• Region Syddanmark, Østfyn, Svendborg Kommune, 16 km
nordøst for Svendborg
• Adresse: Hesselagergårdsvej 20 A. 5874 Hesselager. Telefon:
62 25 10 17
• Ses fra vej. Adgang til hovedbygning for grupper ved
forudgående telefonisk henvendelse
• Baron Henrik von Blixen-Finecke
• 553 ha
• Opført 1538-1550. Restaureret 1915-16, 1951 og 1993-94
Hesselagergård er en af landets kendteste og kulturhistorisk
set betydeligste herregårde et fremragende mindesmærke fra overgangstiden
mellem gotik og renæssance, Hesselagergård er vor ældste renæssancebygning og
med en freskoudsmykming, som er uden sidestykke herhjemme, Bygherren, kansler
Johan Friis, var Danmarks ledende politiske skikkelse i de urolige år omkring
og efter reformationen.
VIGTIGE ÅRSTAL
1183 Hesselager nævnes i gavebrev fra Knud Prizlavsen til
Vor Frue Kirke i Odense.
1446 Sædegård tilhørende adelsmanden Henrik Friis.
1494 Johan Friis, søn af Jesper Friis og Anne Brockenhuus,
fødes.
1536 Johan Friis medlem af rigsrådet og kong Chr. 3.'s
kansler.
1548 Johan Friis opretter landets første stamhus for sin
slægt på Hesselagergård.
1658 Niels Friis dør som den sidste af slægten.
1914 Hjortesalens kalkmalerier fremdrages.
• Bygningen
Den enkeltstående hovedbygning omgivet af grave mod nord og
øst rejser sig med to etager i røde munkesten over en høj kælder. Det
øst-vest-liggende hus hviler på en lav granitsokkel. Indgangspartiet dannes af
det kraftige kvadratiske trappetårn placeret omtrent midt på hovedbygningens
sydfacade. To mindre ottekantede lave hjørnetårne på henholdsvis nordvestog
nordøstgavlen dækker husets nordside. Tårnene afsluttes med kuppeltage i
kobber, mens selve hovedbygningen er dækket af et rødt teglhængt sadeltag med
de karakteristiske halvcirkelformede gavle. De »vælske« rundbuede gavle med
gesimser og profilering udmærker Hesselagergård. Hovedbygningen som helhed er
vor fornemste repræsentant for renæssancens tårnrige enkelthustype. Den
udkragede buefrise, som markerer etageadskillelsen, er et fremragende
murerarbejde. Det samme gælder den fremspringende konsolbårne buegang med
skoldehuller og vægtergang, der afslutter facaderne over første sal. Endelig
bemærkes, at de oprindeligt uregelmæssigt anbragte svagt buede vinduer stort
set er bevaret i hvert fald i stueetagen.
Hesselagergård er opført over en ret kort årrække fra
omkring 1538 til 1550. Den iøjnefaldende gule stentavle over indgangsdøren i
trappetårnet angiver året 1538. Kort efter afslutningen på Danmarks sidste
borgerkrig, grevens fejde, igangsatte Johan Friis genopbygningen af sin
fædrende gård, som var blevet ødelagt under borgerkrigen i 1534. De mange
lighedspunkter med de samtidige kongelige byggerier på Nyborg og slottet i
København antyder, at den nyvalgte konge Chr.3.'s bygmester Morten Bussert har
medvirket ved opførelsen af kanslerens fynske slægtsgård. Men hvad der
oprindelig var tænkt som en sengotisk forsvarsborg, ændrer i løbet af 1540'erne
karakter. Fred og opgangstider er kommet med Chr.3.'s stabilisering af
kongemagten, og kongens kansler burde selvsagt være med til at markere de nye
tider.
Umærkeligt udvikler Hesselagergård sig i de øvre etager, med
dekorative tårnoverbygninger og især sine vælske gavle, til renæssancens
elegante og autoritative herremandsbolig: et symbol på rigets genrejsning eller
en »stensat digtning«, som historikeren Troels-Lund betegnede 1500-tallets
herregårdsbyggeri. Inspirationen er den venetianske renæssance. Forbilledet for
de halvcirkelformede gavle findes i Venedigs kirkearkitektur (Scuola di San
Marco, 1437-1500, først og fremmest). Johan Friis havde besøgt Venedig i sin
ungdom på den obligatoriske dannelsesrejse. Men muligvis er det først under et
ophold i Wittenberg i forbindelse med sit fangenskab under grevens fejde i
1534, at Johan Friis blev inspireret til sit senere byggeri. I Wittenberg
besøgte han den tyske reformator Melanchton, og skønt det var de politisk-religiøse
forhold, der stod i centrum for besøget, er der nok også blevet tid til at se
nærmere på Melanchtons hus, der med sine fornemme og moderne svungne gavle
skilte sig ud Ira den gængse gotiske tyske købstadsarkitektur.
Tavlen på Hesselagergårds facade med den latinske indskrift,
der daterer gården til 1538. Over indskriften frembærer to kvindefigurer Johan
Friis' våben med slægtens tre egern.
• Interiør
I det ydre står Hesselagergård stort set, som Johan Friis
skabte sit bygningsværk i midten af 1500-tallet. Men også bygningens indre
bærer præg af autenticitet: Fra de hvælvede kældre med højtsiddende vinduer til
loftets vældige egetræskonstruktioner med muret vægtergang har huset i høj grad
bevaret sit oprindelige udseende.
I stueetagen findes et af Danmarks smukkeste privatrum, den
berømte Hjortesal. Fra trappetårnets prægtige stentrappe træder man ind i
stueetagen, der tidligere har været opdelt i en lang række rum (i 1886 ikke
mindre end otte). Efter den seneste restaurering er etagen nu delt af en smal
forstue i hele bygningens bredde. Hjortesalen dækker hele stueetagens vestside,
mens salsstuen eller storstuen i bygningens østlige del nu er opdelt i en gul
og grøn stue.
Hjortesalen er senest blevet restaureret i 1993-94 og
fremstår som et stort rum med bemalede loftsbjælker og opfriskede kalkmalerier
på tre af rummets fire vægge. Vægmalerierne, der er tilpasset rummets
vinduesnicher, domineres af 13 store hjorte med senere påmonterede jagttrofæer
(gevirer). Jagtens glæder er malerifrisens hovedmotiv. Overalt bag hjortene er
vægfladerne udfyldt med herlige landskabsbilleder med scener fra det gode
herremandsliv.
Vestvæggens motiver på hver side af den senere opførte kamin
er berømte: T.v.: »Frokost i det grønne« T.h. »Sværdleg«, dvs. adelig
fægtesport. På langvæggene ses store skibe med vældige sejl, en hestetrukken
vogn med firspand og fornemt klædte rejsende ledsaget af væbnede ryttere og i
baggrunden byer og herregårde. Sydvæggen er helliget jagten, som foregår i et
klippelandskab med »tyske« gotiske borge og byer tilsat en enkelt dansk
landsbykirke. Staffagen udgøres af arkantusdekorationer og forskellige
ornamenter, hvortil også skal lægges de svære konsol bårne loftsbjælker med
staffering, snoede ranker og borter.
Hjortesalens freskoudsmykning tilskrives den tyskfødte
portrætog hofmaler Jacob Binck. Den alsidige Binck har muligvis også medvirket
ved Hesselagergårds omformning til et renæssancehus. I 1551 malede Jacob Binck
et fremragende portræt af den magtfulde kansler og bygherre (Frederiksborg).
• Omgivelser
En i forhold til hovedbygningen beskeden have støder ned til
voldgraven på Hesselagergårds nordøstside. Fra haven kan dette et af Danmarks
store bygningsværker beundres fra omtrent alle sider.
Til Hesselagergård hører et ret stort avlsbygningskompleks,
det meste i bindingsværk og overalt rødkalket.
Hesselagergård i slutningen af 1800-tallet
• Historie
Johan Friis' var kongens mand. Allerede i forbindelse med Chr.
2.'s flugt i 1523 støttede Johan Friis den protestantiske tronkræver Fr. 1. I
borgerkrigen efter Fr. 1.'s død var han Chr. 3.'s loyale støtte, og i 1535,
mens borgerkrigen stadig rasede, blev han leder af kancelliet.
Sammen med den jyske adelsmand Mogens Gøje stod Johan Friis
i spidsen for det protestantiske parti, da reformationen gennemførtes i 1536.
Som rigets kansler var Johan Friis Danmarks mest magtfulde mand i hele Chr.
3.'s regeringstid og under efterfølgeren, Fr. 2. Med »fynboens lyse forstand og
smidige lune« reorganiserede Johan Friis riget, og galede nogen op, som naboen
på Rygård, »klappede« Johan Friis lidt diskret, men bestemt til ham.
Mere end nogen anden står Johan Friis som indbegrebet af den
adels- og herremandsstand, der de næste små 150 år styrede Danmark og i samme
periode opførte en lang række af de bygningsværker, som Hesselagergård er den
fornemste repræsentant for.
Friis-slægten beholdt Hesselagergård til 1682. I Hesselager
Kirke, der i 1500-tallet fik tilføjet svungne gavle magen til herregårdens,
findes flere bemalede gravsten over ledende medlemmer af familien.
Gentagne ejerskift fulgte igennem hele 1700-tallet. Først
omkring år 1800 indtrådte en ny stabil periode, da den borgerlige Donsfamilie i
1802 erhvervede gården. De fleste af de nuværende rødkalkede ladeog
avlsbygninger på det tilkastede voldgravsareal sydvest for hovedbygningen
stammer fra kancelli råd Simon A. Dons' ejertid (1802-1819). Dons-familien
ejede Hesselagergård igennem hele 1800-tallet og er som Friiserne begravet i
Hesselager, bag ved kirkens kor.
Fra 1904 har familien Blixen-Finecke ejet og passet
Hesselagergård. Det er et ejerskab, der forpligter: Hovedbygningen og
omgivelserne er blevet restaureret adskillige gange i dette århundrede. Under
1. verdenskrig ved H. Bojsen-Møller og Ole Søndergaard, der genfandt og
afdækkede Hjortesalens malerier og afrensede hovedbygningens murværk for
1700-tallets hvide puds. I 19S0'erne gennemførte Nationalmuseet en
gennemgribende istandsættelse af gården ved HH Enggvist og G.M. Lind, og senest
i begyndelsen af 1990' erne har Enggvist medvirket ved den endelige
restaurering af Hjortesalen.
Hesselagergårds »Hjortesal« tager med sine pragtfulde
1500-tals kalkmalerier prisen som Fyns smukkeste renæssancerum. Malerierne
tilskrives hofmaleren Jacob Binck. Motivet på salens vestvæg, »Frokost i det
grønne«, sammenfatter adelens gode liv i renæssancetiden, hvor jagt, kortspil,
vin og kærlighed stod i centrum, i hvertfald i kunsten. Foto fra 1995 efter
sidste restaurering.
Ejere af
Hesselagergård
(1445-1475) Henrik Friis
(1475-1503) Otto Henriksen Friis
(1503-1522) Jesper Henriksen Friis
(1522-1570) Johan Jespersen Friis
(1570-1570) Henrik Jespersen Friis
(1570-1610) Niels Henriksen Friis
(1610-1642) Tønne Nielsen Friis
(1642-1658) Niels Tønnesen Friis
(1658-1679) Ingeborg Parsberg gift Friis
(1679-1682) Ingeborg Parsbergs dødsbo
(1682-1702) Poul Zachariassen Grønneval
(1702-1702) Inger Margrethe Poulsdatter Grønneval gift
Buchholtz
(1702-1726) Niels Rasmussen Buchholtz
(1726-1726) Øllegaard Nielsdatter Buchholtz gift Baggesen
(1726-1750) Lorens Baggesen
(1750-1764) Øllegaard Nielsdatter Buchholtz gift Baggesen
(1764-1798) Niels Baggesen
(1798-1802) Johan Frederik Friis
(1802-1819) Simon Andersen Dons
(1819-1850) Andreas Simonsen Dons
(1850-1888) Simon Andreasen Dons
(1888-1895) H.H. Møller
(1895-1904) Andreas Simonsen Dons
(1904-1904) Carl Vilhelm Behagen Castenskiold
(1904-1904) Bertha Henriette Marie Castenskiold gift
baronesse von Blixen-Finecke
(1904-1942) Vilhelm Carl Anna Otto Gunnar Axel baron von
Blixen-Finecke
(1942-1944) Bertha Henriette Marie Castenskiold gift
baronesse von Blixen-Finecke
(1944-1955) Carl August baron von Blixen-Finecke
(1955-1963) Gustav Frederik baron von Blixen-Finecke og Anna
Elisabeth baronesse von Blixen-Finecke gift Møller
(1963-1985) Gustav Frederik baron von Blixen-Finecke
(1985-20xx) Henrik baron von Blixen-Finecke