Hovedbygningen set fra parken.
• Region Midtjylland, Djursland, Rougsø Kommune, 25 km øst
for Randers
• Adresse: Løvenholmvej 66, 8963 Auning. Telefon: 87 95 00
65. www.lovenholm.dk
• Offentlig adgang til park og forplads
• Løvenholmfonden
• 3.261 ha
• Opført omkring 1575 (østfløj med hjørnetårn). Sydfløj
tilføjet 1642. Ombygninger omkring 1760. Restaureret 1901-02
Løvenholm er opstået af det middelalderlige klostergods
Gjesingholm. Den magtfulde nordjyske godsejerslægt Banner overtog godset
omkring reformationen og opførte den nuværende hovedbygning i 1570'erne. Godset
blev i 1674 ophøjet til grevskabet Løvenholm af statholder Ditlev Rantzau.
Løvenholm blev i 1929 købt på tvangsauktion af grosserer Valdemar Uttental, der
i 1947 oprettede Løvenholmfonden.
• Bygningen
Løvenholms hovedbygning består af en østfløj med hjørnetårne
og en dertil føjet vinkelbygning mod syd. De to fløje er opført i røde mursten
i to etager med røde teglhængte sadeltage. Ældst er østfløjen, der er opført
som et enkelthus med et nordvendt rundt hjørnetårn i 1570'erne. Østfløjen står
på et kampestensfundament med en smukt profileret sokkel. Taget har haft en
meget stejl rejsning afsluttet med svungne eller kamtakkede gavle, hvoraf alene
rester af den rundbuede blændingsdekoration på nordgavlen er bevaret. Bygherren
var Anders Banner, søn af rigsmarsk Erik Eriksen Banner.
I 1641-43 lod Christian Rantzau sydfløjen tilføje med et
sydligt hjørnetårn, der er en tro kopi af det nordlige tårn. Derved skabtes et
meget helstøbt renæssanceanlæg over en byggeperiode, der strakte sig over et
halvt århundrede. Etageadskillelsen er markeret med en svagt udkraget,
dekorativ rundbuefrise, der løber hele vejen rundt. Hovedfløjens nordgavl
fremhæves med rundbuede kalkede blændinger, og man kan tro, at den profilerede
gesims under tagskægget har erstattet en tidligere vægtergang i den øvre etage.
Endelig bemærkes østfløjens smukt profilerede kurvehanksbuede vinduer. På den
vestvendte gårdside ses tydelige spor af tilmurede vinduer og døre, der har
stået i forbindelse med det nu forsvundne trappetårn.
Hverken Banner eller siden Rantzau fik fuldført deres
byggeplaner, der omfattede et firfløjet anlæg på det snævre voldsted. Tværtimod
blev bygningsværket reduceret omkring 1760. Den stejle tagrejsning blev sænket
ved nedlæggelsen af vægtergangen, og vinduerne på den øverste etage blev ændret
på østfløjen, mens alle sydfløjens rundbuede vinduer blev tilmuret og erstattet
af traditionelt rektangulære vinduesåbninger. Desuden forsvandt tre
hemmelighedskarnapper på østsiden ud mod voldgraven, og trappetårnet på
østfløjens gårdside blev nedbrudt. Sydfløjens indgang, som nu fremstår som
hovedindgang, krones mod gårdsiden af en rundbuet fronton.
I slutningen af 1800-tallet var Løvenholm i stærkt forfald
og tæt på nedrivning. Herregården blev reddet på målstregen af etatsråd N.P.
Bornholdt. Ved en tvangsauktion i 1901 erhvervede han Løvenholm og lod den aldrende
arkitekt Ferdinand Meldahl restaurere bygningerne.
• Interiør
Under østfløjen og det nordre hjørnetårn er bevaret
tøndehvælvede kældre fra 1500-tallet. Løvenholms indre er præget af ombygninger
i 1700-tallet. Oprindelig var begge fløje kun opdelt i ganske få rum. Men i
anden halvdel af 1700-tallet er Løvenholm blevet udstyret med korridorer langs
gårdsiden og dermed med en lang række mindre rum.
Skal man tage årstallet over en profileret ovnniche
bogstaveligt, har ændringerne i østfløjen fundet sted i slutningen af
1760'erne. Over den pågældende vindovn har Løvenholms ejer i årene efter 1756,
Hans Fønss, ladet sine og hustruen Else Thranes initialer anføre flankeret af
årstallet 1768. Paneler og fyldningsdøre synes at henhøre til overgangstiden
mellem barok og klassicisme i midten af 1700-tallet. Huset rummer en fornem portrætsamling,
dørstykker og inventar fra 1700-tallet. Fremhæves skal især en dekoreret
fajanceovn og hovedtrappens balustradegelænder.
Løvenholm er overordentlig smukt istandsat og indrettet i
forskellige tiders smag siden 1700-tallet. Stilen rækker fra barokkens og
rokokoens stuer til sydfløjens historicistiske »Blå Sal«, der står som en slags
mindestue for Løvenholms og Gl. Estrups donator Valdemar Uttental. Rummets
buede stukloft i rokokostil er fra 1929. I loftet ses Uttentals monogram ved
gavlen og hans to djurslandske godser i højt relief på hver side af rummet.
For enden af alleen syd for hovedbygningen står
mindeobelisken for Valdemar Uttental.
• Omgivelser
Løvenholms vinkelbyggede hovedbygning ligger på et
kvadratisk voldsted omgivet af vandfyldte grave. To gamle murede hundehuse
markerer overgangen mellem bro/vejdæmning og voldsted.
Den godt 7 ha store park er formentlig anlagt i
Fønss-familiens ejertid i anden halvdel af 1700-tallet. Parken rummer
kastanjealléer og en mægtig lindeallé. Til seværdighederne hører et lysthus af
klippet bøg og en mindeobelisk for Valdemar Uttental. Parken, der afgrænses af
stengærder, står i direkte forbindelse med den store Løvenholm Skov. Af godsets
tilliggende udgør skov og mose 2.891 ha.
VIGTIGE ÅRSTAL
1445 Benediktinerordenen overtager godset kaldet Gjesingholrn.
ca. 1530 Lensmand Erik Banner i spidsen for de jyske
adelige, der støtter Chr. 3.
1575 Anders Banner opfører den nuværende østfløj.
1609 Rantzauslægten køber herregården.
1674 Grevskabet Løvenholm oprettes af statholder Ditlev
Rantzau.
1726 Fr. 4. konfiskerer Løvenholm.
1756 Kancelliråd Hans Fønss køber Løvenholm.
1811 Amtmand Peter Severin Fønss går fallit og må sælge
Løvenholm.
1929 Valdemar Uttental til Gl. Estrup køber Løvenholm.
1951 Ved Uttentals død overgår herregården til
Løvenholmfonden, der fortsat driver godset.
• Historie
Som klostergods var det oprindelige Gjesingholm eftertragtet
bytte i de urolige år op imod reformationen. Allerede omkring 1530, altså seks
år før reformationens officielle gennemførelse, var godset kommet i hænderne på
marsken Erik Eriksen Banner Han tilhørte det stærke jyske adelsparti, der siden
stod bag valget af den protestantiske Chr. 3.
Rigsmarskens barnebarn, Otto Banner, afhændede i 1609 det
bygningsværk, hans far havde ladet opføre omkring 1575. Køberen, Frands
Rantzau, tilhørte en anden af de kongetro adelsslægter i 1500-1600-tallet
Rantzauslægten, der stammede fra borgen Breitenburg i Holsten, kom til landet i
forbindelse med grevens fejde, hvor Johan Rantzau som hærfører mere end nogen
anden var ansvarlig for borgerkrigens heldige udfald set med den ny
protestantiske kongemagts øjne. Og Rantzauslægten forstod at udnytte den
kongelige gunst til i løbet af 1500-tallet at blive en af de gods rigeste
slægter i Danmark.
Løvenholm blev dog aldrig helt så storslået som planlagt.
Dertil kom krigene i midten af 1600-tallet i vejen. Trods betaling af løsepenge
sparede de svenske besættelsestropper ikke Rantzaus jyske gods. Som så mange
andre herregårde blev gården grundigt plyndret i 1658. Om at opføre et
firfløjet kompleks var der ikke længere tale.
Igennem resten af 1600-tallet tilhørte Gjesingholm
Rantzauerne, og i 1674 blev den sammen med tre andre hovedgårde ophøjet til
grevskabet Løvenholm af statholder i Holsten Ditlev Rantzau. Rantzaufamilien
ejede Løvenholm i fem slægtled. I 1726 blev grevskabet konfiskeret af kronen
som forbrudt ejendom. Fra kongehuset passerede godset i 1732 til Danneskiold-Samsøe
fra Gisselfeld på Sjælland. I 1756 blev godset købt af kancelliråd Hans Fønss,
der moderniserede den gamle renæssanceborg. Sønnen, amtmand Peter Fønss,
overtog Løvenholm i 1783, men uheldige spekulationsforretninger, iblandet lidt
underslæb og den almindelige afmatning efter Englandskrigene i begyndelsen af
1800-tallet, førte til Peter Fønss' fallit i 1811. Han døde forarmet i 1824.
Med Løvenholm gik det ikke meget bedre. Skiftende ejere og
forfald indtil etatsråd NP Bornholdt vendte hjem fra sit baltiske
forretningsimperium i Riga og købte Løvenholm på tvangsauktion i 1901. Bornholt
istandsatte Løvenholm og afhændede gården i 1918. 11 år senere var godset atter
på tvangsauktion. Grosserer Valdemar Uttental købte Løvenholm for 773.000 kr.
og donerede ved en fundats af 23. januar 1947 godset til Løvenholmfonden.
BRODERMORDEREN FRA
LØVENHOLM
Med statholder Ditlev
Rantzaus død i 1697 forlod heldet denne gren af Rantzauslægten. Sønnen, den
16-årige Chr. Ditlev Rantzau, arvede nok grevskabet, men da han få år senere
lagde sig ud med kongehuset, inddrog Fr. 4 i 1704 grevskabet.
Rantzaus forbrydelse
var, at han havde brudt sin trolovelse med kongesønnen Ulrik Fr. Gyldenløves
datter og nægtet at betale den aftalte erstatning for brudte løfter. I 1711
blev godset givet til Chr. Ditlevs yngre bror Wilhelm Adolf Rantzau. Storebror,
der fandt sig henvist til Breitenburg, var ikke enig i den disposition og søgte
siden at jage broderen ud fra dennes besiddelser i Holsten.
Under en jagt ved
Elmshorn mortensdag 1721 blev Chr. Ditlev dræbt ved, hvad der først lignede et
vådeskud. Imidlertid blev en lokal skytte anholdt og indrømmede, at han havde
snigmyrdet greven på tilskyndelse af hans bror Wilh. Adolf. Grev Wilhelm fra
Løvenholm blev i 1726 idømt livsvarigt fængsel. Han blev indsat på Akershus i
Norge, hvor han døde i 1734. Ingen af brødrene efterlod sig arvinger, så kongen
konfiskerede ikke blot løvenholm, men også det fædrende grevskab i Holsten.
Breitenburg blev dog
siden overgivet til brødrenes søster, Catharina Hedvig Rantzau. Og den
livskraftige Rantzauslægt ejer fortsat Breitenburg.
Ejere af Løvenholm
(1440-1445) Sankt Hans Kloster
(1445-1536) Essenbæk Kloster
(1536) Kronen
(1536-1554) Erik Eriksen Banner
(1554-1583) Anders Eriksen Banner
(1583-1597) Erik Andersen Banner
(1597-1609) Otte Andersen Banner
(1609-1616)
Frands Rantzau
(1616-1627)
Gert Rantzau
(1627-1663)
Christian Rantzau (søn)
(1663-1697)
Ditlev Rantzau (søn)
(1697-1721)
Christian Ditlev Rantzau (søn)
(1721-1726) Wilhelm Adolph Rantzau (bror)
(1726-1732) Kronen
(1732-1742) Frederik Christian lensgreve af
Danneskiold-Samsøe
(1742-1751) Ulrik Adolph greve af Danneskiold-Samsøe
(1751-1753) Søren Seidelin
(1753-1756) Niels Basse
(1756-1783) Hans Fønss
(1783-1811) Peter Severin Fønss
(1811-1817) Interessentskab
(1817-1827) H. J. Hansen
(1827-1831) Den Danske Stat
(1831-1833) H. R. Saabye / Krøyer
(1833-1836) H. Frellsen
(1836-1855) Christen Pind
(1855-1874) Laura Faith gift Pind
(1874-1887) Lauritz Ulrik de la Cour
(1887-1901) Carl August Johannes de Neergaard
(1901-1918) Niels Peter Anton Bornholdt
(1918-1919) Ove Holger Christian Vind
(1919-1929) Werner Ernst Carl greve Schimmelmann
(1929-1951) Valdemar Uttental
(1951-) Løvenholm
Fonden