• Nordsjælland, Hornsherred, Frederikssund Kommune, 6 km
nordvest for Frederikssund. Region Hovedstaden
Adresse: Slotsgården 20, 3630 Jægerspris. Telefon: 47 53 10 04
• Offentlig adgang til skov, park og slotsmuseet i sæsonen
• Nordfløj opført i middelalderen. Sydfløj 1590-1600.
Ombygninger 1721-22. Østfløjen opført 1730-31. Nordfløj forlænget omkring 1745.
Restaureret omkring 1850, 1875, 1928 og 1954-58
VIGTIGE ÅRSTAL
ca. 1300 Kongsborgen Abrahamstrup tilhørende Erik Menved.
1673 Abrahamstrup overlades til jægermester Vincents von
Hahn.
1677 Navneændring til Jægerspris. 1729 Kronprinsen Christian
(6.) overtager Jægerspris.
1777 Monumentparken skabes af Johs. Wiedewelt
1854 Fr 7. overtager Jægerspris.
1873 Børnehjemmet »Kong Frederik VII's Stiftelse« oprettes.
Abrahamstrup hed det gamle kongeslot i Horns Herred, der
træder ind i historien på Erik Menveds tid i begyndelsen af 1300-tallet.
Jægerspris er præget af stadige ombygninger mellem 1590 og 1750. Kun 7 år var
slottet i privateje; men ironisk nok stammer navnet Jægerspris netop fra denne
periode. Jægerspris står i dag som et mindesmærke over Fr. 7. og grevinde
Danner.
•
Bygningshistorie
Jægerspris Slot, der indtil 1677 hed Abrahamstrup, fremstår
som et trefløjet anlæg, som mod syd omgives af langstrakte avlsbygninger og en
række mindre embedsboliger. Den trefløjede hovedbygning er opført over en
periode, der strækker sig fra middelalderen til 1700-tallet Ældst er den tre
etager høje nordfløj. hvis mure og kældre samt sadeltagets høje rejsning
stammer fra 13001400-tallet De regelmæssigt anbragte fem fag vinduer er senere
tilføjet, men overalt i murværket spores de senmiddelalderlige nu tilmurede
vinduer. Det ottekantede trappetårn vendt mod gårdspladsen er tilføjet af Chr.
4. i slutningen af 1500-tallet I tårnet er bevaret en smuk spindeltrappe med
svære egetræstrin.
Omkring 1590 lod formynderregeringen for den unge Chr. 4.
opføre sydfløjen parallelt med den middelalderlige slotsbygning. Den
langstrakte sydfløj er i en etage i munkesten under et valmet sort tegltag.
Over den sydvendte indgang ses Chr. 4.'s kronede navnetræk.
Efter en kort periode i privateje i 1673-79, hvor slottet
fik sit nuværende navn efter ejerens titel af jægermester, blev slottet atter
overdraget kongehuset og indrettet som sommerbolig for kronprinsen Frederik (4)
Kort efter tronbestigelsen 1699 overlod Fr. 4. i 1703 slottet til sin yngre
bror, prins Carl. Den foretagsomme kongebroder lod i begyndelsen af 1720' erne
Jægerspris ombygge i en mere regelmæssig barokstil. Sydfløjen blev forhøjet. og
sydfacadens enkeltstående firkantede vesttårn fik et tvillingtårn mod øst Den
tidligere portgennemkørsel midt i bygningen blev forvandlet til en portal med
bagvedliggende gemakker. Endelig blev Abrahamstrups gamle hovedbygning,
nordfløjen, påført en profileret nordvendt trekantgavl. To inskriptionstavler
med religiøse sentenser, henholdsvis over indgangen til trappetårnet og på
nordsiden af sydfløjen, angiver 1722 som året for prins Carls ombygning.
Efter prins Carls død i 1729 overtog kronprinsen Christian
(6.) slottet, og da han året efter blev konge, påbegyndte han opførelsen af den
tredie fløj. østfløjen, der ligesom sydfløjen var i to etager og forbandt de
tidligere fritstående hovedbygninger.
I Jægerspris nordfløj er bevaret betydelige rester af det
oprindelige middelalderlige stenhus. Det ottekantede trappetårn er dog tilføjet
omkring 1600.
I 1743 overtog den næste kronprins, Frederik (5.)
Jægerspris, og heller ikke han lå på den lade side. Med den tyske arkitekt
Johan Soherr som bygmester indledtes i 1745 det byggeri, der har givet
Jægerspris' hovedbygning dens nuværende udseende. Først og fremmest blev den
gamle middelalderlige nordfløj forlænget med en to etager høj tilbygning mod
vest, således at sydog nordfløjen blev omtrent lige lange. Dertil kom de
regelmæssigt anbragte, sandstensindfattede barokvinduer i alle tre fløje og de
svungne jernbeklædte spir på Jægerspris' tre tårne. Jægerspris, der tidligere har
været gulkalket, fremtræder nu nærmest i stærk okseblodsfarve under sorte
tegltage.
Fr. 7. var den sidste konge, der boede på Jægerspris. Efter
kongens død i 1863 tog hans grevinde Danner fast ophold på Jægerspris. Ved en
fundats af 30. oktober 1873 oprettede grevinden året før sin død »Kong Frederik
VII's Stiftelse«, der indebar, at Jægerspris efter engelsk forbillede skulle
indrettes til et børnehjem for fattige og ulykkeligt stillede piger. Allerede i
1867 havde grevinden ladet oprette et børnehjem i den tidligere kavalerfløj.
Det fornemme avlsgårdsanlæg, der kransede gårdspladsen syd for hovedbygningen,
blev nedrevet og afløst af institutionsbygninger ved arkitekt H. Hagemann i
1875-78.
• Interiør
Mens nordfløjen blev indrettet til boliger og undervisningslokaler
for børnehjemmet, blev det meste af sydfløjen helliget mindet om den sidste
konge på Jægerspris, den folkekære Fr. 7. Mindestuerne i sydfløjen fremstår nu
som autentiske vidnesbyrd om kongen og grevinden med møblement, udsmykning og
personlige ejendele fra deres tid på Jægerspris. Sydfløjens stueetage havde
oprindelig karakter af repræsentationslokaler, mens kongeparret levede mere
tilbagetrukket i østog nordfløjen. Sydfløjens indretning er præget af
historicismen, også kaldet stilblandingsperioden. Særlig markant er»
Tyrkersalen« i østenden af sydfløjen med en forunderlig blanding af orientalsk,
klassisk og nordisk inspiration: meget tungt og meget tidstypisk. Den
modstående sal i husets vestlige del, »Audienssalen«, fremtræder lys og indbydende,
men også her bevæger man sig fra orienten, via Chr. 4. til stukloft med fire
medaljoner med afstøbte Thorvaldsen-motiver. Kongens arbejdsværelse, tårnrummet
med gyldenlædertapeter og barokstole og det mærkværdige raritetskabinet med
samleren Fr. 7.'s blandede »landhandel« hører med til vandringen gennem kongens
mindestuer.
Sydfløjens førstesal huser både direktionens private
værelser og lokaler til særudstillinger. Desuden grevinde Danners kabinet og
soveværelse. Via en af Jægerspris' mange smukke døre forlader man den kongelige
verden og træder fra grevindens kabinet direkte ind i børnehjemmets eget
museum, der lige så brat afløses af en arkæologisk udstilling med nogle af den
arkæologiinteresserede kong Frederiks bedste fund.
Totalmuseet på Jægerspris er overordentlig interessant og
indimellem lidt forvirrende. Nogle af tidens mest berømte og fremragende
malerier fra Frederiks og hans forældres tid befinder sig i slottes
utilgængelige rum. Man kunne håbe, at Jægerspris vil udvikle sig som en national
attraktion.
Jægerspris' hovedbygning indeholder langt mere end
mindestuerne for Fr. 7. Således findes i nordfløjens kælder en række bjælker
med spor af malede gotiske mønstre samt dybe middelalderlige vinduesnicher. En
svensk oberst, som Chr. 2. lod gøre et hoved kortere under et besøg på
Abrahamstrup omkring 1520, siges at spøge ikke blot i Nordfløjen, men også i
bygninger opført længe efter oberstens død. I sydfløjen fra 1590'erne findes et
hvælvet kælderrum under indgangen med udsparing til den tidligere vindebros
kontravægte. Chr. 6., Fr. 5. og Chr. 7.'s halvbror, arveprins Frederik, har
alle sat deres præg på Jægerspris' indre. Fornemt rokokomøblement fra Chr. 6.'s
tid er blandet sammen med senere møblement. Desuden besidder alle tre fløje
døre, paneler, kaminer, tapeter og vægstykker fra anden halvdel af 1700-tallet.
• Omgivelser
Allerede i 1670'erne omtales en smuk slotshave til
Abrahamstrup med alleer, frugttræer, buksbom, lysthuse og skulpturer. Dertil
fiskedamme og en fasanhave med eksotiske træer. Af dette anlæg er enkelte træer
endnu bevaret, men ellers er den ca. 5 ha store have domineret af Mindelunden
med den enestående samling af mindestøtter udført af billedhuggeren Johannes
Wiedewelt i 1777-82. De 54 mindesten over kendte danske og norske mænd og
kvinder er delvis fornyet af Hermann Freund i 1836. En del af de dengang
fremtrædende navne, udvalgt i Ove Mallings værk: »Store og gode Handlinger af
Danske, Norske og Holstenere« (1777), er i dag ganske ukendte.
I parken finder man også Grevinde Danners åbne gravhøj med
hendes imposante sarkofag. Den landskabelige have er indrammet mod nord af en
vældig mur og mod vest af stynede lindealleer. Nordøst for slottet ligger en
stemningsfuld kirkegård. De små ensartede hvide marmortavler er vidnesbyrd om
de alt for korte liv for nogle af børnehjemmets piger.
Jærgersprisegnen og det nordlige Hornsherred er fyldt med
oldtidshøje. Det er således ikke tilfældigt, at de arkæologiinteresserede
konger gerne opholdt sig på slottet i »udgravningssæsonerne«.1 Slotshegnet nord
for hovedbygningen gennemførte kronprins Frederik (5.) allerede i 1744 den
første udgravning i nyere tid af en jættestue. Som konge overdrog Fr. 5.
Jægerspris som morgengave til sin anden dronning Juliane Marie af Braunsweig i
1752. Arkæologien kom der atter gang i, da kongeparrets søn, arveprins Frederik,
i 1773 overtog Jægerspris. Arveprinsen lod i 1776 oldtidshøjen »Monses Høj«
nordvest for slottet udgrave og beskrive.
Jægerspris Slot jettestue
Efter udgravningen blev højen indrettet til et national-romantisk
anlæg i tidens sværmeriske stil med alleer, kunstige runestene og marmorsøjler
forsynet med navne på de gamle nordiske konger fra Skjold og Frode Fredegod til
Gorm den Gamle og Harald Hårfager. Kronprinsen lod højen opkalde efter sin
moder Juliane Marie. Julianehøj fremtræder i dag som et smukt nyistandsat
nationalt mindesmærke.
Nord for Jægerspris i den vidtstrakte Nordskov finder man
nær kysten mod Roskilde Fjord nogle af landets ældste og største egetræer,
hvoraf nogle er over 1.000 år gamle.
Jægerspris Slot omkring 2016 (set fra øst)
Jægerspris Slot omkring 1870 (set fra øst)
Fr 7. med sin tredje kone, grevinde Danner, i kongens
arbejdsværelse. Maleriet af J. V. Gertner 1861 hænger på Jægerspris.
JÆGERSPRIS OG KONGERNE
Hvem den Abraham er,
der har lagt navn til slottet, vides ikke. Horns Herred nævnes allerede i
Danmarks ældst kendte kongebrev udstedt af Knud 4. (den Hellige) i 1085. I
1200-tallet hørte det meste af herredet til Valdemar Sejrs krongods, og man kan
gætte på, at navnet er afledt af hans søn, den svigagtige Abels navn.
Det er dog først med
Erik Menved, konge 1286-1319, at Abrahamstrup træder ind i de skriftlige
kilder, og begivenheden er ulykkelig. I 1318 taber dronning Ingeborg nemlig
kongeparrets 4 måneder gamle søn under en køretur fra Abrahamstrup til Holbæk.
Året efter dør kongeparret uden mandlige arvinger. Kongebroderen Christoffer
(2.) overtager magten, og en 50 år lang ustabil periode indledes.
Slottet måtte
tilbagekøbes fra holstenske panthavere af Valdemar Atterdag omkring 1360, og
siden blev det også hans efterfølger dronning Margrethes hyppige opholdssted De
oldenburgske konger med Chr. 1. i spidsen indledte traditionen med at overlade
godset til deres dronninger. Først med Chr. 4.'s tronbestigelse 1588 blev
Abrahamstrup omfattet med større interesse af kongerne, der fortrinsvis
benyttede det til jagtslot som et alternativ til Frederiksborg.
Chr. 5., der var mest
optaget af den nyanlagte Jægersborg Dyrehave, overlod i 1673 Abrahamstrup til
sin jægermester Vincents Joakim von Hahn (1632-1680). Abrahamstrup var da i
stærkt forfald efter svenskernes hærgen i Horns Herred under krigene 1657-60.
Hahn, der var en af de betroede borgerlige rådgivere ved kongens hof, udbedrede
dog skaderne og kaldte sin herregård for Jægerspris. Men ved hans død 1680
faldt Jægerspris tilbage til kronen.
I 1700-tallet blev
slottet overladt til de skiftende kronprinser, der alle har sat deres præg på
stedet. Alligevel er det mest af alt Fr. 7., der forbindes med det ret beskedne
jagtslot. Hans foretrukne opholdssteder efter giftermålet med Louise Rasmussen,
grevinde Danner, var de nordsjællandske slotte Frederiksborg, Jægerspris samt
palæet i Skodsborg. Og i dag hyldes med god ret Fr. 7.'s og grevinde Danners
minde overalt i og omkring Jægerspris.