• Region Syddanmark. Vestfyn, Assens Kommune, 5 km nord for
Glamsbjerg
• Krengerupvej 96, 5620 Glamsbjerg.
• Telefon 64 72 11 06 eller 64 72 10 39
• godskontor@krengerup.dk. www.krengerup.dk
• Adgang til hovedbygning efter forudgående aftale.
Koncerter og rundvisninger for grupper arrangeres.
Hørvævsmuseum i avlsbygning (cafe) Offentlig
adgang til dele af parken og Skanneshave Skov
• Godsejer Carl Johan Ulrik Rantzau
• 1.500 ha - 1724 hektar med Brahesholm, Søholm og fire små gårde
• Opført 1771-73. Restaureret 1917, 1942 og 1963
Krengerup blev oprettet som hovedgård omkring 1600 af den
fynske landsdommer Gabriel Knudsen Akeleye. Det nuværende store helstøbte
klassicistiske bygningskompleks er rejst i 1710'erne efter nedrivning af en
mindre bindingsværksgård i 1710. Som ved Valdemars Slot på Tåsinge løber
landevejen via lave porthuse gennem avlsgården, der overvåges af den
majestætiske, alvorsfulde hovedbygning fjernest mod øst. Krengerup
er repræsentant for klassicismen i Danmark
• Bygningen
Hovedbygningen blev opført i 1772 for grev Fr. Siegfred
Rantzau ved den fynske arkitekt Hans Næss (jfr. Hindsgavl og Langesø). Den 15
vinduesfag lange hovedbygning er hvidkalket under et valmet tag af sort
glaseret tegl. To etager over en høj kælder. En tre fag bred midtrisalit med
trappe og attika fremhæver facaden mod såvel have som gårdsplads. Bygningens
hjørner markeres af let fremspringende murpartier med kvaderfugning. En
murbehandling, der gentages omkring hovedbygningens østvendte haveudgang.
Hovedindgangspartiet på vestfacaden er indrammet af fire pilastre med
korintiske kapitæler, der bærer en lav attika med Rantzaus våben.
Hoveddør og havedør samt de store vinduer i stueetagen er
klassisk omrammede med vandret afdækning. Et gesimsbånd løber omkring hele
huset mellem øverste vinduesrække og valmtaget, mens etageadskillelsen mellem
stue og første sal er markeret med et let fremspringende, profileret murbånd.
• Interiør
Hovedbygningens indre, der hører til blandt de mest
interessante fynske herregårdsinteriører, er selvfølgelig præget af
klassicismen, men overraskende nok også i visse rum af barokinventar, der er
ældre end bygningen. Det er især gobeliner, tapeter og stuk, der dominerer i
det smukke hus.
I »musikstuen« finder man en række sjældne kinesiske
1700-tals papirtapeter med motiver fra kinesisk erhvervsliv anno 1750.
Tapeterne er enestående og overgås kun af første sals endnu mere fantastiske
tapeter med yndefulde, stiliserede naturscenerier med farverige, eksotiske
fugle. Tapeterne stammer fra Krengerups opførelsestidspunkt, mens de fornemme flamske
gobeliner i kaminstuen, der også kaldes »grevindens stue«, er fra slutningen af
1500-tallet. Et par dørportaler og inventar i biblioteket i husets nordlige del
tilhører sammen med de store gobeliner en ældre baroktid.
Bibliotek med malede dørstykker. soveværelse med tapeter i
klassicistisk stil, stuklofter, skolestue og en hall med to svære »græske«
træsøjler hører alt sammen til den oprindelige 1770'er indretning.
Til Krengerups velbevarede interiør hører en række
importerede bemalede kinesiske tapeter fra 1700-tallet. Her isfugle og blomster
fra tapeterne på 1. sal.
• Omgivelser
På hovedbygningens østside ligger den 5,5 ha store
landskabshave med lysthus, vaser og buegange samt en spejldam nærmest hovedbygningen.
Parken støder op til den store offentligt tilgængelige Skanneshave Skov syd for
Krengerup.
Krengerups hovedbygning ligger i midtaksen for det store
omtrent samtidigt opførte avlsgårdsanlæg vest for hovedbygningen.
Avlsbygningerne danner en enorm U-formet gårdsplads med agerumsladen anbragt
som midtpunkt et point de vue fra hovedbygningen. Laden bærer årstallet 1771.
De fleste bygninger er opført i bindingsværk og fremstår gulkalkede. Nærmest
hovedbygningen afsluttes komplekset dog med to grundmurede noget højere og
formentlig senere opførte murstenshuse med halvvalmet rødt tegltag.
Krengerups mølleanlæg fra 1838 er integreret i
avlsgårdskomplekset med den opstemmede mølledam på nordsiden af avlsgården.
I de noget senere opførte avlsbygninger nordvest for det
symmetriske herregårdsanlæg blev i 1993 indrettet et instruktivt hørvævemuseum.
Museets vævemaskiner, der stort set stammer fra det i 1969 nedlagte Tommerup
Væveri, er konstrueret i første halvdel af 1900-tallet. En fotomontage viser
forholdene i det gamle væveri i Tommerup. Foruden maskinerne udstilles
redskaber til dyrkning og bearbejdning af hørren. Endelig vises eksempler på
ældre vævearbejder, historiske duge, servietter, håndklæder og viskestykker. I
det arbejdende museum væves bl.a. duge og servietter i hør efter gamle mønstre.
Hørvævsmuseet
Krengerup omkring 1900, i den periode hvor den hed
Frederikslund
VIGTIGE ÅRSTAL 1514
Hovedgård oprettet efter nedlæggelse af landsbyen Krengerup.
1591 Landsdommer på Fyn Gabriel Knudsen Akeleye skriver sig
til Krengerup.
1608 Gabriel Akeleye dør efterladende sig 16 børn, hvoraf
fem sønner senere skriver sig til Krengerup.
1672 Claus Olufsen Daa arver Krengerup.
1770 Rantzauslægten overtager Krengerup.
1773 Nuværende hovedbygning opføres efter nedrivning af det
oprindelige bindingsværkskompleks fra 1600.
• Historie
Det var en statelig og moderne bygning, Frederik Rantzau lod
Jardins elev Hans Næss opføre i 1772. Den er bygget efter klassicismens grundregler,
som de var slået igennem årtiet forinden med stram symmetri og præcision.
Bygherren lod naturligt nok stedet opkalde efter sig selv, Frederikslund.
Hofjægermester, lensgreve Jens Chr. Rantzau, der ejede slægtsgodset fra 1909
til sin død i 1946, tilbagegav i 1917 herregården dens gamle navn, et navn der
hidrører fra en nedlagt landsby. Ved samme lejlighed blev Krengerup
gennemgribende restaureret ved arkitekten Jens Ingwersen. Senest er
hovedbygningen blev istandsat af Ebbe Berner i 1963. Krengerup er fortsat ejet
af bygherrens slægt.
I Krengerups hall hænger den berømte bemalede kobbertavle,
den »Rantzauske Tavle«, der viser den livskraftige slægts nordtyske og danske
besiddelser og historie, siden Johan Rantzau med sin holstenske hær beredte
vejen for reformationen og Chr. 3.'s magtovertagelse i Danmark i 1536.
Krengerup er en hovedgård, som er dannet i 1600 af Gabriel
Knudsen Akeleye. Navnet Krengerup nævnes allerede i 1514 i Ørsted Sogn; men der
siges intet om, hvorvidt det bæres af en by eller en gård. Gården fik et nyt
navn i 1783, nu kaldt Frederikslund til 1917, nu atter kaldt Krengerup. Gården
ligger ca. tre kilometer nord for Glamsbjerg i Assens Kommune. Hovedbygningen
er opført i 1772 ved Hans Næss.
Godsets staldbygninger huser to museer; et arbejdende
hørvævsmuseum med mange mekaniske væve og et Škoda veteranbilmuseum.
Ejere af Krengerup
(1591-1608) Gabriel Knudsen Akeleye
(1608-1640) Slægten Akeleye
(1640-1658) Torben Gabrielsen Akeleye
(1658-1672) Jacob Lindenov
(1672-1678) Claus Daa
(1678-1679) Sophie Amalie Lindenov gift Daa
(1679-1686) Hans Knudsen
(1686-1690) Morten Skinkel
(1690-1705) Anne Carisius gift Skinkel
(1705-1722) Anna Barbara Carisius gift von Kaphengst / Marie
Dorothea Charlotte Carisius gift Stockfleth
(1722-1745) Marie Dorothea Charlotte Carisius gift
Stockfleth
(1745-1750)
Christian Stockfleth
(1750-1768)
Christiane Christiansdatter Stockfleth gift Holck
(1768-1770)
Frederik Vilhelm Conrad Holck
(1770-1771)
Christian Rantzau
(1771-1822)
Frederik Siegfried Christiansen Rantzau
(1822-1851)
Carl Frederik Rantzau
(1851-1891)
Carl Frederik Rantzau
(1891-1909)
Carl Frederik Rantzau
(1909-1946) Jens Christian Rantzau
(1946-1953) Fanny Sophie Karen Margrethe Brockenhuus-Schack
gift Rantzau
(1953-1989)
Lily Ingeborg Agnes Rantzau gift Knuth
(1989-2009)
Carl Iver Rantzau
(2009-20xx)
Carl Johan Ulrik Rantzau
Krengerup
er repræsentant for klassicismen i Danmark