• Falster, Stubbekøbing Kommune, 12 km øst for Nykøbing F
• Adresse: Tromnæs Alléen 2, 4800 Nykøbing F. www.corselitze.dk corselitze@corselitze.dk
• Offentlig adgang til Tromnæs Skov Adgang til hovedbygning
og park efter aftale for selskaber.
I hovedbygningen
står der permanent værelser til rådighed for regentparret
• Det Classenske Fideikommis
• Corselitze Gods er på 2792 ha med Næsgård, Bjerregård,
Bellinge og Herslebslund
• Opført 1775-77
VIGTIGE ÅRSTAL
1100-tallet Vendisk bosættelse på Falsters østkyst.
1231 Kongsgård under Valdemar Sejr.
1605 Enkedronning Sophie opfører et mindre jagtslot på
Korselitses jorder.
1766 Det falsterske ryttergods sælges ved auktion.
1775 Generalmajor J.F. Classen opfører den nuværende
hovedbygning.
1792 Korselitse overgår ved bygherrens død til Det
Classenske Fideikommis.
1943 I næsten et år under besættelsen opholder
fideikommisets protektor kronprins Fr. (9.) sig med sin familie på Corselitze.
Navnet Corselitze henviser til en vendisk bydannelse på den
Falsterske østkyst. I 1200-tallet var stedet en kongsgård. En af de sidste
kongelige lensmænd var Axel Brahe (bror til Tyge) omkring år 1600. I 1604 blev
gården underlagt enkedronning Sophie, Chr. 4:s moder, død 1631. Generalmajor J.F.
Classen erhvervede den nedrivningsdømte gård ved auktion over det falsterske
ryttergods i 1766 og lod ti år senere den nuværende hovedbygning opføre.
• Bygningen
Herregårdsbygningen er opført som et landsted i streng
nyklassicistisk stil i årene 1775-77. Den rektangulære to etager høje
hovedbygning rejser sig over fundamenter og kældre fra den ældre bygning fra
begyndelsen af 1600-tallet. Murværket fremhæves med refendfugning og
midtstillet risalit med fire pilastre mod såvel gård som haveside. Det
helvalmede tag er belagt med sorte glaserede teglsten. En bred trappe af
sandsten leder fra gårdsiden op til den centralt placerede hovedindgang, mens
havetrappen under en spinkel balkon er mere beskeden og formentlig af nyere
oprindelse.
Hovedbygningen tilskrives arkitekten Andreas Kirkerup, der
er kendt for sit virke ved en række klassicistiske, landstedsprægede herregårde
som f.eks. Liselund på Møn og Edelgave ved København. Fælles for de to nævnte
steder og Korselitse er, at bygherren var af borgerlig herkomst. Korselitses
bygherre er den fremgangsrige industrimand H. Classen (1725-1792), der helt i
tidens stil søgte en bolig på landet fjernt fra private og offentlige gøremål
og med inspiration fra landboreformerne ønskede at deltage i moderniseringen af
det danske landbrug.
Kirkerup udarbejdede tegninger for generalmajor Classen i
1774, og året efter indledte den københavnske murermester C.G. Morhauer
opførelsen af Corselitze.
• Interiør
Efter en restaurering omkring 1990 er Korselitses indre i
princippet blevet tilbageført til det klassicistisk inspirerede interiør fra Classens
tid med mindre rum i stueetagen og de fornemme sale gennem hele husets bredde
på første etage. Centralt i hele husets bredde står den hvide sal med fornem
stukkatur og en række Wiedeweltske portrætmedaljoner af husets daværende
bygherre. Ligeledes på første sal er der indrettet gæsteværelser til dronningen
og prins Henrik. Under besættelsen tog kronprins Fredrik (9.) og hans familie
fast ophold på Corselitze.
• Omgivelser
Omkring hovedbygningen ses resterne af den engelske have,
der af brødrene Mansa blev anlagt for Classen som en af de første
landskabelige, romantiske haver i Danmark i 1770'erne. Den fra England i 1765
indvandrede gartner J.L. Mansa er blevet fremhævet som pioneren for den
engelske havestil i Danmark. Mansa blev siden slotsgartner på Fredensborg.
Mod øst breder Tromnæs Skov sig forbundet med hovedsædet ved
en lang lindetræsalle. Lind, elm og eg er plantet af godsinspektøren Hans
Smidth. Ved stranden med skoven som baggrund ligger det idylliske »Generalens
Lysthus« opført af Andreas Kirkerup omkring 1774 i »Liselund-stil«: en stråtækt
cottage båret af svære træsøjler og en overdådigt udsmykket stue med
allegoriske fremstillinger af Rousseauske naturmennesker.
»Generalens Lysthus« er et lille mesterværk opført i 1774 af
arkitekten Andreas Kirkerup. Corselitzes havehus ved Falsters østvendte kyst er
i realiteten modellen for Kirkerups berømte landsted Liselund på Møn. Begge
huse er hovedværker i den europæiske arkitekturhistorie.
• Historie
Ved Classens død i 1792 overgik Corselitze til Det
Classenske Fideikommis, der var oprettet i henhold til Classens testamente af
1789.
Den hovedrige industrimands godser bestod ud over hans
falsterske ejendomme af Frederiksværk med hovedgårdene Arresødal og
Grønnæssegård i Nordsjælland og hans ejendomme i København omkring Classens
Have og Amaliegade. Fideikommissets betydelige formue, der i 1804 blev opgjort
til 1.124.268 rigsdaler, var bestemt til i tidens ånd »at (ud)danne nyttige
mennesker til statens bedste, til at understøtte og befordre vindskibelighed og
arbejdsomhed i de nødvendigste dele for landets vel, og til at hjælpe og lindre
fattigdom og elendighed«. Disse smukke intentioner, som synes at have fået ny
aktualitet i 1990'ernes uhæmmede liberalistiske tidsånd, blev virkeliggjort
gennem besidde 1serne af Classens godser på Falster og Nordsjælland.
Fra Classens tid var Korselitse bestemt til at være en
mønstergård inden for dansk land- og skovbrug, bl.a. afspejlet i oprettelsen af
landbrugsskolen på Næsgård nord for Korselitse 0sterskov i 1790. Skolen bestyres
stadig i den Classenske ånd. På samme grundlag anlagdes det nu nedlagte
Arresødal rekonvalescenthjem, De Classenske Boliger på Frederiksberg og senest
refugiet Fuglsang på Lolland, for blot at nævne nogle af Fideikommissets mange
almennyttige initiativer.
Corselitzes iskælder
Corselitze tegnet af Ferdinand Richardt i 1867
Ejere af Corselitze
(1231-1354) Kronen
(1354-1421) Jens Falster
(1421-1460) Laurids Falster
(1460-1500) Peder Falster
(1500-1529) Oluf Falster
(1529-1556) Peder Falster
(1556-1600) Jens Falster
(1600-1603) Axel Brahe
(1603-1766) Kronen
(1766-1792) Johan Frederik Classen
(1792-20xx) Det Classenske Fideikommis