Lilliendal eksisterede ikke før, Hans Gustav Lillienskiold i
1760'erne sammenlagde Skuderupgaard og landsbyen Skuderup, hvor han byggede
Lilliendal.
Lilliendals hovedbygning blev opført i 1765 af daværende
ejer Hans Gustav Lillienskiold.
I knap 200 år var Lilliendal i slægten Knuths eje.
I 1852 gennemgik Lilliendal en omfattende ombygning ved
daværende ejer Adam Knuth.
Lilliendal Gods I/S
Lilliendal 1
4735 Mern
55 99 44 00 + 40 37 80 05
www.lilliendalgods.dk
Mail: ted@lilliendalgods.dk
Region Sjælland - Vordingborg kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Ted Kallehave
Hovedgård: 331.00 ha
Godsets størrelse: 804,17 ha med Beldringe, Stenlængegården,
Kræmmervængegården og Adamsminde.
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og
boligudlejning
Forbindelser: Egeløkke, Jungshoved, Nysø, Oremandsgaard
Se også Beldringe
Hovedbygning
Kernen i Lilliendals nuværende hovedbygning blev opført i
1765 af Hans Gustav Lillienskiold. Bygningen var et gult empirehus i en etage
med frontspids og mansardtag. I begyndelsen af 1800-tallet blev bygningen
ombygget, men først da Adam Knuth overtog Lilliendal i 1852, blev et omfattende
ombygningsarbejde på hovedbygningen iværksat.
Adam Knuth tilføjede en ekstra etage, gjorde taget fladere
og påsatte helvalmede gavle. Samtidig tilføjede han store gesimser, konsoller
samt trekantede frontoner over vinduerne på anden etage. Endvidere øgede han
hovedbygningens længde. Bygningen er hvidpudset og har i 2013 stadig en
gennemgående frontspids med veranda ud mod haven. I 1919 blev hovedbygningen
yderligere forlænget.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Lilliendals avlsbygninger blev ombygget i 1919 og er i
grundmur.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er fredede.
Nye avlsbygninger blev tilføjet i 2004 og 2005.
Omgivelser
Mellem indkørslen og bygningerne ligger en stor oval plæne
omgivet af en lindeallé. Til ejendommen hører desuden en stor park.
Billedet viser bygningen, som den tog sig ud fra begyndelsen
i 1765
Ejerhistorie
Der hvor Lilliendal ligger i dag, lå tidligere en landsby
bestående af 10 gårde og fire huse. I landsbyen lå også en lidt større gård ved
navn Skuderupgaard, og det var herfra, at Lilliendal senere udsprang.
Skuderupgaard nævnes første gang i 1664, hvor gården var
ejet af Anne Gjordes. Det er uvist, hvor lang tid hun ejede den, men i 1688 hed
ejeren Hendrich Heins. I hvor lang tid han ejede gården vides heller ikke, men
i 1694 var han stadig ejer. Sikkert er det, at Skuderupgaard i 1717 havde en ny
ejer, Christen Frantzen Toxsværd. I 1726 solgte han Skuderupgaard til Georg
Segebaden, der allerede fire år senere videresolgte gården til Jørgen Wetman,
hvis enke i 1741 afhændede den til Johan Jacob Hæsekær. Gården var herefter
karakteriseret ved nogle hurtige ejerskift indtil 1760, hvor den blev erhvervet
af Hans Gustav Lillienskiold.
Frederik IV (1671-1730) havde mellem 1715 og 1720 omlagt en
del krongods til ryttergods, der skulle forsørge hærens rytterregimenter. De 12
nyoprettede rytterdistrikter blev dog solgt igen i perioden mellem 1760 og 1780
for at dække Kronens finansielle udfordringer. I den forbindelse blev der af
Vordingborgs ryttergods oprettet 12 nye herregårdsdistrikter, som blev solgt på
auktion. En af disse var Skuderup. Landsbyens jord og bøndergods blev solgt til
Hans Gustav Lillienskiold, da den lå belejligt ved siden af hans lystgård,
Skuderupgaard. I samme ombæring købte han også den nærliggende Høvdingsgaard.
Hans Gustav Lillienskiold sammenlagde Skuderupgaard og
landsbyen Skuderup, og på sit nye gods opførte han snart efter en hovedbygning
og gav herregården navnet Lilliendal.
Hans Gustav Lillienskiold var dansk søofficer. Hans morfar
blev i 1676 adlet under navnet Lillienskiold, og Hans Gustav Lillienskjold
valgte således at tage sin moders slægtsnavn. Som søofficer rejste han rundt i
store dele af verden. Bl.a. kom han til Dansk Vestindien, hvor han mødte sin
første kone. Det var gennem dette ægteskab, at han fik midlerne til at
investere i så store jordbesiddelser i Danmark. Familien boede på
Skuderupgaard, hvor hustruen døde i 1768. Han blev gift yderligere to gange før
sin død i 1796, men allerede i 1785 havde han solgt Lilliendal til Niels Lunde
Reiersen.
Niels Lunde Reiersen ejede i forvejen nabogårdene Nysø,
Jungshoved og Oremandsgaard. Han var en anset handelsmand og fabrikant, der
gennem sit handelshus, de Coninck & Reiersen, udnyttede Danmarks stilling
som neutralt land til at udbygge sine oversøiske handelsforbindelser. Niels
Lunde Reiersen døde ugift i 1795, og Lilliendal blev samme år solgt på auktion
til Peter Uldall.
Peter Uldall var advokat og mest kendt for at være forsvarer
for Johann Friedrich Struensee og dronning Caroline Mathilde efter
hofrevolutionen i 1772. Sammen med Lilliendal købte han også Høvdingsgaard med
den tanke, at han ville oprette et baroni for sin søn. Men planerne blev aldrig
ført ud i livet, da han døde i 1798. To år senere solgte hans enke, Antoinette
Hansen, begge gårde, men til forskellige ejere.
Th. Bech købte Lilliendal for at videresælge godset i 1802
til Adam Christopher Knuth. Hermed begyndte 200 år, hvor slægten Knuth ejede
Lilliendal.
Adam Christopher Knuth var først ejer af baroniet Christiansdal
på Lolland, men i 1804 fik han kongelig tilladelse til at opløse baroniet og i
1821 at oprette en fideikommis af Lilliendal. Et fideikommis var et gods, der
blev båndlagt til en familie. Herved kunne Adam Christopher Knuth holde det
store gods sammen i en bindende arvefølge, hvor den ældste søn arvede godset
uden at det dele det mellem flere arvinger. Desuden kunne godset ikke sælges
eller forsvinde ud af familiens eje. Med grundloven af 1849 blev det forbudt at
oprette nye fideikommisgodser, men først i 1919 blev samtlige eksisterende
fideikommisgodser nedlagt.
Adam Christopher Knuth overlod senere Lilliendal til sin
søn, Christian Frederik Knuth, som herefter ejede gården frem til sin død i
1852. Den overgik her til sønnen Adam Knuth, der iværksatte en omfattende
forbedring af Lilliendals bygninger. Adam Knuths søn, Christopher Knuth,
overtog godset i 1897 og solgte herefter størsteparten af de resterende
fæstegårde til selveje. Han havde en stor interesse i landbrugets forbedring,
og som politiker talte han godsejernes sag i landstinget. Han døde i 1942, men
allerede i 1936 havde han overdraget godset til sin søn, Christian Frederik
Knutht.
I 1950 overtog Ulrich Knuth Lilliendal, som han boede på til
sin død i 2002. Dog havde han i 1994 solgt gården til dets nuværende ejere, Ted
Kallehave, der driver Lilliendal som et moderne landbrug.
Hovedbygningen er bygget om et par gange efter 1765. Først i
1852 hvor den blev yderligere forhøjet og moderniseret. I 1919 blev den
forlænget.
Ejerrække
(1640-1662) Gjord Rasmussen
(1662-1673) Leonhart Lihnert
(1673-1683) Michael Henriksen Tisdorph
(1683-1717) Carl Heinrich Thomas Heins
(1717-1726) Christian Frantzen Toxsværd
(1726-1730) Georg Jørgen Frederik Segebaden
(1730-1740) Jørgen Poulsen Wetmann
(1740-1741) Anna Hansdatter gift Wetmann
(1741-1753) Johan Jack Hæseker
(1753-1757) Anna Margrethe Sprang gift Enslin
(1757-1757) Peder Qvistgaard
(1757-1760) Sophie Hedevig Ziemers
(1760-1785) Hans Gustav Lillienskiold
(1785-1795) Niels Lunde Reiersen
(1795-1798) Peter Uldall
(1798-1800) Antoinette Hansen gift Uldall
(1800-1802) Thomas Bech
(1802-1802) Holger Stampe
(1802-1840) Adam Christopher Knuth-Christiansdal
(1840-1852) Christian Frederik Knuth-Christiansdal
(1852-1897) Adam Carl Vilhelm Knuth-Christiansdal
(1897-1936) Christopher Knuth-Christiansdal
(1936-1950) Christian Frederik Knuth-Christiansdal
(1950-1963) Christian Frederik Knuth-Christiansdal / Ulrich
Christian Knuth-Christiansdal
(1963-1994) Ulrich Christian Knuth-Christiansdal
(1994-2007) Lilliendal I/S v/a Svend Theodor Kallehave
Nielsen / Frits Johannes Kallehave Nielsen
(2007-20xx) Svend Theodor Kallehave Nielsen