● Region Sjælland - Næstved Kommune
● Adresse: Næstvedvej 1, 4250 Fuglebjerg, 55 72 11 22
● Ejer: Bart Herman Wagenvoort
● Ikke offentlig, Kan kun ses udefra
● 36 ha landbrugsdrift/skovbrug - jagt/jagtudlejning
- boligudlejning
● Hovedbygningen er opført i 1857 og med
512 kvadratmeter bolig fordelt på tre etager
Fuglebjerggaard
med forvalterbolig, sø og skov er sat til salg for 19.285.000 kroner maj 2018 af
den dansktalende hollandske storlandmand Bart Wagenvoort. Han købte ejendommen
i udkanten af Fuglebjerg i 2012 og flyttede ind med sin hustru og parrets fem
drenge.
Senest tog
det 16 måneder at sælge ejendommen, da Bart Wagenvoort købte gården for 14
millioner kroner af den daværende ejer, Anders Hastrup.
I middelalderen hed herregården Vedfuglebjerg eller
Skovfuglebjerg.
Fuglebjerggaard har gennem tiden været ejet af flere store
adelsslægter. Flere af Fuglebjerggaards ejere har ejet mange andre herregårde.
Fuglebjerggaard har derfor i flere perioder været ubeboet eller bortforpagtet.
Fuglebjerggaard er en af de relativt få gamle herregårde,
som ligger midt i en landsby.
Hovedbygningen er opført i midten af 1800-tallet.
Hovedbygning
Fuglebjerggaards nuværende hovedbygning blev opført i 1857
under Peter Johansen de Neergaards eje. Bygningen er opført i røde sten med en
del renæssanceforsiringer. Bygningen er i et stokværk med høj kælder og højt
gennemgående midterparti i to stokværk. Bygningen blev opført ved arkitekt
Henning Wolff.
I 1755 bestod Fuglebjerggaard af en borggård af tre
tegllagte fløje af mursten og bindingsværk. Hovedfløjen lå mod syd.
Opførelsestidspunktet for denne bygning kendes ikke, men bygningen var i midten
af 1700-tallet af ældre dato. Forskellige slags vinduer vidnede om, at huset på
et tidspunkt var blevet renoveret. Disse bygninger var senere så forfaldne, at
man snakkede om at nedrive dem, men i slutningen af 1700-tallet blev de i
stedet renoveret.
Kendskabet til Fugelbjerggaards tidligere hovedbygninger er
begrænset, men det vides, at Fuglebjerggaards hovedbygning i middelalderen lå
på samme sted, og at bygningen på et tidspunkt i middelalderen bestod af en
bindingsværksbygning med stråtag. Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsgården brændte i 1914 og blev herefter genopbygget. Der
er kun få af avlsbygningerne tilbage. Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Fuglebjergggaard er en af de få herregårde, som endnu ligger
i tæt forbindelse til en landsby.
Til hovedbygningen hører en have.
Der er to store skove i området: Dyrehaven og Kastrup
Overdrev. Terrænet i skovene er lavt og fladt, og bevoksningen består
overvejende af bøg.
Der er flere fredede oldtidsminder i området. Disse omfatter
under Fuglebjerggaard en langdysse, syd for gården en forstyrret jættestue, en
sløjfet langdysse samt en ubeset dysse.
Historie
Fuglebjerggaards historie kan føres tilbage til slutningen
af 1300-tallet, hvor den tilhørte slægten Dyre. Brødrene Jens og Niels Knudsen
Dyre ejede den i fællesskab og derefter Niels' sønner.
Enken Ingrid Billesdatter Dyre ejede gården efter sin søns
død ca. 1460. Hun ejede foruden Fuglebjerggaard adskillige andre gårde. I 1469
lod hus sig optage på Antvorskov kloster og Fuglebjerggaard overgik til hendes
svoger Anders Jensen Passow.
Anders Jensen Passow døde tidligst i 1474, hvorefter Fuglebjerggaard
overgik til datteren, Anne Andersdatter, og hendes mand, Axel Walkendorff. Axel
Walkendorff døde dog i 1483, hvorefter Anne Andersdatter giftede sig med Jørgen
Marsvin, som døde i 1524. Anne Andersdatter besad herefter gården frem til sin
død i 1528. Fuglebjerggaard er herefter formentlig blevet delt i flere
arveandele, idet børn fra begge ægteskaber nævnes som ejere til gården, således
Ingrid Walkendorff i 1545 og Anne Marsvin i 1547.
Ved hendes død omkring 1567 overgik Fuglebjerggaard til en nevø,
Erik Walkendorff. Han ejede foruden Fuglebjergaard adskillige andre gårde. Erik
Walkendorff fik flere uægte sønner, som blev opdraget på adelig vis, men ikke
videreførte slægtens våben og navn. En af disse sønner var Herluf Eriksen, som
overtog Fuglebjerggard - dog formentlig som en forpagtning eller som et len.
Først i 1625 fik han skøde på gården, da han overtog den fra sin halvbror
Henning Valkendorff.
Gården forblev i de kommende generationer i Herluf Eriksens
slægt, først sønnen og senere sønnesønnen. I slutningen af 1600-tallet blev
gården solgt for første gang i sin historie, men herefter gik det stærkt med
adskillige ejerskift inden for kort tid.
I første omgang kom gården til Niels Mund, som i 1698 solgte
gården til Karsten Jensen Helmerskov. Karsten Jensen Helmerskov solgte gården
videre i 1701 til Mathias Numsen, som i 1705 solgte den til baron Peter
Rodsteen. Allerede året efter solgte han Fuglebjerggaard til Hector Gottfried
Masius, hvis søn Christian von Maase i 1721 videresolgte gården. Herefter blev
Johan Thomsen Neergaard for en kort stund ejer, indtil han i 1724 solgte den
til Carl Adolph von Plessen.
Med Carl Adolph von Plessens erhvervelse af Fuglebjerggaard
gik garden roligere tider i møde. Da Carl Adolph von Plessen havde overtaget
gården, var den i dårlig stand, og bygningerne var forfaldne, men i løbet af de
følgende 30 år gennemførtes en række forbedringer. Carl Adolph von Plessen
interesserede sig for driften på sine godser og var endvidere en religiøs mand,
som opførte flere almueskoler, bl.a. en i Fuglebjerg by. Som følge af Carl
Adolph von Plessens eje blev gården en del af de Plessiske fideikommisgodser.
Dette betød at Fuglebjerggaard blev båndlagt således, at godset ikke kunne
sælges eller pantsættes, men at slægten fremover kunne nyde godsernes afkast.
Samtidig betød det, at brugsretten til godset skulle nedarves i den Plessenske
slægt efter en fastlagt arvefølge.
Det tog dog lang tid for arvingerne at udrede arvens
fordeling. Der blev truffet en overenskomst 1763, men først fra 1778 blev der
fundet en endelig løsning, hvor Fuglebjerggaard sammen med Førslevgaard og
Fodbygaard tilfaldt Christian Frederik von Plessen. Hans mor skulle oppebære
underhold fra godserne og ret til at bebo tre værelser på Førslevgaard. I 1789
overlod han Fuglebjerggaard og de to øvrige herregårde til sin bror, Carl
Adolph von Plessen.
Fuglebjerggaard havde siden 1773 været forpagtet af Johan
Grandjean. Under Johan Grandjeans eje blev gårdens bygninger og have sat i
stand. I 1795 udskiltes fæstegårdene fra Fuglebjerggaard og Johan Grandjean
overtog herregården, som arvefæste, dvs. en livslang fæstekontrakt, som kunne
gå i arv til hans efterkommere. Allerede i 1798 afhændede han dog gården -
eller måske snarere arvefæsteretten - til Peder Rützow. I 1802 ophævedes
fideikommisgodset og blev erstattet af en kapital, som efterfølgende skulle
sørge for Plessen-slægtens underhold. Carl Adolph boede på sine godser i
Holsten og afstod i 1805 gården til Peter Johansen de Neergaard. Peter Johansen
de Neergaard var ud af den gamle danske adelsslægt Neergaard.
Fuglebjerggaard forblev i Neergaardslægten de næste godt 200
år. I anden halvdel af 1900-tallet blev store dele af jorden frasolgt. I 2012
blev gården med hovedbygning og 36 hektar jord købt af en hollandsk rigmand.
Ejere af
Fuglebjerggaard
(1390-1400) Jens Knudsen Dyre / Niels Knudsen Dyre
(1400-1410) Niels Knudsen Dyre
(1410-1423) Erik Nielsen Dyre
(1423-1452) Knud Nielsen Dyre
(1452-1469) Ingerd Billesdatter gift Dyre
(1469-1470) Slægten Dyre
(1470-1486) Anders Jensen Passov
(1486-1510) Axel Valkendorf
(1510-1530) Jørgen Marsvin
(1530-1550) Erik Valkendorf
(1550-1580) Herluf Eriksen Valkendorf
(1580-1620) Christoffer Herlufsen Valkendorf
(1620-1625) Erik Herlufsen Valkendorf
(1625-1709) Forskellige ejere, bl.a. Matthias Numsen
(1709-1721) Christian von der Maase
(1721-1724) Johan Thomsen de Neergaard
(1724-1758) Carl Adolph von Plessen
(1758-1789) Christian Frederik von Plessen
(1789-1795) Carl Adolph von Plessen (f. 1747)
(1795-1798) Ludvig Johan Grandjean
(1798-1805) Peder Rützov
(1805-1835) Peter Johansen de Neergaard
(1835-1872) Peter Johansen de Neergaard (søn til
ovenstående)
(1872-1925) Jacob Edvard Petersen de Neergaard (søn til
ovenstående)
(1925-1947)
Wenzel Rudolf Flach de Neergaard
(1947-1989)
Holger Flach de Neergaard
(1989-2005)
Andrè Holger Flach de Neergaard
(2005-2005)
Johan Nicolaj Flach de Neergaard
(2005-2012)
Andreas Hastrup
(2012-20xx)
Barend Herman Wagenvoort
Den ældste beskrivelse af Fuglebjerggårds bygninger går
tilbage til 1755. På det tidspunkt bestod herregården af tre ældre, teglhængte
fløje i bindingsværk samt en ladegård. Herregårdens hovedfløj lå mod syd og var
indrettet til beboelse. De to mindre sidefløje var derimod indrettet med
køkken, bryggers, spisekammer og lignende. Ingen af de nævnte bygninger er dog
bevaret. Den nuværende hovedbygning er opført i 1857 ved Henning Wolff i ét
stokværk med høj kælder og højt gennemgående midterparti i 2 stokværk med en
del renæssanceforsiringer. Samtlige avlsbygninger er af nyere dato.
Fuglebjerggård har været i slægten de Neergaards eje i over 200 år.
Bygningssættet og 36 ha er i 2005 solgt til Andreas Hastrup, der samtidig ejer
land- og skovbrugsejendomme i udlandet. Der er ikke offentlig adgang til
ejendommen.
Fuglebjerggård blev som et af Henning Wolffs overlevende
hovedværker indstillet til fredning af Det særlige Bygningssyn i 2006. Ejeren
Andreas Hastrup var igennem hele forløbet velvilligt indstillet over for en
eventuel fredning, under forudsætning af at Kulturarvsstyrelsen godkendte den
planlagte/gennemførte helt nødvendige renovering af hovedbygningen, der bragte
boligen nærmere det oprindelige udseende. Som et led i restaureringen (samt
tilpasning af boligen til nutidigt brug), ønskede ejer at opstille to ens
"lette" nye sorte ståltrapper ud fra de mod syd symmetrisk placeret
eksisterende døre mod parken. Grundet dette ønske fra ejers side, blev
fredningen ikke gennemført af Kulturarvsstyrelsen, der valgte ikke at følge
Bygningssynets indstilling.