• Nordsjælland, Søllerød Kommune, ved Furesøen 16 km nord
for København. Region Hovedstaden
Dronninggårds Allé 136, 2840 Holte
• Der er ikke offentlig adgang til parkanlæg og Næsseskoven. Der er offentlig adgang til stien langs Furesøen og til monumenter. Hovedbygning ses fra stisystem.
Ejer fra 1998: Stig Hølledig
20 ha.
• Opført 1782-83.
VIGTIGE ÅRSTAL
1661 Dronninggård grundlægges af dronning Sophie Amalie på
landsbyen Tanges jorder.
1772 Krongodset afhændes til private.
1781 Storkøbmanden Fr. de Coninck køber Dronninggård.
1895 Landbrugsjorden frasælges, og hovedbygningen omdannes
til et aktieselskab med hoteldrift som formål.
1992 Restaurering af bygning og parkanlæg indledes.
1996 Den romantiske landskabshave genindvies af dronning
Margrethe.
• Bygningshistorie
Hvor Næsseslottet og dets park i dag breder sig, lå
oprindeligt en beskeden landsby kaldet Tange. Landsbyen blev som mange andre
nordsjællandske byer ødelagt under svenskekrigene 1658-1660. På tomten af
landsbyen Tange lod kongemagten i 1661 opføre en mønstergård til varetagelse af
landbrugsadministrationen på den ny enevældes udstrakte kongelige jorder nord
for København. Ejendommen blev tillagt Fr. 3.'s magtfulde dronning Sophie
Amalie og snart efter kaldt Dronninggård.
Skønt »forhistorien« handler om Fr. 3. og Sophie Amalies
Dronninggård, er Næsseslottet ikke noget rigtigt slot. Det solide gulkalkede
hus i klassicistisk stil blev opført i 1782-83 som et landsted for
storkøbmanden Frederic de Coninck. Omkring landstedet anlagdes en fornem og i
samtiden berømmet romantisk landskabshave. Væsentlige dele af det
stemningsfulde parkanlæg er blevet fornyet og delvist åbnet for publikum i
1996.
Som led i landboreformerne i anden halvdel af 1700-tallet
afhændede kronen det meste af sit nordsjællandske bøndergods. Dermed var
Dronninggårds rolle som administrationscenter udspillet, og gården blev solgt i
1772. Få år senere, i 1781, indledtes en ny og glansfuld æra i stedets
historie, da den fra Holland indvandrede københavnske storkøbmand Frederic de
Coninck (1740-1811) erhvervede Dronninggård. Han lod den kongelige gård
indrette til avlsgård for et moderne landbrug. Yderst på det vildsomme næs
mellem Furesøens to bugter, Store Kalv og Lille Kalv, og i centrum af en
jagtstjerne fra Chr. 5.'s tid opførtes i 1782-83 en ny hovedbygning i en noget
tung klassicistisk såkaldt Louis XVI-stil. Arkitekten kendes ikke. Man har
tidligere gættet på hofbygmesteren Andreas Kirkerup, idet denne har tegnet et
par af parkens huse. Mere sandsynligt er det dog, at det er arkitekten Joseph
Guione, der er mester for det næsten kvadratiske hus. Guione, der var søn af en
i 1737 indvandret schweizisk stukkatør, opførte flere landsteder i nabolaget,
og især er ligheden med det i 1909 nedbrændte Aldershvile ved Bagsværd Sø
iøjnefaldende. Ruinen af Aldershvile eksisterer stadig.
Næsseslottet kaldes det tre etager høje, næsten kvadratiske
landsted. Sydøst for hovedbygningen opførtes en teglhængt gartnerbolig samt
bygninger til opsynsmand og folkehold. Klokketårnet er tilføjet senere, men
under klokken er indsat et sandstensrelief med dronning Sophie Amalies og Fr.
3.'s initialer under en krone i højt relief. Stenen er den eneste rest af det
oprindelige Dronninggård.
Den kønne italienskinspirerede havepavillon syd for
gartnerboligen er opført omkring 1850.
Efter de gode tider i den såkaldte florissante
handelsperiode i slutningen af 1700tallet fulgte lavkonjunkturen i begyndelsen
af 1800-tallet. Familien de Coninck måtte afhænde Næsseslottet i 1821, og
dermed var stedets storhedstid forbi.
Næsseslottet havde seks forskellige ejere, før den da
forfaldne ejendom i 1895 blev omdannet til et aktieselskab. Selskabet
udstykkede det meste af landbrugsarealet, nedrev avlsgården den oprindelige
Dronninggård i 1897, og drev i en kort periode et såkaldt skovhotel på Næsset.
To pavilloner nord for Næsseslottet og den romantiske restauration Jægerhuset
stammer fra denne periode. Pavillonerne blev opført i 1896 af den kendte
herregårdsarkitekt Axel Berg. I 1906 blev Næsseslottet overtaget af Gyldendals
navnkundige direktør August Bagge, der indrettede slottet som privatbolig.
Efter en række transaktioner, der også omfattede en kort
periode som Søllerød Kommunes ejendom, overtog Københavns Kommune Næsseslottet
i 1935. Kommunen indrettede rekonvalescenthjem i landstedets historiske stuer.
I 1980'erne fungerede »slottet« i en kort periode som flygtningecenter, før det
i 1986 atter kom i private hænder. Hovedbygningens indre er nu med en del
pietetsfølelse omdannet til kontorhus, mens områdets øvrige bygninger er
udskilt som privatboliger.
Næsseslottet ved Furesøen blev opført i 1783 af
storkøbmanden Frédéric de Coninck Han købte ruinerne af en tidligere lystgård i
nærheden, Dronninggaard, der var bygget i 1661 af Sophie Amalie, kong Frederik
3.s dronning. Hvem han brugte som arkitekt er ukendt, men bygningen tilskrives
både Joseph Guione og Andreas Kirkerup.
Bygningen blev opført i Louis Seize-stil i midten af en park
med 8 lige udsigtslinier, der var blev anlagt 100 år tidligere. Arealet
strækker sig mod øst til Kongevejen og Rudersdal.
De Coninck var fra Flandern og ansatte en landskabsarkitekt,
Henri Devon – ligeledes fra Flandern – til at forestå arbejdet med parken. Han
fik stor inspiration fra den sydengelske herregårdspark, og det blev til
Danmarks første romantiske have. Den blev beplantet med eksotiske træer, hvoraf
mange stadig eksisterer, og der blev anlagt slyngede stier og herlige
udsigtspunkter over Furesøen.
Udenfor den egentlige park, lod bygherren det tidligere
Dronninggaard Slot indrette til avlsgård. Han erhvervede også Kaningården syd
for Næsset og landstedet Frederikslund.
Pavillonbygningerne i haven blev tilføjet omkring 1900 ved
arkitekt Axel Berg, der samtidig restaurerede slottet.
Røde Kors brugte Næsseslottet som det første asylcenter for
flygtninge i 1984.
I nyere tid er parken omkring slottet blev renoveret af
Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Søllerød Kommune og med støtte fra
diverse fonde.
Selve slottet er blevet omdannet til et privat kontorhotel.
• Interiør
Det er stort set kun de ydre rammer, der står tilbage fra de
Conincks tid. I hovedbygningen er dog bevaret den ualmindelig smukke
stukdekorerede gule spisesal med fremstillinger af jagt- og landbrugsredskaber.
De marmorerede paneler i stueetagens to øvrige hoved rum stammer fra Axel Bergs
restaurering i 1890'erne.
• Omgivelser
Omkring slottet anlagdes i årene 1782 til 1786 en
romantisk, såkaldt engelsk, landskabshave. I modsætning til husets arkitekt
kender vi parkens, Henri Drevon, der som de Coninck stammede fra Nederlandene.
Den udstrakte park, der snart åbnede sig med pragtfulde udsigter over søen,
snart lukkede sig med eksotiske træer omkring den ensomme vandringsmand, blev
forsynet med lysthuse, grotter og vandfald, vaser og kunstige damme, antikke
figurer og symbolladede monumenter. Det maleriske anlæg er blevet fornyet i
1996.
Den over 4 m høje marmorsøjle til ære for handel og søfart
er Dronninggårds fornemste monument. Søjlen er udført i norsk marmor med
indsatte relieftavler i hvid italiensk marmor. Inskriptionen og
billedfremstillingeme hylder de Conincks velstandskilder. Kloden øverst
symboliserer de Conincks verdenshandel. Søjlen er udført af billedhuggeren CF.
Stanley i 1784.
Henri Drevon har efterladt sig en enestående fransksproget
beskrivelse af det af ham skabte haveanlæg, dateret 1786. Denne beskrivelse har
ligget til grund for arkitekten Kirsten Lund-Andersens fornyelse af den
romantiske have. Drevons beskrivelse kan sammenholdes med en række samtidige
malerier udført 1785-86 af Danmarks første landskabsmaler Erik Pauelsen. De
pragtfulde malerier, der består af to kolossale vægstykker og seks dørstykker,
er bevaret på deres oprindelige plads i de Conincks »vinterpalads«, den
nuværende Håndværkerforening, på hjørnet af Bredgade og Dronningens Tværgade i
København.
Kun få af de oprindelige monumenter er bevaret: Blandt de
mest bemærkelsesværdige er en obelisk i norsk marmor til ære for parkens
arkitekt Med en latinsk inskription dateret 1783 hylder bygherren de Coninck
sin ven Drevon. Obelisken, som er udført af Johannes Wiedewelt, er placeret
yderst på Næsset vest for hovedbygningen.
Øst for bygningen i sigtelinie fra gavlen står parkens
fornemste monument: »Søjlen til ære for handel og søtart« i grålig norsk marmor
fra 1784 af billedhuggeren Carl Frederik Stanley Den over 5 meter høje søjle
afsluttes for oven med en kugle: jordkloden symboliserende de Conincks
verdenshandel. På søjlens fodstykke er indhugget inskriptioner, som dels priser
regeringen, der i den såkaldte florissante handelsperiode støttede og
beskyttede den danske handel og søfart, dels tilegner monumentet til de
Conincks efterkommere. Fodstykkets andre sider indeholder to bas-relieffer med
allegoriske fremstillinger af de to velstandskilder: handel og agerdyrkning.
Lidt længere mod øst findes et kønt lille forvitret
sandstensmonument fra 1785: »Amicitiae Ergo« med symboler på Drevons
eneboertilværelse ved den fredelige Furesøen modsvaret af en hjelm, der
henviser til hans militære løbebane. På monumentet takker Drevon Frederic og
Marie de Coninck for deres venskab. Siden forsynede de Conincks ældste søn
monumentet med sine afskedsord, da han i 1822 emigrerede til Frankrig: »Farvel
Gud velsigne Konge, Folk og Land«.
På en markant plads umiddelbart over for den oprindelige
indgang til parken står et sandstensmonument udført af Wiedewelt i 1786. Flankeret
af eneboerens vandringsstav og hat og krigerens udstyr fra det hektiske
Midteuropas voldsomme konflikter har Drevon i svulmende versefødder udtrykt et
vemodigt farvel til Danmark.
Storkøbmanden Fr. de Coninck malet på højden af sin karriere
af Jens Juel i 7785. Maleriet hænger i Håndværkerforeningen (Moltkes Palæ), der
var de Conincks vinterbolig.
BYGHERREN FREUERIC DE CONINCK (1740-1811)
Den unge handelsmand
Frederic de Coninck indvandrede til Danmark fra Nederlandene i 1764. I Danmark
blev han hurtigt uhyre velstående i kraft af den blomstrende danske storhandel
især på Kina og Amerika under de internationale konflikter mellem England og
Frankrig i slutningen af 1700-tallet. Den florissante handelsperiode er tiden
blevet benævnt. På sit højdepunkt ejede de Coninck over 60 ostindiensskibe og
befragtede endnu flere.
Næsseslottet er skabt
til det gode liv i slutningen af 1700-tallet, og her blev levet og sværmet i
tidens ånd. Den gæstfrie de Coninck var et samlingspunkt ikke blot for rigets
økonomiske elite, men også for indvandrede landsmænd og landflygtige fra den franske
revolution.
De Conincks storhed og
fald fulgte de internationale konjunkturer. Da Danmarks tid som handelsstormagt
med Englands angreb i 1801 og 1807 var omme, blev også de Conincks
handelsimperium væltet. Flåden stjal englænderne i 1807. I 1813 gik Danmark
bankerot, og Norge mistedes i 1814. I kølvandet på denne ulykkesperiode gik
hovedparten af de københavnske handelshuse fallit. Ti år efter Frederic de
Conincks død fallerede huset De Coninck & Co. i 1821, og Næsseslottet
overgik til prioritetshaveren, en købmand fra Hamborg.