• Region Syddanmark, Vejle kommune, 16 km vest for Vejle
• Adresse: Engelsholmvej 6, 7182 Bredsten, Telefon: 75 88 35
55. engelsholm@engelsholm.dk
• Offentlig adgang til parken samt omgivende skovarealer
Adgang til hovedbygning for grupper efter forudgående aftale
• Engelsholm Højskole. Højskole for kunst og kunsthåndværk
• Ingen jordtilliggender (jorden frasolgt i 1930'erne)
• Opført 1592-93. Ombygge t 1737 og 1880. Indrettet til
højskole 1940.
Restaureret efter
brand 1952 og 1978
Engelsholms hovedbygning er opført i 1590'erne af Knud
Brahe, astronomen Tyge Brahes bror. Med sine svungne gavle og kviste og fire
hjørnepavilloner med blytækte løg kupler fremstår Engelsholm i en ejendommelig
stilblanding mellem renæssance og barok. Herregården, som nu er omskabt til
kunsthøjskole, ligger betagende smukt ved bredden af Engelsholm Sø omgivet af
en herregårdshave og mod sydvest et rekreativt statsskovområde.
• Bygningen
Engelsholm ligger på et lille firkantet voldsted omgivet af
vand på alle sider. Hovedbygningen består af en lang fløj i to etager med
svungne sandstensprofilerede gavle og kvist under et sort glaseret tegltag.
Etageadskillelsen er markeret med et profileret gesimsbånd hele vejen rundt og
under tagskægget en tilsvarende profileret hovedgesims. Den hvidkalkede bygning
er opført af røde mursten på en tilhugget kampestenssokkel. Hovedbygningens
særegne fremtoning skyldes de fire hjørnepavilloner, der ikke som ved de lidt
ældre renæssanceanlæg skal opfattes som beskyttende hjørnetårne, men her alene
har tjent boligformål. De kvadratiske pavilloner eller hjørnetårne er med deres
tre etager højere end hovedbygningen.
Engelsholms grundplan svarer nøje til Tønning Slot i
Sydslesvig, som var opført i 1580 af Hercules von Oberberg. Den italiensk
inspirerede holstenske arkitekt opførte siden Kæmpetårnet på Koldinghus og har
formentlig stået bag udformningen af Engelsholm i italiensk villastil tillempet
nordisk renæssance.
Bygherren var Knud Brahe, hvis bror astronomen Tyge Brahe
med sit Uranienborg på Hven ikke havde holdt sig tilbage, når det gjaldt den
individuelt prægede renæssancearkitektur. I henhold til Knud Brahes berømte
versificerede indvielsestavle stod Engelsholm færdig ved nytårstid 1593.
Sandstenstavlen, der formentlig tidligere har siddet i det i 1700-tallet
nedrevne østvendte trappetårn, er indmuret i facaden nær den nuværende
indgangsportal. Inskriptionen lyder i moderniseret retskrivning:
Nytårsdag var
tilsammen
på Engelsholm med
glæde og gammen,
slægt, venner efter
gammel vis
dette hus indvie Gud
til pris,
som Knud Brahe lod
bygge så,
der først blev færdig
då
og var begyndt
forgangne år.
Gud lade det stå i
evig tid,
menneskene til nytte
og verden blid,
og det fra ulykke vel
bevare,
husbonden og hustruen
længe spare,
så når de her ikke
længere må bo,
Gud vil give dem den
evige ro
Se det er jo stor poesi, og Engelsholm står jo da heldigvis
endnu, modsat broderens Uranienborg.
Den jyske købmand Gerhard de Lichtenberg erhvervede
Engelsholm i 1731. Han lod i 1737 Århus-bygmesteren N.H. Riemann ombygge
Engelsholm i barokstil. Hovedbygningen blev pudset, og de firkantede pavilloner
blev forsynet med de karakteristiske blytækte løgkupler. Som egnens
storgodsejer besad de Lichtenberg også adkomsten til nabolagets sognekirker. To
af disse, Bredsten og Nørup, blev udstyret med tilsvarende kuppelklædte tårne
inspireret af sydtysk barok.
Ved Riemanns ombygning af renæssancehuset forsvandt
hemmelighedskarnapperne på vestsiden og østsidens trappetårn. En dobbelt
stentrappe og en portal med pilastre kronet af korintiske kapitæler danner nu
indgangspartiet under en rundbuet profileret gesims med Danneskiold-Samsøes og
de Lichtenbergs våbener. Endelig blev de brede kurvehanksbuede vinduer
erstattet med de nuværende rektangulære, regelmæssigt anbragte vinduer.
• Interiør
Engelsholms indre er præget af ombygninger i 1730'erne, der
dels ændrede renæssanceborgen efter baroktidens krav til moderne
boligindretning, dels lod rummene udsmykke med bemalede paneler og
vægdekorationer.
Hovedbygningen blev i 1930'erne indrettet til restauration,
og i 1940 til højskole. Istandsættelser efter en brand i 1952 og 1978 har
fremdraget mange detaljer fra 1700-tallets Engelsholm. Under hovedbygningen er
den oprindelige hvælvede, flerdelte kælder bevaret.
Uden offentlige tilskud er det umuligt at bevare
herregårdenes historiske haveanlæg. Her en detalje fra Engelsholms noget
nedslidte barokhave.
• Omgivelser
Fra voldstedet fører en stenbro flankeret af fire
skjoldbærende løver mod øst til den omgivende 11 ha store have. Parken er
anlagt i 1730'erne som et barokanlæg, hvorfra er bevaret terrasser med
stentrapper og formklippede alletræer af betydelig alder. Engelsholm er omgivet
af statsskov. øst for hovedbygningen lå indtil 1931 et mægtigt
avlsgårdskompleks i bindingsværk opført i 1730'erne. Herfra er alene en
stråtækt længe bevaret.
VIGTIGE ÅRSTAL
1452 Engelsholm nævnes første gang i de skriftlige kilder
som tilhørende adelsmanden Timme Rosenkrantz.
1589 Knud Brahe, astronomen Tyge Brahes bror, overtager
godset og begynder opførelsen af den nuværende hovedbygning.
1939 Gården erhverves ved tvangsauktion af højskolelærerne
Sune Andresen og Frede Bording.
1952 Omfattende brand i hovedbygning, restaureret i de
efterfølgende år.
• Historie
Engelsholm tilhørte i 1400-tallet Rosenkrantz-slægten,
hvorfra godset i 1500-tallet overgik til den magtfulde adelsfamilie Brahe. Fra
bygherren Knud Brahe, der døde i 1615, kom gården i hænderne på hans brorsøn,
lederen af de separatistiske fynske adelige, Jørgen Brahe til Hvedholm. Denne
overlod i 1653 godset til sin yngste søn Preben. Engelsholm blev svært
beskadiget af svenskerne i 1658. Ironisk nok bidrog »kongen af Fyn«, Jørgen
Brahe, selv til svenskernes hærgen ved at gøre sig til talsmand for
adelsegoistiske, gammelfeudale holdninger under svenskekrigene: Jørgen Brahe
stod i spidsen for de adelige, der hævdede, at deres militære pligter kun omfattede
de len, hvor de selv havde skattefri ejendomme. Det var derfor ikke muligt at
samle en egentlig adelshær til trods for, at standen fra gammel tid havde
opnået skattefrihed mod netop at stå til rådighed i krigssituationer.
Den sidste Brahe solgte Engelsholm i 1730. Køberen var (hr.
5.'s barnebarn, admiral Fr. Danneskiold-Samsøe, der indledte ombygningen af
godset, men allerede i 1732 solgte det videre til Horsens-matadoren Gerhardt
Hansen, adlet de Lichtenberg. Han gennemførte bygningsændringerne i barokstil
og opsatte, som bygherren 150 år tidligere, en sandstenstavle på østfacaden til
minde om sin storslåede indsats.
Engelsholm skiftede hyppigt ejere frem til moderne tid. I
1931 blev godset overtaget af en hypothekforening, der nedrev avlsgården og
udstykkede jorden. Efter en tid som restauration blev hovedbygningen købt af
Frede Bording og Sune Andresen, der oprettede Engelsholm Højskole. Sune
Andresen lod i 1952 højskolen omdanne til en selvejende institution. Skolen
ledes i dag af Helle og Kresten Andresen.
Ejere af Engelsholm
(før 1452) Kronen
(1452-1457) Timme Nielsen Rosenkrantz
(1457-1517) Erik Timmesen Rosenkrantz
(1517-1520) Bege Eriksdatter Rosenkrantz gift Munk Lange
(1520-1550) Erik Nielsen Munk Lange nr1
(1550-1572) Erik Eriksen Munk Lange nr2
(1572-1590) Erik Eriksen Munk Lange nr3
(1590-1615) Knud Brahe (Tycho Brahes bror)
(1615-1622) Margrethe Eriksdatter Munk Lange gift Brahe
(1622-1653) Jørgen Knudsen Brahe
(1653-1708) Preben Jørgensen Brahe
(1708-1725) Henrik Prebensen Brahe
(1725) Henrikke Sophie Bille gift Brahe
(1725-1732) Frederik Danneskiold-Samsøe
(1732-1754) Gerhard Hansen de Lichtenberg
(1754) Gedskes Gerhardtsdatter de Lichtenberg gift de Linde
(1754-1767) Christen de Linde
(1767-1770) Hans Henrik Gerhardtsen de Lichtenberg
(1770-1775) K. Duus
(1775-1780) M. von Hielmcrone
(1780-1784) K. von Lüttichau
(1784-1786) Niels Juel
(1786-1795) H. H. Tønder
(1795-1805) Niels Jermiin
(1805-1811) Christence Hansen gift (1) Jermiin (2) Petersen
(1811-1842) Christian Petersen
(1842-1873) Georg Krøyer f. 2.6.1818 i Maribo, død 1.3.1894
i Billeskov
(1873-1920)
Carl Adolph Augustsen Rothe Bech
(1920-1923)
August Carlsen Bech
(1923-1924)
J. C. Breum
(1924-1929)
N. A. Høgdall
(1929-1931)
N. A. Høgdalls dødsbo
(1931)
Jydsk Landhypotekforening
(1931-1939) D. Andersen / I. Theil (hovedbygningen)
(1939-1942) Sune Andresen / Frede Bording (hovedbygningen)
(1942-1952) Sune Andresen (hovedbygningen)
(1952-) Den Selvejende Institution Engelsholm Højskole
(hovedbygningen)