● Dyrehaven, Lyngby Tårbæk Kommune, 12 km fra København
● Adresse: 2800 Kongens Lyngby. Telefon: 33 92 70 87
● Ingen adgang til slottet, der kan beses udefra
● Opført 1734-36
Eremitagen er arkitekten, hofbygmester Laurids de Thurahs
mesterværk. Det unikke jagtslot blev opført i 1734-36. Eremitagen er et af
Europas smukkest beliggende jagtslotte. Et på en gang yndefuldt og massivt
bygningsværk i fuldendt harmoni med det omgivende storslåede landskab.
VIGTIGE ÅRSTAL
1670 Chr. 5. anlægger Dyrehaven.
1734 Arkitekten Laurids de Thurah begynder opførelsen af det
nuværende Eremitageslot for Chr. 6.
1852 Fr. 7. henlægger statsrådsmøderne til Eremitagen og
underskriver her tronfølgerloven, der bragte Glücksburgerne på den danske
kongetrone.
• Bygningshistorie
Det var den jagtglade Chr. 5., der straks efter sin
tronbestigelse i 1670 lod Dyrehaven anlægge på landsbyerne Stokkerup og Nærums
jorder Den sidstnævnte by mistede 1/3 af sit landbrugsområde, mens førstnævnte
blev fuldstændigt nedlagt. Stokkerups stensatte gadekær kan stadig ses
umiddelbart vest for Eremitagen. I centrum af en udhugget jagtstjerne nær
Dyrehavens højeste punkt lod Chr. 5. opføre et lille jagthus kaldet Eremitagen.
Huset var så forfaldent i begyndelsen af 1730'erne, at Chr. 6. satte sin
nyudnævnte hofbygmester Laurids de Thurah til at opføre et nyt jagtslot.
Thurahs slot i en dekorativ og festlig rokokostil er ikke
indrettet til beboelse. Bygningen er alene beregnet til jagtudflugter med deraf
følgende middagsselskaber i »ensomhed« uden tjenerskab, »en eremitage«.
Bygningen fremtræder som en næsten kvadratisk blok, der ses
viden om fra sletten mod vest og kysten og det lavtliggende areal mod øst.
Husets stueetage fremstår med dybtfuget, kvaderagtigt murværk. Teknikken får
slottet til at virke højere, end det er: Stueetagen fremstår som en høj, svær
sokkel, der bærer den øvre etage, hvis mure er dekoreret med pilastre og
fritstående søjler.
Facaden, med hovedindgangen og den brede sfinx-flankerede
trappe vendt mod Eremitagesletten i vest, fremtræder med to siderisalitter, som
foroven afsluttes med to halvrunde frontoner med rokokodekorationer. Indgangen
flankeres af to fritstående søjler, som bærer en balkon. Over balkondøren ses
bygherren, (hr. 6.'s portræt i højt relief. Balkon og kongeportræt flankeres af
to nicher med jagtens og skovens gudinder. Bygningens øvrige sandstensfigurer
er forskellige mytologiske jægere. Tagskægget mod vest og øst skjules bag
balustrader med jagtsymboler og mytologiske figurer Hele slottet er dækket af
et kobbertækket mansardtag.
• Interiør
Slottet anvendes i dag til kongehusets udflugter i
forbindelse med officielle besøg, men står ellers ubenyttet hen. Det indre er
stort set uændret fra opførelsestidspunktet. Marmoreringer, bemalede vægge,
trapperummets hollandsk inspirerede kakler fra St. Kongensgades fajancefabrik
og den rige stukkaturudsmykning stammer alt sammen fra 1700-tallet. I centrum af
bygningen er den store spisesal, der tidligere stod i forbindelse med
lakajafdelingen i kælderen med et sindrigt elevatorsystem. Til en eremitage
hører, efter den franske definition af ordet, et diskret placeret køkken i
kælderen og fraværet af egentlig tjenerskab. De kulinariske fornødenheder
klares ved at spisebordet med et hejseværk kan sænkes ned i det underliggende
køkken. Her bliver det dækket og forsynet med mad og drikke. Således kan
herskabet som eneboere, eremitter, forsyne sig med livets fornødenheder uden at
blive generet i deres romantiske ensomhed af irriterende og lyttende servile
tjenende ånder.
Køkkenet
i kælderen på Eremitageslottet
• Omgivelser
Dyrehaven blev anlagt i 1670 af den jagtglade nysalvede
enevoldskonge Chr. 5. Jægersborg Hegn og Dyrehaven er Danmarks nationalpark nr.
1 Den 1.800 ha store skov fremviser Danmarks største forekomst af 300 år gamle
ege- og bøgetræer. Det oprindelige kongelige jagtdomæne er i dag, vinter som
sommer, københavnernes foretrukne udflugtsmål med Eremitagen som det
selvfølgelige centrum.
Eremitagen 1895 (1866)
Eremitageslottet (ofte blot Eremitagen) i Jægersborg
Dyrehave nord for København, beliggende på det højeste punkt på Eremitagesletten.
Eremitageslottet ejes i dag af staten og er stillet til
rådighed for kongehuset. Det anvendes således af dronningen og den kongelige
familie til kongejagter og i forbindelse med den årlige Hubertusjagt.
Slottets navn
Eremitagen har aldrig været tænkt til residens, men blot som
et sted hvor kongen under sine parforcejagter kunne tage ophold og holde taffel.
I både det nuværende slot og forgængeren fandtes der tidligere en
"taffelmaskine", der kunne hejse det dækkede bord op fra kælderen til
spisesalen, således at kongen og hans gæster kunne indtage middagen uden
tjenere, eller "en ermitage" (i ensomhed), deraf navnet på slottet.
CHR. 5.'s SIDSTE JAGT, 1698
Det var en jagt på
Eremitagesletten, der kom til at koste Chr. 5. livet. På årets sidste jagt den
19. oktober 1698 lykkedes det kun at anskyde en mægtig kornhjort. Kongen forlod
lidt ærgerlig jagten for at spise i jagthuset, der allerede da kaldtes
Eremitagen. Midt under middagen dukkede hjorten op lige foran huset, hvorefter
kongen styrtede ud for at give den dødsstødet. I kampen blev kongen to gange
væltet og sparket af hjorten, og kongen måtte svært afkræftet bringes til
Jægersborg og derfra videre til behandling af sin livlæge på slottet i
København. Kongen kom sig aldrig rigtig efter jagtuheldet og døde 3/4 år senere
den 25. august 1699.