• Region Syddanmark, Assens Kommune, 23 km vest for Odense
• Adresse: 5560 Aarup. Telefon: 64 43 23 32. www.erholm.dk
• Offentlig adgang til park. Adgang til hovedbygning for
grupper efter forudgående aftale. Vinsmagning i hovedbygningens kælder hver
lørdag. Udsigtspunkt ved den nærliggende Dorthebjerg Mølle
• Godsejer, hofjægermester Hans Cederfeld de Simonsen
• 1065 ha inkl. sædegården Søndergårde
• Opført 1850-1854. Fredet 1964
Erholm er bygget omkring 1850 af arkitekten J.D. Herholdt for
amtmand H.C.J. Cederfeld de Simonsen. Hovedbygningen er opført i to etager af
røde mursten og dækket af et skifertag. Den er formet som et H med to
fremspringende sidefløje med gotiske blændinger og kamtakker. Erholm er den
nyuddannede Herholdts første større arbejde og Fyns første herregård i nygotik.
Bygningens røde blotlagte mure markerer bruddet med barokkens og klassicismens
hvid pudsede facader. En tilbagevenden til gotikken og renæssancehusets
synlige, solide murværk.
Erholms engelske have er anlagt omtrent samtidig med
opførelsen af hovedbygningen. Havearkitekten er den kgl. haveinspektør Rudolph
Rothe, der især er berømt for sit virke for A W Moltke på Bregentved i
1830'erne og siden som slotsgartner ved Fredensborg og »offentlige lysthaver«
som Dyrehaven.
Erholms park er inspireret af Dyrehaven.
De åbne partier, søer og vandløb vekslende med overraskende
urskovsagtige fortætninger. Erholms hovedbygning rejser sig som en anden
Eremitage som parkens samlende højt beliggende point de vue.
Erholms hovedbygning med tilhørende romantisk landskabshave
blev skabt omkring 1850. Bygningen er arkitekten Herholdts debutarbejde, mens
parken er anlagt af den kg/. haveinspektør Rudolph Rothe kendt fra sine
arbejder i Fredensborg og Dyrehaven.
Hovedbygningen er opført i 1850-1854.
Erholm er dannet i 1500 af Claus Eriksen Ravensberg. Erholm
ligger i Rørup Sogn, Vends Herred, Assens Kommune. Hovedbygningen er opført i 1850-1854
ved J.D. Herholdt og tilbygget i 1899 ved Martin Borch. Få hundrede meter syd
for hovedbygningen ligger den tidligere kornmølle for godset, Dorthebjerg Mølle.
Erholm Gods er på 1065 hektar med Søndergårde.
Stamhuset Erholm
Stamhuset Erholm omfattede hovedgårdene Erholm og
Søndergårde samt gårdene Kielshøj og Hækkebølle. Det var på ca. 223 tdr. hartkorn
(af alle slags). Jordtilliggendet udgjorde 1400 tdr. land, skovarealet 900 tdr.
land. Stamhuset blev oprettet 1776 og ophørte 1927 med lensafløsningen.
Besiddere:
(1776-1822) Lorentz Christian Ernst Cederfeld de Simonsen
(1822-1836) Hans Vilhelm Cederfeld de Simonsen
(1836-1899) Hans Christian Joachim Cederfeld de Simonsen
(1899-1927) Hans Christian Frederik Wilhelm Cederfeld de
Simonsen
Ejere af Erholm
(1500-1541) Claus Eriksen Ravensberg
(1541-1547) Susanne Eilersdatter Bølle gift (1) Ravensberg
(2) Brockenhuus
(1547-1569) Jacob Brockenhuus
(1569) Inger Clausdatter Ravensberg gift Galt
(1569-1585) Anders Pedersen Galt
(1585-1590) Inger Clausdatter Ravensberg gift Galt
(1590-1599) Helvig Hardenberg gift Rosenkrantz / Eline
Eriksdatter Ravensberg gift Emmiksen
(1599-1614) Anne Emmikesdatter Emmiksen gift Basse / Eline
Eriksdatter Ravensberg gift Emmiksen
(1614) Anne Emmikesdatter Emmiksen gift Basse
(1614-1640) Helvig Hardenberg
(1640-1646) Torben Gabrielsen Akeleye
(1646-1651) Elisabeth von Korff gift Akeleye
(1651-1664) Frederik von Arenstorff
(1664-1685) Paul Ulrich Pestal
(1685-1699) Erik Nielsen
(1699-1720) Lyder Spleth
(1720-1726) Karen Johansdatter Borchenfeldt gift (1) Spleth
(2) Simonsen
(1726-1733) Andreas Simonsen
(1733-1768) Hans Simonsen
(1768-1822) Lorentz Christian Ernst Cederfeld de Simonsen
(1822-1836) Hans Vilhelm Cederfeld de Simonsen
(1836-1899) Hans Christian Joachim Cederfeld de Simonsen
(1899-1936) Hans Christian Frederik Wilhelm Cederfeld de
Simonsen
(1936-1980) Hans Christian Carl Frederik Cederfeld de
Simonsen
(1980-1997) Hans Cederfeld de Simonsen
(1997-20xx) Erholm Gods A/S v/a Hans Christian Michael
Cederfeld de Simonsen / Jan Ivar Cederfeld de Simonsen / Anders Morten
Cederfeld de Simonsen / Hans Cederfeld de Simonsen