● Region Syddanmark - Fyn og øer - Svendborg
Kommune
● Adresse: Filippavej 57, 5762 Vester Skeringe
● Ejer: Litten Gervang Heimburger, Jens Heimburger
● Ikke offentlig
● 170 ha. landbrugsdrift/skovbrug
● Den trefløjede hovedbygning er opført 1842-44
Flintholms ejerforhold kan spores tilbage til begyndelsen af
1500-tallet, hvor gården var ejet af rigsråd Claus Bryske.
Gården var mellem 1623 og 1655 ejet af den rige danske
godsejer Frands Lykke.
Flintholms nuværende hovedbygning blev opført mellem 1843 og
1844 af daværende ejer Frederik Reinholt Lange.
Hovedbygningen er et hvidkalket anlæg i tre fløje i en etage
med rødt tegltag.
Hovedbygning
Flintholms nuværende hovedbygning blev opført mellem 1843 og
1844 af daværende ejer Frederik Reinholt Lange. Det er et trefløjet anlæg, hvis
sidefløje er noget kortere end hovedbygningen. Den hvidkalkede bygning har
rødt, halvvalmet tegltag og er opført i én etage over en kælder.
Hovedfløjen karakteriseres ved en bred, gennemgående
frontspids i to etager.
Hovedbygningen blev under Hans Sørensens ejerskab fra 1957
til 1986 moderniseret. Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Den trelængede avlsgård ligger umiddelbart sydøst for
hovedbygningen, og sammen omkranser de to bygninger en stor gårdsplads.
Avlsanlægget, der er opført efter en stor brand i 1886,
består af en stor tværlænge i kampesten med monumentalt udformet gennemkørselsport
og af grundmurede sidefløje.
Mod nordøst ligger en smedje og en tidligere kostald fra
1720. Ingen af de ovennævnte bygninger er fredede.
Flintholm omkring 1900
Historie
Flintholms første kendte ejer var rigsråd Claus Bryske, der
ejede gården omkring 1500. Han blev efterfulgt af sit barn, barnebarn og
oldebarn, men i 1591 gik gården i forbindelse med et arveskifte til slægten
Krabbe. Oldebarnet Carl Bryske var således død allerede i 1573 uden at
efterlade sig børn, og det var derfor hans kusine Karen Krabbe, der arvede
gården ved hans mors død.
Karen Krabbe døde i 1605, hvorefter Flintholm kom til den
rige godsejer Breide Rantzau. Udover at være rigsråd var han i 1601 blevet
udnævnt til statholder i København, hvor han bl.a. fik ansvaret for
krigsrustningen forud for Kalmarkrigen. Han døde i 1618, hvorefter Flintholm
overgik til sønnen Cai Rantzau, der imidlertid allerede døde i 1623.
Cai Rantzaus efterfølger ar svogeren Frands Lykke, som
udover Flintholm ejede 11 hovedgårde, hvilket gav ham tilnavnet den rige. Efter
hans død i 1655 overgik hans godser, herunder Flintholm, til sønnen Kaj Lykke,
som i 1661 blev dømt for majestætsfornærmelse, hvilket betød, at han mistede al
ejendom og formue til kronen. Han flygtede til Sverige og blev derfor kun
henrettet in effigie, dvs. symbolsk.
Kommissærerne, der skulle ordne Kaj Lykkes bo, overtog
administrationen af godset, og da dette var stærkt forgældet, blev der af
forskellige kreditorer gjort udlæg heri. Det lykkedes imidlertid mellem 1663 og
1665 for Otte Krag at samle godset og på den måde blive eneejer.
Krag døde i 1666, hvorefter gården overgik til hans søn
Niels Krag, der gjorde karriere i statens tjeneste. Som belønning for hans
indsats blev han bl.a. slået til hvid ridder, hvilket var en ridderorden,
Christian V (1646-1699) havde indstiftet. Efter hans død i 1713 sad hans enke,
Sofie Nielsdatter Juel, på gården frem til 1722, hvor den blev overtaget af
parrets søn, der også hed Niels Krag. Han fortsatte familietraditionen og gik
således i statens tjeneste, hvor han bl.a. var etatsråd.
Niels Krag døde i 1740, og gården gik herefter til sønnen
Frederik Christian Krag, der var højesteretsdommer. Han døde som slægtens
sidste mand i 1763, hvorefter hans enke Sofie Justdatter Juel i 1768 satte
gården på auktion, hvor den blev erhvervet af Jens Lange.
Jens Lange var en meget driftig godsejer og stod bl.a. for
udskiftningen af Flintholms bøndergods. Han huskes dog også på grund af sit
store temperament, hvilket angiveligt gik ud over bønderne. Han døde i 1790 og
efterlod gården til sin søn, Johan Lange, der ligesom sin fader var en meget
driftig mand. Han anlagde således veje, udgrøftede jorderne og fremavlede en
god rødbroget kvægrace.
Johan Lange døde i 1829, hvorefter gården gik i arv til
Frederik Reinholt Lange, der bl.a. opførte den nuværende hovedbygning. Han døde
i 1846 på Flintholm, som overgik til hans enke Margrethe Lassen, der beholdt
den frem til sin død ti år senere. Flintholm blev herefter arvet af deres søn,
Christian Frederik Lange, som dog samme år overlod den til sin broder, Johan
Theodor Lange.
Johan Theodor Lange døde i 1901, hvorefter der i hele
1900-tallet fulgte en periode med hyppigt skiftende ejere.
Ejere af Flintholm
(1500-1510) Claus Bryske
(1510-1536) Carl Clausen Bryske
(1536-1585) Claus Carlsen Bryske
(1585-1586) Carl Clausen Bryske
(1586-1591) Berite Banner gift (1) Bryske (2) Bille
(1591-1598) Slægten Bryske
(1598-1605) Karine Krabbe
(1605-1625) Breide Rantzau
(1625-1651) Frands Lykke
(1651-1661) Kaj Frandsen Lykke
(1661-1663) Kaj Frandsen Lykkes dødsbo
(1663-1666) Otte Krag
(1666-1713) Niels Ottesen Krag
(1713-1740) Niels Nielsen Krag
(1740-1763) Frederik Christian Nielsen Krag
(1763-1768) Sophie Justsdatter Juel gift Krag
(1768) Stig Tønsberg von Krogh
(1768-1790) Jens Lange
(1790-1829) Johan Jensen Lange
(1829-1846) Frederik Reinholt Johansen Lange
(1846-1856) Margrethe Lassen gift Lange
(1856) Christian Frederik Reinholt Lange
(1856-1901) Johan Theodor Reinholt Lange
(1901-1902) Johan Theodor Reinholt Langes dødsbo
(1902-1908) Johannes Mackeprang
(1908-1917) Henrik Steenbech
(1917-1922) Erik Saurbrey
(1922-1928) Otto Schæffer
(1928-1957) Otto Christopher greve Knuth
(1957-1986) Hans Sørensen
(1986-2001) Marie Louise Kajsdatter Koppel gift Sørensen
(2001-2015) Jens Heimburger og Litten Gervang Heimburger
(2015-20xx Jens Heimburger
Flintholm Omtrent midtvejs mellem Svendborg og Faaborg
ligger den gamle adelige sædegård Flintholm. Gården nævnes første gang i 1505
og ligger i Hundstrup Sogn, Sallinge Herred, Egebjerg Kommune. Hovedbygningen
er opført i 1843-1844.