● Region Sjælland - Kalundborg Kommune
● Adresse: Sæbyvej 60, 4291 Ruds Vedby, 58 25
01 22
● Ejer: Jarlfonden
● Ikke offentlig
● 306,5 ha / 522 hektar med Marienhøj og Strødam. landbrugsdrift/skovbrug
● Stuehuset er opført 1890
Frihedslund blev oprettet som avlsgård under Sæbygaard i
1700-tallet. Gården er i 2013 ejet af Jarlfonden og indrettet som
læregård.
Hovedbygning
Hovedbygningen på Frihedslund består af en hvid grundmuret
fløj, der står i en etage. Den har en gennemgående frontspids, hvor facaden er
to etager høj i stedet for blot én. Derudover har den et gråt tegltag.
Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Rundt om hovedbygningen på Frihedslund ligger en række
avlsbygninger, som sammen med hovedbygningen danner et anlæg med en gårdsplads
i midten. Hovedbygningen ligger i dette anlæg mod sydvest. Sydøst herfor ligger
flere avlsbygninger, bl.a. en række moderne stalde. Avlsbygningerne er ikke
fredede.
Omgivelser
Sydvest for hovedbygningen ligger en lille skov, hvor man
bl.a. kan finde en lille sø, ligesom der fra gården er udsigt til Tissø, som
ligger lige vest for.
Sydvest for hovedbygningen ligger en lille skov, hvor man
bl.a. kan finde en lille sø, ligesom der fra gården er udsigt til Tissø, som
ligger lige vest for.
Historie
Oberst A. Falkenskiold købte i 1779 herregården Sæbygaard. I
1787 udskilte han en avlsgård ved navn Falkenhøj og i 1790 endnu en avlsgård,
som fik havnet Frihedslund. Han solgte Sæbygaard i 1796, men beholdt
Frihedslund endnu nogle år.
Frihedslund blev omkring år 1800 købt af greve Christian
Rantzau-Ascheberg, der kort forinden havde erhvervet sig Søbygaard. Begge gårde
blev solgt videre til kammerråd Astrup og solgt igen til Frederik Hoppe i 1806.
Frederik Hoppe udskilte igen Frihedslund, da han i 1809
solgte gården til A.H. Bachmann. Ved hans død blev den solgt til grevinde
Agnethe Rosencrone, som dog kort efter solgte den videre til major Harald
Rothe.
Hans søn med samme navn solgte Frihedslund videre i 1850 til
premierløjtnant J. V. Saxtorph. I 1859 blev Frihedslund købt af V. Hvidt, hvis
søn Daniel Hvidt overtog gården efter sin mor i 1895.
I 1938 købte Børge Strand Frihedslund af boet efter Daniel
Hvidt. Siden tilkøbte han 55 ha fra det nærliggende Falkenhøj.
I 1965 blev Frihedslund indrettet som læregård under
Jarlfonden. Gården tilbyder elevpladser til landbrugsstuderende.
Ejere af Frihedslund
(1790-1796) Arnoldus von Falkenskiold
(1796-1796) Joachim Barner Paasche
(1796-1800) Christian Ditlev Carl Rantzau
(1800-1806) Haagen Christian Astrup
(1806-1809) Frederik Hoppe
(1809-1811) A. H. Bachmann
(1811-1824) Enke Fru G. Rosencrone
(1824-1835) M. Rothe
(1835-1850) M. Rothe
(1850-1859) J.V. Saxtorph
(1859-1878) Valdemar Hvidt
(1878-1895) Enke Fru Hvidt
(1895-1937) Daniel Hvidt
(1938-1965) Enke Fru E. Strand
(1965-20xx) Jarlfonden (stiftet i 1949 af Axel Jarl)
Frihedslund er dannet som en avlsgård under Sæbygård af Arnoldus
von Falkenskiold i 1790. Gården ligger i Sæby Sogn, Løve Herred, Region
Sjælland, Kalundborg Kommune.