opført i 1765 ved Georg Dietrich Tschierske.
Lundsgård blev i 1768 ophøjet til Stamhuset Lundsgård for
Elisabeth Juel, gift lensgrevinde Ahlefeldt og efterkommere af hende. Stamhuset
blev ophævet i 1927 efter lensafløsningen i 1919.
Ejere af Lundsgård
(1435-1467) Peder Pedersen Hogenskild
(1467-1482) Cecilie Bernikesdatter Skinkel gift Hogenskild
(1482-1482) Ceceilie Pedersdatter Hogenskild gift Bryske
(1482-1500) Iven Bryske
(1500-1507) Palle Andersen Ulfeldt
(1507-1525) Knud Pallesen Ulfeldt
(1525-1536) Ellen Knudsdatter Ulfeldt gift (1) Fikkesen (2)
Present (3) von Mehlen
(1536-1550) Hans von Mehlen
(1550-1576) Palle von Mehlen
(1576-1580) Anne Lauridsdatter Knob gift von Mehlen
(1580-1609) Hans von Mehlen
(1609-1630) Agathe Pallesdatter von Mehlen gift (1) Rodsteen
(2) Kaas
(1630-1643) Palle Rodsteen
(1643-1671) Marqvard Rodsteen
(1671-1672) Karen Juul gift (1) Rodsteen (2) Lützow
(1672-1693) Hugo Lützow
(1693-1696) Markvard Lützow
(1696-1715) Frederik Lützow
(1715-1725) Anne Sidonie Podebusk
(1725-1744) Margrethe von Levetzow gift von Dewitz
(1744-1745) Margrethe Raben-Levetzow gift Reventlow
(1745-1747) Ditlev Reventlow
(1747-1774) Jens Juel
(1774-1803) Elisabeth Jensdatter Juel gift Ahlefeldt-Laurvig
(1803-1856) Christian Johan Frederik lensgreve
Ahlefeldt-Laurvig (sønnesøn)
(1856-1877) Julie Louise Wedell-Wedellsborg, enke lensgreve
Ahlefeldt-Laurvig
(1877-1889) Frederik Ludvig Vilhelm lensgreve
Ahlefeldt-Laurvig
(1889-1917) Christian Johan Frederik lensgreve
Ahlefeldt-Laurvig
(1917-1939) Frederik Ludvig Vilhelm lensgreve
Ahlefeldt-Laurvig (d. 1947)
(1939-1967) Hans Henrik Juel og Thyra Johanne Annie komtesse
Ahlefeldt-Laurvig gift Juel
(1967-1968) Hans Henrik Juel og Thyra Johanne Annie Juel /
Peder Juel
(1968-2006) Hans Henrik Juel og Thyra Johanne Annie Juel /
Hans Henri Rudolf Juel
(2006-20xx) Hofjægermester Hans Henri Rudolf Juel og frue
Vini født Hanson.