• Sydsjælland, Haslev Kommune, 16 km nordøst for Næstved
Adresse: 4690 Haslev. Telefon: 56 32 60 32. www.gisselfeld-kloster.dk
• Offentlig adgang til park med væksthus og ud·
stillingsbygning. Adgang til hovedbygning for selskaber ved forudgående aftale
• Gisselfeld Kloster (direktør grev Erik Danneskiold-Samsøe)
Gisselfeld er et af Danmarks største godser med et areal på 3.850 hektar med
Hesede, Edelesminde, Brødebæk og Gødstrupgård, hvoraf 2.400 hektar er skov
Opført 1546-75. Ændringer 1869-74. Restaureret 1915
VIGTIGE ÅRSTAL
1381 Adelsslægten Falk skriver sig til Gisselfeld.
1545 Peder Oxe begynder opførelsen af den nuværende
hovedbygning.
1699 Chr. 5.'s uægte søn Christian Gyldenløve overtager
Gisselfeld.
1755 Sønnesønnen Fr. Chr. Danneskiold-Samsøe opretter et
adeligt jomfrukloster i henhold til bedstefaderens testamente.
1778 Klostrets overdirektør Fr. Chr. Danneskiold-Samsøe dør
fra et forarmet gods.
1850 Godset bringes atter på fode som landbrugsejendom og
kloster af navn mere end af gavn.
Gisselfeld tilhører rækken af danske herregårde, der blev
opført i årene efter Danmarks sidste borgerkrig, grevens fejde, som afsluttedes
med reformationen 1536. Bygherren var den senere rigshofmester Peder Oxe, der
lagde grundstenen i 1547. Anlægget er præget af overgangstiden mellem
middelalderens gotisk udsmykkede borg og renæssancens pragtsøgende
herremandsbolig.
• Bygningen
Gisselfelds hovedbygning er opført på en holm i den såkaldte
Gårdsø. Det tre etager høje anlæg er opført i røde munkesten under et rødt
tegltag og består af tre fløje med et fremskudt portparti mod nord, trappetårn
på gårdspladsen ved vestfløjen og en spærremur mod syd. Nordfløjen med port er
ældst og opført som Gisselfelds hovedbygning. Siden blev de to sidefløje. øst- og
vestfløjen, tilføjet, og de stod færdige før bygherrens død i 1575.
Gisselfeld har mange ligheder med de samtidige fynske
herregårde: Hesselagergård, Ørbæklunde, Nakkebølle og Egeskov. Gisselfelds
forsvarsindretninger ligner de tre førstnævntes med udkraget, konsol bårne
vægtergange med skoldehuller og skydeskår på side- og hovedfløj, dertil en
dekorativ buefrise under taget. De gotiske blændinger svarer til Egeskovs, og
de kamtakkede gavle genfindes ved en lang række danske herregårde i gotisk
renæssance fra Kokkedal og Østergård i Nordjylland til Krenkerup på Lolland.
Peder Oxe lod anlægget omgive med en ydre mur mod nordvest
med tre tårne, hvoraf endnu de to tårne, dele af murværket og Peder Oxes store
ladebygning mod vejen er bevaret På selve borgholmen opførtes en lav
udløberfløj mod øst i slutningen af 1600-tallet.
Gisselfeld blev restaureret ved ID. Herholdt i 1869·74, der
heldigvis indskrænkede sig til at fjerne baroktidens tilføjelser, herunder
pudsen fra 1700·tallet Ved endnu en istandsættelse under ledelse af Martin
Borch i 1915 lykkedes det at fremdrage Peder Oxes Gisselfeld ved anvendelse af
moderne restaureringsprincipper og med respekt for det oprindelige
byggemateriale, først og fremmest de brændte munkesten.
• Interiør
Gisselfelds tre fløje indeholder en række trestjernede
kulturhistoriske klenodier hovedsageligt knyttet til Danneskiold-Samsøe-slægten,
der siden 1699 har resideret på Gisselfeld. Først og fremmest er
porcelænssamlingen bemærkelsesværdig. Det er formentlig landets største samling
grundlagt af C.C.S. Danneskiold-Samsøe i slutningen af 1700-tallet: I vest- og
nordfløjen finder man en fabelagtig samling dansk, tysk og kinesisk porcelæn.
Alene Flora Danica fylder et helt rum. Dette er det første stel af bemalede
fade, terriner og tallerkener fra Den kongelige Porcelænsfabrik, hvor
Danneskiold-Samsøe sad i bestyrelsen i de vanskelige år efter grundlæggelsen
1775. Kinesisk og ostindisk porcelæn og fajance importeret i den florissante
handelsperiode i 1700-tallets anden halvdel dominerer nordfløjens såkaldte
»porcelænsgang«, og Louis XV og Meissen-porcelæn fuldender Gisselfelds
overdådige porcelænssamling, der spreder sig over adskillige rum og
gangarealer.
Når betagelsen over porcelænet har lagt sig, må man også
glæde sig over bygningens stilfulde møblement fra den gustavianske spisestue og
diskret anbragte barokstole og til enkle moderne møbler i Gisselfelds mange rum.
Det hele sat i scene med elegant vægbemaling og lofternes stukkatur.
Malerisamlingen, der måske især i spisestuen i østfløjen og festsalen i
vestfløjen udviser fremragende eksempler på portrætter af slægten
Danneskiold-Samsøe og dens nære tilknytning til kongehuset, er udført af tidens
bedste kunstnere.
Gisselfelds hovedbygning er prydet med sandstensfigurer Her
en fontæne på gårdspladsen ved østfløjens mur
I Gisselfeids smukt formede væksthuse i den offentligt
tilgængelige park fremelskes eksotiske planter.
• Omgivelser
Omkring Gisselfeld breder en af vore smukkeste
herregårdshaver sig begunstiget af det indtagende kuperede sølandskab. Parken
blev grundlagt allerede på Peder Oxes tid, hvor småsøerne øst for
hovedbygningen blev omdannet til karpedamme. Den landskabelige have er på 444
ha og blev anlagt i 1890'erne af den engelske havearkitekt Milnet; der kendes
fra sit virke på Knuthenborg på Lolland og Tranekær på Langeland. Springvand og
mindestøtter, lysthuse og vandfald danner baggrunden for parkens blomsteranlæg,
sjældne træer og buske. Det iøjnefaldende væksthus med udbygninger ligger nær
indgangen. Her fremelskes eksotiske planter, hvoraf et udvalg sælges.
Gisselfeld malet af C.V.M. Jensen i 1839.
Gisselfeld omkring 1870
• Historie
Et par km nord for den nuværende hovedbygning spores endnu
resterne af middelalderens Gisselfeld. Den beskedne hovedgård, der kendes fra
1370, lå på et mindre voldsted ved Søtorup Sø.
Den fremgangsrige lensmand Peder Oxe vandt Gisselfeld efter
en langvarig proces mod den ellers så magtfulde Gøjeslægt i 1541. Gøjerne havde
ejet gården siden begyndelsen af 1400-tallet, men i forbindelse med
borgerkrigen omkring reformationen førte nogle uheldige lånetransaktioner til
striden mellem de to beslægtede familier. Peder Oxes modstander var ingen
mindre end rigshofmesteren Mogens Gøje, der stod i spidsen for adelspartiet ved
reformationen 1536. Rigshofmesterens bror havde i pengenød afhændet slægtsgården
til Peder Oxes far, men da denne var død midt under borgerkrigen i 1534, mente
Mogens Gøje at have forkøbsret til Gisselfeld. Sagen endte med et forlig, hvor
den aldrende Mogens Gøje fik ret til dele af Gisselfeld i sin livstid, men
derefter skulle gården tilhøre Peder Oxe.
Gøje døde i 1544, og den unge eneejer nedbrød straks
middelalderborgen og begyndte i 1546-47 opførelsen af den nuværende
hovedbygning.
Gisselfeld passerede via Peder Oxes søsterdatter til slægten
Lykke. Den berygtede Kaj Lykke, der i 1661 ragede uklar med den nysudråbte
enevoldskonge Fr. 3. og dronning Sophie Amalie, måtte se Gisselfeld inddraget
under kronen samme år. Senere kom godset atter i privateje, men i 1699 købte
Chr. 5.'s søn med Sophie Amalie Moth, grev Christian Gyldenløve til Samsø,
Gisselfeld. Denne stamfader til Danneskiold-Samsøe slægten bestemte i sit
testamente, at Gisselfeld efter hans tre børn skulle overgå til et adeligt
jomfrukloster. Denne pietismens mode, der også ramte de sydøstsjællandske
godser Vemmetofte og Vallø, blev dog af økonomiske og slægtsmæssige grunde
aldrig rigtigt gennemført, skønt Gisselfeld i dag præsenterer sig som
Gisselfeld Kloster.
Meget kloster er der dog ikke over den skønt beliggende
herregård, hvis arkitektur fremstår som indbegrebet af den særegne danske
gotiske renæssance.
Ejere af Gisselfeld
(1381-1411) Bo Falk
(1411-1431) Peder Falk
(1431-1450) Eskild Falk
(1450-1450) Ida Falk, gift Gjøe (Gøye)
(1450-1506) Eskild Gjøe (Gøye)
(1506-1526) Henrik Gjøe (Gøye)
(1526-1537) Johan Oxe
(1537-1545) Torben Oxe
(1545-1575) Peder Oxe
(1575-1588) Mette Rosenkrantz, gift Oxe
(1588-1588) Karen Banner, gift Lykke
(1588-1619) Christian Lykke
(1619-1655) Frands Lykke
(1655-1661) Kay Lykke
(1661-1670) Kronen
(1670-1670) Hans Schack
(1670-1670) Ditlev von Rumohr
(1670-1682) Hans lensgreve Schack
(1682-1688)
Otto Diderik lensgreve Schack
(1688-1689)
Sophie Dorothea Marschall, gift Schack
(1689-1699) Adam Levin greve Knuth
(1699-1703) Christian Gyldenløve, greve af Samsøe
(1703-1754) Dorothea Krag gift (1) Juel (2) Gyldenløve (3)
von Ahlefeldt
(1754-1755) Dorothea Krags dødsbo
(1755-20xx) Gisselfeld Adelige Jomfrukloster i Sjælland
RIGSHOFMESTER PEDER OXE
Peder Oxe (1520-1575)
var en af renæssancens betydeligste danske politikere. Allerede som 12-årig
drog han ud på den europæiske dannelsesrejse ledsaget af humanisten Christian
Morsing. Han vendte først hjem seks år senere i 1538 for at deltage i
læremesteren Christian Morsings reorganisering af Københavns Universitet efter
reformationen.
I 1552 blev Peder Oxe
medlem af rigsrådet under Chr. 3. Han blev imidlertid af delvis uopklarede
årsager styrtet fra sin position i 1558 og måtte efter en konflikt med sine
adelskollegaer i rådet gå i landflygtighed. Fra udlandet indledte han snart en
konspiration mod Danmarks konge, der fra 1559 hed Fr. 2. I Danmark blev Oxes
godser, inklusive Gisselfeld, konfiskeret, men allerede i 1566 blev han kaldt
hjem for at hjælpe rigsrådet og måske især kongen ud af den ulykkelige syvårskrig
med Sverige. Danmark kom ud af konflikten nogenlunde uskadt, for sidste gang
hvad svenskekrigene angår. Peder Oxe blev udnævnt til rigshofmester og
statholder i København og fik sine godser tilbage. Han kunne herefter fuldende
byggeriet på Gisselfeld, hvis tre fløje stod færdige ved hans død i 1575. Peder
Oxe, der også ejede og opførte Løgismose på Vestfyn, døde barnløs.