Hofmansgave
• Region Syddanmark. Nordfyn, Otterup Kommune, 20 km nord
for Odense
• Adresse: Hofmansgavevej 27, 5450 Otterup. Telefon: 64 82
10 06. www.hofmansgave.dk/
• Offentlig adgang til park og blomsterhave samt til
udstillingsbygningen med Ellen og Ausa Hofman-Bangs malerier og skulpturer
(entre 2 kr.)
• Stiftelsen Hofmansgave. Formand: Kammerherre Fl. Lüttichau
• 1100 ha
• Opført 1784-1787 Tilbygning 1803. Restaureret 1978
På det nordlige Fyn, på vestsiden af Odense Fjord ved bugten
Egense Dyb, ligger den maleriske klassicistiske herregård. Det er en gård med
udsigter, omgivet af avlsbygninger i bedste fynske bindingsværk og en herlig
blomsterpark med lysthus, stengærder og et lille museum. Den ret beskedne
hovedbygning er opført 1784-87. Avlsbygningerne ved Nørregade stammer fra anden
halvdel af 1700-tallet.
VIGTIGE ÅRSTAL
1483 Hovedgården Knyle på en ø i Odense Fjord.
1784 Konferensråd Niels de Hofman opretter stamhuset
Hofmansgave på et inddæmmet areal ved Odense Fjord.
1843 Landvæseninstitutet på Hofmansgave grundlægges.
1951 Godset overtages af Stiftelsen Hofmansgave.
1958 Landbohøjskolen opretter et forædlingsinstitut i
tilknytning til godset.
• Bygningen
Den nuværende hovedbygnings tre fløje er opført i midten af
1780'erne af embedsmanden, konferensråd Niels de Hofman ved den i dag lidet
kendte arkitekt I.C. Seyffert. Midterfløjen er grundmuret, mens de lidt lavere
sidefløje fremtræder i optrukket bindingsværk. Hele komplekset er gulkalket
under et rødt halvvalmet tegltag. Hovedfløjen markeres med små regelmæssigt
anbragte kviste og to stentrapper på henholdsvis gårdog havesiden. Hovedfløjens
vinduer er indrammet af fremspringende lodog vandrette murstensbånd. I
begyndelsen af 1800-tallet er bygningen blevet forlænget mod nord. »Langelinie«
kaldes forlængelsen, der består af et gulkalket kraftigt bindingsværkshus i to
etager under et rødt tegltag.
Indgangen
til parken
Der er offentlig adgang til den 7 hektar store park med
museum fra 15. maj til 15. oktober fra kl. 9.00 til kl. 16.30.
I parken findes et lille Kartoffelmuseum, som er åbent fra
påske til ca. 1. oktober. Der er gratis adgang.
Parken rummer desuden et mindre, nyrestaureret skitsemuseum,
dels med skitser og forstudier af malerinden Ellen Hofman-Bang, dels med en
række gipsskulpturer af billedhuggerinden Ausa Hofman-Bang (entré 10 kr.).
Åbent fra forår til efterår.
»Det norske Hus« er bygget i 1814, det år Danmark mistede
Norge.
Hver en stue og hvert et værelse på Hofmansgave er et
studium i skønhed. Her et hjørne af dagligstuen.
• Interiør
Hovedbygningen er i dag ubeboet, men står som et værdigt
minde over Hofman-Bangslægtens landøkonomiske indsats. I parken findes et lille
intimt kunstmuseum. Det hylder mindet om de kunstneriske søstre, slægtens
sidste medlemmer: Ellen og Ausa Hofman-Bang, der boede og arbejdede på Hofmansgave,
hvor de havde et atelier i parken. Atelieret er nu indrettet til museum med de
ugifte søstres malerier, skitser og skulpturer. De religiøse motiver dominerer:
bl.a. kirkeudsmyknings-opgaver i København, på Færøerne og på Fyn (altertavle
til Otterup Kirke). Men der er også flere malerier med historiske motiver,
f.eks. en dramatisk fremstilling af den druknede statholder Frands Rantzau.
Mest interessant er dog en frise fra 1930'erne med motiver over temaet »Kvinden
fra Oldtid til Nutid«.
• Omgivelser
En næsten to km lang, stemningsfuld alle bestående af gamle
og krogede birkeog poppeltræer leder fra vest frem til Hofmansgave. Et større
kompleks af avlsbygninger med stråtag og brunoptrukket bindingsværk opført i
slutningen af 1700-tallet danner nærmest som en stjerne en smuk optakt til
herregården. Længerne langs »Nørregade« er pragteksempler på den fynske
bindingsværkstradition.
Sydøst for hovedbygningen findes en indbydende have. Mod syd
udgøres anlægget af en blomsterhave, mod øst en landskabshave med grotte og
stensætninger og flere gamle og til dels sjældne træsorter. I kort afstand fra
hovedbygningen står en romantisk havepavillon i træ med stråtag og en storartet
udsigt mod Hindsholm over f jordlandskabet med inddæmmede engdrag. »Norske Hus«
kaldes det lille lyshus.
• Historie
Hofmansgave er et navn, der signalerer borgerskab mere end
adelsstand, men oprindelsen er en middelalderlig hovedgård. Gården ligger i et
engområde ved Odense Fjord, der blev inddæmmet i 1756 som et af landets første
større inddæmningsarbejder. Hofmansgaves forgænger lå i realiteten på en ø,
Knyle, omgivet af et sumpet marskland.
Bygherren Niels de Hofman døde i 1785, før hans nybyggede
herregård stod færdig. Forinden havde han dog oprettet stamhuset Hofmansgave.
Slægtens sidste mandlige medlem, hofjægermester Niels Oluf Hofman-Bang, døde
ugift i 1951, hvorefter ejendommen efter seks generationers ejerskab i 1958
overgik til den selvejende stiftelse Hofmansgave, der som naturreservat og
forædlingsinstitut drives af Landbohøjskolen.
Mindesten over Niels de Hofman
Hofmansgave er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i
1483, kaldt Knyle, kaldt Qvitzowsholm fra 1588, kaldt Roseneje fra 1683 og
kaldt Bøttigersholm fra 1718. Navnet Hofmansgave er fra 1785. Gården ligger tæt
ved den nordvestlige ende af Odense Fjord, i Norup Sogn, Lunde Herred, Nordfyns
Kommune. Hovedbygningen er opført i 1784-1787 ved J.C. Seyffert.
Ejere af Hofmansgave
(1483-1510) Anders Drage
(1510-1588) Forskellige Ejere
(1588-1610) Frederik Qvitzow
(1610-1656) Jørgen Qvitzow
(1656-1677) Birgitte Gjøe gift Qvitzow
(1677-1683) Erik Qvitzow
(1683-1683)
Christian von Pappenheim
(1683-1683)
Anna Margrethe Eriksdatter Qvitzow gift von Pappenheim
(1683-1695) Jens Rosenkrantz
(1695-1697) Beate Sehested gift Rosenkrantz
(1697-1718) Jørgen Jensen Rosenkrantz
(1718-1735) Johan Frederik Bøttiger
(1735-1742) Constance Johansdatter Bøttiger
(1742-1745) Christen Nøragger
(1745-1754) Søren Lund
(1754-1759) Mikkel Lange
(1759-1759) Enke Fru Lange
(1759-1760) Christian Mikkelsen Lange
(1760-1771) Johan D. Mikkelsen Lange
(1771-1780) Niels Kragh Mikkelsen Lange
(1780-1783) Johan Frederik von Bardenfleth
(1783-1785) Niels de Hofman
(1785-1855) Niels de Hofman-Bang
(1855-1886) Niels Erik de Hofman-Bang
(1886-1929) Niels Erik de Hofman-Bang
(1929-1934) Charlotte Louise Carlsdatter Müller gift de
Hofman-Bang
(1934-1951) Niels Oluf de Hofman-Bang
(1951-1951) Inger Nielsdatter de Hofman-Bang/Ebba
Nielsdatter de Hofman-Bang/Ellen Nielsdatter de Hofman-Bang
(1951-20xx) Stiftelsen Hofmansgave
Ellen Margrethe Christensen
Stuepige på Hofmansgave 1947-49 Ellen Margrethe Christensen
fortæller:
www.nordfynsk.dk/Programmer/Hofmansgave/stuepige-ellen-1947.htm