• Region Syddanmark - Fyn og øer - Kerteminde Kommune
• Hverringevej 206, 5300 Kerteminde. www.hverringegods.dk E-mail: info@hverringe.dk
Telefon: 63 32 31 30 0 26 95 5
• Ejer: Greve Niels Iuel Reventlow
• Kan ses fra vej og omgivelser
• Opført 1785-90
• 1612 ha. Landbrugsdrift/skovbrug - boligudlejning - oplevelsesøkonomi
Hverringe har igennem historien bl.a. tilhørt de to adelige
slægter Lykke og Iuel. Slægten Iuel har haft ejerskabet over Hverringe siden
1737.
Den nuværende hovedbygning er opført på en borgbanke af
kampestensmur.
Avlsbygningerne er opført i 1890'erne, efter at en større
brand tog de gamle bygninger med sig.
Hverringe er en gammel sædegård, som nævnes første gang i 1350.
Gården ligger i Viby Sogn, Bjerge Herred, Kerteminde Kommune. Hovedbygningen er
opført i 1790.
Hverringe Gods er på 1655 hektar med Broløkke og Bøgebjerg.
Hverringe omfatter et velbevaret herregårdslandskab. Oprindelig var Hverringe
en skovgård beliggende ved de store skove, som lå ud til kysten. I 1607 købte
Hverringes ejer øen Romsø og et stort stykke kystskovbælte af kongen, og derved
blev godsets jorder det meget langstrakte kystvendte område.
Ud over landbrug og skovbrug er forretningsområderne i dag
boligudlejning og jagt. Desuden driver godset Romsøbåden, der hele sommeren
sejler turister fra Kerteminde til Romsø. Desuden er der en 5-stjernet
campingplads – Camp Hverringe -i godsets
regi. www.camphverringe.dk
Hverringe Gods forside 2012
Hverringe Gods bagside 2012
Hovedbygning
Hverringes nuværende hovedbygning blev opført i 1790 under
Hans Rudolf Iuels ejerskab. Den nye bygning afløste en gammel renæssancebygning
fra 1500-tallet, der bestod af to sammenbyggede huse, hvis tage blev forenede i
en blyrende.
Den nye hovedbygning blev opført efter tidens trend med en
hovedfløj og to mindre sidefløje. Den er opført på en borgbanke af kampestensmur,
der på alle sider er omgivet af vandfyldte grave, som også havde omsluttet den
gamle hovedbygning. Fløjene er alle bygget i én etage over høje kældre og står
hvidpudsede med sort mansardtag og glaserede tegl. Hovedfløjen er højere end de
to sidefløje.
I 1885 gennemgik hovedbygningen en stor restaurering. Hovedbygningen
er fredet.
Andre bygninger
Sydvest for hovedbygningen, på den anden side af
voldgravene, ligger de gamle avlsbygninger, der blev opført omkring 1890'erne
under Hans Rudolf Iuels eje. De erstattede de gamle avlsbygninger, der
nedbrændte i 1879. Avlsbygningerne er opført i grundmur med fast tag. Samtidig
opførte Hans Rudolf Iuel også boliger omkring hovedbygningen. Avlsbygningerne
er ikke fredede.
Omgivelser
Hverringe ligger ved en østvendt kystlinie ud mod Romsø og
Storebælt.
De voldgrave, som igennem flere hundrede år har beskyttet
Hverringe på alle fire sider, er stadig fyldt med vand. Over den sydlige grav
går der en 5 meter bred, muret bro, der formentlig er noget ældre end den
nuværende hovedbygning, da den ikke sigter mod det strengt symmetriske anlægs
midterakse. På voldgravens sydlige bred er der også en gammel stensætning.
Hverringe Gods ejer øen Romsø og landsbyen Måle.
De fire voldgrave, den murede bro samt stensætningen på den
sydlige bred er fredede
Hverringe er en gammel sædegård, som nævnes første gang i
1350. Gården ligger i Viby Sogn, Bjerge Herred, Kerteminde Kommune.
Hovedbygningen er opført i 1790.
Ejerhistorie
Den første velkendte ejer af Hverringe var Claus Limbek, der
stammede fra en holstensk slægt. Limbek ejede Hverringe fra omkring 1350. Han
var kommet til Danmark sammen med de holstenske grever, og han gjorde i starten
tjeneste hos Valdemar Atterdag (1320-1375). Senere blev han dog en af lederne
af de mange oprør mod netop Valdemar Atterdag. Limbek døde ca. 1370, fem år før
Valdemar Atterdag.
Hverringe oplevede i 1400-tallet en omskiftelig tilværelse,
hvor forskellige slægter havde del i gården. Som mange andre herregårde blev
Hverringe flere gange delt mellem mange arvinger. I begyndelsen af 1500-tallet
er gården sandsynligvis blevet samlet, da Palle Andersen Ulfeldt giftede sig
med Regitze Godov.
Senere fik Hverringe en ny ejer, Peder Lykke, hvis slægt skulle
få stor betydning for gårdens historie. Slægten Lykke sad herefter på Hverringe
i de næste halvandet hundrede år.
Peder Lykke var tæt knyttet til kong Hans (1455-1513) og fik
derigennem en plads i rigsrådet. Ved Christian II's (1481-1551) indsættelse blev
Lykke slået til ridder, men forholdet til kongen var ikke godt. Lykke tilhørte
den del af adelen, der gik hårdt imod den nye konge. Gennem sin plads i
rigsrådet var han sammen med primært de andre jyske rigsråder med til at lægge
et hårdt pres på Christian II, hvilket i sidste ende også var medvirkende til,
at kongen flygtede ud af Danmark i 1523.
Frederik I (1471-1533), der overtog tronen efter Christian
II, døde i 1533, hvorefter Peder Lykke blev indsat på Aalborghus. Herfra blev
han en af de ledende mænd i Jylland. Han skulle dog også mærke de turbulente år
frem mod Reformationen i 1536 på egen krop.
Skipper Clement, der var en af lederne bag det jyske
bondeoprør, bedre kendt som Grevens Fejde (1534-1536), erobrede sammen med sin
hær i 1534 Aalborghus, hvorfra Lykke måtte flygte. Bønderne ønskede Christian
II genindsat. Peder Lykke støttede Christian III (1503-1559) som efterfølger på
tronen. Reformationsåret oplevede Lykke dog ikke, da han døde i 1535.
Peder Lykkes datter, Anne Lykke, giftede sig i 1537 med
Anders Bille, som herefter overtog ejerskabet over Hverringe. Bille døde i
1555, hvorefter der opstod en stor konflikt i slægten Lykke om ejerskabet over
Hverringe. Anne Lykke var kendt som en dame, der var optaget af at samle så
meget gods som muligt, men efter en konflikt med kongen måtte hun i 1557
videregive Hverringe til sin bror, Jørgen Lykke.
Jørgen Lykke var også en mægtig mand, der blev medlem af
rigsrådet og slået til ridder ved Frederik II's (1534-1588) kroning i 1559.
Lykke gjorde karriere ved hoffet, særligt inden for diplomatiet, og tog på
mange rejser for kongen til Europas hoffer. Senere deltog han i Den Nordiske
Syvårskrig (1563-1570), hvor han var udsendt som en af kongens kommissærer.
Lykke var samtidig kendt som en kultiveret mand, der omgav sig med pragt og
luksus. Usædvanligt for danske adelsfolk på denne tid spiste han af sølvfade og
udsmykkede sig selv og sit hus med guld og sølv. Jørgen Lykke døde i 1583.
Hverringe gik sammen med mange af hans andre godser videre til sønnen Henrik
Lykke.
Henrik Lykke var en af tidens rigeste mænd. Foruden faderens
arv havde han også forøget sin godsrigdom via ægteskabet med Karen Banner. Ved
Christian IV's (1577-1648) indsættelse blev Lykke medlem af rigsrådet, hvor han
lige som sin far udførte en lang række diplomatiske rejser rundt i Europa.
Henrik Lykke døde dog allerede i 1611. Alle hans rigdomme
blev herefter fordelt imellem børnene. Hverringe gik i arv til datteren Anne
Lykke, der er bedst kendt i eftertiden for sit forhold til Christian IV's søn,
prins Christian.
Da Kaj Lykke i 1655 overtog Hverringe efter sin far Frands
Lykke, var herregården blot en lille del af et stort gods. Foruden Hverringe
var han nu bl.a. ejer af Gisselfeld, Rantzausholm og Flintholm. Slægten Lykke
havde igennem mange år opbygget store rigdomme, men Kaj Lykke skulle dog vise
sig at blive den sidste ejer af slægten Lykke på Hverringe.
I 1656, året efter farens død, skrev Kaj Lykke et brev til
Sophie Abelsdatter, hvori han beskrev, hvordan dronning Sophie Amalie lå i med
sine tjenere. Abelsdatter var på det tidspunkt en af Lykkes elskerinder, men
hun blev få år efter gift med Peter Børsting, der var ridefoged på Rantzausholm
- et af Lykkes mange godser.
I 1661 afskedigede Lykke Børsting pga. uregelmæssigheder i
økonomien. Som hævn oplyste Børsting kongen om Lykkes beskyldninger i brevet
mod dronningen. Kaj Lykke vedkendte sig brevet og indgik et forlig, hvor han
skulle betale 100.000 rigsdaler. Et kæmpe beløb som ikke engang Lykke kunne
betale, og han måtte flygte til Skåne. Han blev herefter erklæret skyldig i
majestætsfornærmelse og blev samtidig frataget liv og gods.
Hverringe blev inddraget af Kronen og derefter solgt videre
til Dorthe Daa, som i forvejen havde pant i herregården. Kaj Lykke selv fik
først lov til at vende tilbage til Danmark efter dronningens død i 1685. Han
døde i 1699.
I 1737 døde Louise Charlotte von Schlaberndorff på
Hverringe. Hun havde på det tidspunkt siddet som enke på gården i mere end 30
år. Da parret ingen børn fik sammen, havde Krabbe testamenteret Hverringe til
sin søsters familie. Da der i 1737 var flere om buddet, blev der trukket lod
blandt familiemedlemmerne om ejerskabet. En lodtrækning, som Niels Juel vandt.
For Niels Juel blev tiden på Hverringe dog kort. Han døde
allerede i 1739, hvorefter broren Peder Iuel overtog gården. Han satte sammen
med sin hustru, Cathrine Levetzau, Hverringe i stand og forøgede dets
størrelse. For at sikre at Hverringe skulle blive i slægtens eje, fik de i 1768
oprettet gården til et stamhus, hvilket betød, at Hverringe i fremtiden skulle
arves af den ældste søn i slægten.
Efter Peder Juels død i 1779 overtog sønnen Hans Rudolf Juel
Hverringe. Under hans ejerskab blev hoveriet på godset afskaffet. Hoveriet
bestod af det arbejde, som fæstebønderne skulle yde på herregårdens marker som
afgift for at fæste (leje) deres gård. Fra slutningen af 1700-tallet blev
hoveriet i stigende grad opfattet som ineffektivt og mange steder erstattet med
en pengeafgift. Herregårdens marker blev herefter dyrket ved lønnet
arbejdskraft.
Under krigen mod englænderne i 1808 blev Hans Juel chef for
et frivilligt fynsk ridende jægerkorps. Englænderne havde i 1809 besat Romsø,
som i øvrigt hørte under Juels gods. Under befrielsen af Romsø tog Juel og hans
mænd omkring 100 engelske soldater til fange. I mangel af bedre blev de alle
indespærret i Kerteminde Kirke. Hans Juel tog sig endvidere af en efterladt
spansk soldat, Isodoro Panduro. Han havde brækket benet, og han kunne derfor
ikke rejse med spanierne tilbage til Spanien. Han fik arbejde som kammertjener
på gården og med Hans Juels velsignelse blev Isodoro Panduro gift med en
stuepige på Hverringe og grundlagde herigennem den kendte Panduroslægt.
Hans Rudolf Juel døde i 1857 i en alder af 84 år. Han havde
brugt hele sit liv på Hverringe, som han også afleverede til sin søn i
imponerende stand og størrelse. Sønnen Hans Juel overtog ikke blot stamhuset
Hverringe, men også stamhuset Juelsberg, som Hans Rudolf Juel havde fået
tildelt i 1847. De to stamhuse blev delt fra hinanden igen i 1875 efter Hans
Iuels død. Her overtog den ældste af sønnerne, Niels Rudolf Iuel, Hverringe,
mens den yngre søn, Knud Frederik Iuel, overtog Juelsberg.
De to gårde, Hverringe og Juelsberg, blev dog igen samlet
under Hans Rudolf Iuel i 1908, men blev atter delt efter hans død i 1923. I
1924 overgik stamhuset Hverringe til fri ejendom efter bestemmelserne i
lensafløsningsloven af 1919. Niels Rudolf Iuel deltog både i det kommunale og landspolitiske
liv. Han sad bl.a. i Odense amtsråd i hele tyve år og havde i 1910-18 sæde i
landstinget.
Hverringe er i 2013 stadig i slægten Iuels eje. Herregården
drives som en sammensat virksomhed med driftsgrene inden for landbrug,
skovbrug, boligudlejning, jagt og turisme. Bl.a. hører den femstjernede
campingplads Camp Hverringe under godset.
Ejere af Hverringe
(1350-1370) Nicolaus Limbek
(1370-1400) Forskellige Ejere
(1400-1420) Tyge Basse
(1420-1448) Steen Basse
(1448-1450) Peder Olufsen Godov
(1450-1460) Oluf Pedersen Godov/Regitze Olufsdatter Godov/Palle
Sverin/Anders Eriksen Ulfeldt
(1460-1500) Palle Andersen Ulfeldt / Niels Urne
(1500-1535) Peder Lykke
(1535-1537) Anne Pedersdatter Lykke gift Bille
(1537-1560) Anders Bille
(1560-1583) Jørgen Pedersen Lykke
(1583-1611) Henrik Jørgensen Lykke
(1611-1630) Anne Henriksdatter Lykke gift (1) Rantzau (2)
Ulfeldt
(1630-1655) Frands Henriksen Lykke
(1655-1662) Kai Frandsen Lykke
(1662-1675) Dorthe Daa gift Krabbe
(1675-1708) Niels Gregersen Krabbe
(1708-1737) Louise Charlotte von Schlaberndorf gift Krabbe
(1737-1739) Niels Pedersen Juel
(1739-1779) Peder Pedersen Juel
(1779-1857) Hans Rudolph Gregersen Juel
(1857-1875) Hans Juel
(1875-1878) Niels Rudolph Juel
(1878-1923) Hans Rudolf Juel
(1923-1959) Niels Rudolf Juel
(1959-1977) Ellen Iuel gift Reventlow
(1977-2009) Niels Otto Rudolph Juel greve Reventlow
(2009-20xx) Alexander Iuel greve Reventlow