● Region Midtjylland - Norddjurs Kommune
● Adresse: Estruplundvej 37, 8950 Ørsted
● Ejer: Klavs Krieger von Lowzow
● Estruplund er en del af Estruplund Gods, der har et samlet
areal på 498,3 ha
● 368 ha, 479 ha med Tørslevgård landbrugsdrift/skovbrug
● Hovedbygningen er opført 1863, forhøjet 1916
Estruplund var i begyndelsen af 1600-tallet ejet af Eske
Brock, som var en af landets rigeste adelsmænd.
Gården har senere huset Kaj Lykke, der i 1662 blev dømt for
majestætsfornærmelse, hvorefter gården blev overdraget til Kronen.
Estruplunds nuværende hovedbygning blev opført i 1863 ved
arkitekt Theodor Sørensen og består af en hovedfløj samt to tværfløje med
svungne gavle.
Hovedbygningen blev i 1916 forhøjet med endnu en etage.
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning består af en hovedfløj samt to
korte tværfløje. Anlægget blev bygget i 1863 ved arkitekt Theodor Sørensen. I
1916 blev hovedbygningen forhøjet med en etage. Bygningen er opført i røde
mursten og har to etager over en høj kælder samt svungne gavle på tværfløjene
og over indgangspartiet.
I perioden mellem 1952 og 1955 blev der foretaget en
gennemgribende ombygning og modernisering af bygningens indre ved arkitekt J.P.
Hjersing. Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Nord for hovedbygningen ligger avlsgården, der er opført i
bindingsværk. Den blev ombygget i perioden mellem 1953 og 1963. Avlsbygningerne
er ikke fredede.
Omgivelser
Til gården hører en stor have, der mod øst grænser op til en
kirkegård.
Historie
I 1609 nævnes Anders Jørgensen Friis som ejer af Estruplund.
I 1612 blev gården overtaget af Eske Brock. Inden købet af Estruplund havde
Eske Brock gjort sig en strålende karriere inden for den danske adel. Han var
således i 1596 blevet en del af rigsrådet og ledsagede ofte Christian IV
(1577-1648) på udenlandsrejser. Han er i eftertiden blevet særligt kendt for
sine dagbøger, der giver et indblik i adelsmandens liv på daværende tidspunkt.
Eske Brock døde i 1625, hvorefter Estruplund blev arvet af
datteren Elisabeth Brock, der bragte gården til sin mand Frands Lykke, som
senere blev en af landets største godsejere. Frands Lykke stræbte ikke efter
offentlige hverv på samme måde, som Eske Brock gjorde, men havde nok i
godsadministrationen, der bragte ham stor rigdom.
Efter Frands Lykkes død i 1655 blev Estruplund overtaget af
sønnen Kaj Lykke, der gjorde karriere som hofjunker under Christian IV
(1577-1648) og senere under Frederik III (1609-1670). Allerede kort efter
overtagelsen af Estruplund begik Kaj Lykke dog den fejl, der kom til at præge
resten af hans liv. I et brev til sin elskerinde, Sophie Abelsdatter, beskrev
han, hvordan Dronning Sophie Amalie lå i med sine lakajer. I 1661 fik Frederik
III (1609-1670) kendskab til brevet og Kaj Lykke blev idømt en enorm bøde på
100.000 rigsdaler. Da Kaj Lykke ikke havde penge til at betale bøden, flygtede
han til Sverige. Alt Kaj Lykkes gods blev herefter konfiskeret og overdraget
til Kronen.
I 1662 blev Estruplund overtaget af Peder Nielsen Gad, der
var blandt gårdens kreditorer. Peder Nielsen Gad var født som søn af en
fæstebonde, men havde arbejdet sig op ad samfundets rangstige. Han var en
driftig mand og oprettede bl.a. en studehandel samt en lånevirksomhed, hvor han
lånte penge ud til både bønder og adelige. Allerede året efter overtagelsen af
Estruplund døde han imidlertid. Arvingerne beholdt gården indtil 1668, hvor den
blev købt af Knud Jensen. I 1680 var Estruplund i hænderne på Maren Jensdatter
Hammel, der solgte gården til Johan Rantzau.
Johan Rantzau sad kun få år som gårdens ejer. I 1684 solgte
han den til Laurids Eriksen Wraae, der ejede gården frem til sin død i 1712.
Enken Else Eskilsdatter blev på Estruplund, indtil hun i 1723 solgte gården til
Jakob Kaalund.
I 1745 blev Estruplund sat på auktion og solgt til Hans
Eilersen Steenfeldt. I den følgende tid fik gården en række forskellige ejere,
der kun sad på gården i en kort periode. I 1791 blev den købt af Preben Brahe
Schack, der i 1802 lagde den under stamhuset Stenalt. Stamhuset blev dog
nedlagt allerede i 1805.
I 1806 kom gården i hænderne på Johan Casper de Mylius, der
i 1810 solgte en del af godset fra. I 1851 overdrog han Estruplund til sønnen
Sigismund Wolff Veith Mylius, som allerede i 1853 solgte gården til H. Müller
og Frederik Buchwald. Året efter overgik gården til Frederik Buchwalds søn,
Jochum Christian Buchwald, der sad som Estruplunds ejer indtil gården i 1899
blev solgt ved tvangsauktion.
Sparekassen Bikuben overtog gården og solgte den i 1902 til
Just Henrik Krieger, hvis konkurs endnu en gang satte gården på auktion i 1911.
Estruplund blev her erhvervet af Christian Frederik Lehrman, der året efter
solgte gården til Valdemar Krieger. Ved Valdemar Kriegers død i 1942, blev
Estruplund arvet af nevøen, Oluf Krieger von Lowzow.
Estruplund er i 2013 ejet af Klavs Krieger von Lowzow, som
har ejet gården siden 2000.
Ejere af Estruplund
(1609-1612) Anders Jørgensen Friis
(1612-1625) Eske Brock
(1625-1655) Frands Lykke
(1655-1661) Kaj Lykke
(1661-1662) Kronen
(1662-1663) Peder Nielsen Gad
(1663-1668) Arvinger efter Peder Nielsen
(1668-1678) Knud Jensen
(1678-1680) Maren Jensdatter Hammel
(1680-1684) Johan Rantzau
(1684-1712) Laurids Eriksen Wraae
(1712-1723) Else Eskildsdatter
(1723-1744) Jacob Kaalund
(1744-1745) Boet efter Jacob Kaalund
(1745-1750) Hans Eilersen Steenfeldt
(1750-1765) Hans Vincentsen Tørslev
(1765-1783) Laurs Christian Tørslev
(1783-1785) Anne Margrethe Schifter
(1785-1787) Christoffer Møller
(1787-1791) Hans Adolf Møller
(1791-1806) Preben Brahe Schack
(1806-1851) Johan Caspar Mylius
(1851-1853) Sigismund Wolff Veith Mylius
(1853-1854) Hans Müller
(1853-1854) Frederik Buchwald
(1854-1899) Jochum Christian Buchwald
(1899-1902) Bikuben
(1902-1911) Just Henrik Krieger
(1911-1912) Christian Frederik Lehrman
(1912-1942) Valdemar Krieger
(1942-2000) Oluf Krieger von Lowzow
(2000-20xx) Klavs Krieger von Lowzow
Estruplund er en hovedgård som ligger i Estruplund Sogn i Norddjurs
Kommune. Estruplund var oprindelig navnet på en skov i Estrup Sogn. Den
tilhørte sammen med det meste af sognet i sluningen af det 15. århundrede hr. Erik
Ottesen Rosenkrantz. 1499 udlagde han skoven og godset til sin afdøde søn Holgers
børn. Det er formodentlig dette gods, som blev oprindelsen til Hovedgården Estruplund.
Hovedbygningen er opført 1863 og ombygget i 1916.