• Region Midtjylland, Randers Kommune, 13 km vest for
Randers
• Adresse: Vasevej 9, 8920 Randers NV, Telefon: 86 45 43 69
• Offentlig adgang til parken og de skiftende
kunstudstillinger i hovedbygningen
• Staten, Skov og Naturstyrelsen
• 1176 ha
• Opført omkring 1790
Fussingøs nuværende hovedbygning, der afløste en
renæssanceborg fra omkring 1550, er opført i 1790'erne for gehejmeråd Chr.
Ludvig Scheel von Plessen. Den langstrakte, enkle klassicistiske bygning
tilskrives Horsensarkitekten Anders Kruuse. Fussingø blev i 1946 konfiskeret af
staten som »tysk ejendom«, efter at have været i samme slægts eje gennem 18
generationer siden 1547.
• Bygningen
Fussingøs klassicistiske hovedbygning blev opført omkring
1790 ca. 400 m nordvest for den tidligere renæssancegård. Bygmesteren, den fra
Horsens tilkaldte arkitekt Anders Kruuse, opførte det stilrene og fornemme hus
med flittig brug af mursten fra den gamle borg. Hovedbygningen består af en
fløj, 13 fag lang i et plan over en høj kælder. Bygningen er hvidkalket under
et halvvalmet rødt tegltag. Nordfacaden er udsmykket med pilastre. Sydfacadens
hoveddekoration er den smalle, kun et fag brede risalit, der afsluttes med en
sandstens-profileret trekantgavl. Det elegante midterparti er udsmykket med to
sandstensrosetter og et guirlandebånd i frontonen. Over det profilerede
indgangsparti med en klassisk dobbeltdør er indsat bygherrens kronede
våbentavle.
• Interiør
Den enkle herregård er egentlig bygget som et sommerhus i
tidens klassisk inspirerede stil, et Maison-de-plaisance et lyststed, hvor
bygherren kun opholdt sig i kortvarige perioder, helst om sommeren, for at
tilse sit vidtstrakte domæne, der rakte fra Nordtyskland til Sjælland. Som
sådan er bygningens indre udstyret med sommerhusets enkelhed, modsvaret af den
ydre elegance.
• Omgivelser
Den offentligt tilgængelige park, der omgiver hovedbygningen
på alle sider, består af en 1 ha stor åben have med akacie-, platan- og
kastanietræer. Havens akse tager sit udgangspunkt ved Fussingøs hovedindgang.
Den landskabelige have fortsætter over i statsskovarealet, der forbinder
herregården med den romanske sognekirke i Ålum. Nordvest for hovedbygningen
finder man endvidere Fussingø Vandmølle. Den idyllisk beliggende korn mølle
stammer fra 1600-tallet.
Sø- og skovlandskabet med gamle bøge- og egetræer og skønne
lysninger sydøst for den nuværende hovedbygning løber umærkeligt over i den
såkaldte Gammelhave. Her for enden af en lindealle. der er et levn fra
Fussingøs barokhave fra 1700-tallet, finder man tomten af Albret Skeels
renæssanceborg. Borgruinerne er fremdraget på en tange, der skyder sig ud i
Fussing Sø.
VIGTIGE ÅRSTAL
1534 Herregården nedbrændes under Grevens fejde.
ca. 1555 Renæssancegården Fussingø opføres af rigsråd Albret
Skeel.
1729 Mogens Scheel von Plessen overtager godset.
ca. 1790 Nuværende hovedbygning opføres.
1939 Ritmester i Preussen Carl Ludwig August Hugo Gabriel
ScheelPlessen arver ejendommen.
1946 Godset konfiskeres af staten som tysk ejendom.
1995 Den danske gren af familien rejser krav på ejendommen.
Ruiner af Albert Skeels borg fra 1555
• Historie
Gjandrupgård hed den oprindelige hovedgård ved søen af samme
navn. Gården blev ødelagt i Grevefejden, der førte til reformationen i 1536. I
1547 blev godset overdraget lensmanden Albret Skeel, der lod stedet opkalde
efter det nydannede Fussingø Birk. Albret Skeel døde i 1568, men havde inden da
ladet opføre en befæstet borg ved søen, som han efterlod sig til sønnen,
rigsråd Christen Skeel. Fussingø omdannedes i 1688 til et stamhus af den sidste
Skeel på mandssiden, amtmand Mogens Skeel, som døde i 1694.
Hans datter Charlotte Amalie Skeel ægtede i 1702 Cbr. Ludvig
von Plessen til Glorup. Fussingø indgik herefter i det Scheel-Plessenske
stamhus. Skønt nært forbundet med slægtens besiddelser i Holsten arbejdede
slægten i 1800-tallet utvetydigt for den danske sag. Det må derfor føles som et
uretmæssigt overgreb, at den danske stat i 1945-46 inddrog grev Carl
Scheel-Plessens jyske gods som tysk ejendom. Her ved slutningen af 1900-tallet
kæmper den jyske del af slægten fortsat for tilbagelevering af det konfiskerede
gods.
Ejere af Fussingø
(1425-1438) Christen Sommer
(1438-1460) Jens Andersen Kanne
(1460-1489) Oluf Sommer
(1489-1540) Erik Sommer / Christen Sommer
(1540) Anne
Olufsdatter Sommer gift Sandberg
(1540-1545) Christen Andersen Sandberg
(1545-1568) Albert Skeel
(1568-1595) Christen Skeel
(1595-1630) Albert Skeel
(1630-1659) Christen Skeel
(1659-1694) Mogens Skeel
(1694-1698) Helle Rosenkrantz gift Skeel
(1698-1702) Charlotte Amalie Mogensdatter Skeel gift von
Plessen
(1702-1729) Christian Ludvig von Plessen
(1729-1749) Mogens Scheel-Plessen (overceremonimester)
(1749-1801) Christian Ludvig Scheel-Plessen
(1801-1819) Mogens Scheel-Plessen (officer)
(1819-1828) Agathe Johanne von Qualen gift Scheel von
Plessen
(1828-1853)
Mogens Joachim Scheel von Plessen
(1853-1876)
Wulff Heinrich Bernhard Scheel von Plessen
(1876) Magus Wilhelm Carl Hugo Scheel von
Plessen
(1876-1888) Otto Wulff Heinrich Bernhard Scheel von Plessen
(1888) Louise
Emma Augusta Brigitte Ottosdatter Scheel von Plessen
(1888-1921) Carl Gabriel Joachim Wilhelm Scheel von Plessen
(1921-1939) Louise Emma Augsta Brigitte Ottosdatter Scheel
von Plessen
(1939-1945) Carl Ludwig August Hugo Gabriel Scheel von
Plessen
(1945-) Staten