• Østsjælland, Stevns, Stevns Kommune, 6 km nord for Store
Heddinge
•
Adresse: 4660 Store Heddinge. Telefon: 23 23 58 81
• Adgang for grupper efter forudgående aftale. Adgang til
dele af park
• Ejer: Jens Tesdorpf
•
1.668 ha.
•
Opført omkring 1400. Nordfløj tilføjet 1638. Ændringer og istandsættelser 1666,
1713, 1748, 1820. Sydfløj opført 1843
VIGTIGE ÅRSTAL
1286 Kongens kammermester Rane Jonsen erklæres fredløs efter
mordet på Erik Klipping og mister sit gods på Stevns.
1370 Gjorslev under Roskilde bispestol.
1400 Biskop Peder Jensen Lodehat opfører den nuværende
hovedbygning.
1536 Godset inddrages af kronen, men afhændes allerede i 1
540.
1793 Handelsmanden Jacob Brønnum Scavenius fra Skagen køber
Gjorslev for penge tjent i Ostindien.
1925 Scaveniusslægten sælger godset til kammerherre Ad.
Tesdorpf.
Gjorslev er en af Danmarks bedst bevarede og mest imposante
middelalderborge. Den korsformede hovedbygning er opført omkring 1400 af
Roskildebispen Peder Jensen Lodehat. Der er foretaget forskellige ændringer i
baroktiden og senere, men generelt er Gjorslevs hovedbygning et smukt eksempel
på middelalderens bygningskunst i Danmark. Et i Europa enestående anlæg, der på
alle måder bør værnes om.
• Bygningen
Omgivet af voldgrave på alle fire sider rejser den
majestætiske hovedbygning sig i et fladt østsjællandsk landskab. Gjorslev
fremstår som et trefløjet anlæg samlet omkring den vestvendte, korsformede
middelalderlige hovedbygning med to østvendte udløberfløje fra henholdsvis 1638
(nordfløjen) og 1843 (sydfløjen). Hovedindgangen er fra øst, hvor »Bredgade«
flankeret af avlsgårdens stald- og ladebygninger i rødt bindingsværk leder frem
til broen over voldgraven. Den murede bro har engang i 1700-tallet afløst den
ældgamle vindebro.
Hovedhuset er opført omkring år 1400. Byggematerialet er
fortrinsvis det stevnske kridt, blandet med munkesten. Den gotiske bygning har
oprindelig været forsynet med kamtakkede blændingsgavle og tårn med skydeskår.
Det mægtige centraltårn er ikke mindre end syv etager højt. Gjorslevs
udformning er unik i den europæiske arkitektur. Kun i Kalundborgs femtårnede
kirke finder man samme grundplan. Basis er formet som et latinsk kors med det
kraftige tårn i korsskæringen og tre korte arme mod nord, øst og vest og en
lidt længere sydfløj. Gjorslev demonstrerer som vort kirkebyggeri en
overordentlig selvstændig og selvbevidst bygningskultur i Danmark i
middelalderen.
Ved ombygninger i 1600-1700-tallet mistede Gjorslev noget af
sit middelalderpræg. Den dygtige hollandske barokarkitekt Ewert Janssen
ombyggede i 1666 østfløjen til et trappetårn i tidlig barokstil. I 1748 blev de
kamtakkede gavle erstattet af de nuværende tegltage og tårnets pyramideformede
tag. Den langstrakte nordfløj i kridtsten blev tilføjet allerede i 1638 og er
langt bedre tilpasset anlægget end G.F. Hetschs uskønne sydfløj fra 1843.
Gjorslev er med sine store gotiske spidsbuede vinduer den
bedst bevarede danske herregård fra højmiddelalderen. Her vestsidens korsarme.
• Interiør
Gjorslevs indre er selvsagt endnu mere end det ydre præget
af tidernes skiftende smag. Alligevel er det dejligt overraskende, at mange
middelalderlige levn trods alt er bevaret. Det gælder kældrene, hvor især
søndre korsarms hvælvede kælder er et stykke gedigent gotisk arkitektur. Hertil
kommer flere af korsarmenes sale, hvor især pillesalen i nordre korsarm
udmærker sig med sine hvælvinger båret af slanke granitsøjler. Ewert Janssens
trappetårn forbinder bygningens enkelte etager og leder op til kuppelsalen i
centraltårnet. Fra den mægtige overhvælvede sal fører velbevarede døre ud til
rum og sale i korsarmene.
Ved arkitekten JA Meyer blev dele af hovedbygningens
interiør ændret omkring 1820 til empirestil med klassiske døre, profilerede
paneler og loftsstukkatur.
• Omgivelser
Parken, der breder sig sydvest for borgholmen, er anlagt som
et såkaldt engelsk haveanlæg i midten af 1800-tallet. Blandt havens fritstående
store træer fremhæves sædvanligvis Danmarks ældste eksemplar af et af de enorme
californiske nåletræer, indført hertil i 1850'erne.
Øst for hovedbygningen ligger det driftige avlsgårdsanlæg.
De smukke langstrakte avlsbygninger langs Bredgade, der fremtræder i rødt
bejdset bindingsværk, stammer fra 1713 og er i al væsentlighed opført af
arkitekten J.C. Ernst.
Gjorslev i slutningen af 1800 -tallet
• Historie
Ifølge den folkelige overlevering tilhørte hovedgården
Gjorslev i slutningen af 1200-tallet væbneren Rane Jonsen. Og det er jo en smuk
tanke, at en af hovedmændene bag Danmarks sidste kongemord på Erik Klipping i
1286 mistede sin borg til kirken. Rane Jonsen blev lagt på hjul og stejle i
Roskilde i 1294, og i 1300-tallet tilhørte Gjorslev Roskildebispen. Den
tidligere kannik i Roskilde, Peder Jensen Lodehat, blev i 1395 udnævnt til
biskop i Roskilde. To år senere var han en af hovedpersonerne i formuleringen
af den nordiske unionstraktat i Kalmar i 1397.
Det var således som en af dronning Margrethes mest betroede
mænd, at Lodehat kort før år 1400 igangsatte byggeriet af den stærke borg på
Nordstevns. Lodehat benævnes som fundator castri Giordsleff. Formentlig skulle
borgen tjene som et brohoved for Roskildekirkens besiddelser ved Østersøen, på
Bornholm og Rugen især. Blandt Lodehats Danmarkshistoriske indsatser må
fremhæves flytningen af den i 1412 afdøde dronning Margrethes lig fra Sorø til
den fornemme gravsætning ved højalteret i Roskilde. Selv døde den magtfulde
biskop i 1416.
Ved reformationen 1536 overgik kirkegodset til kronen.
Allerede i 1540 skødede Chr. 3. godset til en trofast luthersk støtte, den
pommerske diplomat Peter Svave. Hans efterkommere ejede det gamle bispegods
indtil begyndelsen af 1600-tallet. Herefter tilhørte Gjorslev forskellige
adelige slægter, før det efter statsomvæltningen i 1660 som et af de første
danske godser kom i borgerligt eje i 1664. Kun fire år efter enevældens
borgerliggørelse af Danmark blev Gjorslev overtaget af købmanden Joachim
Irgens. Irgens' efterlevende enke måtte efter hans død i 1675 atter afstå
godset til kongehuset.
Først i 1743 afhændede Chr. 6. Gjorslev til handelsmanden
Christen Lintrup, der havde tjent sig op i Asiatisk Kompagni og i 1756
blevadlet som de Lindencrone. Hans efterkommere solgte i 1793 godset til Jacob
Brønnum Scavenius, der havde grundlagt sin formue i den florissante handelsperiode
fortrinsvis ved Ostindienshandelen. Scaveniusslægten ejede Gjorslev igennem
hele 1800-tallet. Først i 1925 afhændede Else Scavenius Gjorslev til
kammerherre Adolph Tesdorpf, hvis slægt stadig ejer det unikke hus.
Ejere af Gjorslev
(2. halvdel af 1200-tallet) Rane Jonsen
(1370 eller tidligere-1536) Roskilde Bispestol
(1536-1540) Christian III
(1540-1552) Peder Svave
(1552-ca.1571) Else Mouritzsdatter Skave
(1571-1630) Familien Svave
(1630-1646) Just Høg
(1646-1664) Stygge Høg
(1664-1674) Joachim Irgens
(1675-1678) Joachim Irgens' dødsbo
(1678-1743) Kronen
(1743-1772) Christen Lintrup (adlet som Christian de
Lindencrone)
(1772-1793) Johan Frederik de Lindencrone
(1793-1820) Jacob Brønnum Scavenius
(1820-1868) Peder Brønnum Scavenius
(1868-1915) Jacob Frederik Scavenius
(1915-1924) Frederik Scavenius
(1924-1925) Frederik Scavenius' dødsbo
(1925-1929) Adolph Tesdorpf
(1929-1940) Enkefru Tesdorpf
(1940-1970) Edward Tesdorpf
(1970-2019) Peter Henrik Tesdorpf
(2019-20xx) Jens Tesdorpf
Gjorslev,
2008