● Region Midtjylland - Lemvig Kommune
● Adresse: Fabjergvej 174-176, 7620 Lemvig. 97 86 30 08
● Ejer: Johannes Rahbek
● Ikke offentlig
● 161 ha landbrugsdrift/skovbrug
● Hovedbygningen er opført 1752
Gudum kloster er beliggende i forbindelse med sognets kirke. Gårdens hovedbygning stammer fra slutningen af 1700-tallet.
Hovedbygning
I 1631 brændte dele af en tidligere hovedbygning, hvorefter
der blev opført en ny. Dennes tilstand må have været ringe, for de daværende
beboere klagede over bygningernes tilstand, og fik efterfølgende gennemført en
nyopførelse. Denne var en trefløjet borggård som stadig stod under Andreas
Raschs ejerskab i 1719.
I slutningen af 1700-tallet blev den nuværende hovedbygning
på Gudum kloster opført under Christen Olesens ejerskab. Bygningen er et langt,
grundmuret hus med halvvalmede gavle. Den er énetages og har en frontspids.
Oprindeligt var der stråtag, som nu er udskiftet med tegl. Der er en mindre
vestfløj til bygningen. Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj
bevaringsværdi.
Andre bygninger
Omkring 1800 blev der opført en grundmuret avlsbygning med
pladetag. Bygningen er bygget i flere asymmetriske dele.
I løbet af 1900-tallet er der sket til- og ombygninger af produktionsbygninger.
Dele af avlsgården er udpeget som bevaringsværdig med middel bevaringsværdi.
Omgivelser
Den nuværende hovedbygning er bygget i tæt forbindelse med
sognets kirke. Den oprindelige placering var i en dal syd for den nuværende
gård.
Historie
Gudum kloster omtales første gang i 1268, hvor en enkefrue
gjorde en donation til klosteret. Dengang tilhørte klosteret
Benediktinerordenen og var beboet af nonner. Klosterets jordtilliggende var
betydeligt og blev varetaget af en forstander, der ofte også var præsten.
Oprindeligt lå klosteret i en dal, men det blev flyttet op til sognets kirke i
1484.
Ved Reformationen i 1536 blev alt kirkens gods konfiskeret
og lagt under Kronen. Der var tale om meget store mængder af herregårde og
fæstegårde, som med et slag skiftede ejere, hvilket - ikke uvæsentligt - gjorde
Kronen til landets største jordejer. Munke- og nonneordener blev nedlagt, men
nonnerne fik dog lov at bebo Gudumkloster i deres levetid. I 1573 havde den
kongelige lensmand på Gudumkloster fortsat ansvaret for underhold af tre
klosterjomfruer.
Under Kronens ejerskab blev Gudum kloster styret af en
lensmand. Den første var Jens Thomsen Sehested, der blev efterfulgt af sin søn,
Malte Sehested. Gudum kloster forblev i Kronens eje og bestyret af lensmænd i
næsten to hundrede år ‒ indtil 1717.
Den første private ejer på gården var Anders Rasch, som
indtil overtagelsen havde haft gården i fæste. Han forøgede gårdens tilliggende
og bragte gården på fode, men hans arvinger valgte at sælge gården videre i
1732. Gårdens historie har været præget af stabile ejerforhold, hvor den er
nedarvet fra far til søn gennem generationer. Således var den i familien
Olesens eje fra 1762 til 1907.
Siden 1923 har gården været i familiens Rahbeks eje.
Ejere af Gudum kloster
( -1536)
Benediktinerordenen
(1536-1717) Kronen
(1717-1732) Anders Rasch
(1732) Johanne
Lauridsdatter, gift Rasch
(1732) Andreas Rasch
(1732-1751) Mads Staby
(1751-1757) Johan Frederik Vedel
(1757-1762) Lars Johan Jelstrup
(1762-1784) Christen Olesen
(1784-1821) Iver Olesen
(1821-1851) Christen Olesen
(1851-1882) Iver Olesen
(1882-1907) P. Olesen
(1907-1909) Christian Ligaard
(1909-1923) Knud Rasmussen
(1923-1939) Christen Rahbek
(1939-1977) Laurits Betania Rahbek
(1977-2005) Johannes C. Rahbek
(1977-20xx) Eva Rahbek