• Nordsjælland, Hillerød Kommune, Region Hovedstaden
Adresse: Frederiksborg Slot 10, 3400 Hillerød. Telefon: 48 26 04 39
• Offentlig adgang. Nationalhistorisk Museum
• Opført 1562-1622. Haveanlægget med Badstue og Kaskader
1581-1670. Genopført efter brand 1859-1866
Frederiksborg Slot er en af Nordeuropas største
attraktioner. Et pragtværk fra renæssancetiden, der for altid har sikret byggekongens
popularitet til trods for hans uheldige krige. Slottet rummer i dag Det
Nationalhistoriske Museum. Dertil kommer den overdådige slotskirke med
ridderordenskapel. Fr. 4.'s barokhave nord for slottet er senest blevet
istandsat og genåbnet i 1996 under navnet Kaskaderne.
VIGTIGE ÅRSTAL
1560 Fr. 2. mageskifter sig til Hillerødsholm med Herluf
Trolle og Birgitte Gøye, der overlades Skovkloster (Herlufsholm) ved Næstved.
1562 Fr. 2. begynder opførelsen af Frederiksborg på sydholmen
i den nuværende slotssø.
1581 Badstuen opføres.
1604 Kongefløjen opføres.
1606 Kirkefløjen opføres.
1608 Østfløjen opføres.
1613 Møntporten opføres.
1659 De svenske besættelsestropper hærger kongeslottet.
1859 Slottets tre hovedfløje hærges af en omfattende brand.
1878 Frederiksborgmuseet oprettes.
1884 Ferd. Meldahls genopbygning af det brandhærgede slot
afsluttes.
1996 Fr. 4.'s barokhave, Kaskaderne, genåbnes.
• Bygningshistorie
Frederiksborg er opkaldt efter Fr. 2. Det var kongen, der
den 1. juli 1560 byttede sig til herregården Hillerødsholm med rigsadmiral
Herluf Trolle. Ved mageskiftet fik Trolle det nedlagte Skovkloster ved Næstved.
Skovkloster blev til Herlufsholm. Men her handler det om Hillerødsholm.
Herluf Trolles herregård stod på den nordligste af de tre
holme i Hillerød Sø, hvor nu renæssanceslottet rejser sig. Kun få bygninger er
bevaret fra Fr. 2.'s tid. På den sydligste holm på østsiden af den såkaldte
Staldgade ligger det høje kvadratiske hus, der kaldes Herluf Trolles Tårn, fra
omkring 1560. Gaden eller Strædet er flankeret af staldlænger fra 1570'erne:
Kongestalden på vestsiden, Husarstalden på østsiden af den smalle skrå
adgangsvej til slottet. Staldkomplekset afsluttes mod nord af de to runde
hjørnetårne dateret med murankre til 1562. Murankrene anfører endvidere Fr.
2.'s tyske valgsprog: »Mein Hoffnung zu Gott allein«. Endelig stammer den lange
fadebursbygning på midterøen vest for slottet også fra kong Frederiks tid.
Fadeburslængen med de kamtakkede gavle er opført omkring 1575.
Den måske vigtigste bygning fra Fr. 2.'s tid ligger uden for
slotsholmene. Det er den lille Badstue nordvest for slottet Et jagtslot i
renæssancestil beregnet til kongens kortvarige sensommerophold i forbindelse
med jagtudflugter. Den lille bygning i røde sten med sandstensbånd og med
kamtakkede gavle samt et tårn med kobbertækket lanternespir ligger som en slags
eremitage i slottets gamle indelukke. Indelukket er i dag indrettet som en
landskabshave.
Selvom Fr. 2. ikke blev den store bygherre på Frederiksborg,
var det ham, der indledte kronens tilknytning til Nordsjælland. Mægtige kanaler
blev anlagt for at sikre vandtilførslen til slotssøen. Den første egentlige
Kongevej fra København til Frederiksborg blev anlagt i 1580'erne, en vej der
var forbeholdt kongen og folk i hans tjeneste. Endelig udvidedes de kongelige
domæner og vildtbaner ved betydelige jordopkøb.
Frederiksborgs sydfløj, Prinsessefløjen (1608), og
indgangsparti med den såkaldte terrassebygning (1609) er her set fra den ydre
borggård med en af det rekonstruerede (1888) Neptunspringvands figurer i
forgrunden. Det oprindelige springvand fra 1622 blev stjålet af de svenske
besættelsestropper i 1660 og befinder sig sammen med andre historiske
tyvekoster i Stockholm.
I 1577 blev Chr. (4) født på Frederiksborg. Og det blev
denne vor store »byggekonge«, der kom til at stå for opførelsen af Frederiksborg
- dette mesterværk i europæisk renæssancearkitektur - i begyndelsen af
1600-tallet. Slottet blev planlagt allerede i slutningen af 1500-tallet.
Formentlig var det den kgl. bygmester Hans van Stenwinckel, der projekterede
bygningen for den unge konge. Hollandskfødte van Steenwinckel døde i 1601, og
det blev hans søn af samme navn sammen med danske bygmestre, der fuldførte
Frederiksborg.
Hovedbygningen fylder hele nordøen, hvor den gamle herregård
blev nedrevet kort efter Fr. 2. 's død i 1588. Det trefløjede anlæg består af
Kongefløjen mod nord fra 1604, Kirkefløjen mod vest fra 1606 og østfløjen,
senere kaldet Prinsessefløjen, fra 1608. Den sydvendte spærremur med balustrade
kaldes terrassebygningen. Mod gårdspladsen er den udsmykket med en søjlegang,
mod voldgraven mellem de to holme fremtræder den med 2 x 6 blændingsarkader med
helfigurer, der flankerer indgangsporten med kongens og dronningens våben og
årstallet 1609.
Til hovedbygningen på den nordlige slotsholm hører en række
tårne, som kendetegner Chr. 4.'s byggerier. Kongefløjen er mod slotssøen
flankeret af to hjørnetårne; det vestlige Mønttårn og det østlige
Jægerbakketårn. Mod gårdspladsen dominerer kirkefløjens kvadratiske
midtstillede kirketårn. Nordfløjen har to mindre karnaplignende ottekantede tårne,
ligesom østfløjen fremtræder med et indbygget ottekantet indgangstårn. Fra det
vestvendte Mønttårn på Kongefløjen fører den elegante fem fag lange
løngangsbygning til Møntporten på mellemøens nordspids. Løngangen og
Møntporten, der også kaldes Audienshuset, efter den audienssal, som Chr. 5. lod
indrette her i 1680'erne, er opført i 1616. Bemærkelsesværdig er især
porthusets sydvendte portals fritstående søjler og pilastre og musicerende
figurer. I portalen indgår også et relief af Venus og Mars: kærlighedsgudinden
og krigsguden. Relieffet er blevet opfattet som en hentydning til Chr. 4.'s
giftermål med Kirsten Munk i 1615.
Kongefløjen blev i 1621 udsmykket mod gårdspladsen med »Det
Store Galleri«. Facadeudsmykningen i to etager blev udført i Amsterdam af Hans
van Steenwinckel d.y. Det oprindelige marmorgalleri med søjler og gudestatuer
blev transporteret til Danmark stykvis fra Holland. De fleste figurer er siden
blevet erstattet med figurer i sandsten og zink henholdsvis i midten af
1700-tallet og i slutningen af 1800-tallet.
På mellemøen opførtes to parallelle fløje:
Mod vest Slotsherrens Hus i 1611. Her fik den kgl. lensmand
til huse, mens der overfor i 1615 opførtes den såkaldte Kancellibygning til
kongens kontorer. Den sidste er en ret tro kopi af Berritsgårds hovedbygning på
Lolland og viser det tætte samarbejde mellem kongehus og den ledende adelsstand
i renæssancetiden.
Mod syd opførtes det mægtige kvadratiske porttårn i 1620.
Herfra forbindes mellemøen med sydøen ved den såkaldte S-bro. Den herlige
svungne bro stammer fra Chr. 4.'s tid, skønt jernrækværket bærer Chr. 5.'s
monogrammer. Broen mellem porttårnet og sydøens gamle stalde er opført omkring
1620.
Efter planen skulle også sydøens staldbygninger fra
1500-tallet erstattes af nye renæssancebygninger. Men Chr. 4.'s lykke og
nationens vendte i 1620'erne. Sydøens to porte stammer henholdsvis fra
slutningen af 1500-tallet og 1736. Mod syd afgrænser den hermebårne byport de
kongelige besiddelser fra byen, mens den triumfbue-inspirerede barokportal fra Chr.
6.'s tid danner en smuk optakt til selve slottet.
Neptunspringvandet er oprindeligt fra 1622, men blev taget
som krigsbytte af svenske tropper i 1659
Det blev rekonstrueret 1888 med afstøbninger af de
oprindelige figurer af Adrian de Vries.
På mellemøens gårdsplads rejstes Frederiksborgs skulpturelle
mesterværk, Neptun springvandet, udført af billedhuggeren Adrian de Vries i
1620-1622. Det blev ulykkeligvis nedbrudt og figurerne stjålet af de svenske
besættelsestropper i 1659. Det nuværende springvand er en rekonstruktion fra
1888 af Henrich Hansen med afstøbninger af de originale figurer.
Frederiksborgs byggestil er inspireret af den nederlandske
renæssance. Ikke underligt med de hollandskfødte bygmestre. Men tårne og spir
er dog selvstændige tilføjelser, som genkendes i andre af tidens danske
bygningsværker: Rosenborg i København og herregårde som Lystrup på Østsjælland.
Berritsgård på Lolland og 0rbæklunde på Fyn. Murværket består af røde danske
mursten afbrudt af vandrette sandstensbånd og sandstensindfattede vinduer med
trekantfrontoner med »kødfarvede hoveder«. Dertil svungne gavle med
sandstensbånd, volutter og pinakler. Slottets stejle sadeltage er kobbertækkede. Det gælder også tårnene med lanternespir og kirketårnets fire
kobberobelisker. Mellemøens officielle bygninger har sorte teglhængte tage,
mens sydøens bygninger bortset fra de to runde tårne er dækket af røde
tegltage.
Frederiksborg blev ikke sparet for ulykker. To gange med
præcis 200 års mellemrum blev slottet hærget af henholdsvis krig i 1659 og
brand i 1859. Efter Karl Gustavs lynkrig mod Danmark i 1657-58 måtte Fr. 3.
underkaste sig de ydmygende fredsbetingelser ved den såkaldte Roskildefred den
26. februar 1658. Fredsaftalen blev indgået på præstegården i Høje Tåstrup
sydvest for København. Måske for at vise svenskekongen, at Danmark ikke var
helt forarmet, indbød Frederik Karl Gustav til fest på Frederiksborg få dage
senere. Om det var her, at Karl Gustav fattede den plan, at han ville have mere
end Skåne, Halland og Blekinge, vides ikke. Men allerede i august var de
svenske besættelsestropper tilbage: »Lillebror« Danmark skulle udslettes som
selvstændig nation. Svenskerne belejrede som bekendt forgæves København, og den
endelige fred blev sluttet i maj 1660. Men det var et plyndret land, svenskerne
forlod. Chr. 4.'s stolte pragtslot gik ikke fri. Frederiksborg blev ribbet for
sit fornemme renæssanceinventar, statuer og springvand.
Alligevel blev det Frederiksborg, der kom til at stå som
centrum for den nyindførte enevælde i 1660. Frederiks søn Chr. 5. blev som den
første enevældige konge salvet i slotskirken i 1671. Samme år oprettedes
Dannebrogsordenen, og Frederiksborg Slot blev sæde for de danske ridderordener:
Elefant- og Dannebrogsordenen. Slotskirken har helt frem til vore dage dannet
ramme om kongehusets store ceremonier. Den sidste enevældige konge, Chr. 8.,
blev salvet i slotskirken i 1840, og så sent som i 1995 blev prins Joachim viet
til Alexandra i Frederiksborg Slotskirke. Slottet derimod mistede efterhånden
sin betydning som kongeslot.
I baroktiden under Fr. 4. blev renæssanceslottene fra Chr.
4.'s tid afløst af nye tiders byggeri: Fredensborg afløste Frederiksborg i
Nordsjælland. Og ligesom Rosenborg fik Frederiksborg med tiden en museal
karakter med store kongelige malerisamlinger.
Først med den historisk interesserede Fr. 7. oplevede
Frederiksborg atter at blive sæde for en konge. Han blev viet i slotskirken til
grevinde Danner i 1850. Men ni år senere, den 17. december 1859, indtraf
katastrofen i det vanskeligt opvarmelige slot. En brand, der begyndte i en utæt
kamin, ødelagde det meste af Prinsesse- og Kongefløjen. De to fløje med deres
kostbare samlinger udbrændte. 2/3 af malerierne blev ødelagt. Tilbage på den
nordlige slotsø stod kun de røgsværtede mure og den delvist reddede kirkefløj,
hvor dog to hvælvinger var styrtet ned.
Efter en landsindsamling blev genopførelsen påbegyndt
allerede i 1860. Arkitekten var Ferdinand Meldahl, der for at bevise, at
slottet stadig var nogenlunde intakt i det ydre, valgte at genbruge så meget af
det oprindelige materiale som overhovedet muligt.
I en tid præget af den historiske stilblanding kan man ikke
påskønne Meldahls præstation nok. Det lykkedes på få år at genskabe
pragtslottet uden nævneværdige historicistiske indgreb i det ydre. Allerede i
1864 kunne slotskirken genindvies, og på brygger J.C. Jacobsens initiativ
skabtes Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg.
• Interiør
Frederiksborgmuseet blev oprettet den 5. april 1878 som en
selvstændig afdeling af Carlsbergfonden. Det blev åbnet for publikum den 1.
februar 1882. J.C. Jacobsen har udtrykt museets formål således: »Et samliv med
fortidens minder vækker og uddanner folkets historiske sans og styrker dets
bevidsthed om, at det har haft sin andel i menneskehedens almindelige
kulturudvikling ... «. Smukke ord om kulturel stolthed og historisk identitet,
som ofte synes glemt i vor tid. Tanken var at bygge videre på den
portrætsamling, der blev delvist reddet ved branden. Et museum om vor nationale
historie med malerier af de begivenheder og de personer, der har spillet
hovedroller i vor udviklingshistorie fra rigets samling til i dag, og det hele
sat ind i de historiske rammer, som Chr. 4.'s slot angiver. Gennem et
vedholdende indsamlings- og forskningsarbejde er Frederiksborg blevet vort lands
fornemste nationale klenodie, hvis museum fremviser et storslået samspil mellem
slottets inventar og malerisamlingen.
Museet omfatter i dag omtrent 70 rum fordelt på tre etager i
Kongefløjen og Prinsessefløjen. Dertil kommer de rent historiske rum:
Slotskirken, Riddersalen, Ridderstuen (Rosen) og Audienssalen, for blot at
nævne de allervigtigste.
Frederiksborg Slotskirke i nordfløjen fra 1606 slap som den eneste bygning nogenlunde uskadt fra branden i 1859. Kirkens inventar og indretning stammer stort set fra Chr.
4. 's tid.
Grevinde Alexandras titel Grevinde af Frederiksborg, som Dronning Margrethe gav hende i 2005, er sandsynligvis en hentydning hendes og Prins Joachims vielse i Frederiksborg Slotskirke.
Slotskirken er indrettet af Chr. 4. omkring 1610. Bortset
fra et par af hvælvingerne blev kirken skånet af branden i 1859. Kirkens
midterskib er udstyret med et overdådigt hvælvet stukloft med
sandstensornamenter og forgyldning. Til kirkens fornemste inventar hører
træorglet bygget i 1610 af Esaias Compenius i Braunschweig og opstillet i
kirken i 1617. Prædikestol og altertavle, rigt udsmykket med ibenholt, guld og
sølv, stammer fra guldsmeden Jacob Mores værksted i Hamborg og er opsat i
kirken omkring 1615. De våbenprydede og bemalede stolestader er udført af
snedker Hans Barchmann i 1611-1616. Kirkerummets gallerioverbygning er båret af
søjler og løber hele kirkerummet rundt. I galleriet hænger ridderskjoldene tæt:
Dannebrogsridderskjoldene hænger langs kirkeskibets sider, mens
elefantriddernes skjolde hænger for enden af kirken.
Riddersalen, den oprindelige Dansesal, ligger over kirken i
hele vestfløjens længde og bredde. Det mægtige rum blev ødelagt under branden i
1859, men er rekonstrueret 1874-1880 efter tegninger udført året før branden og
med bevarede brudstykker af det oprindelige bemalede loft.
Ridderstuen findes umiddelbart vest for museets hovedindgang
i Kongefløjen. Salen, der også kaldes »Rosen«, er den gamle spisesal for
hoffets folk. Et sted man mødtes i fortrolighed: sub rosa. Salen er
rekonstrueret efter branden efter tegninger udført af maleren Heinrich Hansen i
1858. Salens hvælvede og stukudsmykkede loft bæres af fem fritstående
marmorsøjler. Inventaret er fra Chr. 4.'s tid.
Møntporten med Audienssalen og Løngangen blev skånet af
branden i 1859. Løngangen og Audienssalen er indrettet for Chr. 5. af
arkitekten Lambert van Haven i en blomstrende barokstil i 1680'erne. Lofterne
er besat med overdådig stukkatur med grenornamentik, blomsterranker,
slyngninger og rosetter. Over de marmorerede træpaneler hænger en række
vægstykker malet af Chr. 5.'s hofmaler Jacob d'Agar; portrætter af kongen, hans
sønner og kongehusets oldenborgske forfædre. Ovenover har Claus Møinichen og
Christa in Morholt malet en række scener fra Chr. 5.'s »glorværdige« Skånske
Krig 1675-1679.
Det er ikke muligt her at gennemgå museets mægtige
malerisamling. Et godt sted at begynde er dog Sommerstuen på 1. sal i
Kongefløjens vestlige del Her hænger de store historiske malerier, som ethvert
barn bør kende: Chr. 2. som fange på Sønderborg (malet af Carl Bloch, 1871),
Valdemar den Store og Absalons ødelæggelse af Svantevits tempel på Rugen
(Laurits Tuxen, 1894) og De sammensvorne, der rider væk efter mordet på Erik Klipping
i Finderup Lade (Otto Bache, 1882). Under loftet hænger en kopi af det ældst
kendte Dannebrogsflag. Med dette udgangspunkt har man fået den rette
nationalhistoriske ballast for at begynde lystvandringen gennem Frederiksborgs
herlige rum.
• Omgivelser
Til Frederiksborgs seværdigheder hører Kaskaderne: det
genskabte barokanlæg i parken nord for slotssøen. Barokhaven blev anlagt af Fr.
4. 's slotsgartner Johan Cornelius Krieger i 1720'erne. Krieger, der på samme
tid opførte Fredensborg i nabolaget, anlagde et regelmæssig aksefast anlæg i
tidens herskende franske barokstil Midtpunktet dannes af et springvand, der i
»kaskader« udnytter det faldende, af Krieger terrasseformede, terræn ned mod
søen. Kaskaderne er blevet rekonstrueret i 1990'erne, og denne en af
Nordeuropas fornemste barok haver blev åbnet for offentligheden i 1996.
Hillerødsholm ca. 1585. Maleri på Gripsholm Slot