• Møn, Vordingborg Kommune, 17 km øst for Stege
• Langebjergvej 4, 4791 Borre. 55 81 12 78.
www.natmus.dk/museerne/liselund
eller E-mail: museetliselund@natmus.dk
• Offentlig adgang til haveanlæg. Adgang til hovedbygningen
ved rundvisninger i sæsonen.
• Liselund Gammel Slot (2005-) Nationalmuseet, De fredede
bygninger og parken bestyres af en selvejende institution med statstilskud
• Liselund Ny Slot (fra 1989) Krista & Steffen
Steffensen; Restaurant og hotel
• Liselund Gods (siden 2005 kun godset) Niels-Henrik baron
Rosenkrantz
• Godset er 292 ha
• Opført 1792-93. Restaureret 1938. »Liselund Ny Slot«
opført 1887
Liselund Gammel Slot med den omkringliggende have er et
romantisk anlæg med lysthuse, småbygninger og havemonumenter, som ligger ved
landsbyen Liselund i Magleby Sogn på Møn.
VIGTIGE ÅRSTAL
1769 Sømarkegård på Østmøn oprettes ved auktion over kronens
mønske ryttergods.
1783 Amtmand GP Antoine de la Calmette køber Sømarkegård,
der opkaldes efter hans kone Lisa.
1792 Opførelsen af »sommerslottet« Liselund indledes.
1887 Det såkaldte »Ny Slot« opføres.
1938 Den romantiske have ved Liselund åbnes for
offentligheden.
Liselund er et af Danmarks kønneste huse. Ikke et slot, men
et sommerhus i centrum af en landskabshave, hvis lige ikke findes i Danmark.
Det er natur og kultur i fuldendt samspil: den iscenesatte, dramatiske natur
krydret med kulturens romantiske, drømmeagtige lysthus. Liselund er et
tilflugtssted fjernt fra verdens larm, en eremitage, hvor nøgleordene er
intimitet og fortryllelse.
Forhistorie
Hele Møn var fra gammel tid krongods, men i 1777 havde den
fransk-hollandske huguenotfamilie de la Calmette erhvervet herregården Marienborg
på den sydlige del af øen. Gården havde dog ikke nogen anselig hovedbygning. Da
Antoine Bosc de la Calmette (1752-1803) i 1783 havde fået en amtmandspost på
Møn, købte han samme år den nordligste del af Klinteskoven med Sømarkegaard.
Her ville han skabe en eremitage, et landsted, i tidens romantiske stil. Stedet
blev opkaldt efter hans hustru Anna Catharina Elisabeth Iselin (1759-1805),
kaldet Lisa og datter af baron Reinhard Iselin. Resultatet af parrets
bestræbelser blev det nok mest fuldendte eksempel på den romantiske havekunst i
Danmark.
Inspirationen til anlægget var nok især indtryk fra Antoine
og Lise de la Calmettes store rejse til Tyskland og Schweiz i årene 1790-91.
Parret var velorienterede inden for tidens havekunst, og ved hjælp af dygtige
arkitekter og håndværkere fik de udformet anlægget. Til en romantisk have hørte
både lysthuse og monumenter. Omgivelserne blev regulerede og kunne udnytte den
naturligt kuperede karakter. Der blev udgravet kunstige søer med en ø med
monumenter og mindesten. Og rislende bække, dæmninger, broer, vandfald,
bondehuse, ruiner m.m. Alt sammen for at skabe illusionen om et jordisk paradis.
Et simpelt liv på landet, men dog nok med en kosmopolitisk tilgang: bondehusene
kom til at hedde Norske hus og Schweizerhytten. Ligeledes opførtes den
kinesiske havepavillon China, samt et badehus og kapel.
En stor del af parken forsvandt ved et jordskred i 1905,
bl.a. kapellet og badehuset. Velbevaret til i dag er dog anlæggets centrum, det
lille lystslot, i dag kaldet Liselund Gammel Slot.
Liselund Gammel Slot
Det lille lystslot er anlæggets største bygning, men
stadigvæk beskedent i størrelse. Huset var beregnet til Antoine og Lise de la
Calmettes ophold på Liselund og ligger sydligt i haven med udsigt over
anlægget, men samtidig i læ af en høj bakke ned mod stranden. Lystslottet er
opført i nyklassicistisk stil i 1792 af arkitekt Andreas Kirkerup, som
bygningen er tilskrevet med sikkerhed, idet Kirkerup underskrev et overslag til
projektet den 19. februar 1790. De velbevarede interiører er formentlig
udsmykket og møbleret af tidens førende interiørarkitekt, hofdekoratør Joseph
Christian Lillie. Det var Lillies sidste indsats i Danmark, førend han i 1798
gik konkurs og flygtede til Lübeck for at undgå gældsfængsel.
• Bygningen
Liselund er opført i 1790'erne som sommerhus for amtmand på
Møn Antonie de la Calmette. Fra sit hovedsæde på Vestmøn, Calmettenborg (i dag
Marienborg), varetog han sine embedsforretninger, mens han i tidens sværmeriske
ånd opførte sit lyststed på Østmøn. »Eventyrslottet« lod han opkalde efter sin
kone Lisa.
Det enestående hus blev skabt i 1792-93 i et samarbejde
mellem bygherren og arkitekten Andreas Kirkerup. En lille T-formet hvidkalket
bygning i grundmur med stråtag og spir. Huset er i en etage med kælder (køkken)
under vestsiden. Nordfacadens midtparti fremhæves af fire træsøjler, der bærer
et udhæng, mens sydfløjen med spisesalen omgives af en arkade båret af slanke
blåmarmorerede træsøjler. Hele den klassisk inspirerede herlighed udgør godt
150 m2 i grundflade.
Bygningen blev nænsomt restaureret i 1938 af Aage Rafn.
Adgangen sker ad en lav trappe op til hovedlængen, der udgør
T-ets overstreg. Her ligger en symmetrisk indgangssal, hvor der til hver side
er smallere stadsstuer og mindre stuer. T'ets fod rummer en stor spisesal, hvor
der via franske døre er adgang til en udvendig søjlegang. Under stråtaget
findes et antal små velindrettede værelser til overnattende gæster. Søjlerne
har ikke kapitæler, men er helt enkle uden pynt.
Spisesalen
Interiør
Liselunds indretning, inventar og bemaling stammer i det
væsentlige fra familien Calmettes tid. Autenticitet, symmetri og enkelhed
kendetegner den beskedne bygnings indre. Modsat det omgivende haveanlægs
bevidst tilstræbte irregularitet er det symmetrien, der hersker indenfor.
Møblerne er anbragt langs væggene, ofte parvis arrangeret:
De rigt udsmykkede spejle med tilhørende konsolborde, døre,
ovne (falske som ægte) og det øvrige indbo udtrykker en regelmæssighed, der
står i stærk modsætning til den »vilde« natur udenfor. Møbelindretning og
bemaling er udført af hofdekoratøren, den fremragende maler I.C. Lillie. Næsten
al indbo er oprindeligt skabt til huset i 1790'erne.
Lystslottets rum har alle nyklassicismens spinkle
dekorationer og sarte farvevalg. Hovedparten af inventaret stammer fra
Calmettes indretning. Havesalen ligger bag søjlefronten og åbner sig gennem tre
glasdøre mod haven. Her hænger de såkaldte Liselundspejle, ovale spejle ophængt
i spinkle ranker og bånd. Rummets bagvæg har ovnnicher i hjørnerne. I den ene
står en norsk fedtstensovn og i den anden en attrap af træ. Formålet med en
falsk ovn var at opretholde den symmetri i rummet, der var så vigtig i
nyklassicismens interiørkunst. Spisesalen ligger mod syd og har glasdøre til
hele tre sider. Væggene med pilastre er nu marmorerede, men har oprindeligt
været bemalet med skovmotiver. Bordet og de mange hvidmalede stole hører til
Calmettes oprindelige inventar og er utvivlsomt udført på Lillies værksted.
Vestibulen
Stueetagen omfatter seks rum: Mod syd under søjlearkaden og
med lys fra alle sider spisestueen i »dansk marmor«: marmorerede vægfelter med
pilastre og tavlet gulv. Hertil de originale stole, bord, lysekrone, spejle,
konsoller og ovn.
Havestuen, der egentlig var husets entre under det
fremspringende nordvendte søjlebårne indgangsparti, fremstår i sarte farver.
Iøjnefaldende er de såkaldte Liselundspejle i deres »blomstrende« udskårne
trærammer. To ovale nicher giver plads til ovne. Den vestlige af disse er en
fedtstensovn. Den modstående er en attrap, som gemmer et lille praktisk skab.
Det "tredimensionale" abeværelse på Liselund er
indrettet som en slags mindestue for den tamme abe, der i 1755 reddede familien
Calmette under jordskælvet i Lissabon. Abens hylen fik familien til at forlade
deres gesandtskabsbolig, der kort efter styrtede sammen.
Abeværelset vest for havestuen er opkaldt efter sin
sydvendte »udsigtsvæg«. På væggen balancerer en lille abe på en pind mellem
fire træpalmer i højt relief. Ifølge traditionen er rummet en slags mindestue
for den abe, der i 1755 ved sin hylen frelste la Calmette-familien fra det
altødelæggende jordskælv i Lissabon, hvor Charles la Calmette, bygherrens
fader, var gesandt. Aben kom med familien til Danmark i 1759 og blev siden
begravet i Calmettenborgs have.
Det modstående østvendte rum var »Lisas værelse« med
hvilebriks, spejle og konsoller med endnu i dag tydelige mærker efter fruens
parfumeflasker. To nicher skjuler henholdsvis et skab og en mellemgang med
indbygget træbidet til herrens værelse. J.C. Lillies illusionsmaleri på dørene
er mesterligt udført med skyggevirkninger og tredimensional dybde. Hvor Lisas
værelse domineres af pompejirød bemaling, er hr. Calmettes stue holdt i
okkergule farver. Møbleringen består af en stor himmelseng, et chatol og en
natkommode med skjulte pladser til vaskefad og natpotte. I rummet desuden flere
malerier, bl.a. Jens Juels portrætter af Lisa og Antonie.
Gennem forstuen, der i dag udgør indgangsrummet, når man
tilbage til stueetagens sidste værelse mod vest oprindelig kaldet musikstuen og
siden, efter Liselunds omdannelse til et helårshus, benævnt vinterdagligstuen.
Familieportrætter og to akvareller med motiver fra den engelske have på
Calmettenborg føjer sig til rummets lyse empiremøbler i citrontræ. Møblementet,
som oprindelig har stået på Calmettenborg, er udført af den københavnske
snedker J.C. Esmann. I følge traditionen har han benyttet træemballage fra
importerede ostindiske varer til citrontræsmøblerne.
Fra forstuen fører en smal trappe op til første etage. Her
findes herskabets dekorerede sove- og gæsterum med malede blomsterguirlander og
medaljoner med landskabsmotiver samt en række mere simple rum til
tjenestefolkene.
• Omgivelser
Liselund park er uden sammenligning Nordeuropas bedst
bevarede romantiske have. Anlægget blev skabt i 1790'erne. Grundideen er
landskabshavens med illusionen om den vilde, uregulerede natur. Liselund park
er et fra verden afsondret og aflukket sted: »et haverum med vægge af tætte
bøgetræer, som lukker heste og mejetærskere, slid og sved ude. De skærmer for
alt, der kan minde om tilværelsens barske realiteter, og lukker sig i et blødt
favntag om fantasiens verden, om den romantiske have«. Ordene er
landskabsarkitekten Sven-Ingvar Anderssons i hans poetiske beskrivelse af
Liselund park (1989). Fantasiens verden er haverummet med dens snoede stier,
kuperede terræn, skovsøer og vandfald, fremmedartede træer, udsigtspunkter og
lysninger med monumenter og sælsomme huse: Nær indgangen til parken ses den
såkaldte schweizerhytte ved en bjergvæg, hvor også en negerhytte gemmer sig. Og
mod nord, selvfølgelig, et norsk bjælkehus nærmest nedgravet i parkens højeste
punkt, men med et indre dekoreret som en antik romersk villa. Ikke langt fra
dette norske Pompeji dukker pludselig et gult kinesisk lysthus op i et malerisk
skovbryn.
Retirade i Liselunds romantiske have. Hemmeligheden, der er
bygget i 1790'erne, er skjult som en brændestabel under stråtag.
Vandringen i parken er tænkt som en lystrejse mellem
eksotiske steder i et stadigt samspil mellem natur og kultur, hvor gæsterne er
deltagere i en »cornedia dell'arte«forestilling, eller som Sven-Ingvar
Andersson s~ rammende har udtrykt det: et romantisk lystspil.
Liselund er indbegrebet af romantikkens opgør med barokken.
Forbilledet er internationalt, men inspirationen er hentet i Danmark. I
1780'erne anlagdes Danmarks første landskabshave på Dronninggård ved Furesøen.
Næsseslottet blev rejst som centrum for et storslået parkanlæg, og bygherren,
de Coninck, tilhørte som la Cal mette de borgerlige fransktalende kredse, der
var indvandret til det fredelige og reformivrige Danmark i anden halvdel af
1700-tallet. De Coninck tillod med glæde Calmette, og Andreas Kirkerup, at
kopiere det bedste fra Næsseslottets park. Liselund Park har måske aldrig været
skønnere end i dag, hvor ege og bøge plantet i 1790' erne er vokset op, og hvor
alt er plejet og istandsat.
Schweizerhytten
• Historie
Et af landboreformernes mål i anden halvdel af 1700-tallet
var afhændelse, privatisering om man vil, af det omfattende og urentable
krongods. En lang række sydsjællandske, falsterske og mønske herregårde er
opstået ved salg af krongodset i 1760'erne og 1770'erne. Sømarkegård på den nordøstlige
del af Møn med Sømarke landsby blev oprettet som en ny hovedgård i 1769. 14 år
senere, i 1783, erhvervedes stedet af Antoine de la Cal mette (1752-1803). Han
opkaldte snart ejendommen efter sin hustru. Hun var godt nok døbt Anna
Elisabeth Catharine Iselin, men kaldtes Lisa.
La Calmettes slægt stammede fra Frankrig, men måtte som
reformerte flygte til Holland under de religiøse stridigheder i begyndelsen af
1700-tallet. Familien gik i hollandsk tjeneste, og Charles Francois Bosc de la
Calmette (1710-1781) udnævntes til nederlandsk gesandt først i Schweiz og siden
i Portugal, for i 1759 at fortsætte diplomatkarrieren i Danmark. Her slog
familien sig ned blandt indvandrede tros- og meningsfæller fra det nederlandske
område. I 1777 købte la Calmette Marienborg på Vest møn af den berømte
bondeplager Magnus Beringskjold, der dog uden nogen sinde at betale havde
erhvervet stedet ved salget af det mønske krongods i 1769. Marienborg blev til
Calmettenborg, og ved faderens død i 1781 arvede Antonie de la Calmette hele
herligheden. I 1783 udnævntes han til amtmand over Møn, og med
embedsforretningerne henlagt til godset på Vestmøn erhvervede han samme år
sommerhusgrunden til Sømarke ved Møns Klint, der ved det endelige skøde i 1784
kaldtes Liselund.
Liselunds hovedbygning er ved et mirakel bevaret nærmest
uændret i såvel det ydre som det indre. Senere ejere har værnet om Liselunds
egenartede autenticitet og idyl. Et nyt, større »slot« i tidens historiske stil
blev opført med Henrik Philip Smidth som arkitekt i 1887. I 1938 oprettedes en
selvejende institution med det hovedformål at bevare Liselunds gamle slot med
omgivende park og bygninger.
Ejere af Liselund
Gods og Slot
(1636-1783) Kronen
(1783-1803) Pierre Antoine Gérard Bosc de la Calmette
(1803-1820)
Charles Reinhard Bosc de la Calmette
(1820-1843)
Frederik Raben-Levetzau-Huitfeldt
(1843-1884)
Gottlob Emilius Georg Friedrich baron Rosenkrantz
(1884-1920)
Fritz Iver Verner Christian baron Rosenkrantz
(1920-1956)
Erik Gotlob Fritz Krabbe baron Rosenkrantz
(1956-1970)
Niels Oluf Fritz Hermann baron Rosenkrantz
(1970-2005) Niels-Henrik baron Rosenkrantz (siden 2005 kun
godset)
Liselund Gammel Slot
(2005-20xx) Nationalmuseet
Liselund Ny Slot
(1980-1989) Staten
(1989-20xx) Krista & Steffen Steffensen
TANTE CALMETTE
Ved Antonie og Lisa de
la Calmettes tidlige død i begyndelsen af 1800-tallet overgik deres besiddelser
i 1805 til den eneste arving, sønnen Charles Reinhold. Han døde knap 40 år
gammel i 1820 som en ruineret mand. Calmettenborg og Liselund blev solgt, men
af hensyn til enken, Martha Sabine de la Calmette, der nu måtte forlade
hovedsædet Calmettenborg, blev Liselund stillet til hendes rådighed som et
slags enkesæde. »Tante Calmette«, som hun siden blev kaldt, var Liselunds første
og eneste helårsbeboer. Og hun var noget mere livskraftig end manden. 57 år
blev det til på Liselund, før hun døde 89 år gammel i 1877. Men da var Liselund
reddet som en erkendt herlighed allerede i samtiden: Et sted for skønånder som
Oehlenschläger, Thorvaldsen og H. C. Andersen, der her havde fundet hvile og
inspiration til nye projekter vel oppasset af »tante Calmette«. »Fyrtøjet« skal
efter overleveringen været inspireret af et gammelt hult træ, som H.C. Andersen
havde udsigt til under et ophold i Schweizerhuset på Liselund.
