• Region Syddanmark, Østfyn, Nyborg Kommune, 3 km nord for
Nyborg.
• Adresse: Juelsbergvej 11, 5800 Nyborg. Telefon: 65 31 00
99
• Offentlig adgang til parken indtil 50 m fra hovedbygningen
• Godsejer Gregers Christian Juel
• Juelsberg Gods er på 843 ha, 901 hektar med Strandskov.
• Opført 1171-1781. Sidefløje ombygget 1865. Restaureret
1897 og 1917
Bondegården Bavnegård få km nord for Nyborg blev i 1669
skødet til en af den nye enevældes fremadstræbende embedsmænd, amtsforvalter i
Nyborg Claus Rasch. Han opførte en herskabelig bindingsværksgård kaldet
Raschenberg. I 1771 købte kammerherre G.C. Juel Raschenberg. Efter nedrivning
af bindingsværksbygningerne fra 1600-tallet påbegyndte han opførelsen af det
nuværende hus, der mest af alt minder om et bypalæ.
Juelsbergs hovedbygning består af tre fløje. Den
fritliggende hovedfløj, som udgør nordfløjen, er ældst, opført i 1770'erne. Den
gråpudsede hovedbygning er i to etager under et valmet tag med sorte glaserede
tegl. Den store brede bygning med seks skorstene er 19 vinduesfag lang med en
kraftig markeret tre fag bred midtrisalit på såvel gård som havesiden. Mod
gårdspladsen bærer fire korintiske pilastre en lav balustrade med antikke vaser
og i midten Juelslægtens våben. Over hovedindgangens døroverligger er indsat en
inskriptionstavle flankeret af to ovale profilerede våben for bygherren G.C.
Juel og hans hustru Amalie C. Raben. Havesidens risalit er uden pilastre, men
med balkon ud for første sal og balustrade med fire figurer øverst.
De grå pudsede sidefløje, der omslutter gårdspladsen, var
oprindeligt ganske beskedne smalle bygninger. Ved ombygningen i 1860' erne blev
de udvidet i nyklassicistisk stil og afsluttet mod syd med pilastre og fronton.
Hele anlægget har derved fået en helstøbt, palæagtig karakter. Sidefløjene er
forbundet med hovedhuset ved to smalle korridorbygninger delvist opført i træ.
Mod syd indrammes gårdspladsen af et kraftigt gitterværk.
Arkitekten for det respektindgydende klassicistiske anlæg er
G.D. Tschierscke. Med Juelsberg har Tschierscke, hvis ungdoms mesterværk er
rokokoanlægget ved Valdemars Slot, helt accepteret klassicismens stramme
regelsæt, trods enkelte rokokoreminiscenser omkring indgangspartiet.
Tschierscke har ligesom ved Langesø arbejdet sammen med G.E. Rosenberg om
færdiggørelsen af palæet.
Arbejdsdelingen har vistnok været ret præcis: Tschierscke
har stået for det ydre, mens Rosenberg har udformet hovedbygningens
klassicistiske interiører med den stukbeklædte havestue som den i dag bedst
bevarede.
Juelsberg afløste amtsforvalter Claus Raschs
bindingsværksbygning. Til Raschenberg hørte en barokhave. Flere af den
nuværende 14 ha store parks mægtige træer samt lindealleen stammer muligvis fra
den ældre barokhave. Men i forbindelse med opførelsen af den ny hovedbygning i
1770'erne blev haven omlagt i tidens nye stil til en engelsk landskabshave. I
den nordlige udkant af parken på en forhøjning, som skjuler en iskælder, er
anbragt et lille malerisk havehus. Dette såkaldte tehus er opført i 1843 i
sigtelinie med hovedbygningens midtrisalit. Det er formet som et tempel med
fire svære hvidmalede træsøjler.
Juelsberg
omkring 1900
Juelsberg var krongods til 1669, da det blev købte af Claus
Rasch, han kaldte sin nye ejendom for Raschenberg. Navnet Juelsberg er fra
1797. Gården ligger i Aunslev Sogn, Vindinge Herred, Nyborg Kommune.
Hovedbygningen er opført i 1771-1786 ved Georg Dietrich Tschierske og Georg
Erdman Rosenberg. Der er herregårdsovernatning i en sidefløj til hovedbygningen
på Juelsberg.
Ejere af Juelsberg
( før 1669) Kronen
(1669-1705) Claus Rasch
(1705-1709) Anne Margrethe Lorentsdatter gift (1) Rasch (2)
Ulfeldt
(1709-1723) Erik Flemming Ulfeldt
(1723-1728) Hans Adolph von Ahlefeldt
(1728-1744) Christian von der Maase
(1744-1764) Jens Dreyer
(1764-1769) Anna Elisabeth Hamann gift Dreyer
(1769-1771) Peder Saxesen / Hans Jensen Bredahl / Jens
Thaulow
(1771-1776)
Gregers Christian Juel
(1776-1803)
Amalie Christiane Raben gift (1) Juel (2) Juel
(1803-1847) Knud Frederik Juel
(1847-1857) Hans Rudolph Juel
(1857-1875) Hans Juel
(1875-1908) Knud Frederik Juel
(1908-1923) Hans Rudolf Juel
(1923-1963) Gregers Juel
(1963-1999)
Erik Knud Juel
(1999-20xx)
Gregers Christian Juel