● Region Sjælland - Slagelse Kommune
● Adresse: Espevej 56, 4242 Boeslunde, 21 25 02 96
● Ejer: Elise Josephine Moltke-Huitfeldt
● www.espegods.dk
● Ikke offentlig, Kan kun ses udefra
● Hovedgård: 281 ha, gods: 943 ha med Bonderup og
Lindeskovgaard, landbrugsdrift/skovbrug
● Hovedbygningen er opført 1848 ved ombygning af den
tidligere
Espe er i 2013 ejet af adelsslægten Moltke, hvilket gården
har været siden 1810.
Espe har gennem tiden været forenet med herregårdene Borreby
og Bonderup.
Espes nuværende hovedbygning består af ikke mindre end syv
fløje. Den senklassicistiske hovedfløjs nuværende udformning går tilbage til en
ombygning fra 1848 af et ældre anlæg.
Karakteristisk for Espe er de tre gamle avlslænger i
bindingsværk, som blev opført efter en brand i 1822. Disse udgør sammen med
hovedbygningen en smuk helhed.
Hovedbygning
Den vidtstrakte hovedbygning består af ikke mindre end syv
fløje grupperet symmetrisk over samme midtakse som tre af ladegårdens længer
til en storslået helhed. Den senklassicistiske hovedfløjs nuværende udformning
går tilbage til en ombygning fra 1848 af et ældre anlæg.
Hovedbygningen fremstår i 2013 gulkalket i to etager med
lavt helvalmet tegltag og med hvidkalkede kolossalpilastre i tæt takt. Enkle
portaler med konsolbårne trekantsfrontoner omrammer såvel hoved- som havedør,
denne sidste placeret i en skævsidet risalit midt på havefacaden. Lave
forbindelsesbygninger knytter hovedfløjen sammen med to vinkelformede
sidefløje, i dels grundmur dels bindingsværk, som antagelig stammer fra
1700-tallet. Indgangsdøren findes i midten af bygningen. Over døren findes en
konsolbåret gavlfronton, hvor årstallet 1848 er indgraveret.
Hovedbygningen blev i 1901 istandsat og moderniseret.
Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
De tre monumentale bindingsværkslænger i avlsgården, som
danner optakt til hovedbygningen, er opført 1822 efter en brand. Mod vest
lukkes det næsten kvadratiske ladegårdsrum af en stor agerumslade med meget høj
rejsning på det stråtækte tag, mens to lavere delvis stråtækte staldlænger
afslutter gårdens andre sider. I den sydlige længe markeres den oprindelige
centrale portgennemkørsel, som lukkedes i 1860'erne, endnu ved tårnurets
placering over en bue i murkronen. Avlsbygningerne er fredede.
Omgivelser
Espe ligger højt med udsigt over hele sognet. Bygningerne
ligger halvt gemt i det bølgede, delvist skovbevoksede terræn.
Der er flere skove i området. Disse omfatter Apagerskov,
Troldehoved, Hestehave, Gåsemose, Bredager samt Lindeskov Overdrev. Terrænet i
disse skove er fladt, og de dominerende træarter er nåletræer.
Der er flere fredede oldtidsminder i området. Disse omfatter
adskillige høje, langdysser, dyssekamre, jættestuer og hellekister. Der er i
området endvidere gjort flere bronzealderfund.
Historie
Herregården Espes tidlige historie foreligger uklar, men det
vides, at gården i 1561 kom til Johan Friis fra Kronen gennem en byttehandel.
Det formodes, at Espe i den efterfølgende tid var forenet med herregården
Borreby og dermed ejet af slægterne Friis og Daa.
I 1667 afstod Dorthe Daa Espe til den daværende borgmester i
Skelskør, Anders Mogensen. Det formodes af Espe senere blev ejet af Anders
Hansen, hvis enke, Anne Marie Andersdatter, med sikkerhed ejede den i 1689. Hun
skødede i 1703 gården til svigersønnen Gerlach Thigillius, som i 1719 skødede
godset tilbage til svigermoderen. I 1723 afhændede Anne Marie Andersdatter så
igen Espe, denne gang til Mette Rosenkrantz. Herefter gik Espe en turbulent tid
i møde.
I de næste godt 100 år skiftede Espe ejere adskillige gange.
Under Mette Rosenkrantz' eje var Espe i en kort periode igen forenet med
herregården Borreby. Ved hendes død i 1730 solgte hendes arvinger Espe til
Christian Frederik de Boysset, men få år efter i 1736 solgtes Espe igen. Poul
Schnabel blev herefter ejer af godset, men han besad kun Espe frem til 1747,
hvor han videresolgte det til Friederich Lorentz von Bülow. Han erhvervede
samme år herregården Bonderup.
Efter Friederich Lorentz von Bülows død i 1748 blev de to
gårde solgt til Johan Ludvig Schwerman, der i 1758 skødede begge til Peder
Christensen, af hvem Espe i 1760 blev kom til Folmer Danchel.
Folmer Danchel døde i 1773, hvorefter Espe kom til Hans
Thibi, som begik selvmord samme år. Gården blev herefter i 1775 skødet til
Morten Quistgaard, som fik sæde i den store landbokommission i 1786. Han var på
den ene side som praktisk landmand meget reformivrig, men var på den anden side
en anelse konservativ, da han var modstander af stavnsbåndets ophævelse. I 1788
overdrog han godset til sønnen Johan Rehling Quistgaard. Han videresolgte Espe
i 1798.
Cosmus Bornemann var for en kort periode ejer af godset,
indtil han i 1804 solgte Espe til Simon Groth Clausen, som allerede året efter
afhændede godset til Hans Friderich Uldall. Herefter ejedes Espe i en kort
periode af Frederik Christian Hansen, indtil godset i 1810 erhvervedes af Otto
Joachim Moltke. Han var en del af den gamle danske adelsslægt Moltke, som
oprindeligt stammede fra Mecklenburg. Med hans erhvervelse af Espe gik gården
en mere sikker tid i møde. Espe er sammen med Bonderup således fortsat i
slægten Moltkes besiddelse i 2013.
Otto Joachim Moltke tilkøbte i 1825 Bonderup, der herefter
igen blev forenet med Espe. Under hans ejerskab fik gården sit nuværende
udseende, ligesom de fleste fæstegårde blev frasolgt til selveje. Godsets
bønder havde tidligere været hårdt plaget af hoveri, altså bøndernes
pligtarbejde for herremanden, hvilket imidlertid ændrede sig under hans
ejerskab, og han huskes da også positivt af egnens bønder. Han døde i 1858,
hvorefter godserne overgik til sønnen Adam Gottlob Moltke, hvis søn Otto
Joachim Vilhelm Moltke i 1863 overtog Espe.
Espe gik herefter videre i arv til hustruen, der bestyrede
godset på vegne af den nyfødte arving Adam Gottlob Moltke. Han levede til en
høj alder og besad godset i ikke mindre end 90 år! I mange af disse år var Espe
dog ubeboet. Ved Adam Gottlob Moltkes død i 1958 overgik Espe til Adam
Moltke-Huitfeldt.
Espe er i 2014 ejet af Elise Josephine Moltke-Huitfeldt.
Godset drives med herregården Bonderup som moderne planteavlsbrug, som udover
mark og skovdrift beskæftiger sig med husudlejning, juletræsproduktion,
udlejning af tørrerifaciliteter, salg af halm, udlejning af jagt samt eksterne
maskinydelser.
Ejere af Espe
(
-1561) Kronen
(1561-1570) Johan Friis
(1570-1616) Christian Friis
(1616-1617) Mette Hardenberg, gift Friis
(1617-1618) Dorthe Friis, gift Daa
(1618-1641) Claus Daa
(1641-1652) Jørgen Daa
(1641-
) Dorthe Clausdatter Daa, gift Krabbe
( -
) Gregers Krabbe
( -1667) Dorthe Clausdatter Daa, gift
Krabbe
(1667-1682) Anders Mortensen
(1682-
) Anderse Hansen
(
-1703) Anne Marie Andersdatter, gift Hansen
(1703-1719) Gerlach Thigullius
(1719-1723) Anne Marie Andersdatter, gift Hansen
(1723-1730) Mette Rosenkrantz, gift Ramel
(1730-1730) Boet efter Mette Rosenkrantz, gift Ramel
(1730-1736) Christian Frederik de Boysset
(1736-1747) Poul Schnabel
(1747-1748) Frederik Lorentz von Bülow
(1748-1750) Boet efter Frederik Lorentz von Bülow
(1750-1758) Johan Ludvig Schwermann
(1758-1760) Peder Christensen
(1760-1773) Folmer Danchel
(1773-1773) Hans G. Thibi
(1773-1775) Boet efter Hans G. Thibi
(1775-1788) Morten Iversen Qvistgaard
(1788-1798) Johan Rehling Qvistgaard
(1798-1804) Cosmus Bornemann
(1804-1805) Simon Groth Clausen
(1805-
) Hans Frederik Uldall
( -1810) Frederik Christian Hansen
(1810-1853) Otto Joachim Moltke
(1853-1863) Adam Gottlob Moltke
(1863-1868) Otto Joachim Vilhelm Moltke
(1868-1958) Adam Gottlob Moltke
(1958-1977) Adam Nicolas Moltke-Huitfeldt
(
-2013) Adam Carl Moltke-Huitfeldt
(2013-20xx) Elise Josephine Moltke-Huitfeldt
Slægten Moltkes våbenskjold
Espe nævnes første gang i 1561, men er første en hovedgård
fra 1664. Gården ligger i Boeslunde Sogn, Slagelse Kommune. Hovedbygningen er
opført i 1848